1 约西亚登基的时候只有八岁。他在耶路撒冷作王共三十一年。他母亲名叫耶底大， 是亚大雅的女儿， 来自波斯加。

2 他行耶和华看为正的事， 跟随他祖宗大卫所行的一切道路， 不偏左右。

3 约西亚在位第十八年， 王差派米书兰的孙子、亚萨利的儿子、书记沙番到耶和华的殿， 吩咐他说：

4 "你上去到希勒家大祭司那里， 叫他把献给耶和华殿的银子， 就是守门的从人民所收集的， 结算一下。

5 然后要他们把银子交到在耶和华殿管理工匠的人手中， 他们可以把银子交付在耶和华殿修补破坏的地方的工匠，

6 就是交给木匠、建筑工人、石匠， 又购买木材和凿好的石头， 用来修理圣殿破坏的地方。

7 银子交在他们手中， 不用和他们算帐， 因为他们办事诚实。"

8 希勒家大祭司对书记沙番说： "我在耶和华的殿里找到了一卷律法书。"他把书卷交给沙番； 沙番就阅读那书卷。

9 书记沙番来见王， 向王回报说： "你的臣仆已经把殿里的银子清点， 交在耶和华殿里管理工匠的人手中。"

10 书记沙番又告诉王说： "希勒家大祭司交给我一卷书卷。"书记沙番就在王面前诵读那书卷。

11 王听见律法书上的话的时候， 就撕裂自己的衣服。

12 王又吩咐希勒家祭司、沙番的儿子亚希甘、米该亚的儿子亚革博、书记沙番和王的臣仆及亚撒雅说：

13 "你们去， 为了我、为了人民、为了犹大全国， 因着所发现的这书卷上的话求问耶和华， 因为耶和华向我们所发的怒气极大； 这是因着我们的祖先没有听从这律法书上的话， 没有照着所有写给我们的去行。"

14 于是希勒家祭司、亚希甘、亚革博、沙番、亚撒雅去见女先知户勒大。她就是掌管礼服的沙龙的妻子， 沙龙是哈珥哈斯的孙子、特瓦的儿子。她住在耶路撒冷第二区； 他们就把事情都告诉了她。

15 她对他们说： "耶和华以色列的 神这样说： ‘告诉那差你们到我这里来的人说：

16 耶和华这样说： 看哪， 我要照着犹大王所念那书卷上所有的话， 使灾祸降临在这地方和它的居民身上，

17 因为他们背弃了我， 向别的神焚香。他们所行的一切都使我发怒， 因此我的怒火要在这地方燃点， 不会熄灭。

18 至于那差你们来求问耶和华的犹大王， 你们要这样对他说： 耶和华以色列的 神这样说： 有关你所听见的话，

19 你听见我攻击这地方和它的居民的话， 就是他们要成为荒凉， 受咒诅， 你的心就顺服， 在我面前谦卑， 又撕裂自己的衣服， 在我面前哀哭， 我已经听到了。这是耶和华的宣告。

20 因此， 看哪， 我要使你归到你的祖先那里， 你必平平安安地葬在你的坟墓里； 你不会看见我要降在这地的一切灾祸。’"他们就把这话向王回报。

1 Josias var åtte år gammel da han blev konge, og han regjerte en og tretti år i Jerusalem; hans mor hette Jedida; hun var datter av Adaja og var fra Boskat.

2 Han gjorde hvad rett var i Herrens øine, og vandret i alle deler på sin far Davids vei; han vek ikke av hverken til høire eller til venstre.

3 I kong Josias' attende år hendte det at kongen sendte statsskriveren Safan, sønn av Asalja, Mesullams sønn, til Herrens hus og sa:

4 Gå op til ypperstepresten Hilkias og be ham telle sammen alle de penger som er kommet inn til Herrens hus, og som vokterne ved dørtreskelen har samlet inn hos folket,

5 og overgi dem til dem som forestår arbeidet og har tilsyn med Herrens hus, forat de igjen kan gi dem til dem som utfører arbeidet - dem som arbeider i Herrens hus for å bøte husets brøst,

6 til tømmermennene og bygningsmennene og murerne, og likeså til innkjøp av tre og hugne stener for å sette huset i stand.

7 Men det skal ikke holdes regnskap med dem for de penger som overgis til dem; for de farer redelig frem.

8 Da sa ypperstepresten Hilkias til statsskriveren Safan: Jeg har funnet lovboken i Herrens hus. Og Hilkias gav boken til Safan, og han leste den.

9 Så kom statsskriveren Safan tilbake til kongen og meldte: Dine tjenere har tømt ut de penger som fantes i huset, og overgitt dem til dem som forestår arbeidet og har tilsyn med Herrens hus.

10 Og statsskriveren Safan fortalte kongen at presten Hilkias hadde gitt ham en bok. Og Safan leste den for kongen.

11 Da kongen hørte lovbokens ord, sønderrev han sine klær.

12 Og kongen bød presten Hilkias og Akikam, Safans sønn, og Akbor, Mikajas sønn, og statsskriveren Safan og kongens tjener Asaja:

13 Gå og spør Herren for mig og for folket og for hele Juda om det som står i denne bok som nu er funnet! For stor er Herrens vrede, som er optendt mot oss fordi våre fedre ikke har vært lydige mot denne boks ord og ikke gjort alt det som er oss foreskrevet.

14 Så gikk presten Hilkias og Akikam og Akbor og Safan og Asaja til profetinnen Hulda, hustru til klædeskammervokteren Sallum, sønn av Tikva, Karkas' sønn; hun bodde Jerusalem i den annen bydel; og de talte med henne.

15 Hun sa til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Si til den mann som har sendt eder til mig:

16 Så sier Herren: Se, jeg fører ulykke over dette sted og dets innbyggere - alt det som står i den bok som Judas konge har lest,

17 fordi de har forlatt mig og brent røkelse for andre guder for å vekke min harme med alt sine henders verk; min vrede er optendt mot dette sted, og den skal ikke utslukkes.

18 Og til Judas konge, som sendte eder for å spørre Herren, til ham skal I si således: Så sier Herren, Israels Gud: Du har nu hørt disse ord;

19 men fordi ditt hjerte blev bløtt, og du ydmyket dig for Herrens åsyn da du hørte hvad jeg har talt mot dette sted og dets innbyggere - at de skal bli til ødeleggelse og forbannelse - og fordi du sønderrev dine klær og gråt for mitt åsyn, så har også jeg hørt, sier Herren.

20 Derfor vil jeg samle dig til dine fedre, og du skal samles med dem i din grav i fred, og dine øine skal ikke se all den ulykke jeg vil føre over dette sted. Med dette svar kom de tilbake til kongen.