1 于是王派人召集犹大和耶路撒冷所有的长老到他那里。
2 王登上耶和华的殿， 犹大众人、耶路撒冷所有的居民， 还有祭司、先知和众民， 不论大小， 都一同前往。王就把在耶和华殿发现的约书所记的一切话都念给他们听。
3 王站在柱旁， 在耶和华面前立约， 要一心一意跟从耶和华， 谨守他的诫命、典章和律例， 实行这书上所写有关这约的话。众民都一同立约。
4 王吩咐希勒家大祭司、副祭司和守殿门的， 把所有为巴力、亚舍拉和天上的万象所制造的器皿， 从耶和华殿里搬出去， 在耶路撒冷城外汲沦谷的田野， 把它们烧了。然后把它们的灰烬带到伯特利去。
5 他废除了从前犹大列王所立、在犹大各城的邱坛， 和耶路撒冷的周围焚香拜偶像的祭司。又废除向巴力、日、月、星辰和天上万象焚香的人。
6 他把亚舍拉像从耶和华殿里搬走， 拿到耶路撒冷外的汲沦溪去， 在汲沦溪把它烧毁， 磨碎成灰， 把灰撒在平民的坟墓上。
7 他拆毁在耶和华殿内男性庙妓的房屋， 就是妇女为亚舍拉编织袍子的地方。
8 他又从犹大各城把祭司们召来， 污秽祭司们焚香的邱坛， 从迦巴直到别是巴。他又拆毁设在城门的邱坛， 就是在市长约书亚门的出入处， 在城门的左边。
9 但是邱坛的祭司不会登上在耶路撒冷耶和华的祭坛， 他们只是在他们的兄弟中间吃无酵饼。
10 他又污秽在欣嫩子谷的陀斐特， 人在那里将儿女焚烧献给摩洛。
11 他又除去犹大列王献给日头的马匹； 这些马匹是在耶和华殿的入口处， 靠近太监拿单．米勒在院子里的住宅。他又把献给日头的战车用火烧掉。
12 他又把亚哈斯的楼房顶上， 犹大列王所做的祭坛， 和玛拿西在耶和华殿的两院中所做的祭坛拆毁， 就地打碎， 把它们的灰尘倒进汲沦溪去。
13 在耶路撒冷东面、橄榄山南面的邱坛， 就是以色列王所罗门为西顿人可憎的神亚斯他录、摩押人可憎的神基抹， 和亚扪人可憎的神米勒公所筑的邱坛， 王都污秽了。
14 他又打碎神柱， 砍下亚舍拉， 把死人的骨头布满那个地方。
15 此外， 甚至在伯特利的祭坛和那使以色列人陷于罪中的尼八的儿子耶罗波安所做的邱坛， 他都拆毁焚烧， 压碎成灰， 又把亚舍拉烧了。
16 约西亚转过身来， 看见在山上的坟墓， 于是派人把骨头从坟墓中取出来， 烧在祭坛上， 污秽它， 就像神人从前所宣告的耶和华的话。
17 约西亚说： "我看见的这墓碑是谁的呢？"那城的人对他说： "这是以前从犹大来预告你在伯特利祭坛上所作的事的神人的坟墓。"
18 所以王说： "由他吧！ 不要让人动他的骨头。"于是他们没有碰他的骨头和那从撒玛利亚来的先知的骨头。
19 以色列诸王在撒玛利亚各城市建造， 以致激怒耶和华的一切邱坛上的庙堂， 约西亚都除去； 他照着在伯特利所行的一切对付它们。
20 他又把所有邱坛的祭司都在祭坛上宰了。他把人的骨头烧在它们上面， 然后回到耶路撒冷去了。
21 王又命令众民说： "照着这约书上所写的， 守逾越节， 记念耶和华你们的 神。"
22 真的自从士师治理以色列的日子以来， 以及以色列诸王和犹大列王所有的日子以来， 没有守过像这次的逾越节的。
23 只有在约西亚王第十八年， 在耶路撒冷守了这逾越节， 记念耶和华。
24 约西亚也除去在犹大地和耶路撒冷所有招魂的、行巫术的、家神、偶像和一切可憎之物， 为要实践希勒家祭司在耶和华殿里所寻得的书上所写律法的话。
25 在他以前没有王好像他按着摩西一切律法， 全心、全性、全力归向耶和华； 在他以后也没有兴起一个王好像他的。
26 但耶和华并没有把他向犹大所发的烈怒消除， 因玛拿西种种的恶行激怒了他。
27 耶和华说： "我也要把犹大从我面前赶走， 好像我把以色列除去一样。我要丢弃我所拣选的城市耶路撒冷， 以及圣殿， 我曾说： ‘我的名必立在那里。’"
28 约西亚其余的事迹和他所行的一切， 不是都写在犹大列王的年代志上吗？
29 在约西亚的日子， 埃及王法老尼哥上来幼发拉底河帮助亚述王， 约西亚王竟去迎战他， 法老看见他的时候， 就把他杀死在米吉多。
30 他的臣仆把他的尸体从米吉多用马车运载， 送到耶路撒冷， 把他埋葬在他自己的坟墓里。国民选举约西亚的儿子约哈斯， 膏了他， 立他接续他父亲作王。
31 约哈斯登基时是二十三岁， 他在耶路撒冷作王三个月。他母亲名叫哈慕他， 是立拿人耶利米的女儿。
32 他行耶和华看为恶的事， 好像他的祖先所行的。
33 法老尼哥把他囚禁在哈马地的利比拉， 使他不能在耶路撒冷作王； 又罚了犹大国三千公斤银子和三十公斤金子。
34 法老尼哥另立约西亚的儿子以利雅敬接续他的父亲约西亚作王， 改了他的名字作约雅敬。他俘掳了约哈斯， 把他带到埃及， 他就死在那里。
35 约雅敬把银子、金子付给法老； 为了应付法老的命令， 他向全国征收税银， 按着他的评估， 向每位国民索取金银， 好付给法老尼哥。
36 约雅敬登基的时候是二十五岁， 他在耶路撒冷作王十一年。他母亲名叫西布大， 是鲁玛人毗大雅的女儿。
37 他行耶和华看为恶的事， 好像他的祖先一切所行的。
1 Da sendte kongen bud efter alle Judas og Jerusalems eldste, og de samledes hos ham.
2 Og kongen gikk op til Herrens hus, og hver mann av Juda og alle Jerusalems innbyggere fulgte ham - prestene og profetene og alt folket, både store og små; og han leste op for dem alt det som stod skrevet i paktens bok, den som var funnet i Herrens hus.
