1 逾越节前六天， 耶稣到了伯大尼， 就是拉撒路所住的地方； 耶稣曾经使这拉撒路从死人中复活。
2 有人在那里为耶稣预备了筵席。马大在那里侍候， 拉撒路也和一些人与耶稣一同吃饭。
3 马利亚拿了半公斤珍贵纯正的哪哒香膏， 抹耶稣的脚， 又用自己的头发去擦； 屋里就满了香膏的香气。
4 耶稣的一个门徒， 就是那要出卖他的加略人犹大， 说：
5 "为什么不把这香膏卖三百银币， 赒济穷人呢？"
6 他说这话， 并不是因为他关怀穷人， 而是因为他是个贼， 又带着钱囊， 常取其中所存的。
7 耶稣就说： "由她吧， 这香膏是她留下来为我安葬的日子用的。
8 你们常常有穷人跟你们在一起， 却不常有我。"
9 有一大群犹太人知道耶稣在那里， 就都来了， 然而他们不单是为了耶稣的缘故， 也是要看看耶稣使他从死人中复活的拉撒路。
10 于是祭司长想把拉撒路也杀掉，
11 因为有许多犹太人为了拉撒路的缘故， 离开他们， 信了耶稣。
12 第二天， 有一大群上来过节的人， 听见耶稣要来耶路撒冷，
13 就拿着棕树枝出去迎接他， 欢呼说： "和散那， 奉主名来的以色列王， 是应当称颂的！ "
14 耶稣找到一头小驴， 就骑在上面， 正如经上所记的：
15 "锡安的居民哪， 不要惧怕； 看哪， 你的王来了， 他骑着小驴来了。"
16 门徒起初不明白这些事， 可是到耶稣得了荣耀以后， 他们才想起这些话是指着他说的， 并且人们果然向他这样行了。
17 那些和耶稣在一起， 看见他叫拉撒路从坟墓出来， 又使他从死人中复活的群众， 都为这事作见证。
18 群众因为听见他行了这神迹， 就去迎接他。
19 于是法利赛人彼此说： "你们看， 你们都是徒劳无功， 世人都去跟随他了！ "
20 上去过节作礼拜的人中， 有些是希腊人。
21 他们来到加利利的伯赛大人腓力那里， 请求他， 说： "先生， 我们想见耶稣。"
22 腓力去告诉安得烈， 安得烈就和腓力去告诉耶稣。
23 耶稣对他们说： "人子得荣耀的时候到了！
24 我实实在在告诉你们， 一粒麦子若不落在地里死了， 仍旧是一粒； 如果死了， 就结出许多果实来。
25 爱惜自己生命的， 就丧掉生命； 在这世上恨恶自己生命的， 必会保全生命到永远。
26 如果有人服事我， 就应当跟从我； 我在哪里， 服事我的人也会在哪里； 如果有人服事我， 我父必尊重他。
27 "我现在心里烦乱， 我应该说什么呢？说‘父啊， 救我脱离这时刻’吗？然而我正是为了这个缘故来的， 要面对这时刻。
28 父啊， 愿你荣耀你的名！ "当时有声音从天上来， 说： "我已经荣耀了我的名， 还要再荣耀。"
29 站在旁边的群众听见了， 就说： "打雷了。"另外有人说： "有天使对他说话。"
30 耶稣说： "这声音不是为了我， 而是为了你们发出的。
31 现在是这世界受审判的时候了， 现在这世界的王要被赶出去。
32 我若从地上被举起来， 就要吸引万人归向我。"
33 他说这话， 是指着自己将要怎样死说的。
34 于是群众对他说： "我们从律法上知道基督是永远常存的， 你怎么说‘人子必须被举起来’呢？这人子是谁呢？"
35 耶稣说： "光在你们中间的时间不多了。你们应当趁着有光的时候行走， 免得黑暗追上你们。在黑暗中行走的人， 不知道往哪里去。
36 你们应当趁着有光的时候信从这光， 使你们成为光明的儿女。"耶稣说完了这些话， 就离开他们隐藏起来。
37 耶稣在他们面前行了许多神迹， 但是他们仍然不信他。
38 这是要应验以赛亚先知所说的话： "主啊， 我们所传的， 有谁信呢？主的膀臂向谁显露呢？"
39 他们不能相信， 因为以赛亚又说：
40 " 神使他们瞎了眼， 硬了心， 免得他们眼睛看见， 心里明白而回转过来； 我就医好他们。"
41 以赛亚说这些话， 是因为看见了他的荣耀， 就指着他说的。
42 虽然这样， 官长当中也有许多人信了耶稣。但是因为法利赛人的缘故， 他们不敢公开承认， 免得被赶出会堂；
43 因为他们爱人的荣耀， 过于爱 神的荣耀。
44 耶稣大声说： "信我的， 不单是信我， 也是信那差我来的。
45 看见我的， 就是看见那差我来的。
46 我是光， 我到世上来， 叫所有信我的不住在黑暗里。
47 人若听见我的话却不遵守的， 我不审判他， 因为我来不是要审判世人， 而是要拯救世人。
48 弃绝我又不接受我的话的人， 自有审判他的。我所讲的道在末日要定他的罪；
49 因为我没有凭着自己说话， 而是差我来的父给了我命令， 要我说什么， 讲什么。
