1 亚基帕对保罗说： "准你为自己申辩。"于是保罗伸手辩护说：

2 "亚基帕王啊， 犹太人控告我的事， 今天我可以在你面前辩护， 实在是万幸；

3 特别是你熟悉犹太人的一切规例和争论， 所以求你耐心听我申诉：

4 我从幼年到现在， 在本国、在耶路撒冷为人怎样， 犹太人都知道。

5 如果他们肯作证的话， 他们是早就知道， 我是按着我们祖宗最严格的教派， 过着法利赛人的生活。

6 现在我站着受审， 是为了对 神向我们祖先的应许存着盼望。

7 我们十二支派昼夜切切地事奉 神， 都是盼望这应许实现。王啊， 我被犹太人控告， 正是为了这个盼望。

8 神使死人复活， 你们为什么认为是不可信的呢？

9 从前， 我也认为应该多方敌对拿撒勒人耶稣的名。

10 后来就在耶路撒冷这样作了。我得到了众祭司长授权， 把许多圣徒关在监里， 并且他们被杀的时候， 我也表示同意。

11 我在各会堂里多次用刑强迫他们说亵渎的话； 我非常愤恨他们， 甚至追到国外的城巿去迫害他们。

12 "那时候， 我得到祭司长的授权和准许， 去大马士革。

13 王啊， 就在中午的时候， 我在路上看见一道光， 比太阳更明亮， 从天上四面照着我和同行的人。

14 我们都仆倒在地上， 我听见有声音用希伯来话对我说： ‘扫罗！ 扫罗！ 你为什么迫害我？你要踢刺是难的。’

15 我说： ‘主啊， 你是谁？’主说： ‘我就是你所迫害的耶稣。

16 你起来， 站着， 我向你显现， 是要指派你为我工作。你要为你所见过的事， 和我将要向你显明的事作见证。

17 我要救你脱离这人民和外族人， 差遣你到他们那里去，

18 开他们的眼睛， 使他们从黑暗中归向光明， 从撒但的权下归向 神， 使他们的罪恶得到赦免， 并且在那些因信我而成圣的人中同得基业。’

19 "亚基帕王啊， 因此， 我没有违背这从天上来的异象，

20 先向大马士革、耶路撒冷、犹太全地的人宣讲， 后向外族人宣讲， 叫他们悔改， 归向 神， 行事与悔改的心相称。

21 犹太人就是为了这缘故在殿里捉住我， 想要杀我。

22 然而， 我得到 神的帮助， 直到今日还是站得稳， 向尊卑老幼作见证， 我所讲的都是众先知和摩西所论的将来必成的事，

23 就是基督必须受难， 并且从死人中首先复活， 把光明的信息传报给这人民和外族人。"

24 保罗申诉到这里， 非斯都大声说： "保罗！ 你疯了； 你的学问太大， 使你疯了！ "

25 保罗说： "非斯都大人， 我没有疯， 我说的都是真实的话， 清醒的话。

26 因为王知道这些事， 所以我对王坦白直说。我确信这些事没有一件能瞒得过他， 因为这不是在背地里作的。

27 亚基帕王啊， 你信先知吗？我知道你是信的。"

28 亚基帕对保罗说： "你想用这样短短的时间就可以说服我作基督徒吗！ "

29 保罗说： "无论时间短也好， 时间长也好， 我向 神所求的， 不单是你， 而且是今天所有的听众， 都能像我一样作基督徒， 只是不要有这些锁链。"

30 亚基帕王、总督和百尼基， 还有在座的人都站起来，

31 退到一边， 彼此谈论， 说： "这个人并没有犯过什么该死该绑的罪。"

32 亚基帕对非斯都说： "这个人若没有向凯撒上诉， 早就可以释放了。"

1 Agrippa sa da til Paulus: Du har lov til å tale om dig selv. Da strakte Paulus sin hånd ut og sa til sitt forsvar:

2 Mot alt det som jøder anklager mig for, kong Agrippa, akter jeg mig lykkelig at jeg idag skal forsvare mig for dig,

3 for du kjenner best alle skikker og spørsmål iblandt jødene; derfor ber jeg dig at du vil høre tålmodig på mig.

