1 希西家王听见了， 就把自己的衣服撕裂， 披上麻布， 来到耶和华的殿。
2 王又派王宫总管以利亚敬、书记舍伯那和祭司中的长老披上麻布， 到亚摩斯的儿子以赛亚先知那里。
3 他们对他说： "希西家这样说： ‘今天是痛苦、责罚和侮辱的日子， 好像婴儿的产期到了， 却没有力量生产。
4 或者耶和华你的 神听到拉伯沙基所说的话（他就是他的主亚述王派来辱骂永活的 神的人）， 就因着耶和华你的 神所听见的话责罚他。所以请为这里余剩的人献上祷告。’"
5 希西家王的臣仆就来到以赛亚那里。
6 以赛亚对他们说： "你们要这样告诉你们的主人： ‘耶和华这样说： 不要因你所听见亚述王的随从亵渎我的话而惊怕。
7 看哪， 我要使他的心惊颤（"使他的心惊颤"原文作"放一个灵在他里面"）， 他将听见消息， 就退回自己的地方去； 我要使他在自己的国土倒在刀下。’"
8 拉伯沙基回去， 发觉亚述王正在攻打立拿， 因为他曾听说亚述王已拔营离开拉吉。
9 亚述王听见有关古实王特哈加的消息说： "看哪， 他出来要和你交战。"于是亚述王再派使者去见希西家说：
10 "你们要对犹大王希西家说： ‘不要让你所信靠的 神欺骗你说： 耶路撒冷不会交在亚述王的手中。
11 看哪， 你听过亚述列王怎样对付列国， 把它们完全毁灭， 你会得着解救吗？
12 我祖先所消灭的民族， 就是歌散人、哈兰人、利色人和在提．拉撒的伊甸人， 他们的神可曾解救他们吗？
13 哈马王、亚珥拔王、西法瓦音城的王、希拿王和以瓦王在哪里呢？’"
14 希西家从使者手中接过信件， 念完了， 就上耶和华的殿。希西家把信件在耶和华面前展开。
15 希西家在耶和华面前祷告， 说： "耶和华以色列的 神， 坐在二基路伯中间的啊， 只有你是地上万国的 神， 天地是你创造的。
16 耶和华啊！ 求你侧耳聆听； 耶和华啊！ 求你睁眼垂顾； 听那派使者来侮辱永活的 神的西拿基立的话。
17 耶和华啊！ 亚述列王真的曾毁坏列国和它们的领土，
18 把它们的神丢进火里， 但他们并不是神， 不过是人手用木头、石头做成的， 因此他们可以把他们除掉。
19 现在， 耶和华我们的 神啊， 求你从他的手中把我们拯救出来， 地上万国就可以知道只有你耶和华才是 神。"
20 于是亚摩斯的儿子以赛亚派人去见希西家， 说： "耶和华以色列的 神这样说： ‘你向我祷告有关亚述王西拿基立的事， 我已经听见了。’
21 下面是耶和华所说关于他的话： ‘锡安的居民（"居民"原文作"处女"）藐视你， 嗤笑你； 耶路撒冷的居民在你背后摇头。
22 你辱骂了谁， 亵渎了谁？你扬声攻击谁呢？你高举眼目是向谁傲慢呢？就是攻击以色列的圣者。
23 你借着你的使者侮辱了我的主， 你说－－我要用大批的战车， 攀登众山的高峰， 到达黎巴嫩山的顶端， 砍伐高大的香柏树， 佳美的松木； 我要进入极远的峰峦， 最茂密的森林。
24 我掘井饮外地的水， 我用脚掌踏干埃及所有的河道。
25 你没有听过吗？在远古我已决定， 在古时我已筹划， 现在我要实现， 就是你使设防城变成乱堆。
26 他们的居民没有能力， 惊惶、羞惭。他们好像田野的嫩草， 青绿的蔬菜， 和房顶上的草， 还未长成就枯萎了。
27 你坐下， 你出去， 你进来， 以及你对我所发的烈怒， 我都知道。
28 因为你向我发了烈怒， 你狂傲的话进入我的耳中， 我要把我的钩子钩在你的鼻子上， 把嚼环套在你的嘴上， 使你在你来的路上转回去。
29 ‘这要给你作一个征兆： 这一年要吃自然生长的， 第二年也要吃自己长出来的， 第三年要撒种、收割， 栽种葡萄园， 吃它们的果子。
30 犹大家逃脱的余民， 必再往下扎根， 往上结果；
31 因为将有剩余的人从耶路撒冷出来， 将有逃脱的人从锡安山而来， 耶和华的热心必成全这事。
32 因此， 耶和华论到亚述王这样说： 他不会来到这城， 不会在那里射箭， 也不会拿着盾牌向城进攻， 不会筑起土堆围攻它。
33 他必循他来的路回去， 他必不能来到这城， 这是耶和华的宣告。
34 为了我和我仆人大卫的缘故， 我必保护这城， 拯救这城。’"
35 那天晚上， 耶和华的使者出去， 在亚述军营杀了十八万五千人。早上， 他们起来的时候， 看哪， 到处都是死尸。
36 于是亚述王西拿基立拔营离开， 回去住在尼尼微。
37 一日， 他正在他的神亚斯洛的庙中叩拜的时候， 亚得米勒和沙利巴用刀刺杀了他， 然后逃到亚拉腊地。他的儿子以撒哈顿接续他作王。
1 Da kong Esekias hørte det, sønderrev han sine klær og klædde sig i sekk og gikk inn i Herrens hus.
