1 有一个患病的人， 名叫拉撒路， 住在伯大尼， 就是马利亚和她姊姊马大的村庄。

2 这马利亚就是后来用香膏抹主， 并且用头发把主的脚擦干的那人； 患病的拉撒路是她的兄弟。

3 姊妹二人派人到耶稣那里去， 说： "主啊， 你所爱的人病了。"

4 耶稣听见， 就说： "这病不至于死， 而是为了 神的荣耀， 使 神的儿子因此得到荣耀。"

5 耶稣向来爱马大和她的妹妹马利亚， 以及拉撒路。

6 他听说拉撒路病了， 仍然在原来的地方住了两天，

7 然后对门徒说： "我们再到犹太去吧。"

8 门徒对他说： "拉比， 近来犹太人要拿石头打你， 你还到那里去吗？"

9 耶稣说： "白昼不是有十二小时吗？人若在白昼行走， 就不会跌倒， 因为他看见这世上的光；

10 人若在夜间行走， 就会跌倒， 因为他没有光。"

11 耶稣说完了这些话， 跟着又对他们说： "我们的朋友拉撒路睡了， 我要去唤醒他。"

12 门徒说： "主啊， 如果他睡了， 就会好过来的。"

13 其实耶稣是指着拉撒路的死说的， 门徒却以为他是指正常的睡眠说的。

14 于是， 耶稣公开地告诉他们： "拉撒路死了。

15 我为你们欢喜， 因为我不在那里， 是要使你们相信。现在我们到他那里去吧。"

16 那称为"双生子"的多马， 对其他的门徒说： "我们也去跟他一同死吧！ "

17 耶稣到了， 知道拉撒路在坟墓里已经四天了。

18 伯大尼靠近耶路撒冷， 相距约有三公里。

19 有许多犹太人来到马大和马利亚那里， 为了拉撒路的死来安慰她们。

20 马大听见耶稣来了， 就去迎接他， 马利亚却仍然坐在家里。

21 马大对耶稣说： "主啊， 如果你早在这里， 我的兄弟就不会死了！

22 就是现在， 我也知道无论你向 神求什么， 神必赐给你。"

23 耶稣对她说： "你的兄弟必会复活。"

24 马大说： "我知道在末日复活的时候， 他必会复活。"

25 耶稣说： "我就是复活和生命； 信我的人， 虽然死了， 也要活着。

26 所有活着又信我的人， 必定永远不死， 你信这话吗？"

27 她说： "主啊， 我信； 我已经信了， 你是基督， 是 神的儿子， 是那要到世上来的。"

28 马大说了这些话， 就回去暗暗地叫她妹妹马利亚， 说： "老师来了， 他叫你。"

29 马利亚一听见， 就急忙起来， 到耶稣那里去。

30 那时， 耶稣还没有进入村子， 仍然在马大迎接他的地方。

31 那些在房子和马利亚在一起安慰她的犹太人， 见她匆忙地起来出去， 就跟着她， 以为她要到坟墓那里去哭。

32 马利亚来到耶稣那里， 一看见他， 就俯伏在他脚前， 说： "主啊， 如果你早在这里， 我的兄弟就不会死了！ "

33 耶稣看见她在哭， 和她一同来的犹太人也在哭， 就心里激动， 难过起来，

34 说： "你们把他安放在哪里？"他们说： "主啊， 请来看。"

35 耶稣哭了。

36 于是犹太人说： "你看， 他多么爱这个人！ "

37 他们中间有人说： "他既然开了瞎子的眼睛， 难道不能使这个人不死吗？"

38 耶稣又再心里激动， 来到坟墓前面。那坟墓是一个洞穴， 洞口有块石头堵住。

39 耶稣说： "把这块石头挪开！ "死者的姊姊马大对他说： "主啊， 已经四天了， 他必定臭了。"

40 耶稣说： "我不是对你说过‘如果你信， 就必定看见 神的荣耀’吗？"

41 于是他们把石头挪开。耶稣举目向天， 说： "父啊， 我感谢你， 因为你垂听了我，

42 我知道你常常听我， 但我说这话， 是为了周围站着的群众， 叫他们信是你差了我来。"

