1 耶和华的使者从吉甲上到波金来， 说： "我曾经把你们从埃及领上来， 带你们到我向你们列祖起誓应许的地方； 我曾说过： ‘我永不废弃我与你们所立的约；

2 你们不可与这地的居民立约， 要拆毁他们的祭坛。’你们竟没有听从我的话； 你们作的是什么呢？

3 因此我又说： ‘我必不把他们从你们面前赶走， 他们要作你们的敌人， 他们的神要作你们的网罗。’"

4 耶和华的使者对以色列众人说这些话的时候， 众人就放声大哭。

5 于是给那地方起名叫波金； 他们在那里向耶和华献祭。

6 约书亚遣散了众人， 以色列人就各归自己承受的地业， 要占有那地。

7 约书亚在世的时候， 以及他去世以后， 那些见过耶和华为以色列人所行的大事的众长老还在的日子， 众人都事奉耶和华。

8 耶和华的仆人， 嫩的儿子约书亚， 在一百一十岁的时候就死了。

9 以色列人把他埋葬在他地业的境内， 就是以法莲山地， 在迦实山北面的亭拿．希烈。

10 那一代的人都归到他们的列祖那里以后， 有另一代的人兴起来了； 他们不认识耶和华， 也不知道耶和华为以色列人所行的事。

11 以色列人行了耶和华看为恶的事， 去事奉众巴力；

12 他们离弃了领他们出埃及的耶和华、他们列祖的 神， 去跟从别的神， 就是他们周围各族的神， 敬拜他们， 惹耶和华发怒。

13 他们离弃了耶和华， 去事奉巴力和亚斯他录。

14 耶和华的怒气向以色列人发作， 就把他们交在抢掠的人手中， 他们就抢掠他们； 他又把他们完全交在他们四围的仇敌手中， 以致他们在仇敌面前再不能站立得住。

15 他们无论去哪里， 耶和华的手总是加害他们， 好像耶和华说过的， 又像耶和华对他们起誓过的； 他们就非常困苦。

16 耶和华兴起了士师， 士师就拯救他们脱离抢掠他们的人的手。

17 但他们连士师也不听从， 竟与别的神行了奸淫， 敬拜他们； 他们迅速偏离了他们列祖所行、听从耶和华命令的道路， 他们没有照样行。

18 耶和华为他们兴起士师的时候， 耶和华就与那士师同在； 那士师在世的日子， 耶和华总是拯救他们脱离仇敌的手； 因为他们在压迫和苦害他们的人底下发出哀声， 耶和华就怜悯他们。

19 可是士师死了以后， 他们就转而行恶， 比他们的列祖更厉害， 去随从别的神， 事奉和敬拜他们， 总不放弃他们的恶行和顽梗的行径。

20 于是耶和华的怒气向以色列人发作， 说： "因为这国的人违背我吩咐他们列祖的约， 不听从我的话，

21 因此， 约书亚死后仍剩下来的列国， 我也不再从他们面前赶走，

22 为要借着他们试验以色列人， 看他们肯不肯谨守遵行耶和华的道路， 像他们的列祖一样谨守。"

23 这样， 耶和华留下这些国的民， 不迅速把他们赶走， 也不把他们交在约书亚手里。

1 Og Herrens engel kom fra Gilgal op til Bokim. Og han sa: Jeg hentet eder op fra Egypten og førte eder til det land jeg tilsvor eders fedre, og sa: Aldri i evighet vil jeg bryte min pakt med eder;

2 men I skal ikke gjøre pakt med dette lands innbyggere; deres altere skal I rive ned. Men I hørte ikke på mine ord; hvad har I gjort!

3 Jeg sa også: Jeg vil ikke drive dem ut for eder, men de skal bli til brodder i eders sider, og deres guder skal bli til en snare for eder.

4 Og da Herrens engel talte disse ord til alle Israels barn, gråt folket høit.

5 Derfor kalte de dette sted Bokim*, og de ofret der til Herren. / {* de gråtende.}

6 Da Josva hadde latt folket fare, og Israels barn hadde draget hver til sin arv for å ta landet i eie,

7 tjente folket Herren så lenge Josva levde, og så lenge alle de eldste levde som overlevde Josva og hadde sett alle de store gjerninger Herren hadde gjort for Israel.

8 Men da Josva, Nuns sønn, Herrens tjener, var død, hundre og ti år gammel,

9 og de hadde begravet ham på hans arvelodds grunn i Timnat-Heres i Efra'im-fjellene, nordenfor Ga'as-fjellet,

10 og da hele denne slekt var samlet til sine fedre, og det efter dem var vokset op en annen slekt, som ikke kjente Herren, og heller ikke de gjerninger han hadde gjort for Israel,

11 da gjorde Israels barn det som var ondt i Herrens øine, og dyrket Ba'alene*. / {* hedningenes avguder.}

12 De forlot Herren, sine fedres Gud, som hadde ført dem ut av Egyptens land, og de fulgte andre guder av de folks guder som bodde rundt omkring dem, og de tilbad dem og vakte Herrens harme.

13 De forlot Herren og dyrket Ba'al og Astarte-billedene.

14 Da optendtes Herrens vrede mot Israel, og han gav dem i røveres hånd, som plyndret dem; han solgte dem i deres fienders hånd, de som bodde rundt omkring dem, og de kunde ikke mere stå sig mot sine fiender.

15 Overalt hvor de drog ut, var Herrens hånd imot dem, så det gikk dem ille, således som Herren hadde sagt dem, og som Herren hadde svoret, og deres trengsel var stor.

16 Da opreiste Herren dommere, og de frelste dem av røvernes hånd.

17 Men heller ikke mot sine dommere var de lydige; de holdt sig med andre guder og tilbad dem; de vek snart av fra den vei deres fedre hadde vandret i lydighet mot Herrens bud, og gjorde ikke som de.

18 Og når Herren opreiste dem dommere, så var Herren med dommeren og frelste dem av deres fienders hånd så lenge dommeren levde; for Herren ynkedes over dem når de sukket for deres skyld som plaget og undertrykte dem.

19 Men når så dommeren døde, falt de igjen tilbake og fór verre frem enn sine fedre: De fulgte andre guder og dyrket dem og tilbad dem; de avstod ikke fra nogen av sine gjerninger eller fra sin gjenstridige ferd.

20 Så optendtes Herrens vrede mot Israel, og han sa: Fordi dette folk har brutt min pakt, som jeg oprettet med deres fedre, og ikke har hørt på min røst,

21 så vil jeg heller ikke mere drive bort for dem noget av de folk som Josva lot tilbake da han døde.

22 Ved dem skulde Israel prøves, om de vilde ta vare på Herrens vei og vandre på den, som deres fedre gjorde, eller ikke.

23 Så lot da Herren disse folk bli og hastet ikke med å drive dem bort; han gav dem ikke i Josvas hånd.