2 Og han sendte slottshøvdingen Eljakim og statsskriveren Sebna og de eldste blandt prestene, klædd i sekk, til profeten Esaias, Amos' sønn.
3 Og de sa til ham: Så sier Esekias: En nødens og tuktelsens og vanærens dag er denne dag; barnet er kommet til modermunnen, men det er ingen kraft til å føde.
4 Kanskje Herren din Gud vil høre alt det Rabsake har sagt, han som hans herre, kongen i Assyria, har sendt for å håne den levende Gud, så at han straffer ham for de ord Herren din Gud har hørt. Opsend da en bønn for den levning som ennu er iglen!
5 Da kong Esekias' tjenere kom til Esaias,
6 sa Esaias til dem: Så skal I si til eders herre: Så sier Herren: Frykt ikke for de ord du hørte, de som assyrerkongens tjenere hånte mig med!
7 Se, jeg vil inngi ham et sådant sinn at han for et rykte* han får høre, vender tilbake til sitt land; og jeg vil la ham falle for sverdet i sitt land**. / {* 2KG 19, 9.} / {** 2KG 19, 37.}
8 Da Rabsake vendte tilbake, fant han assyrerkongen i ferd med å stride mot Libna; for han hadde hørt at han hadde brutt op fra Lakis.
9 Da hørte kongen si om Tirhaka, kongen i Etiopia, at han hadde draget ut for å stride mot ham. Så sendte han atter bud til Esekias og sa:
10 Så skal I si til Judas konge Esekias: La ikke din Gud, som du setter din lit til, få narret dig, så du tenker som så: Jerusalem skal ikke gis i assyrerkongens hånd.
11 Du har hørt hvad kongene i Assyria har gjort med alle landene, at de har ødelagt dem, og du skulde bli reddet?
12 Har vel folkenes guder frelst dem som mine fedre ødela, Gosan og Karan og Resef og Edens barn i Telassar?
13 Hvor er nu Hamats konge og Arpads konge og byen Sefarva'ims konge, Henas og Ivvas konger?
14 Da Esekias hadde mottatt brevet av sendebudene og lest det, gikk han op til Herrens hus, og der bredte Esekias det ut for Herrens åsyn.
15 Og Esekias bad for Herrens åsyn og sa: Herre, Israels Gud, du som troner på kjerubene! Du alene er Gud for alle jordens riker, du har gjort himmelen og jorden.
