1 以色列人又行了耶和华看为恶的事； 耶和华就把他们交在米甸人手里七年。
2 米甸人的势力胜过以色列人； 以色列人因米甸人的缘故， 就为自己在山上挖穴、挖洞， 建营寨。
3 每逢以色列人撒种以后， 米甸人、亚玛力人和东方人都上来， 欺压他们；
4 对着他们安营， 毁坏那地的出产， 直到迦萨一带， 他们没有留下牛、羊和驴， 没有给以色列人留下一点养生之物。
5 因为他们带着牲畜和帐棚上来， 像蝗虫那么多； 他们来的人和骆驼无数， 进入境内， 毁坏全地。
6 以色列人在米甸人面前， 落到极卑微的地步， 他们就哀求耶和华。
7 以色列人因米甸人的缘故， 向耶和华呼求的时候，
8 耶和华就差派一位先知到以色列人那里， 对他们说： "耶和华以色列的 神这样说： ‘我曾经把你们从埃及领上来， 领你们出了为奴之家；
9 我曾经把你们从埃及人的手拯救出来， 拯救你们脱离所有欺压你们的人的手， 把他们从你们面前赶走， 把他们的地赐给你们。
10 我又对你们说： 我是耶和华你们的 神； 你们住在亚摩利人的地， 不可敬畏他们的神。但你们没有听从我的话。’"
11 耶和华的使者来到， 坐在俄弗拉， 一棵属于亚比以谢族人约阿施的橡树下； 约阿施的儿子基甸正在压酒池里打麦子， 为要躲避米甸人的抢夺。
12 耶和华的使者向基甸显现， 对他说： "大能的勇士啊， 耶和华与你同在。"
13 基甸回答他， 说： "唉， 我的主， 如果耶和华与我们同在， 我们怎会遭遇这一切事呢？我们的列祖向我们讲述的， 耶和华的一切奇事在哪里呢？他们曾说： ‘耶和华不是把我们从埃及领上来吗？’现在他却拋弃了我们， 把我们交在米甸人手中！ "
14 耶和华转向基甸， 对他说： "你靠着你这能力， 去拯救以色列人脱离米甸人的手吧； 我不是差派了你吗？"
15 基甸对他说： "唉， 我主啊， 我凭着什么拯救以色列人呢？看哪， 我的家族在玛拿西支派中是最卑微的， 我在我的父家是最年轻的。"
16 耶和华对他说： "因为我必与你同在， 你就必击打米甸人， 像击打一人一样。"
17 基甸又对他说： "如果我在你眼前蒙恩， 求你给我一个凭据， 证实是你与我说话。
18 求你不要离开这里， 等我回来， 把我的礼物带来， 摆在你面前。"他回答： "我必等你回来。"
19 基甸去预备了一只山羊羔， 和十公斤面粉做的无酵饼， 把肉放在篮子里， 把汤盛在锅中， 带到橡树之下， 献上给他。
20 神的使者对基甸说： "把肉和无酵饼拿出来， 摆在这块磐石上， 把汤倒出来。"他就这样行了。
21 耶和华的使者伸出手中的杖， 杖头一触着肉和无酵饼， 就有火从磐石中上来， 把肉和无酵饼都烧尽了； 耶和华的使者就从基甸的眼前消失了。
22 基甸看出他是耶和华的使者， 就说： "哀哉， 我主耶和华啊， 因为我面对面看见了耶和华的使者。"
23 耶和华对他说： "你放心好了， 不要怕， 你必不会死。"
24 基甸就在那里给耶和华筑了一座祭坛， 称为耶和华沙龙； 直到今日， 这坛还在亚比以谢族的俄弗拉。
25 当夜， 耶和华对基甸说： "取你父亲的牛和另一头七岁大的牛来， 拆毁你父亲的巴力祭坛， 砍下坛旁的亚舍拉。
26 在这坚固的地方上面， 你要整整齐齐为耶和华你的 神筑一座祭坛， 拿第二头牛作燔祭， 用你砍下来的亚舍拉作柴。"
27 基甸就从他的仆人中选出了十个人， 照着耶和华告诉他的行了； 但因为害怕他的父家和城里的人， 就不敢在日间行事， 只好在晚上作了。
28 城里的人清早起来， 见巴力的祭坛已被拆毁， 坛旁的亚舍拉也被砍下来， 并且看见那第二头牛献在新筑的祭坛上的时候，
29 就彼此说： "谁作了这事呢？"他们追查寻访之后， 就说： "是约阿施的儿子基甸作的。"
30 城里的人对约阿施说： "把你的儿子领出来， 把他处死， 因为他拆毁了巴力的祭坛， 砍下了坛旁的亚舍拉。"
31 约阿施对所有站着攻击他的人说： "你们要为巴力辩护吗？或是你们要救他呢？谁为他辩护， 到早晨就必死亡。巴力若是神， 有人拆毁了他的祭坛， 就让他为自己辩护吧。"
32 因此， 当日基甸被称为耶路．巴力， 意思说： 他拆毁了巴力的祭坛， 让巴力与他争辩吧。
33 那时， 米甸人、亚玛力人和东方人， 都聚集起来， 过了河， 在耶斯列平原安营。
34 耶和华的灵降在基甸身上， 他就吹角； 亚比以谢族都应召来跟从他。
35 他派使者到玛拿西全地去， 玛拿西人也都应召来跟从他； 他又派使者到亚设、西布伦、拿弗他利去， 他们也都上来与他们会合。
36 基甸对 神说： "如果你按着你所说的， 要借着我的手拯救以色列人；
37 看哪， 我要把一团新剪的羊毛放在禾场上； 露水若是单单落在羊毛上， 而全地都是干的， 我就知道你要照着你所说的， 借着我的手拯救以色列了。"
38 第二天， 基甸清早起来， 情形果然是这样； 他把羊毛一挤， 就从羊毛中挤出一满盆的露水来。
39 基甸又对 神说： "求你不要向我发怒， 我要再说这一次； 求你让我把羊毛再试一试， 但愿单单羊毛是干的， 而全地都有露水。"
40 那一夜， 神也这样行了； 单单羊毛是干的， 全地都有露水。
