1 耶稣又在海边教导人。有一大群人聚集到他那里， 因此他上船坐下来。船在海中， 群众都朝着海站在岸上。
2 他用比喻教训他们许多事， 在教训中他说：
3 "你们听着！ 有一个撒种的出去撒种，
4 撒的时候， 有的落在路旁， 小鸟飞来就吃掉了。
5 有的落在泥土不多的石地上， 因为泥土不深， 很快就长起来。
6 但太阳一出来， 就把它晒干， 又因为没有根就枯萎了。
7 有的落在荆棘里， 荆棘长起来， 把它挤住， 它就结不出果实来。
8 有的落在好土里， 就生长繁茂， 结出果实， 有三十倍的、有六十倍的、有一百倍的。"
9 耶稣又说： "有耳可听的， 就应当听。"
10 耶稣独自一人的时候， 那些经常跟着他的人和十二门徒， 来问这些比喻的意义。
11 耶稣对他们说： " 神的国的奥秘， 只给你们知道， 但对于外人， 一切都用比喻，
12 叫他们‘看是看见了， 却不领悟， 听是听见了， 却不明白， 免得他们回转过来， 得到赦免。’"
13 耶稣又对他们说： "你们不明白这个比喻， 怎能明白一切比喻呢？
14 撒种的人所撒的就是道。
15 那撒在路旁的， 就是人听了道， 撒但立刻来， 把撒在他心里的道夺去。
16 照样， 那撒在石地上的， 就是人听了道， 立刻欢欢喜喜地接受了；
17 可是他们里面没有根， 只是暂时的； 一旦为道遭遇患难， 受到迫害， 就立刻跌倒了。
18 那撒在荆棘里的， 是指另一些人； 他们听了道，
19 然而今世的忧虑、财富的迷惑， 以及种种的欲望， 接连进来， 把道挤住， 就结不出果实来。
20 那撒在好土里的， 就是人听了道， 接受了， 并且结出果实， 有三十倍的、有六十倍的、有一百倍的。"
21 耶稣又对他们说： "灯难道是拿来放在量器底下或床底下的吗？它不是该放在灯台上吗？
22 因为没有什么隐藏的事不被显明出来， 没有什么掩盖的事不被揭露的。
23 有耳可听的， 就应当听。"
24 耶稣又对他们说： "要留心你们所听到的， 你们用什么尺度量给人， 神也要用什么尺度量给你们， 并且要超过尺度给你们。
25 因为那有的， 还要给他； 那没有的， 就算他有什么也要拿去。"
26 耶稣说： " 神的国好像人在地里撒种，
27 他夜里睡觉， 白天起来， 种子发芽生长， 自己也不知道怎么会这样的。
28 地生五谷是自然的， 先长苗， 后吐穗， 最后穗上结满了子粒。
29 庄稼熟了， 就派人用镰刀割下， 因为收成的时候到了。"
30 又说： "我们要把 神的国比作什么呢？我们可以用什么比喻来形容它呢？
31 它好像一粒芥菜种， 刚种下去的时候， 比地上的一切种子都小，
32 种下以后， 生长起来， 却比一切蔬菜都大， 长出大枝子， 甚至天空的飞鸟都可以在它的荫下搭窝。"
33 耶稣用许多这样的比喻， 照着他们所能听懂的， 向他们讲道；
34 不用比喻， 就不对他们讲。只有单独和自己的门徒在一起的时候， 才把一切解释给他们听。
35 当天黄昏， 耶稣对门徒说： "我们渡到海那边去吧。"
36 门徒离开群众， 耶稣已经在船上， 他们就载他过去， 也有别的船和他同去。
37 忽然起了狂风， 波浪不断地打进船来， 舱里积满了水。
38 耶稣却在船尾靠着枕头睡着了。门徒把他叫醒， 对他说： "老师， 我们要死了， 你不管吗？"
39 耶稣起来， 斥责了风， 又对海说： "不要作声！ 安静吧！ "风就停止， 大大地平静了。
40 然后对他们说： "为什么这样胆怯呢？你们怎么没有信心呢？"
41 门徒非常惧怕， 彼此说： "这到底是谁， 连风和海都听从他？"
1 Og han begynte atter å lære ved sjøen, og meget folk samlet sig om ham, så han gikk ut i en båt og satt i den ute på sjøen, og alt folket var på land ved sjøen.
