1 有法利赛人和几个经学家从耶路撒冷来， 聚集到耶稣那里。
2 他们看见他的门徒有人用不洁的手， 就是没有洗过的手吃饭，
3 （原来法利赛人和所有的犹太人都拘守古人的传统， 如果不认真洗手， 就不吃东西；
4 从街市回来， 不先洗手， 也不吃东西， 还有许多别的传统， 他们都沿袭拘守， 例如洗杯、洗罐、洗铜器等等。）
5 法利赛人和经学家问耶稣： "你的门徒为什么不遵行古人的传统， 用不洁的手吃饭呢？"
6 耶稣对他们说： "以赛亚指着你们这班伪君子所说的预言是对的， 经上记着： ‘这人民用嘴唇尊敬我， 心却远离我；
7 他们把人的规条当作道理去教导人， 所以拜我也是徒然。’
8 你们拘守着人的传统， 却离弃了 神的诫命。"
9 耶稣又对他们说： "你们为了坚守自己的传统， 而巧妙地把 神的诫命拒绝了。
10 因为摩西说： ‘当孝敬父母’， 又说： ‘咒骂父母的， 必被处死。’
11 你们倒说： ‘人对父母说， 我应该给你的供奉， 已经作了各耳板’（各耳板意思是奉给 神的供物），
12 你们就不让那人再为父母作什么。
13 这样， 你们借着所领受的传统， 把 神的话废弃了。你们还作了许多这一类的事。"
14 于是耶稣又把群众叫过来， 对他们说： "你们大家都要听我说， 也要明白：
15 从外面进去的， 不能使人污秽， 从里面出来的， 才能使人污秽。"
16 （有些抄本有第16节： "有耳可听的， 就应该听。"）
17 耶稣离开群众， 进了屋子， 门徒就来问他这比喻的意思。
18 他对他们说： "连你们也是这样不明白吗？难道不知道从外面进去的， 不能使人污秽吗？
19 因为不是进到他的心， 而是进到他的肚腹， 再排泄到外面去。"（他这样说是表示各样食物都是洁净的。）
20 接着他又说： "从人里面出来的， 才会使人污秽。
21 因为从里面， 就是从人的心里， 发出恶念、淫乱、偷盗、凶杀、
22 奸淫、贪心、邪恶、诡诈、放荡、嫉妒、毁谤、骄傲、愚妄；
23 这一切恶事， 是从人里面出来的， 都能使人污秽。"
24 耶稣从那里动身到推罗（有些抄本在此有"和西顿"）境内去。进了一所房子， 本来不想让人知道， 却隐藏不住。
25 有一个女人， 她的小女儿被污灵附着， 她听见了耶稣的事， 就来俯伏在他脚前。
26 这女人是外族人， 属于叙利亚的腓尼基族。她求耶稣把鬼从她女儿身上赶出去。
27 耶稣对她说： "应该先让儿女吃饱。拿儿女的饼去丢给小狗吃是不好的。"
28 那女人回答他： "主啊， 是的， 不过小狗在桌子底下， 也可以吃孩子们掉下来的碎渣。"
29 耶稣对她说： "就凭这句话， 你回去吧， 鬼已经从你女儿身上出去了。"
30 她回到家里， 看见小孩子躺在床上， 鬼已经出去了。
31 耶稣从推罗境内出去， 经过西顿， 回到低加波利地区的加利利海。
32 有人带着一个又聋又哑的人到他那里， 求耶稣按手在他身上。
33 耶稣把他从人群中带到一边， 用指头探他的耳朵， 吐唾沫抹他的舌头，
34 然后望着天， 长长地叹了一口气， 对他说： "以法大！ "意思是"开了吧"。
35 那人的耳朵就开了， 舌头也松了， 说话也准确了。
36 耶稣嘱咐他们不要告诉人。但他越是嘱咐， 他们却越发传扬。
37 众人非常惊讶说： "他所作的一切事都好极了； 他竟然使聋子听见， 又使哑巴说话。"
1 Og fariseerne og nogen av de skriftlærde, som var kommet fra Jerusalem, samlet sig om ham.
2 Og de fikk se at nogen av hans disipler åt med vanhellige, det er uvaskede, hender;
3 fariseerne og alle jøder eter ikke uten at de først omhyggelig har vasket hendene, for de holder fast ved de gamles vedtekt,
4 og når de kommer fra torvet, eter de ikke før de har vasket sig, og det er meget annet som de har vedtatt å holde: vaskninger av beger og krus og kobberkar og benker.
