1 司提反被害， 扫罗也欣然同意。从那天起， 耶路撒冷的教会大受迫害； 除了使徒以外， 所有的人都分散到犹太和撒玛利亚各地。
2 有些虔诚的人安葬了司提反， 为他大大悲痛一番。
3 扫罗却残害教会， 逐家进去， 连男带女拉去坐监。
4 那些分散的人， 经过各地， 传扬福音真道。
5 腓利下到撒玛利亚城， 宣讲基督。
6 群众听了腓利所讲的， 看见他所行的神迹， 就同心听从了他的话。
7 许多人有污灵附在他们身上， 污灵大声喊叫了之后， 就出来了； 还有许多瘫子瘸子都医好了。
8 在那城里， 就大有欢乐。
9 有一个人名叫西门， 从前在城里行过邪术， 使撒玛利亚的居民惊奇， 他又自命不凡，
10 城里大大小小都听从他， 说： "这就是那称为‘ 神的大能’的人。"
11 他们听从他， 因为他长久用邪术， 使他们惊奇。
12 等到腓利向他们传了 神的国的福音， 和耶稣基督的名， 他们就信了腓利， 连男带女都受了洗。
13 连西门自己也信了， 他受洗之后， 常和腓利在一起， 看见所发生的神迹和大能的事， 就觉得很惊奇。
14 在耶路撒冷的使徒， 听见撒玛利亚居民领受了 神的道， 就差派彼得和约翰到他们那里去。
15 二人到了， 就为大家祷告， 要让他们接受圣灵。
16 因为圣灵还没有降在他们任何一个身上， 他们只是受了洗归入主耶稣的名下。
17 于是使徒为他们按手， 他们就受了圣灵。
18 西门看见使徒一按手， 就有圣灵赐下来， 就拿钱给他们，
19 说： "请把这权柄也给我， 叫我为谁按手， 谁就可以受圣灵。"
20 彼得对他说： "你的银子跟你一同灭亡吧！ 因为你以为 神的恩赐， 是可以用钱买的。
21 你和这件事是毫无关系的， 因为你在 神面前存心不正。
22 所以， 你要悔改离弃这罪恶， 要祈求主， 也许你心中的意念可以得到赦免。
23 我看出你正在苦胆之中， 邪恶捆绑着你。"
24 西门回答： "请你们为我求主， 好让你们所说的， 没有一样临到我身上。"
25 使徒作了见证， 讲了主的道， 就回耶路撒冷去， 一路上在撒玛利亚人的许多村庄里传扬福音。
26 有主的一位使者对腓利说： "起来， 向南走， 往那从耶路撒冷下迦萨的路上去。"那条路在旷野里。
27 他就动身去了。有一个衣索匹亚人， 是衣索匹亚女王干大基有权力的太监， 掌管女王全部国库。他上耶路撒冷去礼拜。
28 他回去的时候， 坐在车上读以赛亚先知的书。
29 圣灵对腓利说： "你往前去， 靠近那车子！ "
30 腓利就跑过去， 听见他读以赛亚先知的书， 就问他： "你所读的， 你明白吗？"
31 他说： "没有人指导我， 怎能明白呢？"于是请腓利上车， 同他坐在一起。
32 他所读的那段经文， 就是： "他像羊被牵去宰杀， 又像羊羔在剪毛的人面前无声， 他总是这样不开口。
33 他受屈辱的时候， 得不到公平的审判， 谁能说出他的身世呢？因为他的生命从地上被夺去。"
34 太监对腓利说： "请问先知这话是指谁说的？指他自己呢？还是指别人？"
35 腓利就开口， 从这段经文开始， 向他传讲耶稣。
36 他们一路走， 到了有水的地方， 太监说： "你看， 这里有水， 有什么可以阻止我受洗呢？"
37 （有些抄本在此有第37节： "腓利说： ‘你若全心相信， 就可以受洗。’他回答说： ‘我信耶稣基督是 神的儿子。’"）
38 于是太监吩咐停车， 腓利和他两人下到水中， 腓利就给他施洗。
39 他们从水里上来的时候， 主的灵就把腓利提去了， 太监再也看不见他， 就欢欢喜喜地上路。
40 后来有人在亚锁都遇见腓利。他走遍各城， 传讲福音， 直到该撒利亚。
1 Og Saulus samtykte i mordet på ham. Men på den dag blev det en stor forfølgelse mot menigheten i Jerusalem, og de blev alle adspredt over Judeas og Samarias land, undtagen apostlene.