3 Og kongen stod på forhøiningen og gjorde den pakt for Herrens åsyn at de skulde følge Herren og holde hans bud og hans vidnesbyrd og hans forskrifter av alt sitt hjerte og av all sin sjel - at de skulde holde denne pakts ord, de som var skrevet i denne bok. Og alt folket trådte inn i pakten.
4 Så bød kongen ypperstepresten Hilkias og prestene av annen rang og vokterne ved dørtreskelen å føre ut av Herrens tempel alle de redskaper som var gjort til Ba'al og Astarte og til hele himmelens hær; og han brente dem op utenfor Jerusalem på Kidron-markene og lot støvet av dem føre til Betel*. / {* 1KG 12, 29.}
5 Han avsatte de prester som Judas konger hadde innsatt, og som brente røkelse på haugene i Judas byer og rundt omkring Jerusalem, og dem som brente røkelse for Ba'al, for solen og månen og dyrekretsens stjernebilleder og hele himmelens hær.
6 Han tok Astarte-billedet ut av Herrens hus og lot det føre utenfor Jerusalem til Kidron-dalen og brenne op i Kidron-dalen og knuse til støv; og han kastet støvet av det på de ringe folks graver.
7 Han rev ned tempel-bolernes* huser, som lå like ved Herrens hus, hvor kvinnene vevde småtelt for Astarte. / {* 1KG 14, 24.}
8 Han lot alle prestene komme fra Judas byer og gjorde de hauger urene hvor prestene hadde brent røkelse, fra Geba til Be'erseba, og han brøt ned haugene ved portene, både den som lå ved inngangen til byhøvedsmannen Josvas port, og den som lå til venstre ved byporten.
9 Dog fikk haugenes prester ikke ofre på Herrens alter i Jerusalem, men de åt usyret brød blandt sine brødre.
10 Han gjorde også Tofet* i Hinnoms barns dal urent, så ikke nogen skulde la sin sønn eller datter gå gjennem ilden for Molok. / {* det sted hvor Molok blev dyrket.}
11 Han hadde bort de hester som Judas konger hadde innvidd til solen, tett ved inngangen til Herrens hus, ved hoffmannen Netan-Meleks kammer i Parvarim*; og solens vogner brente han op med ild. / {* rimeligvis en samling av hus i nærheten av templet.}
12 Alterne på taket over Akas' sal, som Judas konger hadde gjort, og de alter som Manasse hadde gjort i begge forgårdene til Herrens hus, rev kongen ned; og han smuldret dem og hadde dem bort derfra og kastet støvet av dem i Kidrons bekk.
13 De offerhauger som lå midt imot Jerusalem på høire side av Ødeleggelsens berg, og som Israels konge Salomo hadde bygget for Astarte, sidoniernes vederstyggelighet, og for Kamos, Moabs vederstyggelighet, og for Milkom, Ammons barns vederstyggelighet, dem gjorde kongen urene.
