1 耶稣又用比喻对他们说： "有一个人栽种了一个葡萄园， 四面围上篱笆， 挖了一个压酒池， 盖了一座瞭望台， 然后租给佃户， 就远行去了。

2 到了时候， 园主派了一个仆人到佃户那里， 向佃户收取葡萄园一部分的果子。

3 佃户抓住他， 打了他， 放他空手回去。

4 园主再派另外一个仆人到他们那里， 他们打伤了他的头， 并且侮辱他。

5 园主又派另一个去， 他们就把他杀了。后来又派去许多仆人， 有的给他们打了， 有的给他们杀了。

6 还有一个， 就是园主的爱子， 最后园主派他到那里去， 说： ‘他们必尊敬我的儿子。’

7 那些佃户却彼此说： ‘这是继承产业的； 来， 我们杀了他， 产业就是我们的了。’

8 于是抓住他， 把他杀了， 扔在葡萄园外。

9 这样， 葡萄园的主人要怎么办呢？他要来除掉那些佃户， 把葡萄园租给别人。

10 你们没有念过这段圣经吗： ‘建筑工人所弃的石头， 成了房角的主要石头；

11 这是主所作的， 在我们眼中看为希奇。’"

12 他们知道他这比喻是针对他们说的， 就想要捉拿他， 但因为害怕群众， 只好离开他走了。

13 后来， 他们派了几个法利赛人和希律党的人到耶稣那里去， 要找他的把柄来陷害他。

14 他们来到了， 就对他说： "老师， 我们知道你为人诚实， 不顾忌任何人， 因为你不徇情面， 只照着真理把 神的道教导人。请问纳税给凯撒可以不可以？我们该纳不该纳呢？"

15 耶稣看出他们的假意， 就对他们说： "你们为什么试探我呢？拿一个银币来给我， 让我看看。"

16 他们就拿来了。耶稣问他们： "这是谁的像， 谁的名号？"他们回答他： "凯撒的。"

17 耶稣说： "凯撒的应当归给凯撒， 神的应当归给 神。"他们就对他十分惊奇。

18 撒都该人向来认为没有复活的事， 他们来到耶稣那里， 问他：

19 "老师， 摩西曾写给我们说： ‘如果一个人死了， 留下妻子， 没有儿女， 他的弟弟就应当娶他的妻子， 为哥哥立后。’

20 从前有兄弟七人， 头一个娶了妻子， 死了， 没有留下孩子；

21 第二个娶了她， 也没有留下孩子， 就死了； 第三个也是这样。

22 那七个人都没有留下孩子， 最后那女人也死了。

23 到了复活的时候， 他们都要复活， 她是哪一个的妻子呢？因为七个人都娶过她。"

24 耶稣对他们说： "你们错了， 不正是因为你们不明白圣经， 也不晓得 神的能力吗？

25 因为人从死里复活以后， 也不娶， 也不嫁， 而是像天上的天使一样。

26 关于死人复活的事， 摩西的经卷中荆棘篇上， 神怎样对他说： ‘我是亚伯拉罕的 神， 以撒的 神， 雅各的 神’， 你们没有念过吗？

27 他不是死人的 神， 而是活人的 神。你们是大错特错了！ "

28 有一个经学家， 听到他们的辩论， 觉得耶稣回答得好， 就来问他： "诫命中哪一条是第一重要的呢？"

29 耶稣回答： "第一重要的是： ‘以色列啊， 你要听！ 主我们的 神是独一的主。

30 你要全心、全性、全意、全力， 爱主你的 神。’

31 其次是： ‘要爱人如己。’再没有别的诫命比这两条更重要的了。"

32 那经学家对耶稣说： "老师， 是的， 你说的很对， 神是独一的， 除了他以外再没有别的 神。

33 我们要用全心、全意、全力去爱他， 并且要爱人如己， 这就比一切燔祭和各样祭物好得多了。"

34 耶稣见他回答得有智慧， 就对他说： "你距离 神的国不远了。"从此再也没有人敢问他了。

35 耶稣在殿里教训人， 说： "经学家怎么说基督是大卫的子孙呢？

36 大卫自己被圣灵感动却说： ‘主对我的主说： 你坐在我的右边， 等我把你的仇敌放在你的脚下（有些抄本作"等我使你的仇敌作你的脚凳"）。’

37 大卫自己既然称他为主， 他又怎么会是大卫的子孙呢？"群众都喜欢听他。

38 耶稣教导人的时候， 说： "你们要提防经学家， 他们喜欢穿长袍走来走去， 喜欢人在市中心向他们问安，

39 又喜欢会堂里的高位， 筵席上的首座。

40 他们吞没了寡妇的房产， 又假装作冗长的祷告。这些人必受更重的刑罚。"

41 耶稣面对银库坐着， 看着大家怎样把钱投入库中。许多有钱的人投入很多的钱。

42 后来， 有一个穷寡妇来投入了两个小钱， 就是一个铜钱。

43 耶稣把门徒叫过来， 对他们说： "我实在告诉你们， 这穷寡妇投入库里的， 比众人投的更多。

44 因为他们都是把自己剩余的投入， 这寡妇是自己不足， 却把她一切所有的， 就是全部养生的， 都投进去了。"

1 Og han begynte å tale til dem i lignelser: En mann plantet en vingård, og satte et gjerde omkring den og gravde en vinperse og bygget et tårn, og så leide han den ut til vingårdsmenn og drog utenlands.

