1 这月二十四日， 以色列人聚集， 一同禁食， 身穿麻衣， 头上蒙灰。
2 以色列的后裔跟所有外族人分离， 然后站立， 承认自己的罪过和他们列祖的罪孽。
3 那天四分之一的时间， 他们站在自己的地方， 宣读耶和华他们的 神的律法书； 另外四分之一的时间， 他们认罪和敬拜耶和华他们的 神。
4 耶书亚、巴尼、甲篾、示巴尼、布尼、示利比、巴尼和基拿尼， 站立在利未人的台阶上， 向耶和华他们的 神大声哀求。
5 利未人耶书亚、甲篾、巴尼、哈沙尼、示利比、荷第雅、示巴尼和毗他希雅说： "你们要起立， 称颂耶和华你们的 神， 直到永永远远。""耶和华啊， 你荣耀的名是应当称颂的； 愿你的名被尊崇， 超过一切称颂和赞美。
6 你， 唯独你是耶和华， 你造了天， 天上的天和天军， 地和地上的万物， 海和海中的万物， 你使这一切生存， 天军也都敬拜你。
7 你是耶和华 神， 你拣选亚伯兰， 带领他出了迦勒底的吾珥， 改他的名字为亚伯拉罕。
8 你见他在你面前心里诚实可靠， 就与他立约， 要把迦南人、赫人、亚摩利人、比利洗人、耶布斯人和革迦撒人之地， 赐给他的后裔； 你履行了你的诺言， 因为你是公义的。
9 你看见我们的列祖在埃及所受的困苦， 垂听他们在红海的哀求，
10 因为你知道埃及人怎样狂妄自大地对待他们， 所以就对法老和他的一切臣仆， 以及他国中所有的人民， 施行神迹奇事， 为你自己建立了至今仍存的名声。
11 你又在我们的列祖面前把海分开， 使他们在海中的干地上走过去； 把追赶他们的人丢在深处， 好像石头拋进怒海之中。
12 日间你用云柱引导他们， 夜间用火柱光照他们要行的路。
13 你降临西奈山上， 从天上与他们说话， 赐给他们正直的典章、真实的律法、美好的条例与诫命。
14 你使他们认识你的圣安息， 借你仆人摩西向他们颁布诫命、条例和律法。
15 你从天上赐下粮食， 给他们充饥， 吩咐水从磐石流出来给他们解渴； 你又吩咐他们进去占领， 你举手起誓要赐给他们的那地。
16 但是我们的列祖狂妄自大， 硬着颈项， 不听从你的命令。
17 他们拒绝听从， 也不记念你在他们中间所行的奇事， 硬着颈项， 存心悖逆， 自立首领， 要回到他们为奴之地去。但你是乐意饶恕的 神， 你有恩典， 有怜悯， 不轻易发怒， 并有丰盛的慈爱， 所以你没有撇弃他们。
18 他们更为自己铸造了一头牛犊， 说： ‘这就是把你们从埃及领上来的神！ ’他们犯了亵渎大罪，
19 你还是因着你丰盛的怜悯， 没有把他们撇弃在旷野； 日间云柱没有离开他们， 仍然在路上引导他们； 夜间火柱也没有离开他们， 还是光照他们要行的路。
20 你赐下良善的灵教导他们； 你没有留住吗哪不给他们吃； 你给他们水解渴。
21 在旷野四十年， 你供养他们， 他们毫无缺乏， 衣服没有穿破， 他们的脚也没有肿痛。
22 你把列国和万民赐给他们， 你把列国分给他们作疆界， 他们就获得西宏之地， 希实本王之地和巴珊王噩之地。
23 你使他们的子孙众多， 像天上的星星那么多； 你把他们带进你应许他们的列祖要进去得为业的那地。
24 于是他们的子孙进去， 获得那地； 你使那地的迦南居民向他们屈服， 又把迦南众王和那地的各民族， 都交在以色列人手里， 以色列人可以随意对待他们。
25 他们夺取了坚固的城、肥沃的土地， 获得了满载各样财宝的房屋、挖好的水井、葡萄园、橄榄园和很多果树； 他们吃得饱足， 身体发胖， 因你的大恩生活安逸快乐。
26 "可是他们竟悖逆， 背叛你， 把你的律法丢在背后， 杀害那些控告他们， 要他们归向你的先知， 犯了亵渎的大罪。
27 所以你把他们交在敌人的手中， 好让他们受困苦； 他们受困苦的时候， 就向你呼求， 你就从天上垂听， 按着你丰盛的怜悯， 赐给他们拯救者， 拯救他们脱离敌人的手。
28 但他们得享安宁以后， 又在你面前行恶， 你就撇弃他们在仇敌的手中， 让仇敌管辖他们； 然而他们回转过来， 向你哀求， 你就从天上垂听， 按着丰盛的怜悯， 一次又一次拯救他们。
29 你警告他们， 要他们转向你的律法； 但他们狂妄自大， 不听从你的诫命， 犯罪干犯你的典章。人应遵行这些典章， 按照它们生活， 他们却固执地扭转肩头， 硬着颈项， 不肯听从。
30 你多年容忍他们， 你的灵借着你的众先知劝戒他们， 他们还是不侧耳而听， 所以你把他们交在各地的民族手中。
31 然而因你丰富的怜悯， 你不把他们灭尽， 也不撇弃他们， 因为你是有恩典有怜悯的 神。
32 "我们的 神啊， 你是至大、全能、至可畏、守约施慈爱的 神， 现在求你不要把我们、我们的君王和领袖、我们的祭司和先知、我们的列祖和你的众民， 从亚述列王的日子直到今日所遭遇的一切苦难， 看为小事。
33 在一切临到我们身上的事上， 你都是公义的； 因为你所行的是信实的， 我们所行的是邪恶的。
34 我们的君王和领袖， 我们的祭司和列祖， 都没有遵行你的律法， 也没有留心听从你的诫命和你向他们郑重的警告。
35 他们在本国中， 享受你赐给他们的大福， 在你摆在他们面前这广大肥沃的地上， 却不事奉你， 不转离他们的恶行。
36 我们今天竟成了奴仆！ 就是在你赐给我们列祖享用其上果实和美物之地， 我们竟在这地上作了奴仆！
37 这地丰富的出产都归给列王， 就是你因我们的罪派来管辖我们的； 他们也随意管辖我们的身体和我们的牲畜； 我们遭遇大患难。
38 现在由于这一切事， 我们立下确实的约， 写在文件上； 我们的领袖、利未人和祭司， 都在上面盖了印。"（本节在《马索拉抄本》为10:1）
