1 我们离别了他们以后， 船就直航到了哥士， 第二天到罗底， 从那里开往帕大拉；
2 遇见了一艘开往腓尼基的船， 就上船起行。
3 我们远远看见塞浦路斯， 就从南边驶过， 直航叙利亚， 在推罗靠了岸， 因为船要在那里卸货。
4 我们找到了一些门徒， 就在那里住了七天。他们凭着圣灵的指示告诉保罗不要上耶路撒冷去。
5 过了这几天， 我们就启程前行， 他们众人带着妻子儿女送我们到城外。我们跪在海滩上祷告， 互相道别。
6 我们上了船， 他们就回家去了。
7 我们从推罗继续航行， 到了多利买， 问候那里的弟兄， 与他们同住了一天。
8 第二天我们离开那里， 来到该撒利亚， 到了传福音的腓利家里， 与他住在一起。他是那七位执事中的一位。
9 他有四个女儿， 都是童女， 是会说预言的。
10 我们住了几天之后， 有一位先知， 名叫亚迦布， 从犹太下来。
11 他来见我们， 把保罗的腰带拿过来， 绑住自己的手脚， 说： "圣灵说， 犹太人在耶路撒冷要这样捆绑这腰带的主人， 把他交在外族人的手里。"
12 我们听了这些话， 就和当地的人劝保罗不要去耶路撒冷。
13 保罗却回答： "你们为什么哭， 使我心碎呢？我为主耶稣的名， 不但被捆绑， 就算死在耶路撒冷我也都准备好了。"
14 他既然不听劝， 我们只说了"愿主的旨意成就"， 就不出声了。
15 过了几天， 我们收拾行装， 上耶路撒冷去。
16 有该撒利亚的几个门徒同我们在一起， 领我们到一个塞浦路斯人拿孙家里住宿； 他作了门徒已经很久了。
17 我们到了耶路撒冷， 弟兄们欢欢喜喜接待我们。
18 第二天， 保罗和我们一同去见雅各， 长老们也都在座。
19 保罗问候了他们， 就把 神借着他的工作在外族人中所行的事， 一一述说出来。
20 他们听了， 就赞美 神， 对保罗说： "弟兄， 你看， 犹太人中信主的有好几万， 都是对律法很热心的人。
21 他们听说， 你教导所有在外族人中的犹太人背弃摩西， 叫他们不要给孩子行割礼， 也不要遵守规例。
22 他们总会听见你来了， 那怎么办呢？
23 你就照我们的话作吧， 我们这里有四个人， 都有愿在身。
24 你把他们带去， 和他们一同行洁净礼， 并且替他们付钱， 让他们剃去头发， 这样大家就知道以前所听见关于你的事， 都不是真实的， 也知道你是遵守律法循规蹈矩而行的人。
25 至于信主的外族人， 我们已经写了信， 吩咐他们要禁戒祭偶像的食物、血、勒死的牲畜和淫乱。"
26 保罗就把那几个人带走了， 第二天和他们一同行了洁净礼。他们进了殿， 报明了他们洁净期满的日子， 以及各人献祭的时间。
27 七日将完的时候， 从亚西亚来的犹太人看见保罗在殿里， 就煽动群众， 并且捉住他，
28 喊叫着说： "以色列人哪， 快来帮忙！ 这个人到处教人反对人民， 反对律法和这个地方， 他甚至把希腊人也带进殿里， 污秽了这圣地。"
29 原来他们看见过以弗所人特罗非摩同保罗在城里， 就以为保罗带他进了殿。
30 于是全城震动， 民众一齐跑来， 捉住保罗， 拉出殿外， 殿门就立刻关起来了。
31 他们正想杀他的时候， 有人报告营部的千夫长， 说： "整个耶路撒冷都乱了！ "
32 千夫长立刻带着士兵和百夫长跑到他们那里。众人一看见千夫长和士兵， 就停止殴打保罗。
33 于是千夫长上前捉住保罗， 吩咐人用两条铁链捆住他， 问他是什么人， 作过什么事。
34 那时众人叫这个喊那个， 吵吵闹闹， 以致千夫长没有办法知道真相， 只好下令把保罗带到营楼去。
35 保罗到了台阶下面的时候， 士兵把他抬起来， 因为群众猛挤，
36 而且有一群人跟在后面叫喊： "干掉他！ "
37 他们带着保罗快到营楼的时候， 保罗对千夫长说： "我可以跟你讲一句话吗？"千夫长说： "你懂希腊话吗？
38 难道你不就是不久以前作乱的、带领四千个杀手到旷野去的那个埃及人吗？"
39 保罗说： "我是犹太人， 是基利家的大数人， 并不是无名小城的公民， 求你准我向民众讲几句话。"
40 千夫长准许了他， 保罗就站在台阶上， 向民众作了一个手势。大家安静下来了， 保罗就用希伯来语讲话， 说：
1 Da vi nu hadde revet oss løs fra dem og hadde seilt avsted, kom vi rett frem til Kos, næste dag til Rodus, og derfra til Patara.
2 Der fant vi et skib som skulde fare rett over til Fønikia; vi gikk da ombord på det og seilte avsted.
3 Efterat vi hadde fått Kypern i sikte og latt den efter oss på venstre hånd, seilte vi til Syria og løp inn til Tyrus; for der skulde skibet losse sin ladning.
