1 亚波罗在哥林多的时候， 保罗经过内地一带， 来到以弗所。他遇见几个门徒，
2 问他们说： "你们信的时候， 受了圣灵没有？"他们说： "没有， 连圣灵赐下来这件事， 我们也没有听过。"
3 保罗问： "那么你们受的是什么洗呢？"他们说： "是约翰的洗礼。"
4 保罗说： "约翰施的是悔改的洗礼， 他告诉人民当信在他以后要来的那一位， 就是耶稣。"
5 他们听见了， 就受洗归入主耶稣的名下。
6 保罗为他们按手， 圣灵就降在他们身上， 他们就用各种的语言讲话， 并且说预言。
7 他们一共约有十二人。
8 一连三个月， 保罗都到会堂里去， 放胆宣讲， 辩论 神的国的事， 劝导人。
9 可是有些人心里刚硬， 不受劝化， 在群众面前毁谤这道， 保罗就离开他们， 也叫门徒与他们分开。他每天在推喇奴学院跟人辩论。
10 这样过了两年， 全亚西亚的居民， 无论犹太人或希腊人， 都听见了主的道。
11 神借着保罗的手， 行了一些不平凡的神迹。
12 甚至有人把保罗贴身的手巾围巾拿去， 放在病人身上， 病就好了， 邪灵也出来了。
13 那时， 有几个赶鬼的犹太人， 周游各处， 擅自用主耶稣的名， 向身上有邪灵的人说： "我奉保罗所传的耶稣的名， 命令你们出来。"
14 有一个犹太人士基瓦， 是祭司长， 他的七个儿子都作这事。
15 邪灵回答他们： "耶稣我认识， 保罗我也知道； 你们是谁？"
16 邪灵所附的那人就扑到他们身上， 制伏了两人， 胜过了他们， 使他们赤着身带着伤， 从那房子逃了出来。
17 所有住在以弗所的犹太人和希腊人， 都知道这件事； 大家都惧怕， 尊主耶稣的名为大。
18 也有许多信了的人， 来承认和述说自己行过的事。
19 又有许多行巫术的人， 把他们的书带来， 当众烧掉。他们估计书价， 才知道共值五万块银子。
20 这样， 主的道大有能力地兴旺起来， 而且得胜。
21 这些事以后， 保罗心里定意要经过马其顿、亚该亚， 往耶路撒冷去。他说： "我到了那边以后， 也该去罗马看看。"
22 于是从服事他的人中， 派了提摩太和以拉都两人去马其顿， 自己暂时留在亚西亚。
23 那时， 因这道起了大扰乱，
24 有一个银匠， 名叫低米丢， 是制造亚底米女神银龛的。他让技工们作了不少的生意。
25 他把这些人和同业的工人聚集起来， 说： "各位， 你们知道， 我们是靠这生意赚钱的。
26 现在你们看见了， 也听见了， 这个保罗不单在以弗所， 而且几乎在整个亚西亚， 说服了， 也带坏了许多人， 说： ‘人手所做的， 都不是神。’
27 这样， 不只我们这一行要给人鄙视， 就是大女神亚底米的庙也会给人撇弃， 连全亚西亚和普天下所敬拜的女神也要垮台， 威荣尽都失掉了。"
28 他们听了， 怒气冲冲喊着说： "以弗所人的女神， 伟大的亚底米啊！ "
29 全城骚动起来， 他们捉住了保罗的旅伴马其顿人该犹和亚里达古， 齐心冲进了剧场。
30 保罗想要到人群当中去， 门徒却不许。
31 还有几位亚西亚的首长， 是保罗的朋友， 派人来劝他， 不要冒险到剧场里去。
32 那时大家叫这个喊那个， 乱成一团， 大多数的人都不知道聚集的原因。
33 犹太人把亚历山大推到前面， 群众中有人把这事的因由告诉他。亚历山大作了一个手势， 要向民众申辩。
34 大家一认出他是犹太人， 就异口同声高呼： "以弗所人的女神， 伟大的亚底米啊！ "喊了约有两个钟头。
35 后来， 书记官安抚群众说： "以弗所人哪！ 谁不知道你们的城， 是看守大亚底米的庙， 又是看守宙斯那里降下的神像的呢？
36 这些事既然是驳不倒的， 你们就应当平心静气， 不可轻举妄动。
37 你们带来的这些人， 既没有行劫庙宇， 也没有亵渎我们的女神。
38 如果低米丢和同他一起的技工要控告谁， 大可以告上法庭， 或呈交总督； 让他们彼此控告好了。
39 如果还有其他的事件， 可以在合法的集会里， 谋求解决。
40 今天的动乱， 本来是无缘无故的， 我们可能有被控告的危险； 关于这次的骚动， 我们实在无法解释。"
41 说了这些话， 就把群众解散了。
1 Mens Apollos var i Korint, skjedde det at Paulus kom til Efesus, efterat han hadde vandret igjennem de øvre landskaper.
2 Der fant han nogen disipler og sa til dem: Fikk I den Hellige Ånd da I kom til troen? De svarte ham: Vi har ikke engang hørt om den Hellige Ånd er kommet.
3 Han sa da: Hvad dåp blev I da døpt med? De sa: Med Johannes' dåp.
4 Da sa Paulus: Johannes, han døpte med omvendelses dåp, idet han sa til folket at de skulde tro på den som kom efter ham, det er på Jesus.
