1 这些事以后， 到了犹太人的一个节期， 耶稣就上耶路撒冷去。

2 在耶路撒冷靠近羊门有一个水池， 希伯来话叫作毕士大， 池边有五处走廊。

3 在那里躺着许多病人， 有瞎眼的、瘸腿的和瘫痪的。

4 （有些抄本有以下一段： "他们等候水动， 4因为有主的使者按时下去搅动池水， 水动之后， 谁先下去， 无论什么病， 必得痊愈。"）

5 那里有一个人， 病了三十八年。

6 耶稣看见他躺着， 知道他病了很久， 就问他： "你要痊愈吗？"

7 病人回答： "先生， 水动的时候， 没有人把我放在池里； 自己想去的时候， 总是给别人抢先。"

8 耶稣对他说： "起来， 拿着你的褥子走吧。"

9 那人立刻痊愈， 就拿起褥子走了。那天正是安息日。

10 因此犹太人对那医好了的人说： "今天是安息日， 你拿着褥子是不可以的。"

11 他却回答： "那使我痊愈的对我说： ‘拿起你的褥子走吧’。"

12 他们就问： "那对你说‘拿起来走吧’的是谁？"

13 那医好了的人不知道他是谁， 因为那里人很多， 耶稣已经避开了。

14 后来， 耶稣在殿里遇见那人， 对他说： "你已经痊愈了， 不可再犯罪， 免得招来更大的祸患。"

15 那人就去告诉犹太人， 使他痊愈的就是耶稣。

16 从此犹太人就迫害耶稣， 因为他常常在安息日作这些事。

17 耶稣却对他们说： "我父作工直到现在， 我也作工。"

18 因此犹太人就更想杀耶稣， 因为他不但破坏安息日， 而且称 神为自己的父， 把自己与 神当作平等。

19 耶稣又对他们说： "我实实在在告诉你们， 子靠着自己不能作什么， 只能作他看见父所作的； 因为父所作的事， 子也照样作。

20 父爱子， 把自己所作的一切指示给他看， 还要把比这些更大的事指示给他看， 使你们惊奇。

21 父怎样叫死人复活， 使他们得生命， 子也照样随自己的意思使人得生命。

22 父不审判人， 却已经把审判的权柄完全交给子，

23 使所有的人尊敬子好像尊敬父一样。不尊敬子的， 就是不尊敬那差他来的父。

24 我实实在在告诉你们， 那听见我的话又信那差我来的， 就有永生， 不被定罪， 而是已经出死入生了。

25 我实实在在告诉你们， 时候将到， 现在就是了， 死人要听见 神儿子的声音， 听见的人就要活了。

26 就如父是生命的源头， 照样他也使子成为生命的源头，

27 并且把执行审判的权柄赐给他， 因为他是人子。

28 你们不要把这事看作希奇， 因为时候将到， 那时所有在坟墓里的都要听见他的声音，

29 并且都要出来； 行善的复活得生命， 作恶的复活被定罪。

30 "我靠着自己不能作什么， 我怎样听见， 就怎样审判。我的审判是公义的， 因为我不寻求自己的意思， 只求那差我来者的旨意。

31 我若为自己作证， 我的见证就不真。

32 然而另有一位为我作证的， 我知道他为我作的见证是真的。

33 你们曾经派人到约翰那里， 他为真理作过见证。

34 我不接受从人而来的见证， 但我说这些事， 是要你们得救。

35 约翰是一盏点亮的灯， 你们情愿暂时在他的光中欢乐。

36 但我有比约翰更大的见证， 因为父赐给我要我完成的工作， 就是我所要作的， 证明我是父所差来的。

37 差我来的父亲自为我作了见证。他的声音， 你们从没有听过； 他的容貌， 你们从没有见过；

38 他的道， 你们也不放在心里， 因为你们不信他所差来的那一位。

39 你们研究圣经， 因为你们认为圣经中有永生， 其实为我作证的就是这圣经，

40 然而你们却不肯到我这里来得生命。

41 "我不接受从人而来的称赞；

42 我知道你们心里没有 神的爱。

43 我奉我父的名而来， 你们不接待我； 如果有别人以自己的名义而来， 你们倒接待他。

44 你们彼此接受称赞， 却不寻求从独一的 神而来的称赞， 怎么能信呢？

45 不要以为我要向父控告你们， 有一位控告你们的， 就是你们所仰赖的摩西。

46 你们若信摩西， 也必信我， 因为他所写的书曾论及我。

47 你们若不信他所写的， 怎能信我的话呢？"

1 Derefter var det en av jødenes høitider, og Jesus drog op til Jerusalem.

2 Men det er ved Fåreporten i Jerusalem en dam som på hebraisk heter Betesda og har fem bueganger;

3 i dem lå en mengde syke: blinde, halte, visne.

4 For en engel steg til visse tider ned i dammen og oprørte vannet. Den som da først steg ned efterat vannet var blitt oprørt, han blev helbredet, hvad sykdom han så led av.