16 Herre, bøi ditt øre til og hør! Herre, oplat dine øine og se! Hør de ord som Sankerib har sendt for å håne den levende Gud!
17 Det er sant, Herre, at kongene i Assyria har ødelagt folkene og deres land,
18 og de har kastet deres guder i ilden; for de er ikke guder, men et verk av menneskehender, tre og sten, og derfor kunde de gjøre dem til intet.
19 Men frels oss nu. Herre vår Gud, av hans hånd, så alle jordens riker må kjenne at du, Herre, alene er Gud!
20 Da sendte Esaias, Amos' sønn, bud til Esekias og lot si! Så sier Herren, Israels Gud: Hvad du har bedt mig om vedkommende kongen i Assyria Sankerib, har jeg hørt.
21 Således lyder det ord Herren har talt om ham: Jomfruen, Sions datter, forakter dig, spotter dig; Jerusalems datter ryster på hodet efter dig.
22 Hvem har du hånet og spottet, og mot hvem har du løftet din røst? Du har løftet dine øine til det høie, mot Israels Hellige.
23 Ved dine sendebud har du hånet Herren og sagt: Med mine tall-løse vogner drog jeg op på fjellenes tinder, til Libanons øverste topper, og jeg hugger ned dets høieste sedrer, dets herlige cypresser, og jeg trenger frem til dets øverste hvilested, dets frodige skog;
24 jeg gravde brønner og drakk av fremmede vann, og jeg tørker ut alle Egyptens strømmer med mine fotsåler.
25 * Har du da ikke hørt det? Fra fjerne tider har jeg gjort det, fra fordums dager har jeg laget det så. Nu har jeg latt det komme, så du har fått makt til å ødelegge faste byer og gjøre dem til øde grushauger. / {* Herrens ord til Sankerib.}
26 Og deres innbyggere blev maktløse; de blev forferdet og skamfulle; de blev som gresset på marken og som de grønne urter, som gresset på takene og som korn som er ødelagt av brand før det er fullvokset.
27 Enten du sitter eller du går ut og inn, så vet jeg det, og jeg vet at du raser mot mig.
28 Fordi du raser mot mig, og din overmodige trygghet har nådd op til mine ører, så vil jeg legge min ring i din nese og mitt bissel mellem dine leber og føre dig tilbake den vei du kom.
29 Og dette skal du* ha til tegn: Iår skal I ete det korn som vokser av sig selv, og næste år det som skyter op fra roten; men i det tredje år skal I så og høste og plante vingårder og ete deres frukt. / {* Esekias.}
30 Og den rest som har sloppet unda av Judas hus, skal skyte dypere rot nedentil og bære frukt oventil.
31 For fra Jerusalem skal utgå en levning og fra Sions berg en rest som har sloppet unda; Herrens nidkjærhet skal gjøre dette.
32 Derfor sier Herren så om kongen i Assyria: Han skal ikke komme inn i denne by og ikke skyte en pil inn i den, og han skal ikke rykke frem mot den med skjold og ikke opkaste voll mot den.
33 Den vei han kommer, skal han vende tilbake, og inn i denne by skal han ikke komme, sier Herren.
34 Og jeg vil verne denne by og frelse den, for min skyld og for min tjener Davids skyld.
35 Og samme natt skjedde det at Herrens engel gikk ut og slo hundre og fem og åtti tusen mann i assyrernes leir; og da folk stod op om morgenen, fikk de se dem alle ligge der som døde kropper.
36 Da brøt kongen i Assyria Sankerib op og drog bort og vendte tilbake; og siden holdt han sig i ro i Ninive.
37 Men da han engang tilbad i sin gud Nisroks hus, slo Adrammelek og Sareser* ham ihjel med sverd. De kom sig unda og flyktet til Ararats land, og hans sønn Asarhaddon blev konge i hans sted. / {* JES 37, 38.}