1 安提阿教会中， 有几位先知和教师， 就是巴拿巴、名叫尼结的西面、古利奈人路求、与分封王希律一同长大的马念， 和扫罗。
2 他们事奉主， 并且禁食的时候， 圣灵说： "要为我把巴拿巴和扫罗分别出来， 去作我呼召他们作的工。"
3 于是他们禁食祷告， 为两人按手， 就派他们去了。
4 他们既然奉圣灵差遣， 就下到西流基， 从那里坐船往塞浦路斯。
5 他们到了撒拉米， 就在犹太人的各会堂里宣讲 神的道， 还有约翰作他们的助手。
6 他们走遍全岛， 到了帕弗， 遇见一个犹太人， 名叫巴．耶稣， 是个术士， 又是个假先知。
7 他常常和省长士求．保罗在一起； 省长是个聪明人， 他请了巴拿巴和扫罗来， 要听听 神的道。
8 但术士以吕马（以吕马就是"术士"的意思）与使徒作对， 要使省长转离真道。
9 扫罗， 也就是保罗， 却被圣灵充满， 定睛看着他，
10 说： "你这充满各样诡诈和各样奸恶的人， 魔鬼的儿子， 公义的仇敌！ 你歪曲了主的正路， 还不停止吗？
11 你看， 现在主的手临到你， 你要瞎了眼睛， 暂时看不见阳光。"他就立刻被雾和黑暗笼罩着， 周围找人牵他的手， 给他领路。
12 那时， 省长看见了所发生的事， 就信了， 因为他惊奇主的教训。
13 保罗和同伴从帕弗开船， 来到旁非利亚的别加， 约翰却离开他们， 回耶路撒冷去了。
14 他们从别加往前走， 到了彼西底的安提阿， 在安息日进了会堂， 就坐下来。
15 宣读了律法和先知书以后， 会堂的理事们派人到他们那里来， 说： "弟兄们， 如果有什么劝勉众人的话， 请说吧！ "
16 保罗就站起来， 作了一个手势， 说： "以色列人和敬畏 神的人， 请听！
17 以色列民的 神， 拣选了我们的祖先； 当他们在埃及地寄居的时候， 神抬举这民， 用大能（"大能"原文作"高"）的膀臂， 把他们从那地领出来；
18 又在旷野容忍（"容忍"有些抄本作"养育"）他们， 约有四十年之久；
19 灭了迦南地的七族之后， 就把那地分给他们为业；
20 这一切历时约四百五十年。后来 神赐给他们士师， 直到撒母耳先知为止。
21 那时， 他们要求立一个王， 神就把便雅悯支派中一个人， 基士的儿子扫罗， 赐给他们作王， 共四十年之久。
22 废去扫罗之后， 又为他们兴起大卫作王， 并且为他作证说： ‘我找到耶西的儿子大卫， 他是合我心意的人， 必遵行我的一切旨意。’
23 神照着应许， 已经从这人的后裔中， 给以色列带来了一位救主， 就是耶稣。
24 在他来临之前， 约翰早已向以色列全民宣讲悔改的洗礼。
25 约翰快要跑完他的路程的时候， 说： ‘你们以为我是谁？我不是基督。他是在我以后来的， 我就是给他解脚上的鞋带也不配。’
26 "弟兄们， 亚伯拉罕的子孙， 和你们中间敬畏 神的人哪， 这救恩之道是传给我们的。
27 住在耶路撒冷的人和他们的官长， 因为不认识基督， 也不明白每逢安息日所读的先知的话， 就把他定了罪， 正好应验了先知的话。
28 他们虽然找不出该死的罪状， 还是要求彼拉多杀害他。
29 他们把所记载一切关于他的事作成了， 就把他从木头上取下来， 放在坟墓里。
30 但 神却使他从死人中复活了。
31 有许多日子， 他向那些跟他一同从加利利上耶路撒冷的人显现， 现在这些人在民众面前作了他的见证人，
32 我们报好信息给你们： 神给列祖的应许，
33 借着耶稣的复活， 向我们这些作子孙的应验了。就如诗篇第二篇所记的： ‘你是我的儿子， 我今日生了你。’
34 至于 神使他从死人中复活， 不再归于朽坏， 他曾这样说： ‘我必把应许大卫的、神圣可靠的恩福赐给你们。’
35 所以他在另一篇说： ‘你必不容你的圣者见朽坏。’
36 "大卫在他自己的世代里， 遵行了 神的计划， 就睡了， 归回他列祖那里， 见了朽坏。
37 唯独 神所复活的那一位， 没有见过朽坏。
38 所以弟兄们， 你们当知道， 赦罪之道是由这位耶稣传给你们的。在你们靠摩西律法不能称义的一切事上，
39 信靠他的人就得称义了。
40 你们要小心， 免得先知书上所说的临到你们：
41 ‘傲慢的人哪！ 你们要看、要惊奇、要灭亡， 因为在你们的日子， 我要作一件事， 就算有人告诉你们， 你们总是不信。’"
42 保罗和巴拿巴出来的时候， 众人请求他们下一个安息日再对他们讲这些话。
43 散会以后， 许多犹太人和归信犹太教的虔诚人， 跟从了保罗和巴拿巴。两人对他们谈话， 勉励他们要恒久住在 神的恩典中。
44 下一个安息日， 几乎全城的人都聚了来， 要听主的道。
45 犹太人看见这么多人， 就满心嫉妒， 反驳保罗所讲的， 并且毁谤他们。
46 保罗和巴拿巴却放胆说： " 神的道， 先讲给你们听， 是应该的。但因为你们弃绝这道， 断定自己不配得永生， 所以我们现在就转向外族人去了。
47 因为主曾这样吩咐我们说： ‘我已立你作外族人的光， 使你把救恩带到地极去。’"
48 外族人听见了就欢喜， 赞美主的道， 凡指定得永生的都信了。
49 于是主的道传遍那地。
50 但犹太人唆使虔诚尊贵的妇女和城内的显要， 煽动大家迫害保罗和巴拿巴， 把他们驱逐出境。
51 两人当众跺掉脚上的尘土， 往以哥念去了。
52 门徒满有喜乐， 又被圣灵充满。
1 I Antiokia, i menigheten der, var det profeter og lærere: Barnabas og Simeon, som kaltes Niger, og LUKius fra Kyrene og Manaen, fosterbror til fjerdingsfyrsten Herodes, og Saulus.