1 Og Israels barn gjorde det som var ondt i Herrens øine, og Herren gav dem i midianittenes hånd i syv år.
2 Og midianittenes hånd blev overmektig over Israel; det var for midianittenes skyld Israels barn gjorde sig de hulninger som finnes i fjellene, og hulene og fjellborgene.
3 Hver gang Israel hadde sådd, kom midianittene og amalekittene og Østens barn og drog op mot dem;
4 de leiret sig mot dem og ødela landets grøde like til Gasa og levnet ikke noget å leve av i Israel, heller ikke småfe eller storfe eller asener.
5 For de drog op med sine hjorder og sine telt; de kom som gresshopper i mengde; det var ikke tall på dem og deres kameler, og de kom inn i landet og herjet det.
6 Og Israel blev rent utarmet ved midianittene; da ropte Israels barn til Herren.
7 Og da Israels barn ropte til Herren for midianittenes skyld,
8 da sendte Herren en profet til Israels barn, og han sa til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Jeg førte eder op fra Egypten og hentet eder ut av trælehuset,
9 jeg fridde eder av egypternes hånd og av alle deres hånd som undertrykte eder, jeg drev dem bort for eder og gav eder deres land.
10 Og jeg sa til eder: Jeg er Herren eders Gud; I skal ikke frykte de guder som dyrkes av amorittene, i hvis land I bor. Men I hørte ikke på min røst.
11 Og Herrens engel kom og satte sig under den ek som står i Ofra, der hvor Joas av Abiesers ætt rådet. Gideon, hans sønn, stod da og tresket hvete i vinpersen for å berge den for midianittene.
12 Og Herrens engel åpenbarte sig for ham og sa til ham: Herren er med dig, du djerve kjempe!
13 Men Gideon sa til ham: Hør på mig, Herre! Er Herren med oss, hvorfor har da alt dette rammet oss, og hvor er alle hans undergjerninger som våre fedre har fortalt oss om, idet de sa: Førte ikke Herren oss op av Egypten? Men nu har Herren forlatt oss og gitt oss i midianittenes hånd.
14 Da vendte Herren sig til ham og sa: Gå avsted, så sterk som du er, så skal du frelse Israel av midianittenes hånd; har jeg ikke sendt dig?
15 Men han sa til ham: Hør på mig, Herre! Hvorledes skal jeg frelse Israel? Min ætt er jo den ringeste i Manasse, og jeg er den yngste i min fars hus.