5 Nu var der en mann som hadde vært syk i åtte og tretti år;

6 da Jesus så ham ligge der, og visste at han allerede hadde vært syk i lang tid, sa han til ham: Vil du bli frisk?

7 Den syke svarte ham: Herre! jeg har ingen til å kaste mig ned i dammen når vannet blir oprørt; og i det samme jeg kommer, stiger en annen ned før mig.

8 Jesus sier til ham: Stå op, ta din seng og gå!

9 Og straks blev mannen frisk og han tok sin seng og gikk. Men det var sabbat den dag.

10 Jødene sa da til ham som var blitt helbredet: Det er sabbat, og det er dig ikke tillatt å bære sengen.

11 Han svarte dem: Han som gjorde mig frisk, han sa til mig: Ta din seng og gå!

12 De spurte ham: Hvem er det menneske som sa til dig: Ta den og gå?

13 Men han som var blitt helbredet, visste ikke hvem det var; for Jesus hadde trukket sig tilbake, da det var meget folk på stedet.

14 Siden traff Jesus ham i templet og sa til ham: Se, du er blitt frisk; synd ikke mere, forat ikke noget verre skal vederfares dig!

15 Mannen gikk bort, og fortalte jødene at det var Jesus som hadde gjort ham frisk.

16 Og derfor forfulgte jødene Jesus, fordi han gjorde dette på en sabbat.

17 Men Jesus svarte dem: Min Fader arbeider inntil nu; også jeg arbeider.

18 Derfor stod da jødene ham enn mere efter livet, fordi han ikke bare brøt sabbaten, men også kalte Gud sin Fader og gjorde sig selv Gud lik.

19 Jesus svarte da og sa til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Sønnen kan ikke gjøre noget av sig selv, men bare det han ser Faderen gjør; for det han gjør, det gjør Sønnen likeså;

20 for Faderen elsker Sønnen, og viser ham alt det han selv gjør; og han skal vise ham større gjerninger enn disse, forat I skal undre eder.

21 For likesom Faderen opvekker de døde og gjør levende, således gjør også Sønnen levende hvem han vil.

22 For Faderen dømmer heller ikke nogen, men har gitt Sønnen hele dommen,

23 forat alle skal ære Sønnen, likesom de ærer Faderen. Den som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som har sendt ham.

24 Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den som hører mitt ord og tror ham som har sendt mig, han har evig liv og kommer ikke til dom, men er gått over fra døden til livet.

25 Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den time kommer, og er nu, da de døde skal høre Guds Sønns røst, og de som hører, skal leve.

26 For likesom Faderen har liv i sig selv, således har han også gitt Sønnen å ha liv i sig selv,

27 og han har gitt ham makt til å holde dom, fordi han er en menneskesønn.

28 Undre eder ikke over dette! For den time kommer da alle de som er i gravene, skal høre hans røst,

29 og de skal gå ut, de som har gjort godt, til livets opstandelse, de som har gjort ondt, til dommens opstandelse.

30 Jeg kan ikke gjøre noget av mig selv; som jeg hører, så dømmer jeg, og min dom er rettferdig; for jeg søker ikke min vilje, men hans vilje som har sendt mig.

31 Vidner jeg om mig selv, da er mitt vidnesbyrd ikke sant;

32 det er en annen som vidner om mig, og jeg vet at det vidnesbyrd han vidner om mig, er sant.

33 I har sendt bud til Johannes, og han har vidnet for sannheten;

34 jeg tar ikke imot vidnesbyrd av et menneske, men jeg sier dette forat I skal bli frelst.

35 Han var det brennende og skinnende lys, men I vilde bare en tid fryde eder i hans lys.

36 Men jeg har det vidnesbyrd som er større enn det Johannes har vidnet; for de gjerninger som Faderen har gitt mig å fullbyrde, selve disse gjerninger som jeg gjør, de vidner om mig at Faderen har utsendt mig.

37 Og Faderen, som har sendt mig, han har vidnet om mig; hverken har I nogensinne hørt hans røst eller sett hans skikkelse,

38 og hans ord har I ikke blivende i eder; for den han har sendt, ham tror I ikke.

39 I ransaker skriftene, fordi I tenker at i dem har I evig liv, og det er de som vidner om mig;

40 og I vil ikke komme til mig for å få liv.

41 Jeg tar ikke ære av mennesker;

42 men jeg kjenner eder og vet at I ikke har kjærligheten til Gud i eder.

43 Jeg er kommet i min Faders navn, og I tar ikke imot mig; kommer en annen i sitt eget navn, ham tar I imot.

44 Hvorledes kan I tro, I som tar ære av hverandre, og den ære som er av den eneste Gud, den søker I ikke?

45 I må ikke tenke at jeg vil anklage eder hos Faderen; det er en som anklager eder, Moses, han som I har satt eders håp til.

46 For hadde I trodd Moses, da hadde I trodd mig; for det er om mig han har skrevet;

47 men tror I ikke hans skrifter, hvorledes kan I da tro mine ord?