50 我知道他的命令就是永生。所以， 我所讲的， 正是父吩咐我要我讲的。"
1 Seks dager før påske kom da Jesus til Betania, hvor Lasarus var, han som Jesus hadde opvakt fra de døde.
2 Der gjorde de et måltid for ham, og Marta gikk til hånde; men Lasarus var en av dem som satt til bords med ham.
3 Maria tok da et pund ekte, såre kostelig nardus-salve og salvet Jesu føtter, og tørket hans føtter med sitt hår; og huset blev fylt av salvens duft.
4 En av hans disipler, Judas Iskariot, han som skulde forråde ham, sier da:
5 Hvorfor blev ikke denne salve solgt for tre hundre penninger og gitt til de fattige?
6 Men dette sa han, ikke fordi de fattige lå ham på hjerte, men fordi han var en tyv og hadde pungen og tok det som blev lagt i den.
7 Jesus sa da: La henne være! hun har gjemt den til min jordeferds dag;
8 for de fattige har I alltid hos eder, men mig har I ikke alltid.
9 En stor mengde av jødene fikk da vite at han var der, og de kom, ikke bare for Jesu skyld, men også for å se Lasarus, som han hadde opvakt fra de døde.
10 Men yppersteprestene la råd op om også å drepe Lasarus,
11 fordi mange av jødene for hans skyld gikk dit og trodde på Jesus.
12 Den følgende dag, da meget folk som var kommet til høitiden, fikk høre at Jesus kom til Jerusalem,
13 tok de palmegrener og gikk ut for å møte ham, og ropte: Hosianna! Velsignet være han som kommer i Herrens navn, Israels konge!
14 Men Jesus fant et ungt asen og satte sig på det, således som skrevet er:
15 Frykt ikke, Sions datter! Se, din konge kommer, sittende på en asenfole.
16 Dette skjønte ikke hans disipler i førstningen; men da Jesus var blitt herliggjort, da kom de i hu at dette var skrevet om ham, og at de hadde gjort dette for ham.
17 Den hop som var i følge med ham, vidnet da at han hadde kalt Lasarus ut av graven og opvakt ham fra de døde;
18 derfor var det også folket gikk ham i møte, fordi de hadde hørt at han hadde gjort dette tegn.