16 Da sa Herren til ham: Jeg vil være med dig, og du skal slå midianittene ned som én mann.
17 Da sa Gideon til ham: Dersom jeg har funnet nåde for dine øine, da gi mig et tegn på at det er du som taler med mig!
18 Gå ikke herfra før jeg kommer ut til dig med min gave og legger den frem for ditt åsyn! Og han sa: Jeg skal bli her til du kommer tilbake.
19 Så gikk Gideon inn og laget til et kje og en efa mel til usyrede kaker; kjøttet la han i en kurv, og suppen hadde han i en krukke og bar det ut til ham under eken og satte det frem.
20 Da sa Guds engel til ham: Ta kjøttet og de usyrede kaker og legg det på stenen der, og hell suppen over! Og han gjorde så.
21 Og Herrens engel rakte ut staven han hadde i hånden, og rørte med enden av den ved kjøttet og de usyrede kaker; da steg det ild op fra stenen og fortærte kjøttet og de usyrede kaker, mens Herrens engel fór bort for hans øine.
22 Da så Gideon at det var Herrens engel, og han sa: Ve mig, Herre, Herre, jeg som har sett Herrens engel åsyn til åsyn!
23 Men Herren sa til ham: Fred være med dig! Frykt ikke! Du skal ikke dø.
24 Da bygget Gideon der et alter for Herren og kalte det: Herren er fred. Det står ennu den dag idag i Abieser-ættens Ofra.
25 Samme natt sa Herren til ham: Ta din fars okse, den andre syvårsgamle okse, og du skal rive ned det Ba'als-alter som din far har, og hugge ned det Astarte-billede som står ved siden av det,
26 og du skal bygge et alter for Herren din Gud øverst på denne faste plass og legge alt til rette; så skal du ta den andre okse og ofre den som brennoffer med veden av Astarte-billedet som du skal hugge ned.
27 Da tok Gideon ti av sine tjenere med sig og gjorde som Herren hadde sagt til ham; og da han av frykt for sin slekt og for mennene i byen ikke torde gjøre det om dagen, gjorde han det om natten.
28 Da mennene i byen stod op tidlig om morgenen, fikk de se at Ba'als alter var nedrevet, og at Astarte-billedet som stod ved siden av, var hugget ned, og at den andre okse var ofret på det alter som var bygget.
29 Da sa de sig imellem: Hvem har gjort dette? Og de spurte og ransaket, og de sa: Gideon, Joas' sønn, har gjort det.
30 Da sa mennene i byen til Joas: Før din sønn ut, han skal dø! Han har revet ned Ba'als alter, og han har omhugget Astarte-billedet som stod ved siden av.
31 Men Joas sa til alle dem som stod omkring ham: Vil I stride for Ba'al, vil I hjelpe ham? Den som strider for ham, skal miste livet innen imorgen. Er han Gud, da la ham stride for sig selv, siden de har revet ned hans alter.
32 Den dag fikk Gideon navnet Jerubba'al*, fordi de sa: La Ba'al stride mot ham, fordi han har revet ned hans alter. / {* d.e. Ba'al stride!.}
33 Og alle midianittene og amalekittene og Østens barn slo sig sammen og drog over Jordan, og de leiret sig i Jisre'el-dalen.
34 Men Herrens Ånd kom over Gideon; han støtte i basunen, og Abieser-ætten samlet sig og fulgte ham.
35 Og han sendte bud omkring i hele Manasse, og de samlet sig også og fulgte ham; og han sendte bud til Aser og til Sebulon og til Naftali, og de drog dem i møte.
36 Da sa Gideon til Gud: Dersom du vil frelse Israel ved min hånd, som du har sagt,
37 så legger jeg nu denne avklippede ull på treskeplassen; dersom det da kommer dugg på ullen alene, og hele marken er tørr, da vet jeg at du vil frelse Israel ved min hånd, som du har sagt.
38 Og således blev det; da han den næste morgen stod tidlig op og krystet ullen, krystet han ut dugg av den, en skål full av vann.
39 Og Gideon sa til Gud: La ikke din vrede optendes mot mig, om jeg taler ennu en gang! Jeg vilde bare få gjøre én prøve til med ullen! La ullen alene være tørr, og la det være dugg over hele marken!
40 Og natten efter gjorde Gud således; ullen alene var tørr, men over hele marken var det dugg.