2 Mens de holdt gudstjeneste og fastet, sa den Hellige Ånd: Ta ut for mig Barnabas og Saulus til den gjerning som jeg har kalt dem til!
3 Da lot de dem dra ut efterat de hadde fastet og bedt og lagt hendene på dem.
4 Da de nu således var utsendt av den Hellige Ånd, drog de ned til Seleukia og seilte derfra til Kypern,
5 og da de var kommet til Salamis, forkynte de Guds ord i jødenes synagoger; de hadde også Johannes med, som skulde gå dem til hånde.
6 Efterat de nu hadde vandret gjennem hele øen like til Pafus, traff de på en trollmann, en falsk profet, en jøde ved navn Barjesus,
7 som var hos landshøvdingen Sergius Paulus, en forstandig mann. Denne kalte Barnabas og Saulus til sig og bad om å få høre Guds ord.
8 Men Elymas, trollmannen for således uttydes hans navn stod dem imot og søkte å vende landshøvdingen bort fra troen.
9 Da blev Saulus, som også kaltes Paulus, fylt av den Hellige Ånd, og han så skarpt på ham og sa:
10 Du som er full av all svik og all ondskap, du djevelens barn, all rettferdighets fiende! vil du ikke holde op med å forvende Herrens rette veier?
11 Og nu, se, Herrens hånd er over dig, og du skal bli blind og til en tid ikke se solen. Og straks falt det skodde og mørke over ham, og han gikk omkring og søkte efter nogen som kunde lede ham ved hånden.
12 Da kom landshøvdingen til troen, da han så det som var skjedd, og han undret sig storlig over Herrens lære.
13 Paulus og de som var med ham, seilte da ut fra Pafus og kom til Perge i Pamfylia, men Johannes skilte sig fra dem og vendte tilbake til Jerusalem.
14 Men de drog videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidia, og gikk inn i synagogen på sabbatsdagen og satte sig der.
15 Efter oplesningen av loven og profetene sendte da synagoge-forstanderne bud til dem og sa: Brødre! har I noget formaningsord til folket, så tal!
16 Da stod Paulus op og slo til lyd med hånden og sa: Israelittiske menn og I som frykter Gud! Hør:
17 Dette folks, Israels, Gud utvalgte våre fedre, og han lot folket vokse sig stort under utlendigheten i Egypten, og med løftet arm førte han dem ut derfra,
18 og omkring firti år bar han dem på faderarm i ørkenen,
19 og han utryddet syv folkeslag i Kana'ans land og skiftet deres land ut til arv for dem, i omkring fire hundre og femti år.