2 Og han lærte dem meget i lignelser, og sa til dem idet han lærte:
3 Hør! Se, en såmann gikk ut for å så,
4 og det skjedde da han sådde, da falt noget ved veien; og fuglene kom og åt det op.
5 Og noget falt på stengrunn, hvor det ikke hadde meget jord; og det kom snart op, fordi det ikke hadde dyp jord,
6 og da solen gikk op, blev det avsvidd, og da det ikke hadde rot, visnet det.
7 Og noget falt blandt torner; og tornene skjøt op og kvalte det, og det bar ikke frukt.
8 Og noget falt i god jord; og det bar frukt som vokste og blev stor, og det bar inntil tretti fold og seksti fold og hundre fold.
9 Og han sa til dem: Den som har ører å høre med, han høre!
10 Og da han var blitt alene, spurte de tolv og de andre som var med ham, om lignelsene.
11 Og han sa til dem: Eder er Guds rikes hemmelighet gitt, men til hine som er utenfor, sies det alt sammen i lignelser,
12 forat de skal se og se og ikke skjelne, og høre og høre og ikke forstå, forat de ikke skal omvende sig og få forlatelse.
13 Og han sa til dem: Forstår I ikke denne lignelse? Hvorledes skal I da skjønne alle lignelsene?
14 Såmannen sår ordet.
15 Men de ved veien er de som ordet blir sådd i, og når de har hørt det, kommer straks Satan og tar bort ordet som er sådd i dem.
16 Og på samme måte de som såes på stengrunn; det er de som straks tar imot ordet med glede når de får høre det,
17 og de har ikke rot i sig, men holder bare ut til en tid; blir det så trengsel eller forfølgelse for ordets skyld, da tar de straks anstøt.
18 Og andre igjen er de som såes blandt torner; det er de som hører ordet,
19 og verdens bekymringer og rikdommens forførelse og attrå efter de andre ting kommer inn og kveler ordet, og det blir uten frukt.
20 Og dette er de som er sådd i den gode jord: de som hører ordet og tar imot det og bærer frukt, tretti fold og seksti fold og hundre fold.
21 Og han sa til dem: Kommer vel lyset inn for å settes under en skjeppe eller under en seng? Kommer det ikke for å settes i staken?
22 For intet er skjult uten at det skal åpenbares, heller ikke blir noget dulgt uten for å komme for dagen.
23 Om nogen har ører å høre med, han høre!
24 Og han sa til dem: Akt på hvad I hører! Med det samme mål som I måler med, skal eder måles igjen, og enn mere skal gis eder.
25 For den som har, ham skal gis, og den som ikke har, fra ham skal endog tas det han har.
26 Og han sa: Med Guds rike er det således som når et menneske kaster sæden i jorden
27 og sover og står op, natt og dag, og sæden spirer frem og blir høi, uten at han selv vet av det.
28 Av sig selv bærer jorden grøde: først strå, så aks, så fullt korn i akset.
29 Men når grøden er moden, sender han straks sigden ut, fordi høsten er forhånden.
30 Og han sa: Hvad skal vi ligne Guds rike med, eller hvad lignelse skal vi bruke om det?
31 Det er likesom sennepskornet, som er mindre enn alt annet frø på jorden når det såes i jorden;
32 og når det er sådd, vokser det op og blir større enn alle maturter og skyter store grener, så at himmelens fugler kan bygge rede under dets skygge.
33 Og i mange sådanne lignelser talte han ordet til dem, så meget som de kunde høre,
34 og uten lignelse talte han ikke til dem; men i enrum utla han alt sammen for sine disipler.
35 Og samme dag, da det var blitt aften, sa han til dem: La oss fare over til hin side!
36 Og de lot folket fare, og tok ham med sig i båten som han var; men også andre båter var i følge med ham.
37 Og det kom en sterk stormvind, og bølgene slo inn i båten, så at den holdt på å fylles.
38 Og han lå og sov bak i båten på en hodepute; og de vekket ham og sa til ham: Mester! bryr du dig ikke om at vi går under?
39 Og han stod op og truet vinden, og til sjøen sa han: Ti, vær stille! Og vinden la sig, og det blev blikkstille.
40 Og han sa til dem: Hvorfor er I så redde? Hvorledes kan I være så vantro?
41 Og de blev storlig forferdet, og sa til hverandre: Hvad er dette for en, som både vinden og sjøen er lydige?