1 一位先知门徒的妻子哀求以利沙说： "你仆人我的丈夫死了， 你知道你的仆人是敬畏耶和华的。现在债主来要抓我的两个孩子作他的奴仆。"

2 以利沙对他说： "我可以为你作什么呢？告诉我， 你家里有什么呢？"她说： "婢女家中除了一瓶油以外， 什么也没有。"

3 以利沙说： "你到外面去向你所有的邻居借空器皿， 要尽量多借。

4 然后回去， 把你和你儿子关在家里， 你要把油倒在所有器皿里面， 装满了的就放在一边。"

5 于是妇人离开了他， 把自己和儿子关在门内； 她的儿子不住地把器皿拿到她面前， 她就把油倒进去。

6 器皿都倒满了的时候， 她对儿子说： "再拿一个器皿给我。"他对她说： "再没有器皿了。"油就止住了。

7 她去告诉神人， 神人说： "你去把油卖掉， 还清你的债务， 你和你的儿子可以靠着剩下的过活。"

8 有一天， 以利沙经过书念的时候， 那里有一位贵妇坚持留他吃饭； 于是以后每逢他从那里经过， 他总进去吃饭。

9 那妇人对她的丈夫说： "你看， 我知道那常从我们这里经过的， 是个圣洁的神人。

10 让我们盖一间有墙的小阁， 为他在里面摆设睡床、桌子、椅子和灯盏； 他到我们这里来的时候， 就可以到那里休息。"

11 有一天， 以利沙来到那里， 就上小阁休息， 在那里躺下。

12 他对他的仆人基哈西说： "你去叫这书念的妇人来。"于是他叫了她来， 站在他的面前。

13 他对他的仆人说： "你对她说： ‘看哪！ 你为我们费了这么多心思。我可以为你作些什么呢？你有事要我替你向王或军长说的吗？’"她说： "我住在自己的人民中间。"

14 于是他说： "我到底可以为她作些什么呢？"基哈西说： "她没有儿子， 而她的丈夫又老了。"

15 于是以利沙对他说： "再叫她来。"他就再去叫了她来， 她就站在门口。

16 以利沙说： "明年这个时分， 时候到了， 你必怀抱一个儿子。"她说： "神人哪！ 不要欺哄你的婢女。"

17 这妇人果然怀了孕， 到明年这个时分， 时候到了， 她就生了一个儿子， 正如以利沙对她所说的。

18 孩子渐渐长大。有一天， 他出来到收割的人中找他的父亲。

19 他对他的父亲说： "我的头啊！ 我的头啊！ "他的父亲对仆人说： "把他抱到他母亲那里。"

20 于是仆人把他抱着， 送到他母亲那里。孩子坐在他母亲的双膝上， 到中午就死了。

21 她把孩子抱上小阁， 放在神人的床上； 她把他关在里面， 就出去了。

22 她呼唤她的丈夫， 说： "请你派一个仆人和一头驴子给我。我要赶到神人那里， 立刻就回来。"

23 他说： "为什么你要在今天去见他呢？今天既不是月朔， 也不是安息日。"她说： "一切都平安。"

24 于是她把驴套上鞍， 对她的仆人说： "你来赶驴子走吧， 除非我告诉你， 否则不要因为我慢下来。"

25 于是她起程， 去到迦密山神人那里。神人从远处看见她的时候， 就对他的仆人基哈西说： "看哪！ 书念的妇人在那边呢！

26 现在你跑去迎接她， 对她说： ‘你平安吗？你的丈夫平安吗？你的儿子平安吗？’"她说： "都平安。"

27 她来到山上神人那里， 就抱住神人的脚； 基哈西上前要推开她， 但神人说： "由她吧， 因为她的心灵很痛苦。耶和华隐瞒我， 没有告诉我。"

28 她说： "我有向我主求过儿子吗？我不是说过： ‘不要欺哄我’的吗？"

29 神人对基哈西说： "你束上腰， 手里拿着我的手杖前去； 不论遇见的是谁， 都不要向他问安； 若是有人向你问安， 你也不要回答他， 只要去把我的手杖放在孩子的脸上。"

30 孩子的母亲说： "我指着永活的耶和华和你的性命起誓， 我决不会离开你。"神人只好起身随她而去。

31 基哈西在他们前面去了， 把手杖放在孩子的脸上， 可是没有声音， 也没有反应； 于是他回来迎着以利沙， 告诉他说： "那孩子还没有醒过来。"

