1 你们要在锡安吹号， 并在我的圣山发出警讯， 让国中所有的居民都战栗， 因为耶和华的日子快到， 必然临近了。

2 那日是黑暗幽冥的日子， 是密云漆黑的日子。有一队众多强盛的民来到， 好像晨光满布群山； 这样的事从前没有发生过， 以后直到万代， 也不会发生。

3 在他们前面有吞灭的火， 在他们后面有燃烧的火焰； 他们未到以前， 大地像伊甸园， 他们过去以后， 大地成了荒凉的旷野， 没有一样能逃避他们的。

4 他们的形状像马的形状， 战马怎样奔跑， 他们也怎样奔跑。

5 他们在群山顶上跳跃的声音， 如战车的响声， 又如火焰吞灭碎秸的响声， 像强盛的民摆阵预备作战。

6 在他们面前， 万民苦恼， 人人脸红耳赤。

7 他们奔跑像勇士， 又像战士爬上城墙； 他们各按自己的路前行， 并不偏离路线。

8 他们彼此不拥挤， 各按自己的道前行； 甚至他们持着兵器跌倒， 也不会被剪除。

9 他们冲入城镇， 奔上城墙， 爬进房屋， 像盗贼一样从窗户爬进去。

10 在他们面前， 大地震动， 诸天摇撼， 日月昏暗， 星星无光。

11 耶和华在他的军队前头发出声音； 他的队伍极大， 成就他话语的， 是强盛的人。耶和华的日子伟大， 非常可畏， 谁能忍受得住呢？

12 耶和华说： "现在虽然如此， 你们仍要全心全意， 以禁食、哭泣、哀号， 归向我。"

13 你们要撕裂你们的心肠， 不要撕裂你们的衣服。并要归向耶和华你们的 神， 因为他有恩典有怜悯， 不轻易发怒， 并且有丰盛的慈爱， 随时转意不降灾祸。

14 有谁知道或许他会转意， 并且施慈爱， 留下余福， 就是留下献给耶和华你们的 神的素祭和奠祭。

15 你们要在锡安吹号角， 把禁食的日子分别为圣， 召开严肃会。

16 你们要召集民众， 使会众分别为圣； 招聚老人， 聚集孩童， 和在怀中吃奶的婴孩； 让新郎从新房出来， 新妇从内室出来。

17 让事奉耶和华的祭司在圣殿的廊子和祭坛之间哭泣， 让他们说： "耶和华啊！ 求你怜恤你的子民。不要使你的产业受羞辱， 使他们在列国中成为笑谈。为什么容人在万民中讥笑说： ‘他们的 神在哪里呢？’"

18 于是耶和华为了自己的地发热心， 怜恤他的子民。

19 耶和华应允他的子民， 对他们说： "看哪！ 我必赐给你们五谷、新酒和新油， 你们必吃得饱足， 我必不再使你们成为列国中的羞辱。

20 我要使北方来的军队远离你们； 我要把他们驱逐到干旱荒凉之地， 他们的前队赶入东海， 他们的后队赶入西海； 并且他们的臭气上升， 他们的腥味上腾， 因为耶和华行了大事。

21 地土啊！ 你不要惧怕； 你要欢喜快乐， 因为耶和华行了大事。

22 田野的走兽啊， 你们不要惧怕， 因为旷野的草场又发青了， 树木又结果子了， 无花果树和葡萄树也都效力了。

23 锡安的人民哪！ 你们要欢喜， 要靠耶和华你们的 神快乐， 因为他赐给了你们合时的秋雨。他给你们降下时雨， 就是秋雨春雨， 像以前一样。

24 禾场上必满了五谷； 榨酒池与油醡必溢出新酒与新油。

25 我差遣到你们中间去的， 我的大军队， 就是蝗虫、蝻子、蚂蚱和剪虫， 在那些年间吃尽的， 我必补给你们。

26 你们必吃得丰富， 并且饱足， 你们就赞美耶和华你们的 神的名， 因为他为你们行了奇妙的事。我的子民必永远不会羞愧。

27 这样， 你们必知道我是在以色列中间， 又知道我是耶和华你们的 神， 除了我再没有别的神。我的子民必永远不会羞愧。

28 "以后， 我要把我的灵浇灌所有的人。你们的儿女要说预言， 你们的老年人要作异梦， 你们的少年人要见异象。

29 在那些日子， 我也要把我的灵浇灌我的仆人和婢女。

30 我要在天上地下显出神迹奇事， 有血、有火、有烟柱。

31 太阳将变为黑暗， 月亮将变为血红。在耶和华伟大可畏的日子临到以前， 这一切都要发生。

32 那时， 求告耶和华的名的， 都必得救； 因为正如耶和华所说的， 在锡安山和耶路撒冷必有得救的人， 在劫后余生的人中， 必有耶和华所呼召的。"（本章第28-32节在《马索拉抄本》为3:1-5）