4 Mitt liv fra ungdommen av, som jeg fra første stund har levd iblandt mitt folk og i Jerusalem, kjenner alle jøder,

5 da de forut vet om mig, like fra først av, om de bare vil komme frem med sitt vidnesbyrd, at jeg levde efter det strengeste parti av vår gudsdyrkelse, som fariseer.

6 Og nu står jeg her og skal dømmes for håp på det løfte som av Gud er gitt fedrene,

7 det som vårt tolvstamme-folk under uavlatelig gudstjeneste natt og dag håper å vinne frem til; for dette håp tiltales jeg av jøder, konge!

8 Hvorfor aktes det for utrolig iblandt eder at Gud opvekker døde?

9 Jeg for min del trodde nu at jeg burde gjøre meget imot Jesu, nasareerens navn;

10 det gjorde jeg også i Jerusalem, og både kastet jeg mange av de hellige i fengsel, efterat jeg hadde fått fullmakt av yppersteprestene, og når de skulde slåes ihjel, gav jeg min stemme til det,

11 og omkring i alle synagogene tvang jeg dem ofte ved straff til å spotte, og jeg raste enn mere mot dem og forfulgte dem like til de utenlandske byer.

12 Under dette drog jeg da også til Damaskus med makt og myndighet fra yppersteprestene;

13 og midt på dagen så jeg på veien, konge, et lys fra himmelen, klarere enn solen, stråle omkring mig og dem som reiste med mig,

14 og da vi alle falt til jorden, hørte jeg en røst si til mig på det hebraiske mål: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig? det blir hårdt for dig å stampe mot brodden.

15 Jeg sa da: Hvem er du, Herre? Og Herren sa: Jeg er Jesus, han som du forfølger.

16 Men reis dig op og stå på dine føtter! for derfor åpenbarte jeg mig for dig: for å utkåre dig til tjener og vidne både om det som du har sett, og om det for hvis skyld jeg vil åpenbare mig for dig,

17 idet jeg frir dig ut fra folket og hedningene, som jeg sender dig til

18 for å oplate deres øine, så de kan vende sig fra mørke til lys og fra Satans makt til Gud, forat de kan få syndenes forlatelse og arvelodd blandt dem som er helliget ved troen på mig.

19 Derfor, kong Agrippa, blev jeg ikke ulydig mot det himmelske syn;

20 men både for dem i Damaskus først og for Jerusalem og i hele Judeas land og for hedningene forkynte jeg at de skulde omvende sig og komme tilbake til Gud og gjøre gjerninger som er omvendelsen verdige.

21 For disse tings skyld grep nogen jøder mig i templet og søkte å slå mig ihjel.

22 Så har jeg da fått hjelp fra Gud og står til denne dag og vidner både for liten og for stor, idet jeg ikke sier noget annet enn hvad profetene og Moses har sagt skulde skje:

23 at Messias skulde lide, og at han som den første av de dødes opstandelse skulde forkynne lys for folket og for hedningene.

24 Men da han forsvarte sig således, sier Festus med høi røst: Du er vanvittig, Paulus! din megen lærdom driver dig til vanvidd.

25 Men han sier: Jeg er ikke vanvittig, mektigste Festus! men jeg taler sanne og sindige ord.

26 For kongen kjenner til disse ting, og til ham taler jeg også frimodig; for jeg kan ikke tro at noget av dette er ukjent for ham; dette er jo ikke skjedd i en avkrok.

27 Tror du, kong Agrippa, profetene? Jeg vet at du tror.

28 Men Agrippa sa til Paulus: Det mangler lite i at du overtaler mig til å bli en kristen.

29 Paulus sa da: Jeg vilde ønske til Gud, enten det mangler lite eller meget, at ikke alene du, men også alle som hører mig idag, måtte bli slik som jeg er, bare uten disse lenker.

30 Da stod kongen op, og landshøvdingen og Berenike og de som satt der med dem,

31 og de gikk til side og talte med hverandre og sa: Denne mann gjør ikke noget som fortjener død eller lenker.

32 Og Agrippa sa til Festus: Denne mann kunde være løslatt, om han ikke hadde innanket sin sak for keiseren.