1 使徒们正对群众讲话的时候， 祭司、圣殿的守卫， 和撒都该人来到他们那里。
2 因为使徒教训群众， 并且传扬耶稣复活， 证明有死人复活这件事， 他们就非常恼怒，
3 于是下手拿住使徒。那时天已经晚了， 就把他们拘留到第二天。
4 然而有许多听道的人信了， 男人的数目， 约有五千。
5 第二天， 犹太人的官长、长老、经学家， 都聚集在耶路撒冷，
6 还有大祭司亚那和该亚法、约翰、亚历山大， 以及大祭司的家人， 所有的人都在那里。
7 他们叫使徒都站在当中， 查问说： "你们凭什么能力， 奉谁的名作这事？"
8 当时彼得被圣灵充满， 对他们说： "民众的领袖和长老啊！
9 我们今天受审， 如果是为了在那残疾人身上所行的善事， 就是这个人怎么会好的，
10 那么， 你们各位和以色列全民都应当知道， 站在你们面前这人好了， 是因拿撒勒人耶稣基督的名。这位耶稣基督， 你们把他钉死在十字架上， 神却使他从死人中复活。
11 他是你们‘建筑工人所弃的石头， 成了房角的主要石头。’
12 除了他以外， 别无拯救， 因为在天下人间， 没有赐下别的名， 我们可以靠着得救。"
13 他们看见彼得和约翰的胆量， 也知道这两个人是没有学问的平民， 就很惊奇； 同时认出他们是跟耶稣一伙的，
14 又看见那医好了的人， 和他们一同站着， 就没有话可辩驳。
15 于是吩咐他们到公议会外面去， 彼此商议说：
16 "对这些人我们应该怎么办呢？因为有一件人所共知的神迹， 借着他们行了出来， 所有住在耶路撒冷的人都知道， 我们也无法否认。
17 为了避免这件事在民间越传越广， 我们应该警告他们， 不许再奉这名向任何人谈道。"
18 于是叫了他们来， 严禁他们再奉耶稣的名讲论施教。
19 彼得和约翰回答： "听从你们过于听从 神， 在 神面前对不对， 你们自己说吧！
20 我们看见的听见的， 不能不说！ "
21 众人因着所发生的事， 都颂赞 神， 于是公议会为了群众的缘故， 也因为找不到借口惩罚他们， 就恐吓一番， 把他们放了。
22 原来借着神迹医好的那人， 有四十多岁了。
23 彼得和约翰被释放了之后， 回到自己的人那里去， 把祭司长和长老说的一切， 都告诉他们。
24 他们听了， 就同心向 神高声说： "主啊， 你是那创造天地、海洋和其中万物的主宰。
25 你曾以圣灵借着你仆人我们祖先大卫的口说： ‘列国为什么骚动？万民为什么空谋妄想？
26 地上的君王都起来， 首领聚在一起， 敌对主和他的受膏者。’
27 希律和本丢．彼拉多， 外族人和以色列民， 真的在这城里聚集， 反对你所膏立的圣仆耶稣，
28 行了你手和你旨意所预定要成就的一切。
29 主啊， 他们恐吓我们， 现在求你鉴察， 也赐你仆人们大有胆量， 传讲你的道。
30 求你伸手医治， 借着你圣仆耶稣的名， 大行神迹奇事。"
31 他们祷告完了， 聚会的地方震动起来， 他们都被圣灵充满， 放胆传讲 神的道。
32 全体信徒一心一意， 没有一个人说自己的财物是自己的， 他们凡物公用。
33 使徒大有能力， 为主耶稣的复活作见证， 众人都蒙了大恩。
34 他们中间没有一个有缺乏的， 因为凡有田产房屋的都卖了， 把得到的钱拿来，
35 放在使徒脚前， 照着各人的需要来分配。
36 有一个人名叫约瑟， 使徒称他为巴拿巴， 就是"安慰者"的意思， 他是个利未人， 生在塞浦路斯。
37 他卖掉了自己的田地， 把钱拿来， 放在使徒的脚前。
1 Men mens de talte til folket, kom prestene og høvedsmannen for tempelvakten og sadduseerne over dem;
2 de harmedes over at de lærte folket og forkynte i Jesus opstandelsen fra de døde,
3 og de la hånd på dem og satte dem i fengsel til den næste dag; for det var alt aften.