1 Støt i basun på Sion og blås alarm på mitt hellige berg, alle som bor i landet, beve! For Herrens dag kommer - den er nær,

2 en dag med mørke og mulm, en dag med skyer og skodde, utbredt over fjellene som morgenrøde - et stort og sterkt folk, som det ikke har vært make til fra fordums tid og heller ikke siden kommer make til gjennem årene, fra slekt til slekt.

3 Foran det fortærer ild, og efter det brenner lue; som Edens have er landet foran det, og efter det er det en øde ørken, og det er intet som slipper unda det.

4 Som hester er det å se til, og som ryttere løper de avsted.

5 Det lyder som larm av vogner når de hopper over fjelltoppene, det lyder som når ildsluen fortærer halm, de er som et sterkt folk, rustet til krig.

6 Folkeslag skjelver for det; alle ansikter blir blussende røde*. / {* JES 13, 8.}

7 Som helter løper de avsted, som krigsmenn stiger de op på murene; de drar frem hver sin vei og bøier ikke av fra sine stier.

8 De trenger ikke hverandre til side; de går frem hver på sin egen vei; mellem kastespyd styrter de frem og stanser ikke i sitt løp.

9 I byen vanker de om, på muren løper de, i husene stiger de op, gjennem vinduene går de inn som tyver.

10 Foran dem skjelver jorden og ryster himmelen; sol og måne sortner, og stjernene holder op å lyse.

11 Og Herren lar sin røst høre foran sin fylking, for hans hær er såre stor, og sterk er den som fullbyrder hans ord; for stor er Herrens dag og såre forferdelig - hvem kan utholde den?

12 Men endog nu, sier Herren, vend om til mig med hele eders hjerte og med faste og gråt og klage,

13 og sønderriv eders hjerte og ikke eders klær, og vend om til Herren eders Gud! For han er nådig og barmhjertig, langmodig og rik på miskunnhet, og han angrer det onde.

14 Hvem vet? Han torde vende om og angre og la en velsignelse bli igjen efter sig, til matoffer og drikkoffer for Herren eders Gud.

15 Støt i basun på Sion, tillys en hellig faste, utrop en festforsamling!

16 Samle folket, tillys en hellig sammenkomst, kall de gamle sammen, samle de små barn, endog dem som dier morsbryst! La brudgommen gå ut av sitt rum og bruden av sitt kammer!

17 Mellem forhallen og alteret skal prestene, Herrens tjenere, stå gråtende og si: Spar, Herre, ditt folk, og overgi ikke din arv til vanære, så hedninger får råde over den! Hvorfor skal de si blandt folkene: Hvor er deres Gud?

18 Da blir Herren nidkjær for sitt land, og han sparer sitt folk.

19 Og Herren svarer og sier til sitt folk: Se, jeg sender eder korn og most og olje, så I blir mette; og jeg vil ikke mere overgi eder til vanære blandt hedningene.

20 Og fienden fra Norden vil jeg drive langt bort fra eder og jage ham avsted til et tørt og øde land, hans fortropp til havet i øst og hans baktropp til havet i vest; og det skal stige op en stank fra ham, en motbydelig lukt; for altfor store ting har han tatt sig fore.

21 Frykt ikke, du land! Fryd dig og vær glad! For store ting har Herren gjort.

22 Frykt ikke, I markens dyr! For ørkenens beitemarker grønnes, trærne bærer sin frukt, fikentreet og vintreet gir sin kraft.

23 Og I, Sions barn, fryd og gled eder i Herren eders Gud! For han gir eder læreren til rettferdighet; og så sender han regn ned til eder, høstregn og vårregn, først*. / {* JOE 3, 1.}

24 Treskeplassene blir fulle av korn, og persekarene flyter over av most og olje.

25 Og jeg godtgjør eder de år da vrimleren åt op alt, og slikkeren og skaveren og gnageren, min store hær, som jeg sendte mot eder.

26 Og I skal ete og bli mette og prise Herrens, eders Guds navn, han som har stelt så underfullt med eder, og mitt folk skal aldri i evighet bli til skamme.

27 Og I skal kjenne at jeg bor midt i Israel, og at jeg er Herren eders Gud, og ingen annen; og mitt folk skal aldri i evighet bli til skamme.