2 Og da tiden kom, sendte han en tjener til vingårdsmennene for å ta imot hans del av vingårdens frukt hos vingårdsmennene;

3 og de tok og slo ham, og lot ham gå bort med tomme hender.

4 Og atter sendte han en annen tjener til dem, og ham slo de i hodet og hånte ham.

5 Og han sendte en annen, og ham slo de ihjel, og så gjorde de med mange andre: somme slo de, og somme drepte de.

6 Nu hadde han bare sin eneste sønn igjen, som han elsket; ham sendte han til sist til dem, idet han sa: De vil undse sig for min sønn.

7 Men disse vingårdsmenn sa til hverandre: Dette er arvingen; kom, la oss slå ham ihjel, så blir arven vår!

8 Og de tok og slo ham ihjel, og kastet ham ut av vingården.

9 Hvad skal da vingårdens herre gjøre? Han skal komme og drepe vingårdsmennene, og overgi vingården til andre.

10 Og har I ikke lest dette sted i Skriften: Den sten som bygningsmennene forkastet, den er blitt hjørnesten;

11 av Herren er dette gjort, og det er underfullt i våre øine?

12 Og de søkte å gripe ham, men fryktet for folket; for de skjønte at det var om dem han hadde talt lignelsen. Og de forlot ham og gikk bort.

13 Og de sendte nogen av fariseerne og herodianerne til ham for å fange ham med ord.

14 Og de kom og sa til ham: Mester! vi vet at du er sanndru og ikke bryr dig om nogen; for du gjør ikke forskjell på folk, men lærer Guds vei i sannhet: Er det tillatt å gi keiseren skatt, eller ikke? skal vi gi, eller skal vi ikke gi?

15 Men da han så deres hykleri, sa han til dem: Hvorfor frister I mig? Kom hit med en penning og la mig få se den!

16 De gav ham en. Og han sier til dem: Hvis billede og påskrift er dette? De sa til ham: Keiserens.

17 Og Jesus sa til dem: Gi keiseren hvad keiserens er, og Gud hvad Guds er! Og de undret sig storlig over ham.

18 Og det kom nogen sadduseere til ham, de som sier at det ikke er nogen opstandelse, og de spurte ham og sa:

19 Mester! Moses har foreskrevet oss at når en manns bror dør og efterlater hustru, men ikke barn, da skal hans bror ta hans hustru til ekte og opreise sin bror avkom.

20 Nu var det syv brødre; og den første tok sig en hustru, og efterlot ikke avkom da han døde.

21 Og den annen tok henne, og døde uten å efterlate avkom, og den tredje likeså;

22 og ingen av de syv efterlot avkom. Sist av alle døde også kvinnen.

23 Men i opstandelsen, når de står op, hvem av dem skal da få henne til hustru? for alle syv har jo hatt henne til hustru.

24 Jesus sa til dem: Er det ikke derfor I farer vill, fordi I ikke kjenner skriftene og heller ikke Guds kraft?

25 For når de står op fra de døde, da hverken tar de til ekte eller gis de til ekte, men de er som englene i himmelen.

26 Men om de døde, at de står op, har I da ikke lest i Mose bok, der hvor det tales om tornebusken, hvorledes Gud talte til ham og sa: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?

27 Gud er ikke de dødes Gud, men de levendes. I farer storlig vill.

28 Og en av de skriftlærde, som hadde hørt deres ordskifte, gikk til ham, da han forstod at han hadde svart dem godt, og han spurte ham: Hvilket bud er det første av alle?

29 Jesus svarte ham: Det første er dette: Hør, Israel! Herren vår Gud, Herren er én,

30 og du skal elske Herren din Gud av alt ditt hjerte og av all din sjel og av all din hu og av all din makt; dette er det første bud.

31 Det annet, som er like så stort, er dette: Du skal elske din næste som dig selv. Større enn disse er intet annet bud.

32 Og den skriftlærde sa til ham: I sannhet, mester! med rette har du sagt at han er én, og at det ikke er nogen annen foruten ham.

33 Og å elske ham av alt sitt hjerte og av all sin forstand og av all sin sjel og av all sin makt, og å elske sin næste som sig selv, det er mere enn alle brennoffer og slaktoffer.

34 Og da Jesus så at han svarte forstandig, sa han til ham: Du er ikke langt borte fra Guds rike. Og ingen vågde mere å spørre ham.

35 Og mens Jesus lærte i templet, tok han til orde og sa: Hvorledes kan de skriftlærde si at Messias er Davids sønn?

36 David selv har jo sagt i den Hellige Ånd: Herren sa til min herre: Sett dig ved min høire hånd, til jeg får lagt dine fiender til skammel for dine føtter!

37 David selv kaller ham herre; hvorledes kan han da være hans sønn? Og den store mengde hørte ham gjerne.

38 Og han sa mens han lærte dem: Ta eder i vare for de skriftlærde, som gjerne vil gå i side klær og la sig hilse på torvene,

39 og ha de øverste seter i synagogene og sitte øverst ved gjestebudene;

40 de som opeter enkers hus og for et syns skyld holder lange bønner! Disse skal få dess hårdere dom.

41 Og han satte sig rett imot tempelkisten og så på hvorledes folket la penger i kisten; og mange rike la meget.

42 Og en fattig enke kom og la to skjerver, som er én øre.

43 Da kalte han sine disipler til sig og sa til dem: Sannelig sier jeg eder: Denne fattige enke har lagt mere enn alle de som la i kisten.

44 For de la alle av sin overflod, men hun la av sin fattigdom alt det hun eide, hele sitt livsophold.