1 那时， 他们宣读摩西的书给众民听， 见书上写着说： 亚扪人和摩押人永远不可进入 神的会，

2 因为他们没有拿食物和水来迎接以色列人， 反而雇用了巴兰来与他们作对， 咒诅他们； 但是我的 神使咒诅变为祝福。

3 众民听见了这律法， 就跟一切闲杂人分离。

4 这事以前， 受委派管理我们 神殿的库房的以利亚实祭司， 与多比雅的关系很密切。

5 他为多比雅预备了一间大房间， 那里以前是用来收存素祭、乳香和器皿， 还有祭司的举祭， 以及按照命令供给利未人、歌唱者和守门的那些五谷、新酒和新油的十分之一。

6 这事发生的时候， 我不在耶路撒冷； 因为在巴比伦王亚达薛西三十二年， 我回到王那里去； 过了一段时期， 我又求得王的准许，

7 回到耶路撒冷， 那时我才知道以利亚实在 神殿的院子里， 为多比雅预备一间房间那件恶事。

8 我十分恼怒， 就把多比雅的一切家具， 都从房间里拋出去。

9 又吩咐人洁净那几间房间， 然后把 神殿的器皿， 与素祭和乳香搬回那里。

10 我发觉利未人应得的分， 没有人供给他们， 甚至供职的利未人和歌唱者， 各人都跑回自己的田地去。

11 于是我责备众官长说： "为什么疏忽供应 神的殿呢？"我就再召集利未人， 使他们重站原来的岗位。

12 犹大众人就把五谷、新酒和新油的十分之一， 奉到库房。

13 我委派示利米雅祭司、经学家撒督和利未人毗大雅作库官， 管理库房； 他们的助手是玛他尼的孙子、撒刻的儿子哈难； 这些人都是忠信可靠的； 他们的责任是把人奉献的各物分给他们的兄弟。

14 "我的 神啊， 求你因这事记念我， 不要涂抹我为我 神的殿和一切敬拜的礼仪所行的忠诚的事。"

15 那时， 我在犹大看见有人在安息日踹压酒池， 搬运禾捆， 驮在驴上， 又把酒、葡萄、无花果和各样的担子， 在安息日运到耶路撒冷； 我就在他们卖粮食的那天警戒他们。

16 又有推罗人住在耶路撒冷城中， 他们把鱼和各样的货物运进来， 在安息日卖给犹大人， 而且在耶路撒冷贩卖。

17 于是我责备犹大的贵族， 对他们说： "你们怎么行这恶事， 亵渎安息日呢？

18 从前你们的列祖不是这样行， 以致我们的 神使这一切灾祸临到我们和这城吗？现在你们亵渎安息日， 使 神的忿怒越发临到以色列。"

19 所以在安息日的前一天， 黄昏的阴影临到耶路撒冷城门的时候， 我就吩咐人把城门关闭； 我又下令不许开门， 直到安息日过了， 我又派我的仆人在城门站岗， 免得有人在安息日挑担子进来。

20 于是商人和贩卖各样货物的， 一次两次在耶路撒冷城外过夜。

21 我警告他们， 对他们说： "你们为什么要在城墙前面过夜呢？如果你们再这样， 我就要动手对付你们。"从那时起， 他们在安息日就不敢再来了。

22 我吩咐利未人洁净自己， 然后来看守城门， 使安息日分别为圣。"我的 神啊， 求你也因这事记念我， 照着你丰盛的慈爱怜恤我！ "

23 那些日子， 我也发现有些犹大人娶了亚实突、亚扪和摩押的女子为妻。

24 他们的儿女有一半说亚实突话， 其他就说他们民族的语言， 他们却不会说犹大话。

25 我就责备他们， 咒诅他们， 击打他们中间的几个人， 拔下他们的头发， 叫他们指着 神起誓， 说： "你们决不可把自己的女儿嫁给他们的儿子， 也决不可为儿子或为自己娶他们的女儿。

26 以色列王所罗门不是在这些事上犯了罪吗？在许多国中并没有一个王能比得上他的； 他蒙他的 神所爱， 神立他作全以色列的王， 可是连他也被外族的女子引诱犯罪。

27 难道我们要听从你们， 行这大恶， 娶外族的女子为妻， 对我们 神不忠吗？"

28 大祭司以利亚实的孙子耶何耶大的一个儿子， 是和伦人参巴拉的女婿， 我就驱逐他离开我。

29 "我的 神啊， 求你记住他们， 因为他们玷污了祭司的职分， 也污辱了祭司职分和利未人的约。"

30 这样， 我就洁净了他们， 使他们脱离一切外族人的污秽， 又重新指派祭司和利未人的职责， 各人有自己的工作。

31 我又指派人按时供应木柴和奉献初熟之物。"我的 神啊， 求你记念我， 施恩给我。"

1 Samme dag blev det lest op for folket av Moseboken, og der fant de skrevet at ingen ammonitt eller moabitt nogensinne skulde være med i Guds menighet,

2 fordi de ikke kom Israels barn i møte med brød og vann, men leide Bileam imot dem til å forbanne dem; allikevel vendte vår Gud forbannelsen til velsignelse.