1 På den fire og tyvende dag i samme måned samlet Israels barn sig og holdt faste, klædd i sekk og med jord strødd på sine hoder.
2 Og Israels ætt skilte sig fra alle fremmede og stod så frem og bekjente sine synder og sine fedres misgjerninger.
3 Så blev de stående på sin plass mens det blev lest op for dem av Herrens, deres Guds lovbok en fjerdedel av dagen, og en annen fjerdedel av dagen avla de bekjennelse og tilbad Herren sin Gud.
4 Josva og Bani, Kadmiel, Sebanja, Bunni, Serebja, Bani og Kenani trådte op på levittenes forhøining, og de ropte med høi røst til Herren sin Gud.
5 Og levittene Josva og Kadmiel, Bani, Hasabneja, Serebja, Hodia, Sebanja og Petahja sa: Stå op og lov Herren eders Gud fra evighet til evighet! Ja, lovet være ditt herlige navn, som er ophøiet over all lov og pris!
6 Du alene er Herren, du har gjort himlene, himlenes himler og all deres hær, jorden og alt som er på den, havene og alt som er i dem, og du holder det alt sammen i live, og himmelens hær tilbeder dig.
7 Det var du, Herre Gud, som utvalgte Abram og førte ham ut fra kaldeernes Ur og gav ham navnet Abraham.
8 Og du fant hans hjerte trofast mot dig, og du gjorde den pakt med ham at du vilde gi hans ætt kana'anittenes, hetittenes, amorittenes og ferisittenes og jebusittenes og girgasittenes land; og du holdt ditt ord, for du er rettferdig.
9 Du så våre fedres nød i Egypten, og du hørte deres rop ved det Røde Hav,
10 og du gjorde tegn og undergjerninger med Farao og alle hans tjenere og alt folket i hans land; for du visste at de hadde faret overmodig frem mot dem, og du vant dig et stort navn, som det kan sees på denne dag.
11 Du kløvde havet for dem, og de gikk midt igjennem havet på det tørre; du kastet deres forfølgere i dypet, så de sank som sten i de veldige vann.
12 Du ledet dem i en skystøtte om dagen og i en ildstøtte om natten for å Iyse for dem på den vei de skulde gå.
13 Du steg ned på Sinai berg og talte med dem fra himmelen; du gav dem rette befalinger og trygge lover, gode forskrifter og bud.
14 Du kunngjorde dem din hellige sabbat; du gav dem bud og forskrifter og lover gjennem din tjener Moses.
15 Du gav dem brød fra himmelen når de hungret, og lot vann komme frem av klippen for dem når de tørstet, og du bød dem å dra inn og ta det land i eie som du med opløftet hånd hadde svoret at du vilde gi dem.