43 说了这话， 就大声呼喊： "拉撒路， 出来！ "

44 那死了的人就出来， 他的手脚都缠着布， 脸上裹着巾。耶稣说： "解开他， 让他走！ "

45 有许多到马利亚那里去的犹太人， 看见了耶稣所作的事， 就信了他。

46 但他们中间有些人到法利赛人那里去， 把耶稣所作的事都告诉他们。

47 于是祭司长和法利赛人召开公议会， 说： "这个人行了许多神迹， 我们怎么办呢？

48 我们若让他这样， 所有的人都会信他， 罗马人就会来， 夺取我们的圣地， 除灭我们的民族。"

49 他们当中有一位该亚法， 是那年作大祭司的， 对他们说： "你们什么都不知道，

50 也不去想想， 一个人代替人民死， 免得整个民族灭亡， 这对你们是有益的。"

51 他说这话不是由于自己， 而是因为他是那年的大祭司， 所以预言耶稣要替犹太民族死；

52 不但替犹太民族死， 也要把散居各地的 神的儿女招聚成为一体。

53 从那天起， 他们就想杀害耶稣。

54 因此， 耶稣不再在犹太人中间公开活动， 却离开那里， 到旷野附近的地方去； 到了一座名叫以法莲的城， 就和门徒住在那里。

55 犹太人的逾越节快到了， 有许多人在过节前从各乡上耶路撒冷去， 要在那里洁净自己。

56 他们到处找寻耶稣， 站在圣殿里的时候， 彼此说： "你们认为怎样？他不会来过节吧？"

57 祭司长和法利赛人早已下了命令： 如果有人知道耶稣在哪里， 就要前来报告， 好去逮捕他。

1 Og det var en syk mann, Lasarus fra Betania, den by som Maria og hennes søster Marta bodde i.

2 Det var Maria som salvet Herren med salve og tørket hans føtter med sitt hår; det var hennes bror Lasarus som var syk.

3 Søstrene sendte da bud til ham og lot si: Herre! se, han som du elsker, er syk.

4 Da Jesus hørte det, sa han: Denne sykdom er ikke til døden, men til Guds ære, forat Guds Sønn skal bli æret ved den.

5 Men Jesus elsket Marta og hennes søster og Lasarus.

6 Da han nu hørte at han var syk, blev han ennu to dager på det sted hvor han var;

7 da først sa han til disiplene: La oss dra til Judea igjen!

8 Disiplene sa til ham: Rabbi! nu nettop søkte jødene å stene dig, og du går atter dit?

9 Jesus svarte: Er det ikke tolv timer i en dag? Den som vandrer om dagen, støter sig ikke, fordi han ser denne verdens lys;

10 men den som vandrer om natten, han støter sig, fordi lyset ikke er i ham.

11 Dette talte han; og derefter sier han til dem: Lasarus, vår venn, er sovnet inn; men jeg går for å vekke ham.

12 Disiplene sa da til ham: Herre! er han sovnet inn, da blir han frisk igjen.

13 Jesus hadde talt om hans død; men de tenkte at han talte om almindelig søvn.

14 Da sa Jesus rent ut til dem: Lasarus er død,

15 og for eders skyld er jeg glad over at jeg ikke var der, forat I skal tro; men la oss gå til ham!

16 Tomas, det er tvilling, sa da til sine meddisipler: La oss gå med, forat vi kan dø sammen med ham!

17 Da nu Jesus kom, fant han at han allerede hadde ligget fire dager i graven.

18 Men Betania lå nær ved Jerusalem, omkring femten stadier derfra,

19 og mange av jødene var kommet til Marta og Maria for å trøste dem i sorgen over deres bror.

20 Da nu Marta fikk høre at Jesus kom, gikk hun ham i møte; men Maria satt hjemme i huset.

21 Marta sa da til Jesus: Herre! hadde du vært her, da var min bror ikke død;

22 men også nu vet jeg at alt det du beder Gud om, vil Gud gi dig.

