1 那时， 民众和他们的妻子大声呼冤， 控告自己的同胞犹大人。
2 有些人说： "我们和儿女人口众多， 给我们五谷糊口， 可以存活。"
3 有些人说： "我们抵押了自己的田地、葡萄园和房屋， 为要在饥荒中买到五谷。"
4 有些人说： "我们为了要借钱向王纳税， 只好抵押了我们的田地和葡萄园。
5 虽然我们的身体与我们同胞的身体一样， 我们的儿女与他们的儿女也相同， 可是我们却要强迫自己的儿女去作仆婢， 而且我们的女儿有些已经作了奴婢， 我们却无能为力， 因为我们的田地和葡萄园已经属于别人了。"
6 我听见他们的哀叫和所讲的这些事， 就十分忿怒。
7 我心中筹算一番以后， 就谴责贵族和官长， 对他们说： "你们各人向自己的同胞贷款， 竟然索取高利！ "于是我召开大会攻击他们。
8 我对他们说： "我们已尽了我们的能力， 把那些卖了给外族人的同胞犹大人买赎回来， 而你们还想要出卖你们的同胞， 好让我们再把他们买回来吗？"他们都默不作声， 无话可说。
9 我又说： "你们这事作得不对。你们岂不应怀着敬畏我们 神的心行事为人， 免遭我们的仇敌外族人的毁谤吗？
10 现在我和我的兄弟， 以及我的仆人要把银钱和五谷借给他们。让我们大家都放弃放债取利吧！
11 请你们今天就把他们的田地、葡萄园、橄榄园、房屋， 以及你们向他们索取的利息： 百分之一的利钱、五谷、新酒和新油， 都归还给他们。"
12 他们就说： "我们必定归还， 不再向他们要求利息了， 你怎么说， 我们愿意照着你说的去行。"我就把祭司们召了来， 叫众人起誓必照着这话去行。
13 我抖着胸前的衣襟说： "不履行这话的， 愿 神也是这样抖他离开他的家和产业， 直到抖空。"全体会众都说： "阿们！ "又赞美耶和华。众人都照着这话去行。
14 自从我奉命在犹大地作他们省长的日子以来， 就是从亚达薛西王二十年， 直到三十二年， 共十二年， 我和我的兄弟都没有吃过省长的俸禄。
15 在我们以先的前任省长， 重压人民， 每日都向他们索取粮食和酒， 以及四百五十六克银子。连他们的仆人也辖制人民， 但我因为敬畏 神， 就不这样行。
16 我坚持只重修城墙的工程； 所以我们不购置田产， 我所有的仆人也都聚集在那里工作。
17 在我桌上吃饭的， 有一百五十个犹大人和官长， 还有那些从我们四围外族来到我们这里的人；
18 每天预备牛一头、肥羊六只， 又为我预备一些飞禽； 每十天供应大量各类的酒。虽然这样， 我仍然没有索取省长的俸禄， 因为这些人服役已经负担沉重。
19 "我的 神啊， 求你记念我， 记念我为这人民所作的一切事， 施恩给我。"
1 Men det reiste sig et stort skrik fra folket og deres hustruer mot deres jødiske brødre.
2 Nogen sa: Vi med våre sønner og døtre er mange; la oss få korn, så vi kan ete og berge livet!
3 Andre sa: Våre marker og vingårder og hus må vi sette i pant; la oss få korn til å stille vår hunger!
4 Atter andre sa: Vi har lånt penger på våre marker og vingårder for å betale skatten til kongen;
5 og dog er vi av samme kjød og blod som våre brødre, og våre barn som deres barn; men vi må la våre sønner og døtre bli træler, ja, nogen av våre døtre er alt blitt trælkvinner, og det står ikke i vår makt å hindre det; for våre marker og vingårder hører andre til.
6 Da jeg hørte deres klagerop og disse deres ord, blev jeg meget vred.
7 Jeg overveide saken med mig selv, og så irettesatte jeg de fornemme og forstanderne og sa til dem: I krever rente av eders brødre! Så sammenkalte jeg et stort folkemøte mot dem.
8 Og jeg sa til dem: Vi har, så vidt vi kunde, løskjøpt våre jødiske brødre som var solgt til hedningene, og så vil I selge eders brødre, og de må selge sig til oss! Da tidde de og fant ikke et ord til svar.
9 Så sa jeg: Det er ikke rett det I gjør; burde I ikke vandre i frykt for vår Gud, så ikke hedningene, våre fiender, skal få grunn til å håne oss?
10 Også jeg og mine brødre og mine folk har lånt dem penger og korn; la oss eftergi denne gjeld!
11 Gi nu I dem på denne dag deres marker, vingårder, oljehaver og hus tilbake og eftergi dem rentene av pengene og kornet og mosten og oljen som I har lånt dem!
12 Da sa de: Vi vil gi det tilbake og ikke kreve noget av dem; vi vil gjøre som du sier. Og efterat jeg hadde tilkalt prestene, lot jeg dem sverge på at de vilde gjøre som de hadde sagt.
13 Jeg rystet også ut brystfolden* på min kjortel og sa: Således skal Gud ryste hver mann som ikke holder dette sitt ord, ut av hans hus og gods - så utrystet og tom skal han bli! Og hele forsamlingen sa: Amen! Og de priste Herren, og folket gjorde efter det som var sagt. / {* den tjente som lomme.}
14 Fra den dag jeg blev utnevnt til stattholder i Juda land, fra kong Artaxerxes' tyvende år til hans to og trettiende år, i hele tolv år, har hverken jeg eller mine brødre nytt noget av den kost som stattholderen kunde kreve.
15 De forrige stattholdere, de som var før mig, falt folket til byrde og tok brød og vin av dem foruten firti sekel sølv, og endog deres tjenere trykket folket; men jeg gjorde ikke så, for jeg fryktet Gud.
16 Jeg var også selv med i arbeidet på denne mur, og noget jordstykke har vi ikke kjøpt; og alle mine folk har vært samlet til arbeidet der.
17 Og jødene og forstanderne, hundre og femti mann, åt ved mitt bord, foruten dem som kom til oss fra hedningefolkene rundt omkring.
18 Og det som blev tillaget for hver dag, var en okse og seks utvalgte stykker småfe foruten fugler, og alt dette kostet jeg selv; og en gang hver tiende dag var det overflod av all slags vin; og allikevel krevde jeg ikke den kost som stattholderen hadde rett til; for arbeidet lå tungt på dette folk.
19 Kom mig i hu, min Gud, og regn mig til gode alt det jeg har gjort for dette folk!