2 Men nogen gudfryktige menn begravde Stefanus og holdt en stor veklage over ham.
3 Men Saulus herjet menigheten, og gikk inn i hus efter hus og drog ut både menn og kvinner og lot dem kaste i fengsel.
4 De som nu var adspredt, drog omkring og forkynte evangeliets ord.
5 Filip kom da ned til en by i Samaria og forkynte Kristus for dem.
6 Og folket gav samdrektig akt på det som blev sagt av Filip, idet de hørte og så de tegn som han gjorde.
7 For det var mange som hadde urene ånder, og de fór ut av dem med høie skrik, og mange verkbrudne og vanføre blev helbredet.
8 Og det blev stor glede der i byen.
9 Men der var en mann ved navn Simon, som før hadde gitt sig av med trolldom i byen og satt folket i Samaria i den største forundring, for han sa sig selv å være stor;
10 ham gav de akt på, både små og store, de sa: Han er Guds kraft som kalles den store.
11 Men de gav akt på ham fordi han i lang tid hadde satt dem i forundring ved sine trolldomskunster.
12 Men da de nu trodde Filip, som forkynte dem evangeliet om Guds rike og Jesu Kristi navn, så lot de sig døpe, både menn og kvinner.
13 Og Simon tok ved troen han også, og da han var blitt døpt, holdt han sig nær til Filip, og da han så de kraftige gjerninger og tegn som blev gjort, blev han ute av sig selv av forundring.
14 Da nu apostlene i Jerusalem fikk høre at Samaria hadde tatt imot Guds ord, sendte de Peter og Johannes til dem;
15 disse kom ned og bad for dem, forat de skulde få den Hellige Ånd;
16 for Ånden var ennu ikke falt på nogen av dem, de var bare døpt til den Herre Jesu navn.
17 De la da sine hender på dem, og de fikk den Hellige Ånd.
18 Men da Simon så at Ånden blev gitt ved apostlenes håndspåleggelse, kom han til dem med penger og sa:
19 Gi også mig denne makt at den som jeg legger mine hender på, må få den Hellige Ånd!
20 Men Peter sa til ham: Ditt sølv være forbannet, både det og du selv, fordi du tenkte å kjøpe Guds gave for penger!
21 Du har ikke del eller lodd i dette ord; for ditt hjerte er ikke rett for Gud.
22 Omvend dig derfor fra denne din ondskap, og bed Herren om måskje ditt hjertes tanke måtte forlates dig!
23 For jeg ser at du ligger i bitterhets galle og urettferdighets bånd.
24 Da svarte Simon: Bed I for mig til Herren, forat ikke noget av det I har sagt, skal komme over mig!
25 Efterat de nu hadde vidnet og talt Herrens ord, vendte de tilbake til Jerusalem, og de forkynte evangeliet i mange av samaritanenes byer.
26 Men en Herrens engel talte til Filip og sa: Stå op og gå mot syd, på den vei som går ned fra Jerusalem til Gasa! Denne vei er øde.
27 Han stod da op og gikk dit; og se, der var en etioper, en hoffmann, en høi embedsmann hos Kandake, etiopernes dronning, en som var satt over hele hennes skatt; han var kommet til Jerusalem for å tilbede,
28 og han var nu på hjemveien, og satt på sin vogn og leste profeten Esaias.
29 Og Ånden sa til Filip: Gå bort til denne vogn og hold dig nær ved den!
30 Filip løp da til, og hørte at han leste profeten Esaias, og sa: Skjønner du det du leser?
31 Han svarte: Hvorledes skulde jeg vel kunne det uten at nogen veileder mig? Og han bad Filip stige op og sette sig hos ham.
32 Men det stykke av Skriften som han leste, var dette: Som et får blev han ført bort for å slaktes, og lik et lam som er stumt for den som klipper det, således åpner han ikke sin munn;
33 i hans fornedrelse blev dommen over ham borttatt, og hvem kan fortelle om hans ætt? for hans liv blir tatt bort fra jorden.
34 Hoffmannen tok da til orde og sa til Filip: Jeg ber dig: om hvem sier profeten dette? om sig selv eller om nogen annen?
35 Da oplot Filip sin munn, og idet han gikk ut fra dette skriftsted, forkynte han ham evangeliet om Jesus.
36 Og som de drog frem på veien, kom de til et sted hvor det var vann, og hoffmannen sa: Se, her er vann; hvad er til hinder for at jeg blir døpt?
37 Og Filip sa: Tror du av hele ditt hjerte, så kan det skje. Men han svarte og sa: Jeg tror at Jesus Kristus er Guds Sønn.
38 Og han bød vognen holde, og de steg ned i vannet, både Filip og hoffmannen, og han døpte ham.
39 Men da de steg op av vannet, rykte Herrens Ånd Filip bort, og hoffmannen så ham ikke lenger; for han drog sin vei med glede.
40 Men Filip blev funnet i Asdod, og han drog omkring og forkynte evangeliet i alle byene, inntil han kom til Cesarea.