23 Jesus sier til henne: Din bror skal opstå.

24 Marta sier til ham: Jeg vet at han skal opstå i opstandelsen på den ytterste dag.

25 Jesus sa til henne: Jeg er opstandelsen og livet; den som tror på mig, om han enn dør, skal han dog leve,

26 og hver den som lever og tror på mig, skal aldri i evighet dø. Tror du dette?

27 Hun sier til ham: Ja, Herre! jeg tror at du er Messias, Guds Sønn, han som skal komme til verden.

28 Og da hun hadde sagt dette, gikk hun bort og kalte i stillhet på sin søster Maria og sa: Mesteren er her og kaller på dig.

29 Da hun hørte det, stod hun hastig op og gikk til ham;

30 men Jesus var ennu ikke kommet inn i byen, han var på det sted hvor Marta hadde møtt ham.

31 Da nu de jøder som var hos henne i huset og trøstet henne, så at Maria stod hastig op og gikk ut, fulgte de med henne; de tenkte at hun gikk bort til graven for å gråte der.

32 Da nu Maria kom dit hvor Jesus var, og så ham, falt hun ned for hans føtter og sa til ham: Herre! hadde du vært her, da var min bror ikke død.

33 Da nu Jesus så henne gråte, og så de jøder gråte som var kommet med henne, blev han oprørt i sin ånd og rystet og sa:

34 Hvor har I lagt ham? De sa til ham: Herre, kom og se!

35 Jesus gråt.

36 Jødene sa da: Se hvor han elsket ham!

37 Men nogen av dem sa: kunde ikke han som har åpnet den blindes øine, også ha gjort at denne ikke var død?

38 Jesus blev da atter oprørt i sin sjel, og kom til graven; det var en hule, og det lå en sten over den.

39 Jesus sier: Ta stenen bort! Marta, den dødes søster, sier til ham: Herre! han stinker allerede, for han har ligget fire dager.

40 Jesus sier til henne: Sa jeg dig ikke at dersom du tror, skal du se Guds herlighet?

41 De tok da stenen bort. Men Jesus løftet sine øine mot himmelen og sa: Fader! jeg takker dig fordi du har hørt mig.

42 Jeg visste jo at du alltid hører mig, men for folkets skyld som står omkring, sa jeg det, forat de skal tro at du har utsendt mig.

43 Og da han hadde sagt dette, ropte han med høi røst: Lasarus, kom ut!

44 Da kom den døde ut, bundet med liksvøp på føtter og hender, og om hans ansikt var bundet en svededuk. Jesus sier til dem: Løs ham og la ham gå!

45 Mange av jødene, som var kommet til Maria og hadde sett det han gjorde, trodde da på ham;

46 men nogen av dem gikk avsted til fariseerne og sa dem hvad Jesus hadde gjort.

47 Yppersteprestene og fariseerne kalte da rådet sammen til møte og sa: Hvad skal vi gjøre? for dette menneske gjør mange tegn.

48 Lar vi ham holde ved således, da vil alle tro på ham, og romerne vil komme og ta både vårt sted og vårt folk.

49 Men en av dem, Kaifas, som var yppersteprest det år, sa til dem:

50 I forstår ingenting, heller ikke tenker I på at det er til gagn for eder at ett menneske dør for folket og ikke hele folket går til grunne.

51 Dette sa han ikke av sig selv, men da han var yppersteprest det år, spådde han at Jesus skulde dø for folket,

52 og ikke for folket alene, men for også å samle til ett de Guds barn som er spredt omkring.

53 Fra den dag av la de råd op om å slå ham ihjel.

54 Jesus gikk derfor ikke lenger åpenlyst omkring blandt jødene, men drog derfra til landet nær ved ørkenen, til en by som heter Efraim, og han blev der med sine disipler.

55 Men jødenes påske var nær, og mange drog før påsken fra landet op til Jerusalem for å rense sig.

56 De lette da efter Jesus, og talte sig imellem mens de stod i templet: Hvad tror I? kommer han slett ikke til høitiden?

57 Men yppersteprestene og fariseerne hadde påbudt at om nogen fikk vite hvor han var, skulde han melde det, så de kunde gripe ham.