1 耶和华的话临到毗土珥的儿子约珥：
2 老年人哪！ 你们要听这话。这地所有的居民啊！ 你们要留心听。在你们的日子， 或在你们祖先的日子， 曾有这样的事吗？
3 你们要把这事传与子， 子传与孙， 孙传与后代。
4 剪虫剩下的， 蝗虫吃了； 蝗虫剩下的， 蝻子吃了； 蝻子剩下的， 蚂蚱吃了。
5 酒醉的人哪！ 你们要醒过来； 要哀哭！ 所有嗜酒的人哪！ 你们都要为甜酒哀号， 因为甜酒从你们的口里断绝了。
6 因为有一民族上来侵犯我的国土， 他们强大又无数； 他们的牙齿像狮子的牙齿， 他们有母狮的大牙。
7 他们使我的葡萄树荒凉， 折断了我的无花果树， 把树皮剥尽， 丢在一旁， 使枝条露白。
8 你们要哀号， 像少女腰束麻布， 为她幼年时许配的丈夫哀号一样。
9 素祭和奠祭都从耶和华的殿里断绝了， 事奉耶和华的祭司也都悲哀。
10 田野荒废， 土地凄凉， 因为五谷毁坏， 新酒干竭， 油也缺乏。
11 农夫啊！ 你们要为大麦和小麦羞愧。修理葡萄园的啊！ 你们要哀号， 因为田间的庄稼都破坏了。
12 葡萄树枯干， 无花果树衰残； 石榴树、棕树、苹果树， 田野所有的树木都枯干， 因此欢乐从人间消失了。
13 祭司啊！ 你们要腰束麻布， 并且痛哭。在祭坛侍候的啊！ 你们要哀号。事奉我的 神的啊！ 你们披上麻布进去过夜吧， 因为素祭和奠祭， 都从你们的 神的殿中止息了。
14 你们要把禁食的日子分别为圣， 召开严肃会， 聚集众长老和国中所有的居民， 到你们的 神耶和华的殿里， 向耶和华呼求。
15 哀哉那日！ 因为耶和华的日子临近了； 那日来到， 好像毁灭从全能者临到一样。
16 粮食不是在我们的眼前断绝了吗？欢喜与快乐不是从我们的 神的殿中止息了吗？
17 谷种在土块底下朽烂， 仓库荒凉， 谷仓破烂被拆毁， 因为五谷都枯干了。
18 牲畜发出哀鸣， 牛群到处流荡， 因为没有草场给它们， 羊群也同样受苦。
19 耶和华啊！ 我向你呼求， 因为火吞灭了旷野的草场， 火焰烧尽了田间所有的树木。
20 田野的走兽也向你发喘， 因为溪水都干涸了， 火吞灭了旷野的草场。
1 Herrens ord som kom til Joel, Petuels sønn:
2 Hør dette, I gamle! Gi akt, alle som bor i landet! Er sådant skjedd i eders dager eller i eders fedres dager?
3 I skal fortelle om det til eders barn, og eders barn til sine barn, og deres barn til en kommende slekt.
4 Hvad gnageren* har levnet, har vrimleren* ett, og hvad vrimleren har levnet, har slikkeren* ett, og hvad slikkeren har levnet, har skaveren* ett. / {* forskjellige navn på gresshopper.}
5 Våkn op, I drukne, og gråt, og jamre, alle vindrikkere, fordi mosten er revet bort fra eders munn.
6 For et folk har draget op over mitt land sterkt og talløst; dets tenner er som en løves tenner, og det har jeksler som en løvinne.
7 Det har rent ødelagt mine vintrær og knekket mine fikentrær; det har gjort dem aldeles bare og kastet dem bort; deres grener er blitt hvite.
8 Klag som en jomfru som bærer sørgedrakt for sin ungdoms brudgom!
9 Matoffer og drikkoffer er revet bort fra Herrens hus; prestene, Herrens tjenere, sørger.
10 Marken er ødelagt, jorden sørger; for kornet er ødelagt, mosten er tørket bort, oljen er svunnet inn.
11 Akerdyrkerne er skuffet, vingårdsmennene jamrer sig; for hveten og bygget, markens grøde, er gått tapt.
12 Vintreet er tørket bort, og fikentreet er visnet; granatepletreet og palmen og epletreet, alle markens trær er tørket bort; ja, all fryd er svunnet bort fra menneskenes barn.
13 Klæ eder i sørgedrakt og klag, I prester! Jamre eder, I som gjør tjeneste ved alteret! Gå inn og sitt hele natten i sørgedrakt, I min Guds tjenere! For eders Guds hus må savne matoffer og drikkoffer.
14 Tillys en hellig faste, utrop en festforsamling, samle de eldste, ja alle som bor i landet, til Herrens, eders Guds hus og rop til Herren!
15 Ve oss, for en dag! For Herrens dag er nær og kommer som en ødeleggelse fra den Allmektige.
16 Er ikke maten blitt borte for våre øine, glede og fryd fra vår Guds hus?
17 Sædekornene er tørket inn under mulden som dekker dem; forrådshusene er ødelagt, ladene nedbrutt, for kornet er fordervet.
18 Hvor buskapen stønner! Oksehjordene farer redde omkring, for det finnes intet beite for dem; også fårehjordene må lide.
19 Til dig, Herre, roper jeg; for ild har fortært ørkenens beitemarker, og luer har forbrent alle markens trær.
20 Endog markens dyr skriker op til dig; for bekkene er uttørket, og ild har fortært ørkenens beitemarker.