5 Og fariseerne og de skriftlærde spurte ham: Hvorfor følger ikke dine disipler de gamles vedtekt, men eter med vanhellige hender?
6 Men han sa til dem: Rett spådde Esaias om eder, I hyklere, således som skrevet er: Dette folk ærer mig med lebene, men deres hjerte er langt borte fra mig;
7 men de dyrker mig forgjeves, idet de lærer lærdommer som er menneskebud.
8 I forlater Guds bud og holder fast ved menneskers vedtekt.
9 Og han sa til dem: Det er riktig vakkert at I gjør Guds bud til intet for å holde eders vedtekt.
10 For Moses har sagt: Hedre din far og din mor, og: Den som banner far eller mor, skal visselig dø;
11 men I sier: Om et menneske sier til far eller mor: Det du skulde ha hatt til hjelp av mig, det skal være en korban, det er en gave til templet,
12 så lar I ham ikke lenger få lov til å gjøre noget for far eller mor,
13 og således gjør I Guds ord til intet ved eders vedtekt, som I har pålagt menneskene. Og meget av samme slag gjør I.
14 Og han kalte atter folket til sig og sa til dem: Hør på mig alle, og forstå hvad jeg sier!
15 Det er intet utenfor mennesket som kan gjøre ham uren når det kommer inn i ham; men det som går ut av mennesket, det er det som gjør mennesket urent.
16 Om nogen har ører å høre med, han høre!
17 Og da han var kommet inn i et hus, bort fra folket, spurte hans disipler ham om denne lignelse.
18 Og han sa til dem: Er da også I så uforstandige? Skjønner I ikke at intet som kommer inn i mennesket utenfra, kan gjøre ham uren?
19 Det kommer jo ikke inn i hans hjerte, mere bare i hans buk, og går ut den naturlige vei, hvorved all mat blir renset.
20 Men han sa: Det som går ut av mennesket, det er det som gjør mennesket urent.
21 For innenfra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker: utukt, tyveri, mord,
22 hor, havesyke, ondskap, svik, skamløshet, ondt øie, bespottelse, overmot, uforstand.
23 Alle disse onde ting kommer ut innenfra og gjør mennesket urent.
24 Og han stod op og gikk bort derfra til Tyrus' og Sidons landemerker. Og han gikk inn i et hus, og vilde ikke at nogen skulde få vite det, og det kunde dog ikke holdes skjult;
25 men en kvinne hvis datter hadde en uren ånd, hadde fått høre om ham, og kom straks og falt ned for hans føtter.
26 Men kvinnen var en hedensk kvinne, syrofønikisk av ætt; og hun bad ham at han vilde drive den onde ånd ut av hennes datter.
27 Og han sa til henne: La først barna bli mette! for det er ikke vakkert å ta brødet fra barna og kaste det for de små hunder.
28 Men hun svarte ham: Det er sant, Herre! de små hunder eter jo under bordet av barnas smuler.
29 Og han sa til henne: For dette ords skyld sier jeg dig: Gå bort! Den onde ånd er faret ut av din datter.
30 Og hun gikk bort til sitt hus og fant at barnet lå på sengen, og at den onde ånd var faret ut.
31 Og da han gikk ut igjen fra Tyrus' landemerker, kom han gjennem Sidon til den Galileiske Sjø, midt igjennem Dekapolis-landet.
32 Og de førte til ham en mann som var døv og hadde ondt for å tale, og de bad ham legge sin hånd på ham.
33 Og han tok ham avsides fra folket, og stakk sine fingrer i hans ører og spyttet og rørte ved hans tunge,
34 og så op mot himmelen, sukket og sa til ham: Effata! det er: lat dig op!
35 Og straks blev hans ører oplatt, og hans tunges bånd blev løst, og han talte rent.
36 Og han forbød dem å si det til nogen; men jo mere han forbød dem det, dess mere kunngjorde de det.
37 Og de var overvettes forundret og sa: Han har gjort alle ting vel; både gjør han at de døve hører, og at de målløse taler.