4 Men mange av dem som hadde hørt ordet, kom til troen, og tallet på mennene blev omkring fem tusen.
5 Dagen efter skjedde det da at deres rådsherrer og eldste og skriftlærde samlet sig i Jerusalem,
6 og med dem ypperstepresten Annas og Kaifas og Johannes og Aleksander og så mange som var av yppersteprestelig ætt,
7 og de stilte dem frem midt iblandt sig og spurte dem: Ved hvilken kraft eller ved hvilket navn gjorde I dette?
8 Da sa Peter til dem, fylt av den Hellige Ånd: I folkets rådsherrer og Israels eldste!
9 Når vi idag blir tatt i forhør for en velgjerning mot et sykt menneske, om hvad han er helbredet ved,
10 da være det vitterlig for eder alle og for hele Israels folk at ved Jesu Kristi, nasareerens navn, han som I korsfestet, han som Gud opvakte fra de døde, ved ham står denne helbredet for eders øine.
11 Han er den sten som blev forkastet av eder, I bygningsmenn, men som er blitt hjørnesten.
12 Og det er ikke frelse i nogen annen; for det er heller ikke noget annet navn under himmelen, gitt blandt mennesker, ved hvilket vi skal bli frelst.
13 Men da de så Peters og Johannes' frimodighet og fikk vite at de var ulærde og lege menn, undret de sig, og de kjente dem igjen, at de hadde vært med Jesus;
14 og da de så mannen stå ved deres side, han som var blitt helbredet, kunde de ikke si imot.
15 De bød dem da gå ut fra rådet, og de rådførte sig med hverandre og sa:
16 Hvad skal vi gjøre med disse mennesker? for at et vitterlig tegn er gjort ved dem, det er åpenbart for alle som bor i Jerusalem, og det kan vi ikke nekte.
17 Men forat det ikke skal utbrede sig mere blandt folket, så la oss alvorlig true dem til ikke mere å tale i dette navn til noget menneske!
18 Så kalte de dem inn og bød dem at de aldeles ikke skulde tale eller lære i Jesu navn.
19 Men Peter og Johannes svarte dem: Døm selv om det er rett i Guds øine å lyde eder mere enn Gud!
20 for vi kan ikke la være å tale om det som vi har sett og hørt.
21 De truet dem da enn mere, og så lot de dem gå, da de for folkets skyld ikke fant nogen råd til å straffe dem; for alle priste Gud for det som var skjedd;
22 for han var mere enn firti år gammel den mann som dette helbredelsestegn hadde hendt med.
23 Da de nu var løslatt, kom de til sine egne og fortalte dem alt det yppersteprestene og de eldste hadde sagt til dem.
24 Da de hørte det, løftet de samdrektig sin røst til Gud og sa: Herre! du som gjorde himmelen og jorden og havet og alt det som i dem er,
25 du som ved din tjener Davids munn sa: Hvorfor fnyste hedningene og grundet folkene på det som fåfengt er?
26 Jordens konger steg frem, og høvdingene samlet sig sammen mot Herren og mot hans salvede -
27 ja i sannhet, i denne by samlet de sig mot din hellige tjener Jesus, som du salvet, både Herodes og Pontius Pilatus med hedningene og Israels folk,
28 for å gjøre det som din hånd og ditt råd forut hadde besluttet skulde skje.
29 Og nu, Herre! hold øie med deres trusler, og gi dine tjenere å tale ditt ord med all frimodighet,
30 idet du rekker din hånd ut til helbredelse og til tegn og undergjerninger ved din hellige tjener Jesu navn.
31 Og da de hadde bedt, skalv det sted hvor de var samlet, og de blev alle fylt med den Hellige And, og de talte Guds ord med frimodighet.
32 Men hele flokken av dem som var kommet til troen, hadde ett hjerte og en sjel, og ikke en sa om noget av sitt gods at det var hans eget de hadde alt felles.
33 Og med stor kraft bar apostlene frem vidnesbyrdet om den Herre Jesu opstandelse, og det var stor nåde over dem alle.
34 For det var heller ikke nogen trengende iblandt dem; for alle som eide akrer eller hus, solgte dem og bar frem verdien av det de hadde solgt,
35 og la det for apostlenes føtter, og det blev delt ut til enhver efter som han hadde trang til.
36 Og Josef, som av apostlene hadde fått tilnavnet Barnabas, det er utlagt: formaningens sønn, en levitt, født på Kypern, som eide en aker, solgte den og bar frem pengene og la dem for apostlenes føtter.