3 Da de nu hørte hvad det stod i loven, utskilte de alle fremmede fra Israel.

4 Men nogen tid før dette var presten Eljasib, som var i nær slekt med Tobias, blitt satt til å ha tilsyn med kammerne i Guds hus.

5 Og han hadde innredet et stort kammer for ham der hvor de før hadde lagt inn matofferet, viraken og karene og den tiende av kornet, mosten og oljen som var levittenes og sangernes og dørvokternes rettighet, og den hellige avgift til prestene.

6 Under alt dette var jeg ikke i Jerusalem; for i Babels konge Artaxerxes' to og trettiende år var jeg kommet tilbake til kongen. Men da nogen tid var gått, bad jeg igjen kongen om lov til å reise,

7 og da jeg så kom til Jerusalem, la jeg merke til det onde Eljasib hadde gjort for Tobias' skyld ved å innrede et kammer for ham i forgårdene til Guds hus.

8 Dette syntes jeg meget ille om, og jeg kastet alt Tobias' innbo ut av kammeret

9 og bød at de skulde rense kammerne, og så lot jeg atter de til Guds hus hørende kar og matofferet og viraken legge inn der.

10 Jeg fikk også vite at levittene ikke hadde fått det som tilkom dem, og at derfor levittene og sangerne, som skulde gjøre tjeneste, hadde forlatt tjenesten og flyttet ut hver til sin gård.

11 Da gikk jeg i rette med formennene og spurte dem hvorfor Guds hus var blitt forsømt, og jeg kalte dem sammen og innsatte dem igjen, hver på sin plass.

12 Og hele Juda førte tienden av kornet, mosten og oljen til forrådskammerne.

13 Så satte jeg presten Selemja og Sadok, den skriftlærde, og Pedaja, en av levittene, til å ha tilsyn med forrådskammerne og Hanan, sønn av Mattanjas sønn Sakkur, til å gå dem til hånde; for de blev holdt for å være pålitelige; dem pålå det nu å dele ut til sine brødre.

14 Kom mig i hu, min Gud, for dette og utslett ikke de gode gjerninger som jeg har gjort mot min Guds hus og for tjenesten der!

15 Ved samme tid så jeg i Juda nogen som trådte vinpersene om sabbaten og førte hjem kornbånd og lesste dem på asenene, og likeledes vin, druer, fikener og alle slags varer og førte det til Jerusalem på sabbatsdagen. Jeg advarte dem den dag de solgte disse levnetsmidler.

16 Også folk fra Tyrus, som opholdt sig der, kom med fisk og alle slags varer og solgte dem på sabbaten til Judas barn, og det i Jerusalem.

17 Da gikk jeg i rette med de fornemme i Juda og sa til dem: Hvorledes kan I bære eder så ille at og vanhellige sabbatsdagen?

18 Var det ikke fordi eders fedre gjorde således at vår Gud førte all denne ulykke over oss og over denne by? Og nu fører I ennu større vrede over Israel ved å vanhellige sabbaten!

19 Så snart det blev mørkt i Jerusalems porter før sabbaten, bød jeg at dørene skulde lukkes, og at de ikke skulde åpnes igjen før efter sabbaten. Jeg satte nogen av mine tjenere på vakt ved portene og sa: Det skal ingen varer føres inn på sabbatsdagen.

20 Kremmerne og de som solgte alle slags varer, overnattet da utenfor Jerusalem både en og to ganger.

21 Da advarte jeg dem og sa til dem: Hvorfor overnatter I foran muren? Gjør I det en gang til, så legger jeg hånd på eder. Fra den tid kom de ikke mere på sabbaten.

22 Og levittene bød jeg å rense sig og komme og holde vakt ved portene, så sabbatsdagen kunde bli helligholdt. Kom mig også dette i hu, min Gud, og miskunn dig over mig efter din store nåde! SLM

23 På den tid så jeg også de jøder som hadde tatt asdodittiske, ammonittiske og moabittiske kvinner til hustruer;

24 av deres barn talte halvdelen asdodittisk - de kunde ikke tale jødisk - eller et av de andre folks tungemål.

25 Jeg gikk i rette med dem og forbannet dem, ja, nogen av dem slo jeg og rev dem i håret; jeg lot dem sverge ved Gud og sa: I skal ikke gi eders døtre til deres sønner eller ta nogen av deres døtre til hustruer for eders sønner eller for eder selv.

26 Var det ikke med sådant Israels konge Salomo forsyndet sig? Iblandt de mange folk var det ingen konge som han, og han var elsket av sin Gud, og Gud satte ham til konge over hele Israel; men endog ham forførte de fremmede kvinner til synd.

27 Og eder skulde det være tillatt å gjøre denne store ondskap og vise troløshet mot vår Gud ved å ta fremmede kvinner til hustruer!

28 En av sønnene til Jojada, ypperstepresten Eljasibs sønn, var svigersønn av horonitten Sanballat; derfor drev jeg ham bort fra mig.

29 Kom dem i hu, min Gud, at de har vanæret prestedømmet og prestedømmets og levittenes pakt!

30 Så renset jeg dem fra alt fremmed, og jeg foreskrev hvad prestene og levittene hadde å vareta, hver i sin gjerning,

31 og hvorledes det skulde være med avgivelsen av ved til fastsatte tider og med førstegrøden. Kom mig det i hu, min Gud, og regn mig det til gode!