1 这些国的人是耶和华留下的， 为要借着他们来试验以色列人， 就是所有没有经验过迦南任何战争的人；

2 好使以色列人的后代， 那些以前没有经验过这些战争的人， 知道学习争战。

3 他留下的就是非利士人的五个首领， 和所有迦南人、西顿人， 以及住在黎巴嫩山上的希未人， 从巴力．黑门山直到哈马口。

4 他们留在那里， 为要借着他们试验以色列人， 要知道他们是否听从耶和华借摩西吩咐他们列祖的诫命。

5 以色列人就住在迦南人、赫人、亚摩利人、比利洗人、希未人、耶布斯人中间；

6 他们娶他们的女儿作妻子， 也把自己的女儿嫁给他们的儿子， 并且事奉他们的神。

7 以色列人行了耶和华看为恶的事， 忘记了耶和华他们的 神， 去事奉众巴力和亚舍拉。

8 因此， 耶和华的怒气向以色列人发作， 把他们完全交在两河之间的亚兰王古珊．利萨田的手中； 以色列人服事了古珊．利萨田八年。

9 以色列人向耶和华哀求的时候， 耶和华就为以色列人兴起一位拯救者拯救他们， 就是迦勒的弟弟基纳斯的儿子俄陀聂。

10 耶和华的灵临到他身上， 他就治理以色列人； 他出去作战， 耶和华把亚兰王古珊．利萨田交在他手中， 他的能力就胜过了古珊．利萨田。

11 于是国中太平了四十年。后来基纳斯的儿子俄陀聂死了。

12 以色列人又行了耶和华看为恶的事， 耶和华就使摩押王伊矶伦强盛起来， 欺压以色列人， 因为他们行了耶和华看为恶的事。

13 伊矶伦集合了亚扪人和亚玛力人， 前来击败了以色列人， 占领了棕树城。

14 于是以色列人服事了摩押王伊矶伦十八年。

15 以色列人向耶和华哀求的时候， 耶和华就为他们兴起一位拯救者， 就是便雅悯人基拉的儿子以笏， 是一个用左手的人。以色列人派他把贡物送给摩押王伊矶伦。

16 以笏做了一把两刃的剑， 长半公尺， 缚在右腿上， 在衣服底下。

17 他把贡物呈献给摩押王伊矶伦； 伊矶伦原是个非常肥胖的人。

18 以笏献完了贡物， 就把抬贡物的众人打发走了。

19 自己却从靠近吉甲的众雕像那里回来， 说： "王啊， 我有一件机密的事要对你说。"王说： "暂不要说。"侍立左右的人都离开他出去了。

20 以笏来到王那里； 王独自一人坐在凉楼上。以笏说： "我有 神的话要告诉你。"王就从座位上站起来。

21 以笏就伸出左手， 从右腿上拔出剑来， 刺入王的腹中；

22 连剑柄与剑身都刺进去了， 肥肉把剑身夹住， 因此他没有把剑从王的肚腹里拔出来； 接着他就从窗户爬了出去。

23 以笏出到走廊， 把凉楼上的门关起来， 上了锁。

24 以笏出来以后， 王的仆人才来到； 他们看见凉楼上的门锁着， 就说： "王一定是在凉楼上大解。"

25 他们等到发慌了， 见他还不打开凉楼的门， 就拿钥匙来开； 不料， 看见他们的主人早已倒在地上死了。

26 他们耽延的时候， 以笏已经逃跑了； 他经过众雕像那里， 逃到西伊拉去。

27 他去到以后， 就在以法莲山地吹角； 以色列人与他一同从山地上下来， 他走在他们前头，

28 对他们说： "你们跟随我， 因为耶和华已经把你们的仇敌摩押人交在你们手中。"他们就跟随他下去， 攻取约旦河的渡口， 拦截摩押人， 不让一个过去。

29 那时他们击杀了约有一万摩押人， 都是强壮的、勇猛的人， 没有一人逃脱。

30 这样， 从那天起， 摩押就在以色列人的手下被制伏了， 于是国中太平了八十年。

31 以笏之后， 有亚拿的儿子珊迦； 他用赶牛棒击杀了六百非利士人； 他也拯救了以色列人。

1 Dette er de folk som Herren lot bli for ved dem å prøve Israel, alle de israelitter som ikke selv hadde vært med i nogen av Kana'anskrigene,

2 bare forat de kommende slekter i Israel skulde få kjennskap til krig og bli oplært deri, alle de som ikke før hadde vært med:

3 Filistrenes fem fyrster og alle kana'anittene og sidonierne og hevittene, som bodde på Libanon-fjellene, fra Ba'al-Hermon-fjellet til der hvor veien går til Hamat.

