1 有几个人从犹太下来， 教导弟兄们说： "你们若不照摩西的规例受割礼， 就不能得救。"
2 保罗和巴拿巴， 与他们大大地争执辩论起来。大家就派保罗、巴拿巴和他们中间的几个人， 为这个问题上耶路撒冷去见使徒和长老。
3 于是教会给他们送行， 他们就经过腓尼基、撒玛利亚， 述说外族人怎样归主的事， 使弟兄们大大喜乐。
4 到了耶路撒冷， 他们受到教会、使徒和长老的接待， 就报告 神同他们一起所行的一切。
5 然而有几个法利赛派的信徒站起来， 说： "我们必须给外族人行割礼， 吩咐他们遵守摩西的律法。"
6 使徒和长老聚集在一起， 商议这件事。
7 经过了很多的辩论， 彼得站起来对他们说： "弟兄们， 你们知道， 前些时候 神在你们中间拣选了我， 使外族人从我的口中听见福音的道， 而且信了。
8 知道人心的 神也为他们作证──赐圣灵给他们， 像给我们一样；
9 而且他待他们和我们没有分别， 因为借着信， 他洁净了他们的心。
10 现在你们为什么试探 神， 把我们祖先和我们所不能负的轭， 放在门徒的颈上呢？
11 我们相信， 我们得救是借着主耶稣的恩， 和他们也是一样。"
12 大家都静默无声， 听巴拿巴和保罗述说 神借着他们在外族人中所行的神迹奇事。
13 他们讲完了， 雅各说： "弟兄们， 请听我说！
14 刚才西门述说 神当初怎样关怀外族人， 从他们中间拣选了众人， 归在自己的名下。
15 众先知的话， 也符合这个意思， 正如经上所记：
16 ‘此后我要回来， 重建大卫倒塌了的帐幕， 重建它损坏之处， 把它重新竖立起来，
17 使余下的人， 就是所有称为我名下的外族人， 都寻求主，
18 这是自古以来就显明了这些事的主所说的。’
19 "所以我认为不可难为这些归服 神的外族人，
20 只要写信叫他们禁戒偶像的污秽、淫乱， 勒死的牲畜和血。
21 因为自古以来， 在各城里都有人宣讲摩西的书， 每逢安息日， 在各会堂里都有人诵读。"
22 当时， 使徒、长老和全教会都认为好， 就从他们中间选出人来， 差他们和保罗、巴拿巴一同到安提阿去， 所选的就是别号巴撒巴的犹大和西拉， 他们是弟兄中的领袖。
23 于是写信给他们带去， 信上说： "使徒和作长老的弟兄们， 向安提阿、叙利亚、基利家的外族众弟兄问安。
24 我们听说有人从我们这里出去， 说了一些话搅扰你们， 使你们心里不安， 其实我们并没有吩咐他们。
25 因此， 我们一致同意， 选派一些人跟我们亲爱的巴拿巴和保罗去见你们，
26 这两个人为了我们主耶稣基督的名， 曾经把性命置之度外。
27 我们派了犹大和西拉一同去， 他们也会亲口述说这些事。
28 圣灵和我们都同意， 不把别的重担加在你们身上， 然而有几件事是重要的，
29 就是禁戒祭过偶像的食物、血、勒死的牲畜和淫乱。这些事你们若能保守自己不作， 那就好了。祝你们平安！ "
30 他们受了差派， 下安提阿去， 集合了众人， 就把书信交上。
31 众人读了， 因信上的劝勉， 就感到欣慰。
32 犹大和西拉也是先知， 说了许多话劝勉弟兄， 坚固他们。
33 住了一段时间， 弟兄们就给他们送行， 祝一路平安； 他们就回到差派他们的人那里去。
34 （有些抄本在此有第34节： "但西拉认为自己应当在那里住下来， 只有犹大回到耶路撒冷。"）
35 保罗和巴拿巴却住在安提阿， 跟许多别的人一同教导， 传讲主的道。
36 过了一些时候， 保罗对巴拿巴说： "我们要回到我们传过主道的各城， 探望弟兄们， 好知道他们的情形怎么样。"
37 巴拿巴有意要带别号马可的约翰一同去，
38 但保罗认为不应带他去， 因为他从前在旁非利亚离开过他们， 不跟他们一起去作工。
39 他们各持己见， 以致彼此分手。巴拿巴带着马可， 坐船到塞浦路斯去；
40 保罗却选了西拉， 众弟兄把他交托在主的恩典中之后， 他就出发了。
41 他走遍了叙利亚、基利家， 坚固众教会。
1 Og det kom nogen ned fra Judea og lærte brødrene: Dersom I ikke blir omskåret efter Mose skikk, kan I ikke bli frelst.
2 Da det nu opstod strid, og Paulus og Barnabas fikk et ikke lite ordskifte med dem, vedtok de at Paulus og Barnabas og nogen andre av dem skulde dra op til apostlene og de eldste i Jerusalem og legge dette spørsmål frem for dem.
3 Menigheten fulgte dem da et stykke på veien, og så drog de gjennem Fønikia og Samaria, idet de fortalte om hedningenes omvendelse, og de vakte stor glede hos alle brødrene.
4 Og da de kom frem til Jerusalem, blev de mottatt av menigheten og apostlene og de eldste, og de fortalte hvor store ting Gud hadde gjort ved dem.
5 Men det reiste sig nogen av fariseernes parti som hadde tatt ved troen, og sa: De må omskjæres og bydes å holde Mose lov.
6 Apostlene og de eldste kom da sammen for å overveie denne sak.
7 Da det nu blev et skarpt ordskifte, stod Peter op og sa til dem: Brødre! I vet at allerede for lenge siden gjorde Gud det valg iblandt eder at ved min munn skulde hedningene få høre evangeliets ord og komme til troen.
8 Og Gud, som kjenner hjertene, gav dem vidnesbyrd, idet han gav dem likesom oss den Hellige Ånd,
9 og han gjorde ingen forskjell mellem oss og dem, idet han ved troen renset deres hjerter.
10 Hvorfor frister I da nu Gud ved å legge et åk på disiplenes nakke som hverken våre fedre eller vi var i stand til å bære?
11 Men ved den Herre Jesu nåde tror vi at vi blir frelst, på samme måte som de.
12 Da tidde hele mengden, og de hørte på Barnabas og Paulus, som fortalte hvor store tegn og undergjerninger Gud hadde gjort blandt hedningene ved dem.
13 Og da de hadde holdt op å tale, tok Jakob til orde og sa: Brødre! Hør på mig:
14 Simeon har fortalt hvorledes Gud fra først av drog omsorg for å få et folk av hedninger for sitt navn.
15 Og dermed stemmer profetenes ord overens, således som det er skrevet:
16 Derefter vil jeg vende tilbake og igjen opbygge Davids falne hytte, og det nedbrutte av den vil jeg atter opbygge, og jeg vil igjen opreise den,
17 forat alle andre mennesker skal søke Herren, ja alle hedningefolkene, som mitt navn er blitt nevnt over, sier Herren, som gjør dette
18 som er kjent av ham fra evighet av.
19 Derfor mener jeg at vi ikke skal gjøre det tungt for dem av hedningene som omvender sig til Gud,
20 men skrive til dem at de skal avholde sig fra avgudenes urenhet og fra hor og fra det som er kvalt, og fra blod.
21 For Moses har fra gammel tid av i hver by dem som forkynner ham, idet han hver sabbat opleses i synagogene.
22 Da vedtok apostlene og de eldste sammen med hele menigheten å velge nogen menn iblandt sig og sende dem til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas; det var Judas med tilnavnet Barsabbas og Silas, som var høit aktede menn blandt brødrene,
23 og de skrev således med dem: Apostlene og eldste-brødrene hilser brødrene av hedningene i Antiokia og Syria og Kilikia.
24 Eftersom vi har fått høre at nogen som er kommet fra oss, har forvirret eder ved sin tale og vakt uro i eders sjeler vi har ikke gitt dem noget pålegg
25 så har vi, efterat vi var kommet til enighet i denne sak, vedtatt å velge nogen menn og sende dem til eder sammen med våre elskede brødre Barnabas og Paulus,
26 menn som har våget sitt liv for vår Herre Jesu Kristi navns skyld.
27 Vi har da sendt Judas og Silas, som også skal forkynne eder det samme muntlig.
28 For den Hellige Ånd og vi har besluttet ikke å legge nogen annen tyngsel på eder enn disse nødvendige ting:
29 at I avholder eder fra avgudsoffer og blod og det som er kvalt, og hor; dersom I vokter eder for disse ting, vil det gå eder vel. Lev vel!
30 Da nu disse var sendt avsted, kom de til Antiokia, og de samlet hele menigheten og gav dem brevet.
31 Da de hadde lest det, blev de glade over trøsten de fikk.
32 Judas og Silas, som selv var profeter, trøstet brødrene med mange ord og styrket dem,
33 og efterat de hadde vært en tid der, lot brødrene dem fare med fred til dem som hadde utsendt dem.
34 Silas fant det best å bli der.
35 Men Paulus og Barnabas blev i Antiokia, og de lærte og forkynte Herrens ord ved evangeliet sammen med mange andre.
36 Men nogen tid derefter sa Paulus til Barnabas: La oss nu vende tilbake og se til brødrene i enhver by hvor vi forkynte Herrens ord, hvorledes de har det!
37 Barnabas vilde også ta med Johannes som kaltes Markus;
38 men Paulus syntes ikke at de skulde ta ham med som hadde skilt sig fra dem i Pamfylia og ikke var gått med dem til deres gjerning.
39 Det kom da til en skarp strid, så de skiltes fra hverandre, og Barnabas tok Markus med sig og seilte avsted til Kypern;
40 men Paulus valgte Silas til sin følgesvenn og drog ut, efterat brødrene hadde overgitt ham til Herrens nåde.
41 Og han drog igjennem Syria og Kilikia og styrket menighetene.