14 Han slo billedstøttene i stykker og hugg ned Astarte-billedene og fylte det sted hvor de hadde stått, med menneskeben.
15 Også alteret i Betel, den offerhaug som Jeroboam, Nebats sønn, hadde gjort, han som fikk Israel til å synde, også det alter og den offerhaug rev han ned; og han brente op haugen og knuste den til støv; likeså brente han op Astarte-billedet.
16 Da Josias vendte sig om og så gravene som var der på fjellet, sendte han folk dit og lot benene ta ut av gravene og brenne op på alteret og gjorde det urent efter Herrens ord, det som den Guds mann hadde utropt, han som ropte ut at dette skulde skje.
17 Så sa han: Hvad er det for en stenstøtte jeg ser der borte? Byens menn svarte: Det er gravstedet til den Guds mann som kom fra Juda og ropte ut over alteret i Betel at det skulde skje som du nu har gjort.
18 Da sa han: La ham hvile i fred, ingen må flytte hans ben! Så lot de hans ben være i fred og likeså benene av den profet som var kommet fra Samaria.
19 Også alle offerhaug-husene i Samarias byer som Israels konger hadde gjort for å vekke Herrens harme, fikk Josias bort og gjorde med dem aldeles som han hadde gjort i Betel.
20 Og alle offerhaug-prestene som var der, lot han drepe på alterne og brente menneskeben på dem. Så vendte han tilbake til Jerusalem.
21 Og kongen bød alt folket: Hold påske for Herren eders Gud, således som skrevet er i denne paktens bok!
22 For en påske som denne var ikke blitt holdt fra den tid da dommerne dømte Israel, heller ikke i hele den tid det hadde vært konger i Israel og Juda.
23 Det var først i kong Josias' attende år at en sådan påske blev holdt for Herren i Jerusalem.
24 Også dødningemanerne og sannsigerne og husgudene og de motbydelige avguder og alle de vederstyggeligheter som hadde vært å se i Juda land og i Jerusalem, utryddet Josias for å holde lovens ord som var skrevet i den bok presten Hilkias hadde funnet i Herrens hus.
25 Det hadde aldri før vært nogen konge som han, nogen som således hadde omvendt sig til Herren av alt sitt hjerte og av all sin sjel og av all sin styrke efter hele Mose lov, og efter ham opstod det ingen som han.
26 Dog vendte Herren ikke om fra sin store, brennende vrede, som var optendt mot Juda for alle de harmelige synder hvormed Manasse hadde vakt hans harme.
27 Og Herren sa: Også Juda vil jeg støte bort fra mitt åsyn, likesom jeg støtte Israel bort, og jeg vil forkaste denne stad som jeg har utvalgt, Jerusalem, og det hus hvorom jeg sa: Mitt navn skal bo der.
28 Hvad som ellers er å fortelle om Josias og om alt det han gjorde, det er opskrevet i Judas kongers krønike.
29 I hans tid drog kongen i Egypten Farao Neko op mot kongen i Assyria til Frat-elven, og kong Josias drog imot ham; men Neko drepte ham ved Megiddo, så snart han fikk se ham.
30 Hans tjenere kjørte ham død fra Megiddo og førte ham til Jerusalem og begravde ham i hans grav; og landets folk tok og salvet Joakas, Josias' sønn, og gjorde ham til konge i hans fars sted.
31 Joakas var tre og tyve år gammel da han blev konge, og han regjerte tre måneder i Jerusalem; hans mor hette Hamutal; hun var datter av Jirmeja og var fra Libna.
32 Han gjorde hvad ondt var i Herrens øine, aldeles som hans fedre hadde gjort.
33 Farao Neko la ham i lenker i Ribla i Hamat-landet, efterat han var blitt konge i Jerusalem, og påla landet i bøter hundre talenter sølv og én talent gull.
34 Så gjorde Farao Neko Eljakim, Josias' sønn, til konge i hans far Josias' sted og forandret hans navn til Jojakim; men Joakas tok han med sig til Egypten, og der døde han.
35 Jojakim betalte sølvet og gullet til Farao; men han måtte utligne en skatt på landet for å kunne betale den sum som Farao hadde krevd; han inndrev sølvet og gullet av landets folk efter som enhver var lignet, og betalte det så til Farao Neko.
36 Jojakim var fem og tyve år gammel da han blev konge, og han regjerte elleve år i Jerusalem; hans mor hette Sebida; hun var datter av Pedaja og var fra Ruma.
37 Han gjorde hvad ondt var i Herrens øine, aldeles som hans fedre hadde gjort.