1 "各位父老弟兄， 请听听我现在对你们的申辩。"
2 他们听见保罗用希伯来语说话， 就更加安静了。保罗说：
3 "我是犹太人， 生在基利家的大数， 在城里长大， 按照我们祖宗律法的严格要求， 在迦玛列门下受教， 我为 神热心， 好像你们大家今天一样。
4 我曾经迫害信奉这道的人直至死地， 把男男女女都捆绑起来， 送进监狱，
5 这是大祭司和全公议会都可以给我作证的。我也从他们那里得到了写给众弟兄的信， 就去大马士革， 要把那里的人捆绑起来， 带到耶路撒冷接受惩罚。
6 "约在正午， 当我走近大马士革的时候， 忽然有大光从天上向我四面照射，
7 我仆倒在地上， 听见有声音对我说： ‘扫罗， 扫罗， 你为什么迫害我？’
8 我回答： ‘主啊， 你是谁？’他说： ‘我就是你所迫害的拿撒勒人耶稣。’
9 跟我在一起的人， 只看见那光， 却听不清楚那位对我说话的声音。
10 我说： ‘主啊， 我应当作什么呢？’主说： ‘起来， 进大马士革去， 在那里有人会把指定给你作的一切事告诉你。’
11 因为那光太强烈， 我的眼睛就瞎了， 跟我在一起的人就牵着我的手， 进了大马士革。
12 "有一个人名叫亚拿尼亚的， 他是一个虔诚而遵守律法的人， 当地所有的犹太人都称赞他。
13 他来见我， 站在我旁边， 对我说： ‘扫罗弟兄， 你现在可以看见了。’我立刻往上一看， 看见了他。
14 他又说： ‘我们祖先的 神选派了你， 让你明白他的旨意， 看见那义者， 听见他口中的声音。
15 因为你要把所看见所听见的， 向万人为他作见证。
16 现在你为什么还耽搁呢？起来受洗， 求告他的名， 洗净你的罪吧。’
17 "后来， 我回到耶路撒冷， 在殿里祷告的时候， 魂游象外，
18 看见主对我说： ‘你要快快离开耶路撒冷， 因为你为我作的见证， 他们是不会接受的。’
19 我说： ‘主啊， 他们知道我曾把信你的人监禁起来， 又在各会堂拷打他们，
20 并且你的见证人司提反受害流血的时候， 我也亲自在场， 表示同意， 并且为杀他的人看守衣服。’
21 他对我说： ‘你走吧， 我要派你到远方的外族人那里去。’"
22 众人听见他说到这句话， 就高声说： "这样的人应该从地上除掉， 不应该活着！ "
23 大家正在喊叫着， 拋掷衣服， 向空中扬灰撒土的时候，
24 千夫长下令把保罗带到营楼去， 吩咐人用鞭子拷问他， 要知道群众为什么这样向他喊叫。
25 士兵正用皮带绑他的时候， 保罗对站在旁边的百夫长说： "你们鞭打一个还没有定罪的罗马公民， 是合法的吗？"
26 百夫长听了， 就去报告千夫长， 说： "这个人是罗马公民， 你要怎么办呢？"
27 千夫长就来问保罗： "告诉我， 你是罗马公民吗？"他说： "是的。"
28 千夫长说： "我花了一大笔钱， 才取得罗马籍。"保罗说： "我生下来就是罗马公民。"
29 于是那些要拷问他的人， 立刻离开他走了。千夫长既知道他是罗马公民， 又因捆绑过他， 就害怕起来。
30 第二天， 千夫长为要知道犹太人控告保罗的真相， 就解开他， 召集了祭司长和公议会全体在一起， 把保罗带下来， 叫他站在他们面前。
1 Brødre og fedre! Hør på det jeg nu vil si eder til mitt forsvar!
2 Da de hørte at han talte til dem på det hebraiske mål, holdt de sig ennu mere stille. Han sier da:
3 Jeg er en jøde, født i Tarsus i Kilikia, men opfostret i denne by, oplært ved Gamaliels føtter efter vår fedrene lovs strenghet, og jeg var nidkjær for Gud, som I alle er idag;
4 jeg forfulgte Guds vei til døden, bandt og kastet i fengsel både menn og kvinner,
5 som også ypperstepresten og hele eldste-rådet kan vidne; av dem fikk jeg endog brev med til brødrene i Damaskus, og drog dit for å føre også dem som var der, bundne til Jerusalem, forat de kunde få straff.