32 以利沙来到书念妇人的家， 看见孩子已经死了， 躺在他的床上。

33 于是他进去， 把自己和孩子二人关在门内， 然后向耶和华祷告。

34 他又上床伏在孩子身上， 使自己的口对着孩子的口， 自己的眼对着孩子的眼， 自己的手放在孩子的手上； 他伏在孩子身上， 孩子的身体就渐渐温暖起来。

35 然后他下来在房内来回走了一趟， 再上去， 伏在孩子身上； 那孩子打了七个喷嚏， 跟着就张开了眼睛。

36 神人呼唤基哈西， 说： "你去叫那书念的妇人来。"他就去叫她， 她来到他那里， 他就说： "把你的儿子抱起来。"

37 于是她进去， 在他的脚前下拜， 俯伏在地上； 然后把儿子抱起来， 出去了。

38 以利沙又回到吉甲， 那地正发生饥荒。先知的门徒坐在他面前。他对他的仆人说： "把大锅放在火上， 给先知的门徒们煮点东西吃。"

39 有一个人到田野那里去采摘野菜。他找到一棵野瓜藤， 就摘下藤上的野瓜装满了他的衣服。他回来， 把瓜切了放入煮东西的锅中， 他们不知道是什么东西。

40 后来他们倒出来给众人吃， 他们在吃锅里的东西的时候， 都惨叫起来， 说： "神人哪！ 锅中有致死的毒物！ "他们就不能吃了。

41 他说： "拿些面给我。"他把面放在锅中， 说： "倒出来给众人吃吧。"锅里就没有毒了。

42 有一个人从巴力．沙利沙来， 他带给神人二十个用初熟大麦做的饼， 还有新穗子； 以利沙说： "把这些给众人吃吧！ "

43 他的仆人说： "我怎能把这一些食物摆在一百个人面前呢？"神人说： "给众人吃吧， 因为耶和华这样说： ‘他们要吃， 而且还有剩下的。’"

44 于是仆人摆在众人面前， 他们都吃， 而且还有剩下的， 正如耶和华所说的。

1 En kvinne som var hustru til en av profetenes disipler, ropte til Elisa og sa: Din tjener, min mann, er død, og du vet at din tjener fryktet Herren; og nu kommer en som han stod i gjeld til, og vil ta begge mine sønner til træler.

2 Elisa sa til henne: Hvad kan jeg gjøre for dig? Si mig: Hvad har du i huset? Hun svarte: Din tjenerinne har intet annet i huset enn en krukke med salve-olje.

3 Da sa han: Gå til alle dine naboer og be om å få låne hjem nogen tomme kar, bare ikke for få!

4 Gå så inn og lukk døren efter dig og dine sønner og hell oljen i alle karene, og efter hvert som de blir fulle, skal du sette dem bort.

5 Og hun gikk fra ham og lukket døren efter sig og sine sønner; de bar karene frem til henne, og hun helte i.

6 Og da karene var fulle, sa hun til sin sønn: Bær ennu et kar frem til mig! Men han svarte: Det er ikke flere kar. Da stanset oljen.

7 Så kom hun og fortalte det til den Guds mann, og han sa: Gå og selg oljen og betal din gjeld; så kan du og dine sønner leve av det som blir tilovers.

8 En dag gikk Elisa over til Sunem; en velstående kvinne som bodde der, nødde ham til å ete hos sig; og så ofte han siden drog der forbi, tok han inn der og fikk sig mat.

9 Engang sa hun til sin mann: Hør her, jeg vet at han som jevnlig drar forbi oss, er en hellig Guds mann.

10 La oss gjøre et lite tak-kammer med murvegger og sette inn der en seng for ham og et bord og en stol og en lysestake; når han så kommer til oss, kan han ta inn der.

11 Så kom han dit en dag og tok inn i tak-kammeret og la sig der.

12 Og han sa til sin dreng Gehasi: Kall på den sunamittiske kone som bor her! Så kalte han på henne, og hun trådte frem for ham.

13 Han hadde sagt til ham: Si til henne: Nu har du hatt all denne uro for vår skyld; hvad kan jeg gjøre for dig? Er det noget jeg kan tale til kongen om for dig eller til hærføreren? Hun svarte: Jeg bor jo her midt iblandt mitt folk.

14 Så sa han: Hvad kan jeg da gjøre for henne? Gehasi svarte: Jo, hun har ingen sønn, og hennes mann er gammel.

15 Da sa han: Kall på henne! Så kalte han på henne, og hun trådte frem i døren.

16 Da sa han: Til næste år ved denne tid skal du holde en sønn i dine armer. Men hun sa: Nei, min herre, du som er en Guds mann! Lyv ikke for din tjenerinne!

