1 众先知门徒对以利沙说： "请看， 我们在你面前居住的那一个地方， 对我们来说实在是太窄小了。

2 请你让我们到约旦河， 每人从那里取一根木头， 我们要在那里为自己建造一个地方居住。"以利沙说： "你们去吧！ "

3 有一个门徒说： "请你和你的仆人们一起去。"他说： "我会去的。"

4 他就和他们同去。他们到了约旦河， 就砍伐树木。

5 有一个门徒砍伐木头的时候， 斧头掉到水里去了。他就喊着说： "惨啦！ 我主啊， 这斧头是借回来的。"

6 神人说： "掉在哪里呢？"于是他把那地点指给他看。他砍了一根木头， 丢在那里， 那斧头就浮上来了。

7 以利沙说： "你自己拿上来吧。"他就伸手把它拿住了。

8 亚兰王与以色列人打仗， 他和他的臣仆商议， 说： "我要在某处某处埋伏。"

9 神人就差派人去见以色列王说： "你要小心， 不要经过这个地方， 因为亚兰人在那里埋伏。"

10 以色列王派人到那地方， 就是神人曾告诉他， 警告他的， 他就在那里小心防范； 这样不止一两次。

11 亚兰王因为这事心中大感困惑， 他召了他的臣仆来， 对他们说： "在我们中间有谁帮助以色列王， 你们不告诉我吗？"

12 他的一位臣仆说： "我主我王啊！ 不是的； 只不过是以色列的以利沙先知， 把你在你卧室内所说的话， 告知了以色列王。"

13 于是王说： "你们去看看他在哪里， 我要派人把他捉住。"有人告诉他说： "看哪！ 他正在多坍。"

14 他就差派车马和一大队军兵往那里去， 他们在夜间抵达， 围困那城。

15 神人的侍从清早起来， 走出屋子， 看见军队、车马围住了城。神人的仆人对神人说： "惨啦， 我主啊！ 我们怎样办才好呢？"

16 神人说： "不要惧怕， 因为和我们在一起的比和他们在一起的更多。"

17 以利沙祷告， 说： "耶和华啊！ 请你打开他的眼睛， 使他能看见。"于是耶和华打开了仆人的眼睛， 他就看见； 看哪！ 那山上布满了火马火车， 围绕着以利沙。

18 亚兰人下来攻击以利沙， 以利沙就祷告耶和华， 说： "求你击打这民族， 使他们瞎眼。"于是耶和华击打他们， 使他们瞎眼， 正如以利沙所说的。

19 以利沙对他们说： "这不是那条路， 这边不是那座城； 你们跟着我来， 我要把你们领到你们要寻找的人那里。"于是他把他们领到撒玛利亚。

20 他们进入撒玛利亚的时候， 以利沙就说： "耶和华啊！ 求你开这些人的眼睛， 使他们能看见。"于是耶和华开了他们的眼睛， 他们就看见了。看哪！ 他们竟是在撒玛利亚城中。

21 以色列王看见他们， 就对以利沙说： "我父啊， 我可以击杀他们吗？"

22 以利沙说： "你不可击杀他们。你可以击杀你自己用刀用弓掳回来的人吗？你要在他们面前摆上食物和水， 给他们吃喝， 然后回到他们的主人那里去。"

23 于是王为他们预备盛大的宴会； 他们吃喝完了， 王打发他们离去， 他们就回到他们的主人那里去了。从此， 亚兰的军队不再侵犯以色列地了。

24 后来， 亚兰王便．哈达征召他全部的军队上来围困撒玛利亚。

25 于是撒玛利亚发生了极大的饥荒， 敌军继续包围， 以致一个驴头要卖九百克银子， 两百克的鸽子粪也值六十克银子。

26 以色列王在城墙上经过时， 有一个妇人向他呼求说： "我主我王啊， 救救我！ "

27 他说： "如果耶和华不救你， 我又从哪里救你？是从打谷场， 或是从榨酒池呢？"

28 王对她说： "到底有什么事呢？"她说： "这妇人对我说： ‘把你的儿子交出来， 今日我们好把他吃了； 明天我们可以吃我的儿子。’

29 于是我们把我的儿子煮了， 把他吃了。第二日， 我对她说： ‘把你的儿子交出来， 我们好把他吃了。’她却把她的儿子收藏起来。"

30 王听见那妇人的话， 就撕裂衣服， 他当时正在城墙上， 人民都看见他； 看哪， 他里面贴身穿着的是件麻衣。

31 他说： "如果今日沙法的儿子以利沙的头仍留在他身上， 愿 神惩罚我， 而且加倍惩罚我。"

32 那时， 以利沙正坐在自己的屋子里， 众长老也和他坐在一起。王差派一个在他面前侍立的人去， 那使者去到以利沙那里以前， 以利沙对众长老说： "你们看这凶手之子派人来取我的首级。你们留意那使者来到的时候， 你们要把门关上， 把他挡在门外。他主人的脚步声不是在他后面吗？"

33 他和众长老还在说话的时候， 看哪， 王（"王"原文作"使者"）就下到他那里， 说： "看哪， 这灾祸是从耶和华来的， 我为什么还仰望耶和华呢？"

1 Profetenes disipler sa til Elisa: Huset som vi sitter i her hos dig, er for trangt for oss.

2 La oss få gå til Jordan og der hente hver sin bjelke og så bygge oss et hus der som vi kan holde til i! Han svarte: Ja, gjør det!