6 Men det skjedde da jeg var på veien og kom nær til Damaskus, da strålte ved middags-tider et sterkt lys fra himmelen med ett omkring mig,
7 og jeg falt til jorden og hørte en røst som sa til mig: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?
8 Jeg svarte: Hvem er du, Herre? Og han sa til mig: Jeg er Jesus fra Nasaret, han som du forfølger.
9 De som var med mig, så lyset, men røsten av ham som talte til mig, hørte de ikke.
10 Jeg sa da: Hvad skal jeg gjøre, Herre? Og Herren svarte mig: Stå op og gå inn i Damaskus! der skal bli talt til dig om alt det som du er bestemt til å gjøre.
11 Da jeg nu ikke kunde se for glansen av hint lys, blev jeg ledet ved hånden av dem som var med mig, og kom inn i Damaskus.
12 Og en som hette Ananias, en gudfryktig mann efter loven, med godt vidnesbyrd av alle jøder som bodde der,
13 kom til mig og stod for mig og sa: Saul, bror, se op! Og samme stund så jeg op på ham.
14 Og han sa: Våre fedres Gud har utkåret dig til å kjenne hans vilje og se den rettferdige og høre røsten av hans munn;
15 for du skal være ham et vidne for alle mennesker om det du har sett og hørt.
16 Og nu, hvad bier du efter? stå op og la dig døpe og få avtvettet dine synder, idet du påkaller hans navn.
17 Da jeg så var vendt tilbake til Jerusalem og bad i templet, hendte det mig at jeg kom i en henrykkelse,
18 og jeg så ham, og jeg hørte ham si til mig: Skynd dig og gå i hast ut av Jerusalem! for de kommer ikke til å ta imot ditt vidnesbyrd om mig.
19 Da sa jeg: Herre! de vet selv at jeg kastet i fengsel og hudstrøk rundt om i synagogene dem som trodde på dig,
20 og da blodet av Stefanus, ditt vidne, blev utgytt, stod jeg også hos og samtykte i det og tok vare på klærne til dem som slo ham ihjel.
21 Og han sa til mig: Dra ut! for jeg vil sende dig ut til hedningefolk langt borte.
22 Inntil dette ord hørte de på ham; men da løftet de sin røst og sa: Ta ham bort fra jorden! han burde ikke få leve!
23 Da de nu skrek og rev klærne av sig og kastet støv op i luften,
24 bød den øverste høvedsmann at han skulde føres inn i festningen, og sa at han skulde forhøres under hudstrykning, forat han kunde få vite av hvad årsak de ropte så mot ham.
25 Men da de nu hadde bundet ham for å hudstryke ham, sa Paulus til høvedsmannen, som stod hos: Har I lov til å hudstryke en romersk borger og det uten dom?
26 Da høvedsmannen hørte dette, gikk han til den øverste høvedsmann og meldte det, og sa: Hvad er det du er i ferd med å gjøre? dette menneske er jo romersk borger.
27 Den øverste høvedsmann gikk da bort til ham og sa: Si mig: Er du romersk borger? Han svarte: Ja.
28 Den øverste høvedsmann sa: Jeg har kjøpt denne borgerrett for mange penger. Men Paulus svarte: Men jeg er endog født til den.
29 Da gikk de straks fra ham de som skulde ha forhørt ham. Men da den øverste høvedsmann fikk vite at han var romersk borger, blev også han redd, fordi han hadde bundet ham.
30 Men da han næste dag vilde ha visshet om hvad jødene hadde å klage på ham, løste han ham, og bød at yppersteprestene og hele rådet skulde komme sammen. Og han førte Paulus ned og stilte ham frem for dem.