17 Og kvinnen blev fruktsommelig og fødte en sønn det følgende år nettop på den tid som Elisa hadde sagt henne.

18 Da barnet blev større, hendte det en dag at han gikk ut til sin far, som var ute hos høstfolkene.

19 Og han sa til sin far: Mitt hode! Mitt hode! Da sa faren til sin dreng: Bær ham hjem til hans mor!

20 Og han tok ham og bar ham hjem til hans mor, og han satt på hennes kne til om middagen; da døde han.

21 Hun gikk op og la ham på den Guds manns seng og lukket efter ham og gikk ut.

22 Så kalte hun på sin mann og sa: Send en av drengene til mig med en aseninne! Så vil jeg skynde mig avsted til den Guds mann og så komme tilbake.

23 Han sa: Hvorfor vil du gå til ham idag? Det er jo hverken nymåne eller sabbat. Men hun sa: La mig bare gå!

24 Så lot hun aseninnen sale og sa til sin dreng: Led den og gå avsted, stans mig ikke mens jeg rider, uten jeg sier dig til!

25 Så drog hun avsted og kom til den Guds mann på Karmel-fjellet. Da den Guds mann så henne et stykke borte, sa han til sin dreng Gehasi: Se, der kommer konen fra Sunem.

26 Spring henne nu i møte og si til henne: Står det vel til med dig og med din mann og med barnet? Hun svarte: Ja, det står vel til.

27 Men da hun kom op på fjellet til den Guds mann, omfavnet hun hans føtter; da gikk Gehasi frem og vilde støte henne bort, men den Guds mann sa: La henne være! For hun har en stor hjertesorg; men Herren har skjult det for mig og ikke latt mig få vite det.

28 Hun sa: Har jeg vel bedt min herre om en sønn? Sa jeg ikke: Du må ikke narre mig?

29 Da sa han til Gehasi: Omgjord dine lender og ta min stav i hånden og gå avsted! Møter du nogen, så hils ikke på ham, og hilser nogen på dig, så svar ham ikke, og legg min stav på guttens ansikt.

30 Men guttens mor sa: Så sant Herren lever, og så sant du selv lever: Jeg forlater dig ikke. Da stod han op og fulgte med henne.

31 Gehasi gikk i forveien og la staven på guttens ansikt; men det hørtes ikke en lyd og viste sig ikke noget tegn til at han merket noget. Så vendte han tilbake og gikk Elisa i møte og fortalte ham det og sa: Gutten våknet ikke.

32 Og da Elisa kom til huset, fikk han se at gutten lå død på hans seng.

33 Så gikk han inn og lukket døren til og bad til Herren.

34 Derefter steg han op og la sig over barnet med sin munn mot dets munn og sine øine mot dets øine og sine hender på dets hender, og da han således bøide sig over barnet, blev dets legeme varmt.

35 Så stod han op igjen og gikk en gang frem og tilbake i kammeret; derefter steg han atter op og bøide sig over gutten; da nøs gutten syv ganger og slo øinene op.

36 Da kalte han på Gehasi og sa: Kall på den sunamittiske kone! Han kalte på henne, og da hun kom inn til ham, sa han: Ta din sønn!

37 Og hun kom og falt ned for hans føtter og bøide sig til jorden; så tok hun sin sønn og gikk ut.

38 Elisa vendte tilbake til Gilgal; det var dengang hungersnød i landet, og da profetenes disipler engang satt der hos ham, sa han til sin dreng: Sett den store gryte over og kok en rett mat for profetenes disipler!

39 Da gikk en av dem ut på marken for å sanke urter, og han fant en vill slyngplante og sanket av den ville gresskar, sin kappe full, og da han kom inn, skar han dem op i matgryten; for de kjente ikke til dem.

40 Så øste de op for mennene forat de skulde ete; men da de begynte å ete av retten, skrek de op og ropte: Det er død i gryten, du Guds mann! Og de kunde ikke ete.

41 Da sa han: Hent noget mel! Og han kastet det i gryten og sa: Øs op for folket, så de kan få ete! Og da var det ikke mere noget skadelig i gryten.

42 Engang kom det en mann fra Ba'al-Salisa og han hadde med til den Guds mann brød som var bakt av førstegrøden, tyve byggbrød, og nyhøstet korn i sin pose. Da sa Elisa: Gi det til folket, så de kan få ete!

43 Men hans tjener sa: Hvorledes kan jeg sette dette frem for hundre mann? Han svarte: Gi det til folket, så de kan få ete! For så sier Herren: De skal ete og få tilovers.

44 Så satte han det frem for dem, og de åt og fikk tilovers efter Herrens ord.