3 Da sa en av dem: Vær så snild og gå med dine tjenere! Han svarte: Ja, jeg skal gå med.

4 Så gikk han med dem, og da de kom til Jordan, tok de til å felle trær.

5 Men da en av dem felte sin bjelke, falt øksen i vannet; da ropte han: Å, min herre, den var enda lånt.

6 Da sa den Guds mann: Hvor falt den? Han viste ham stedet; da hugg han av et stykke tre og kastet det dit ned og fikk øksen til å flyte op.

7 Og han sa: Ta den op! Så rakte mannen ut hånden og tok den.

8 Kongen i Syria lå i krig med Israel; og han rådførte sig med sine menn og sa: På det og det sted vil jeg slå leir.

9 Men den Guds mann sendte bud til Israels konge og lot si: Ta dig i vare for å dra forbi dette sted! For der vil syrerne dra ned.

10 Så sendte Israels konge folk til det sted som den Guds mann hadde nevnt for ham og advart ham for, og han tok sig i vare der. Dette hendte ikke bare en gang, men flere ganger.

11 Kongen i Syria blev meget urolig over dette; han kalte sine menn til sig og sa til dem: Kan I ikke si mig hvem det er av våre folk som holder med Israels konge?

12 Da sa en av hans menn: Det har sig ikke så, herre konge; det er Elisa, profeten i Israel, som åpenbarer for Israels konge hvert ord du taler i ditt sovekammer.

13 Han sa: Gå og se å få rede på hvor han er, så jeg kan sende folk dit og la ham hente! Da det så blev meldt ham at han var i Dotan,

14 sendte han hester og vogner og en stor hær dit; de kom der om natten og omringet byen.

15 Og da den Guds manns tjener tidlig om morgenen gikk ut, fikk han se at en hær med hester og vogner omringet byen. Da sa hans dreng til ham: Å, min herre, hvad skal vi gjøre?

16 Han svarte: Vær ikke redd! De som er med oss, er flere enn de som er med dem.

17 Og Elisa bad og sa: Herre! Oplat hans øine, så han kan se! Og Herren oplot drengens øine, og han fikk se at fjellet var fullt av gloende hester og vogner rundt omkring Elisa.

18 Da så syrerne kom ned til ham, bad Elisa til Herren og sa: Slå dette folk med blindhet! Og han slo dem med blindhet, som Elisa hadde bedt om.

19 Da sa Elisa til dem: Dette er ikke den rette vei og ikke den rette by; følg mig, så skal jeg føre eder til den mann I leter efter. Så førte han dem til Samaria.

20 Og da de kom inn i Samaria, sa Elisa: Herre, oplat deres øine, så de kan se! Og Herren oplot deres øine, og de fikk se at de var midt i Samaria.

21 Da Israels konge så dem, sa han til Elisa: Skal jeg hugge dem ned, min far, skal jeg hugge dem ned?

22 Han svarte: Du skal ikke hugge dem ned; hugger du vel ned dem som du gjør til fanger med ditt sverd og din bue*? Sett brød og vann for dem, så de kan ete og drikke og så vende tilbake til sin herre! / {* du dreper ikke engang krigsfanger, langt mindre bør du da drepe disse.}

23 Da lot han stelle til et måltid for dem, og de åt og derefter lot han dem fare, vendte tilbake til sin herre. Siden kom det ikke mere syriske herjeflokker inn i Israels land.

24 Nogen tid efter samlet kongen i Syria Benhadad hele sin hær og drog op og kringsatte Samaria.

25 Og mens de holdt Samaria kringsatt, blev det så stor hungersnød i byen at til sist hodet av et asen kostet åtti sekel sølv, og fjerdedelen av en kab duemøkk fem sekel sølv.

26 Og da Israels konge engang gikk omkring på muren, ropte en kvinne til ham: Hjelp, herre konge!

27 Han svarte: Når Herren ikke vil hjelpe dig, hvorfra skulde da jeg hente hjelp til dig? Fra treskeplassen eller fra vinpersen?

28 Og kongen spurte henne: Hvad fattes dig? Hun svarte: Denne kvinne sa til mig: Kom hit med din sønn, så vil vi ete ham idag, og imorgen vil vi ete min sønn.

29 Så kokte vi min sønn og åt ham. Dagen efter sa jeg til henne: Kom nu hit med din sønn, så vil vi ete ham. Men hun gjemte bort sin sønn.

30 Da kongen hørte det som kvinnen fortalte, sønderrev han sine klær, som han gikk der omkring på muren; da fikk folket se at han hadde sekk innenfor på sitt legeme.

31 Og han sa: Gud la det gå mig ille både nu og siden, om Elisas, Safats sønns hode skal bli sittende på ham idag!

32 Mens Elisa satt i sitt hus, og de eldste satt der hos ham, sendte kongen en mann dit foran sig; men før budet kom til ham*, sa han til de eldste: Ser I at denne mordersønn** har sendt bud hit for å ta mitt hode? Se nu til å stenge døren når budet kommer, og trykke ham tilbake med den! Høres ikke allerede lyden av hans herres trin efter ham? / {* Elisa.} / {** Akabs sønn, 1KG 19, 10. 14; 21, 19.}

33 Mens han ennu talte med dem, kom budet ned til ham. Da sa han*: Se for en ulykke** det er kommet fra Herren! Hvorfor skulde jeg lenger bie på Herren? / {* kongen som var kommet efter budet.} / {** 2KG 6, 29.}