4 Ved dem var det Israel skulde prøves, så det kunde kjennes om de vilde lyde Herrens bud, som han hadde gitt deres fedre ved Moses.

5 Men da Israels barn nu bodde midt iblandt kana'anittene, hetittene og amorittene og ferisittene og hevittene og jebusittene,

6 tok de deres døtre til hustruer og gav sine døtre til deres sønner og dyrket deres guder.

7 Israels barn gjorde det som var ondt i Herrens øine; de glemte Herren sin Gud og dyrket Ba'alene og Astarte-billedene.

8 Da optendtes Herrens vrede mot Israel, og han solgte dem i Kusan-Risata'ims hånd, som var konge i Mesopotamia; og Israels barn tjente Kusan-Risata'im i åtte år.

9 Da ropte Israels barn til Herren, og Herren opreiste Israels barn en frelser, og han frelste dem; det var kenisitten Otniel, Kalebs yngre bror.

10 Og Herrens Ånd kom over ham; han blev dommer i Israel og drog ut til strid, og Herren gav Kusan-Risata'im, kongen i Mesopotamia, i hans hånd, så han vant over Kusan-Risata'im.

11 Og landet hadde ro i firti år; da døde Otniel, Kenas' sønn.

12 Men Israels barn gjorde atter det som var ondt i Herrens øine; og Herren gav Eglon, kongen i Moab, makt over Israel, fordi de gjorde det som var ondt i Herrens øine.

13 Han fikk med sig Ammons barn og Amalek og drog ut og slo Israel, og de inntok Palmestaden.

14 Og Israels barn tjente Eglon, kongen i Moab, i atten år.

15 Da ropte Israels barn til Herren, og Herren opreiste dem en frelser, benjaminitten Ehud, Geras sønn, en kjevhendt mann. Israels barn sendte ham engang med en gave til Eglon, kongen i Moab;

16 da gjorde Ehud sig et tveegget, alenlangt sverd og bandt det om sig under sine klær ved sin høire hofte.

17 Så førte han gaven frem til Eglon, kongen i Moab; men Eglon var en meget fet mann.

18 Og da han hadde gitt gaven fra sig, lot han folkene som hadde båret gaven, dra hjem.

19 Men selv vendte han tilbake fra stenbruddene ved Gilgal og lot si: Jeg har et hemmelig ord til dig, konge! Da sa kongen: Hysj! Så gikk de ut alle de som stod om ham.

20 Og Ehud kom inn til ham, mens han satt alene i sin kjølige sal, og Ehud sa: Jeg har et ord fra Gud til dig. Da reiste han sig op fra sin stol.

21 Men Ehud rakte ut sin venstre hånd og tok sverdet fra sin høire hofte og støtte det i hans buk;

22 og heftet gikk inn efter bladet, og fettet lukket til om bladet, for han drog ikke sverdet ut av hans buk; det gikk ut baktil.

23 Og Ehud gikk ut i buegangen, og han lukket døren til salen hvor han var, og låste den.

24 Og da han var gått ut, kom tjenerne inn, og da de så at døren til salen var låst, sa de: Han har visst et ærend i svalkammeret.

25 Og de ventet meget lenge, men han lukket ikke op døren til salen; da tok de nøklen og lukket op, og se, deres herre lå død på gulvet.

26 Mens de gav sig tid, slapp Ehud bort; han var allerede kommet forbi stenbruddene og kom frem til Se'ira.

27 Da han kom dit, støtte han i basunen på Efra'im-fjellet; og Israels barn drog ned med ham fra fjellene, og han foran dem.

28 Og han sa til dem: Skynd eder efter mig! For Herren har gitt eders fiender, moabittene, i eders hånd. Så drog de ned efter ham, og de satte folk ved vadestedene over Jordan til Moab og lot ingen komme over.

29 Dengang slo de omkring ti tusen mann av Moab, som alle var sterke og djerve menn; ikke én slapp bort.

30 Så blev da Moab på den dag ydmyket under Israels hånd, og landet hadde ro i åtti år.

31 Efter ham kom Samgar, Anats sønn; han slo seks hundre mann av filistrene med en oksedrivers stav; også han frelste Israel.