4 Vi opsøkte da disiplene og blev der i syv dager; de sa til Paulus ved Ånden at han ikke måtte dra til Jerusalem.
5 Da nu disse dager var til ende, drog vi derfra og fór videre, og de fulgte oss alle med kvinner og barn helt utenfor byen; vi falt da på kne på stranden og bad;
6 så bød vi hverandre farvel, og vi gikk ombord på skibet; men de vendte tilbake til sitt.
7 Vi endte nu sjøferden og kom fra Tyrus til Ptolemais; der hilste vi på brødrene og blev en dag hos dem.
8 Næste dag drog vi derfra og kom til Cesarea; der tok vi inn hos Filip, evangelisten, som var en av de syv, og blev hos ham.
9 Han hadde fire ugifte døtre som hadde profetisk gave.
10 Mens vi nu blev der i flere dager, kom en profet ved navn Agabus ned fra Judea;
11 han kom til oss og tok Paulus' belte og bandt sig selv på hender og føtter og sa: Så sier den Hellige Ånd: Den mann som eier dette belte, ham skal jødene binde således i Jerusalem og overgi i hedningenes hender.
12 Da vi hørte dette, bad vi ham, både vi og de der på stedet, at han ikke måtte dra op til Jerusalem.
13 Men Paulus svarte: Hvorfor gråter I og sønderriver mitt hjerte? Jeg er rede ikke bare til å bindes, men også til å dø i Jerusalem for den Herre Jesu navn.
14 Da han nu ikke lot sig overtale, slo vi oss til ro og sa: Skje Herrens vilje!
15 Da nu disse dager var til ende, gjorde vi oss i stand og drog op til Jerusalem,
16 og sammen med oss reiste også nogen av disiplene fra Cesarea; de førte oss til en som hette Mnason, fra Kypern, en gammel disippel, som vi skulde bo hos.
17 Da vi nu kom til Jerusalem, tok brødrene imot oss med glede.
18 Den næste dag gikk Paulus med oss til Jakob, og alle de eldste kom dit.
19 Og da han hadde hilst på dem, fortalte han det som Gud hadde gjort blandt hedningene ved hans tjeneste, det ene efter det annet.
20 Da de hørte det, priste de Gud; og så sa de til ham: Du ser, bror, hvor mangfoldige tusener det er blandt jødene som har tatt ved troen, og alle er de nidkjære for loven;
21 men nu har de hørt si om dig at ute blandt hedningene lærer du alle jøder frafall fra Moses og sier at de ikke skal omskjære sine barn eller vandre efter de gamle skikker.
22 Hvad er da å gjøre? I ethvert fall vil en hel mengde komme sammen; for de vil få høre at du er kommet.
23 Gjør nu derfor som vi sier til dig! Vi har her fire menn som har et løfte på sig;
24 slå dig sammen med dem og la dig rense med dem, og ta på dig omkostningene for dem, så de kan få rake sitt hode! så vil alle skjønne at det ikke er noget i det som de har hørt si om dig, men at du også selv vandrer så at du holder loven.
25 Men om de hedninger som har tatt ved troen, har vi sendt brev og vedtatt at de ikke skal holde noget sådant, men bare vokte sig for avgudsoffer og blod og det som er kvalt, og hor.
26 Da slo Paulus sig sammen med mennene, og den næste dag lot han sig rense med dem og gikk inn i templet for å melde utløpet av renselsesdagene, da offeret skulde frembæres for enhver av dem.
27 Da nu de syv dager led til ende, fikk jødene fra Asia se ham i templet, og de satte op hele hopen og la hånd på ham
28 og skrek: Israelittiske menn! kom til hjelp! Dette er det menneske som allesteds lærer alle imot folket og loven og dette sted, og han har endog ført grekere inn i templet og vanhelliget dette hellige sted.
29 For de hadde før sett Trofimus fra Efesus ute i byen i følge med ham, og nu tenkte de at Paulus hadde ført ham inn i templet.
30 Det blev da et opstyr i hele byen, og folket flokket sig sammen, og de grep Paulus og slepte ham utenfor templet, og straks blev dets dører lukket.
31 Mens de nu holdt på og vilde slå ham ihjel, gikk det melding op til den øverste høvedsmann for vakten om at hele Jerusalem var i et røre.
32 Han tok da straks krigsfolk og høvedsmenn og skyndte sig ned til dem; men da de så den øverste høvedsmann og krigsfolket, holdt de op med å slå Paulus.
33 Da kom den øverste høvedsmann bort til ham og lot ham gripe, og bød at han skulde bindes med to lenker, og spurte hvem han var, og hvad han hadde gjort.
34 Nogen i hopen ropte da ett, andre et annet; og da han på grunn av larmen ikke kunde få noget sikkert å vite, bød han at han skulde føres inn i festningen.
35 Da han nu kom til trappene, blev det slik at han måtte bæres av krigsfolket, så voldsom var hopen;
36 for hele mengden av folket fulgte efter og skrek: Drep ham!
37 Da nu Paulus skulde føres inn i festningen, sier han til den øverste høvedsmann: Får jeg lov å si et ord til dig? Han svarte: Kan du gresk?
38 Er du da ikke den egypter som for nogen tid siden gjorde oprør og førte de fire tusen mordere ut i ørkenen?
39 Da sa Paulus: Jeg er en jøde, fra Tarsus, borger av en ikke ukjent by i Kilikia; men jeg ber dig: Gi mig lov å tale til folket!
40 Da han gav ham lov til det, stilte Paulus sig på trappen og slo til lyd for folket med hånden; da det nu blev aldeles stille, talte han til dem på det hebraiske mål og sa: