1 有一个人名叫亚拿尼亚， 同他妻子撒非拉， 把田产卖了。

2 他私底下把钱留了一部分， 妻子也知道这件事。他把其余的一部分带来， 放在使徒的脚前。

3 彼得说： "亚拿尼亚， 为什么撒但充满了你的心， 使你欺骗圣灵， 私底下把卖地的钱留了一部分呢？

4 田地还没有卖， 不是你自己的吗？既然卖了， 所得的钱不是由你作主吗？你为什么存心这样作呢？你这不是欺骗人， 而是欺骗 神。"

5 亚拿尼亚一听见这话， 就仆倒断了气。所有听见的人都十分害怕。

6 有几个青年人来把他包好， 抬出去埋了。

7 大约三小时之后， 亚拿尼亚的妻子进来， 还不知道发生了什么事。

8 彼得问她： "你告诉我， 你们卖田地的钱， 就是这么多吗？"她说： "是的， 就是这么多。"

9 彼得说： "你们为什么串同试探主的灵呢？你看， 埋你丈夫的人的脚， 已经到了门口， 他们也要把你抬出去。"

10 她立刻就仆倒在彼得脚前， 断了气。那些青年人进来， 发现她死了， 把她也抬出去， 埋在她丈夫旁边。

11 全体会众和所有听见这事的人， 都很害怕。

12 主借着使徒的手， 在民间行了许多神迹奇事。他们都同心聚集在所罗门廊下，

13 其余的人， 没有一个敢接近他们， 可是民众都很敬重他们。

14 信主的男男女女越来越多，

15 甚至有人把病人抬到街上， 放在小床和褥子上， 好让彼得经过时， 他的身影可以落在一些人身上。

16 耶路撒冷周围城市的人， 也带着病人和受污灵缠扰的， 蜂拥而来， 结果病人全都医好了。

17 大祭司和他的同党撒都该人， 满心忌恨，

18 于是下手拿住使徒， 把他们押在公共拘留所里。

19 夜间有一位天使， 打开监门， 把他们领出来， 说：

20 "你们去， 站在殿里， 把一切有关这生命的话， 都讲给众民听。"

21 使徒听完了， 就在黎明的时候， 进到殿里去施教。大祭司和他的同党来到了， 就召齐了公议会， 就是以色列人的众长老， 派人到监牢去带使徒出来。

22 差役到了监里， 找不到他们， 回来报告说：

23 "我们发现监门紧闭， 狱卒也守在门外； 等到开了门， 里面连一个人也找不到。"

24 圣殿的守卫和祭司长听了这些话， 觉得很困惑， 不知道这件事将来会怎样。

25 忽然有人来报告说： "你们押在监里的那些人， 正站在殿里教导众民呢！ "

26 于是守卫和差役去带使徒来， 不过没有用暴力， 因为怕众民用石头打他们。

27 既然带来了， 就叫他们站在公议会前。大祭司问他们：

28 "我们严厉地吩咐过你们， 不准再奉这名施教。看， 你们却把你们的道理传遍了耶路撒冷， 想要把流这人的血的责任推到我们身上。"

29 彼得和众使徒回答： "服从 神过于服从人， 是应当的。

30 你们挂在木头上亲手杀害的耶稣， 我们祖先的 神已经使他复活了。

31 神把他高举在自己的右边， 作元首作救主， 把悔改的心赐给了以色列人， 使他们罪得赦免。

32 我们为这些事作证， 神赐给顺从的人的圣灵也为这些事作证。"

33 公议会的人听了， 非常恼怒， 就想要杀他们。

34 但有一个法利赛人， 名叫迦玛列， 是民众所尊敬的律法教师。他在公议会中站起来， 吩咐人把使徒暂时带出去，

35 然后对大家说： "以色列人哪， 你们应当小心处理这些人！

36 从前有个丢大， 自命不凡， 附从他的人约有四百。他一被杀， 跟从他的人尽都星散， 一败涂地。

37 这人之后， 在户口登记的时候， 又有一个加利利人犹大， 拉拢人们来跟从他。后来他也丧命， 跟从他的人也就烟消云散了。

38 至于目前的事， 我劝你们不要管这些人， 由他们吧！ 因为这计划或这行动， 如果是出于人意， 终必失败；

39 如果是出于 神， 你们就不能破坏他们， 恐怕你们是与 神作对了。"他们接受了他的劝告，

40 就传使徒进来， 鞭打一顿， 禁止他们奉耶稣的名传讲， 就把他们释放了。

41 使徒欢欢喜喜从公议会里出来， 因为他们算是配得为主的名受辱。

42 他们天天在殿里并在各人的家中， 不断地施教， 传讲耶稣是基督。

1 Men en mann ved navn Ananias og hans hustru Saffira solgte en eiendom,

2 og han stakk til side noget av pengene med sin hustrus vitende, og bar frem en del og la det for apostlenes føtter.

3 Da sa Peter: Ananias! hvorfor har Satan fylt ditt hjerte, så du skulde lyve for den Hellige Ånd og stikke til side noget av pengene for akeren?