20 Siden gav han dem dommere inntil profeten Samuel.
21 Og derefter krevde de en konge, og Gud gav dem Saul, Kis' sønn, en mann av Benjamins stamme, i firti år,
22 og efterat han hadde avsatt ham, opreiste han dem David til konge, som han også gav dette vidnesbyrd: Jeg fant David, Isais sønn, en mann efter mitt hjerte; han skal gjøre all min vilje.
23 Av hans ætt førte han efter sitt løfte en frelser frem for Israel, Jesus,
24 efterat Johannes forut for hans fremtreden hadde forkynt omvendelses dåp for hele Israels folk.
25 Men da Johannes fullendte sitt løp, sa han: Den I holder mig for å være, er jeg ikke; men se, det kommer en efter mig, hvis sko jeg ikke er verdig til å løse av hans føtter.
26 Brødre, sønner av Abrahams ætt og de iblandt eder som frykter Gud! til eder blev ordet om denne frelse utsendt.
27 For de som bor i Jerusalem, og deres rådsherrer kjente ham ikke, og ved å dømme ham opfylte de profetenes ord som blir lest hver sabbat,
28 og enda de ikke fant nogen dødsskyld hos ham, bad de Pilatus at han måtte bli slått ihjel.
29 Og da de hadde fullbyrdet alt som er skrevet om ham, tok de ham ned av treet og la ham i en grav.
30 Men Gud opvakte ham fra de døde,
31 og han åpenbarte sig i flere dager for dem som hadde draget op med ham fra Galilea til Jerusalem, de som nu er hans vidner for folket.
32 Og vi forkynner eder evangeliet om det løfte som blev gitt til fedrene, at dette har Gud opfylt for oss, deres barn, idet han opreiste Jesus,
33 således som det også er skrevet i den annen salme: Du er min Sønn; jeg har født dig idag.
34 Men at han har opreist ham fra de døde, så han ikke mere skal vende tilbake til tilintetgjørelse, det har han sagt således: Jeg vil gi eder de hellige løfter til David, de trofaste.
35 Derfor sier han også på et annet sted: Du skal ikke overgi din hellige til å se tilintetgjørelse.
36 For David sov inn, efterat han i sin levetid hadde tjent Guds råd, og han blev samlet med sine fedre og så tilintetgjørelse;
37 men den som Gud opvakte, han så ikke tilintetgjørelse.
38 Så være det eder da vitterlig, brødre, at ved ham forkynnes eder syndenes forlatelse,
39 og fra alt det som I ikke kunde rettferdiggjøres fra ved Mose lov, rettferdiggjøres i ham enhver som tror.
40 Se da til at ikke det kommer over eder som er sagt hos profetene:
41 Se, I foraktere, og undre eder og bli til intet! for en gjerning gjør jeg i eders dager, en gjerning som I ikke vil tro om nogen forteller eder det.
42 Da de gikk ut, bad folk dem om at disse ord måtte bli talt til dem den følgende sabbat.
43 Og da synagoge-tjenesten var til ende, fulgte mange av jødene og av de gudsdyrkere som hadde tatt ved jødenes tro, med Paulus og Barnabas; disse talte da med dem og formante dem til å holde fast ved Guds nåde.
44 På den næste sabbat samlet da næsten hele byen sig for å høre Herrens ord.
45 Men da jødene så folkehopen, blev de fulle av nidkjærhet og motsa det som blev sagt av Paulus, ja motsa og spottet.
46 Da tok Paulus og Barnabas til orde og sa dem rent ut: Det var nødvendig at Guds ord blev talt først til eder; men siden I støter det fra eder og ikke akter eder verdige til det evige liv, så vender vi oss nu til hedningene.
47 For så er Herrens bud til oss: Jeg har satt dig til et lys for hedninger, forat du skal være til frelse inntil jordens ende.
48 Da hedningene hørte det, blev de glade og priste Herrens ord, og de tok ved troen så mange som var utsett til evig liv.
49 Og Herrens ord utbredte sig over hele landet.
50 Men jødene satte op de fornemme kvinner som var tilhengere av jødenes tro, og de første menn i byen, og de reiste en forfølgelse mot Paulus og Barnabas, og drev dem bort fra sine landemerker.
51 De rystet da støvet av sine føtter mot dem, og kom til Ikonium.
52 Men disiplene blev fylt av glede og den Hellige Ånd.