19 Fariseerne sa da til hverandre: I ser at I intet utretter; se, all verden løper efter ham!
20 Men der var nogen grekere blandt dem som pleide å dra op for å tilbede på høitiden;
21 Disse gikk da til Filip, som var fra Betsaida i Galilea, og bad ham og sa: Herre! vi vil gjerne se Jesus.
22 Filip kommer og sier det til Andreas; Andreas og Filip kommer og sier det til Jesus.
23 Men Jesus svarer dem og sier: Timen er kommet da Menneskesønnen skal herliggjøres.
24 Sannelig, sannelig sier jeg eder: Hvis ikke hvetekornet faller i jorden og dør, blir det bare det ene korn; men hvis det dør, bærer det megen frukt.
25 Den som elsker sitt liv, mister det, og den som hater sitt liv i denne verden, skal bevare det til evig liv.
26 Om nogen er min tjener, han følge mig, og hvor jeg er, der skal også min tjener være; om nogen er min tjener, ham skal Faderen ære.
27 Nu er min sjel forferdet, og hvad skal jeg si? Fader, frels mig fra denne time! Dog nei, derfor er jeg kommet til denne time.
28 Fader, herliggjør ditt navn! Da kom en røst fra himmelen: Både har jeg herliggjort det og skal atter herliggjøre det.
29 Folket som stod der og hørte det, sa da at det hadde tordnet; andre sa: Det var en engel som talte til ham.
30 Jesus svarte og sa: Ikke for min skyld kom denne røst, men for eders skyld.
31 Nu holdes dom over denne verden; nu skal denne verdens fyrste kastes ut,
32 og når jeg blir ophøiet fra jorden, skal jeg drage alle til mig.
33 Dette sa han for å gi til kjenne hvad for en død han skulde dø.
34 Folket svarte ham: Vi har hørt av loven at Messias blir til evig tid; hvorledes kan da du si at Menneskesønnen skal ophøies? Hvem er denne Menneskesønn?
35 Jesus sa da til dem: Ennu en kort stund er lyset iblandt eder; vandre den stund I har lyset, forat ikke mørket skal komme over eder; den som vandrer i mørket, vet ikke hvor han går hen.
36 Tro på lyset den stund I har lyset, forat I kan bli lysets barn! Dette talte Jesus, og han gikk bort og skjulte sig for dem.
37 Men enda han hadde gjort så mange tegn for deres øine, trodde de ikke på ham,
38 forat det ord av profeten Esaias skulde opfylles som han har sagt: Herre! hvem trodde det budskap vi hørte, og for hvem blev Herrens arm åpenbaret?
39 Og de kunde ikke tro, fordi Esaias atter har sagt:
40 Han har blindet deres øine og forherdet deres hjerte, forat de ikke skal se med øinene og forstå med hjertet og omvende sig, så jeg kunde læge dem.
41 Dette sa Esaias fordi han så hans herlighet og talte om ham.
42 Allikevel var det mange som trodde på ham, også av rådsherrene, men for fariseernes skyld bekjente de det ikke, forat de ikke skulde bli utstøtt av synagogen;
43 for de vilde heller ha ære av mennesker enn ære av Gud.
44 Men Jesus ropte og sa: Den som tror på mig, tror ikke på mig, men på ham som har sendt mig,
45 og den som ser mig, ser ham som har sendt mig.
46 Jeg er kommet som et lys til verden, forat hver den som tror på mig, ikke skal bli i mørket.
47 Og dersom nogen hører mine ord og ikke tar vare på dem, så dømmer ikke jeg ham; for jeg er ikke kommet for å dømme verden, men for å frelse verden;
48 den som forkaster mig og ikke tar imot mine ord, har den som dømmer ham: det ord jeg har talt, det skal dømme ham på den ytterste dag.
49 For jeg har ikke talt av mig selv, men Faderen, som har sendt mig, han har gitt mig befaling om hvad jeg skal si og hvad jeg skal tale,
50 og jeg vet at hans befaling er evig liv. Derfor, det jeg taler, det taler jeg således som Faderen har sagt mig.