4 Var den ikke din så lenge du hadde den, og var den ikke i din makt da den blev solgt? Hvorfor har du satt dig denne gjerning fore i ditt hjerte? Du har ikke løiet for mennesker, men for Gud.

5 Men da Ananias hørte disse ord, falt han om og opgav ånden. Og stor frykt kom over alle som hørte det;

6 og de unge menn stod op og la ham til rette og bar ham ut og begravde ham.

7 Så gikk det omkring tre timer; da trådte hans hustru inn, uten å vite hvad som var skjedd.

8 Peter tok da til orde og sa til henne: Si mig: Var det for denne pris I solgte akeren? Hun sa: Ja, for denne pris.

9 Da sa Peter til henne: Hvorfor er I dog blitt enige om å friste Herrens Ånd? Se, deres føtter som har begravet din mann, er for døren, og de skal bære dig ut.

10 Og straks falt hun om for hans føtter og opgav ånden, og da de unge menn kom inn, fant de henne død; og de bar henne ut og begravde henne hos hennes mann.

11 Og stor frykt kom over hele menigheten og over alle som hørte dette.

12 Men det blev gjort mange tegn og undergjerninger blandt folket ved apostlenes hender, og de holdt alle samdrektig til i Salomos buegang.

13 Av de andre vågde ingen å holde sig til dem; men folket priste dem;

14 og dess flere troende blev vunnet for Herren, menn og kvinner i hopetall,

15 så de endog bar de syke ut på gatene og la dem på senger og benker, forat endog bare skyggen av Peter kunde overskygge nogen av dem når han kom.

16 Ja, også fra de omliggende byer kom de sammen i mengde til Jerusalem og førte med sig syke og folk som var plaget av urene ånder, og de blev alle helbredet.

17 Da stod ypperstepresten op og alle de som holdt med ham, det var sadduseernes parti, og de blev fulle av nidkjærhet

18 og la hånd på apostlene og kastet dem i det offentlige fengsel.

19 Men en Herrens engel åpnet om natten fengslets dører og førte dem ut og sa:

20 Gå avsted, og stå frem og tal i templet alle dette livs ord for folket!

21 Da de hørte dette, gikk de mot dagningen inn i templet og lærte. Da nu ypperstepresten og hans følge kom, kalte de sammen rådet og alle Israels barns eldste, og sendte bud til fengslet for å hente dem.

22 Men de tjenere som kom dit, fant dem ikke i fengslet; de kom da tilbake og meldte:

23 Fengslet fant vi pålitelig lukket, og vaktmennene stod ved døren; men da vi lukket op, fant vi ingen der inne.

24 Da høvedsmannen for tempelvakten og yppersteprestene hørte disse ord, visste de ikke hvad de skulde tenke om dem, og hvad dette skulde bli til.

25 Da kom det en og meldte dem: Se, de menn som I kastet i fengsel, står i templet og lærer folket.

26 Da gikk høvedsmannen avsted med tjenerne og hentet dem, dog ikke med vold; for de fryktet for folket, at de skulde bli stenet.

27 Og da de hadde hentet dem, stilte de dem for rådet, og ypperstepresten spurte dem og sa:

28 Vi bød eder strengt at I ikke skulde lære i dette navn, og nu har I fylt Jerusalem med eders lære og vil føre dette menneskes blod over oss!

29 Da svarte Peter og apostlene: En skal lyde Gud mere enn mennesker.

30 Våre fedres Gud opvakte Jesus, som I drepte ved å henge ham på et tre;

31 ham ophøiet Gud ved sin høire hånd til høvding og frelser, for å gi Israel omvendelse og syndenes forlatelse.

32 Og vi er hans vidner om disse ting, og likeså den Hellige Ånd, som Gud gav dem som lyder ham.

33 Da de hørte dette, skar det dem i hjertet, og de la råd op om å slå dem ihjel.

34 Men det stod op en fariseer i rådet ved navn Gamaliel, en lovlærer som var høit aktet av hele folket, og han bød å føre mennene ut et øieblikk,

35 og han sa til dem: Israelittiske menn! Se eder vel for hvad I gjør med disse mennesker!

36 For nogen tid siden fremstod Teudas, som sa sig å være noget, og omkring fire hundre menn slo sig sammen med ham; han blev drept, og alle de som lød ham, spredtes og blev til intet.

37 Efter ham fremstod Judas fra Galilea i skatteutskrivningens dager og forførte folket til å følge sig; også han omkom, og alle de som lød ham, blev spredt.

38 Og nu sier jeg eder: Hold eder fra disse menn og la dem være i fred! for er dette råd eller dette verk av mennesker, da skal det gå til grunne,

39 men er det av Gud, vil I ikke kunne ødelegge dem. Vokt eder at I ikke må finnes stridende mot Gud!

40 De lød ham da, og kalte apostlene inn igjen og lot dem hudstryke, og bød dem at de ikke skulde tale i Jesu navn, og så lot de dem gå.

41 Så gikk de da bort fra rådet, glade over at de var aktet verdige til å vanæres for det navns skyld;

42 og de holdt ikke op med å lære hver dag i templet og hjemme og å forkynne evangeliet om Kristus Jesus.