5 Da de hørte dette, lot de sig døpe til den Herre Jesu navn,
6 og da Paulus la hendene på dem, kom den Hellige Ånd over dem, og de talte med tunger og profetiske ord.
7 Disse menn var i alt omkring tolv.
8 Han gikk da inn i synagogen og talte frimodig i tre måneder, idet han holdt samtaler med dem og overtydet dem om det som hører Guds rike til.
9 Men da nogen forherdet sig og ikke vilde tro, og talte ille om Guds vei så mengden hørte på det, da brøt han lag med dem og skilte disiplene fra dem, og holdt daglige samtaler i Tyrannus' skole.
10 Dette varte i to år, så alle som bodde i Asia, fikk høre Herrens ord, både jøder og grekere.
11 Og usedvanlige kraftgjerninger gjorde Gud ved Paulus' hender,
12 så at de endog tok svededuker eller forklær som han hadde hatt på sig, og bar til de syke, og sykdommene vek fra dem, og de onde ånder fór ut av dem.
13 Men også nogen av de jødiske ånde-manere som fór omkring, tok sig fore å nevne den Herre Jesu navn over dem som hadde onde ånder, og sa: Jeg maner eder ved den Jesus som Paulus forkynner.
14 Det var nogen sønner av Skevas, en jødisk yppersteprest, syv i tallet, som gjorde dette.
15 Men den onde ånd svarte dem: Jesus kjenner jeg, og Paulus vet jeg om; men I, hvem er I?
16 Og mannen som den onde ånd var i, sprang inn på dem og vant på dem begge to og overmannet dem, så at de måtte fly nakne og sårede ut av huset.
17 Dette blev da vitterlig for alle dem som bodde i Efesus, både jøder og grekere, og det falt frykt over dem alle, og den Herre Jesu navn blev prist,
18 og mange av dem som var kommet til troen, kom og bekjente og fortalte om sine gjerninger.
19 Og en stor hop av dem som hadde drevet med utillatelige kunster, bar sine bøker sammen og brente dem op for alles øine; og de regnet ut deres verdi og fant at den var femti tusen sølvpenninger.
20 Således hadde Herrens ord sterk fremgang og fikk makt.
21 Da nu dette var fullført, satte Paulus sig fore å reise gjennem Makedonia og Akaia og dra til Jerusalem, idet han sa: Når jeg har vært der, må jeg også se Rom.
22 Han sendte da to av dem som gikk ham til hånde, Timoteus og Erastus, til Makedonia; selv blev han ennu nogen tid i Asia.
23 Men ved denne tid blev det et ikke lite opstyr om Guds vei.
24 For en mann ved navn Demetrius, en sølvsmed, som arbeidet Diana-templer av sølv, og som hjalp kunstnerne til en ikke liten inntekt,
25 sammenkalte disse og de arbeidere som syslet med dette, og sa til dem: I menn! I vet at av dette arbeid har vi vår velstand,
26 og I ser og hører at ikke bare i Efesus, men i næsten hele Asia har denne Paulus ved sine overtalelser forført en stor hop, idet han sier at de ikke er guder de som arbeides med hendene.
27 Nu er det ikke bare den fare for oss at denne håndtering skal komme i vanrykte, men også at den store gudinne Dianas tempel skal bli regnet for intet, og at det skal bli gjort ende på hennes storhet, som hele Asia, ja hele jorderike dyrker.
28 Da de hørte dette, blev de fulle av vrede og ropte: Stor er efesernes Diana!
29 Og hele byen kom i oprør, og de stormet alle som en avsted til teatret og rev med sig Gajus og Aristarkus, to makedoniere, Paulus' reisefeller.
30 Paulus vilde nu gå der inn til folket, men disiplene tillot ham det ikke;
31 også nogen av asiarkene, som var hans venner, sendte bud til ham og bad ham at han ikke måtte gå inn i teatret.
32 Nogen skrek nu ett, andre et annet; for forsamlingen var i et røre, og størstedelen visste ikke hvad de var kommet sammen for.
33 Men nogen av hopen satte Aleksander inn i saken, da jødene skjøv ham frem; Aleksander slo da til lyd med hånden og vilde holde en forsvarstale til folket.
34 Men da de fikk vite at han var jøde, blev det ett rop fra dem alle, og de skrek i omkring to timer: Stor er efesernes Diana!
35 Men by-skriveren fikk hopen til å være rolig, og sa derefter: I menn fra Efesus! Hvilket menneske er det vel som ikke vet at efesernes by er tempelvokter for den store Diana og hennes himmelfalne billede?
36 Da nu ingen motsier dette, må I holde eder rolige og ikke foreta eder noget forhastet.
37 For I har ført hit disse mennesker, som hverken er tempelranere eller spotter eders gudinne.
38 Har nu altså Demetrius og kunstnerne med ham nogen klage mot nogen, da holdes det jo rettergangsdager, og her er jo landshøvdinger; la dem kalle hverandre inn for retten!
39 Men har I noget å kreve i andre saker, da skal det bli avgjort i lovlig tingmøte.
40 For vi står endog i fare for å komme under tiltale som oprørere for denne dags skyld, da det ikke er nogen grunn som vi kan svare med for dette opløp.
41 Ved å tale så fikk han forsamlingen til å gå sin vei.