16 Men de, våre fedre, var overmodige og hårdnakkede og hørte ikke på dine bud.
17 De vilde ikke høre og kom ikke i hu de undergjerninger du hadde gjort for dem, men var hårdnakkede og valgte sig en høvding og vilde i sin gjenstridighet vende tilbake til sin trældom; men du er en Gud som tilgir, nådig og barmhjertig, langmodig og rik på miskunnhet, og du forlot dem ikke.
18 Ja, de støpte sig endog en kalv og sa: Dette er din Gud, som førte dig op fra Egypten. Og de gjorde sig skyldige i store bespottelser.
19 Men du - i din store barmhjertighet forlot du dem ikke i ørkenen; skystøtten vek ikke fra dem om dagen, men ledet dem på veien, ei heller vek ildstøtten fra dem om natten, men lyste for dem på den vei de skulde gå.
20 Du gav dem din gode Ånd til å lære dem; du nektet ikke deres munn din manna, og du gav dem vann når de tørstet.
21 I firti år forsørget du dem i ørkenen, de manglet intet; deres klær blev ikke utslitt, og deres føtter blev ikke hovne.
22 Du gav dem riker og folk, som du skiftet ut til dem på alle kanter; de tok i eie det land som tilhørte Sihon, kongen i Hesbon, og det land som tilhørte Og, kongen i Basan.
23 Du gjorde deres barn tallrike som himmelens stjerner og førte dem inn i det land som du hadde lovt deres fedre at de skulde komme inn i og ta i eie.
24 Så kom da deres barn og tok landet i eie, og du ydmyket landets innbyggere, kana'anittene, for dem og gav dem i deres hånd, både kongene og folkene der i landet, så de kunde gjøre med dem som de vilde.
25 De inntok faste byer og vant sig fruktbar jord og tok huser til eie som var fulle av alle gode ting, og uthugne brønner, vingårder og oljetrær og frukttrær i mengde; og de åt og blev mette og fete og gjorde sig til gode ved din store godhet.
26 Men de blev gjenstridige og satte sig op imot dig og kastet din lov bak sin rygg; de drepte dine profeter, som vidnet for dem og vilde føre dem tilbake til dig; og de gjorde sig skyldige i store bespottelser.
27 Da gav du dem i deres fienders hånd, og de plaget dem; men når de i sin nød ropte til dig, hørte du det fra himmelen, og i din store barmhjertighet gav du dem frelsere, som utfridde dem av deres fienders hånd.
28 Men når de så kom til ro, gjorde de atter det som var ondt i dine øine, og du overlot dem i deres fienders hånd, så de hersket over dem; men når de så atter ropte til dig, hørte du det fra himmelen og utfridde dem i din barmhjertighet gang på gang.
29 Du vidnet for dem og vilde omvende dem til din lov; men de var overmodige og hørte ikke på dine bud, de syndet mot dine lover, de som mennesket lever ved når han gjør efter dem; i sin gjenstridighet satte de skulderen imot; de var hårdnakkede og vilde ikke høre.
30 I mange år bar du over med dem og vidnet for dem ved din Ånd gjennem dine profeter; men de vendte ikke øret til, og du gav dem i fremmede folks hånd.
31 Men i din store barmhjertighet gjorde du ikke aldeles ende på dem og forlot dem ikke; for du er en nådig og barmhjertig Gud.
32 Og nu, vår Gud, du store, veldige og forferdelige Gud, du som holder din pakt og bevarer din miskunnhet, la det ikke tykkes dig ringe alt det onde som har rammet oss, våre konger, våre høvdinger, våre prester, våre profeter, våre fedre og alt ditt folk, fra assyrerkongenes dager til den dag idag!
33 Du er rettferdig i alt det som er kommet over oss; for du har vist trofasthet, men vi har vært ugudelige.
34 Våre konger, våre høvdinger, våre prester og våre fedre har ikke gjort efter din lov; de har ikke hørt på dine bud og på de vidnesbyrd du lot bli dem til del.
35 Og enda de levde i sitt eget rike, og du hadde gitt dem så meget godt og overlatt dem dette vide og fruktbare land, tjente de dig ikke og vendte ikke om fra sine onde gjerninger.
36 Se, vi er idag træler - vi er træler i det land du gav våre fedre, forat de skulde ete dets frukt og dets gode ting,
37 og sin rike grøde bærer det for de konger som du satte over oss for våre synders skyld, og de råder over våre legemer og vårt fe efter eget tykke. Vi er i stor nød.
38 På grunn av alt dette gjorde vi en fast pakt og skrev den op; skrivelsen blev forsynt med segl og underskrevet av våre høvdinger, våre levitter og våre prester.