1 以色列人在米斯巴曾经起誓说： "我们中间不可有人把自己的女儿嫁给便雅悯人作妻子。"

2 众人来到伯特利， 在那里坐在 神面前直到晚上， 放声大哭，

3 说： "耶和华以色列的 神啊， 今日以色列中缺少了一个支派， 为什么在以色列中发生这事呢？"

4 次日， 众人清早起来， 在那里筑了一座祭坛， 献上燔祭和平安祭。

5 以色列人彼此说： "以色列各支派中， 谁没有与会众上到耶和华面前来呢？"因为他们曾经起过很严厉的誓， 说： "不上米斯巴到耶和华面前的， 必把他处死。"

6 以色列人为他们的兄弟便雅悯难过， 说： "今天以色列中有一个支派被剪除了。

7 我们曾经指着耶和华起过誓， 必不把我们的女儿给便雅悯人作妻子， 那么现在我们当怎样办理， 使他们剩下的人有妻子呢？"

8 他们又彼此问： "以色列各支派中， 有谁没有上米斯巴到耶和华面前来的呢？"他们就发现基列．雅比中没有一人去到营中会众那里。

9 众人被数点的时候， 就发现基列．雅比的居民中没有一人在那里。

10 因此会众从勇士中差派一万二千人到那里去， 吩咐他们说： "你们去用刀击杀基列．雅比的居民， 连妇女与孩子都要杀。

11 你们要这样行， 你们要把所有的男子， 和所有与男子同过房的女子， 完全毁灭。"

12 他们在基列．雅比的居民中， 找到了四百个未曾与人同房， 也未曾与男子同寝的年轻少女， 就把她们带到迦南地的示罗营那里。

13 全体会众又派人到临门的磐石那里， 对便雅悯人说话， 向他们宣告和平。

14 那时便雅悯人回来了， 以色列人就把他们保留的基列．雅比的女子给他们作妻子， 但还是不够。

15 众人为便雅悯人难过， 因为耶和华使以色列众支派中有了缺口。

16 会众中的长老说： "便雅悯的女子既然都被除灭了， 我们应怎样行， 使那些余下的人有妻子呢？"

17 又说： "便雅悯逃脱的人应有地业， 免得有个支派从以色列中被消灭。

18 但是我们不能把我们自己的女儿给他们作妻子。"因为以色列人曾经起誓说： "把女儿给便雅悯人作妻子的， 是可咒诅的。"

19 他们又说： "看哪， 每年在示罗都举行耶和华的节期； 示罗就是在伯特利的北面， 从伯特利上示剑的大路的东面， 在利波拿的南面。"

20 于是他们吩咐便雅悯人说： "你们去在葡萄园中设下埋伏；

21 在那里观看， 示罗的女子出来跳舞的时候， 你们就从葡萄园出来， 从示罗的女子中， 各抢一个作妻子， 然后回便雅悯地去。

22 如果她们的父亲或是兄弟来与我们争论， 我们就对他们说： ‘求你们恩待他们吧， 因为我们在战场上没有给他们留下女子作妻子， 而且这次又不是你们把女儿给他们； 若是你们给的， 你们就有罪了。’"

23 于是便雅悯人照样行了： 按着他们的数目， 从跳舞的女子中强抢她们作妻子， 然后离开那里， 回到自己的地业去， 重建城市， 住在其中。

24 那时， 以色列人离开那里， 各人回到自己的支派和自己的家族去； 他们离开那里， 各人回到自己的地业去。

25 在那些日子， 以色列中没有王， 各人都行自己看为对的事。

1 I Mispa hadde Israels menn svoret: Ingen av oss skal gi nogen i Benjamin sin datter til hustru.

2 Men da folket kom til Betel, satt de der for Guds åsyn til om aftenen, og de gråt høit og lenge

3 og sa: Herre, Israels Gud, hvorfor har dette hendt i Israel at det i dag fattes en hel stamme av Israel?

4 Den følgende dag stod folket tidlig op og bygget et alter der og ofret brennoffer og takkoffer.

5 Og Israels barn sa: Hvem var det blandt alle Israels stammer som ikke kom op til Herren med menigheten? For de hadde svoret en dyr ed at den som ikke kom op til Herren i Mispa, han skulde late livet.

6 Det gjorde Israels barn ondt for Benjamin, deres bror, og de sa: Idag er det hugget bort en stamme av Israel.

7 Hvad skal vi gjøre for dem som er tilbake, så de kan få sig hustruer, siden vi har svoret ved Herren at vi ikke vil gi dem nogen av våre døtre til ekte?

8 Så sa de: Var det nogen blandt Israels ætter som ikke kom op til Herren i Mispa? Da fikk de vite at fra Jabes i Gilead var ingen kommet til leiren, til møtet.

9 For da folket blev mønstret, viste det sig at ingen av innbyggerne i Jabes i Gilead var der.

10 Da sendte menigheten tolv tusen mann av krigsfolket dit og bød dem: Dra avsted og slå innbyggerne i Jabes i Gilead med sverdets egg, også kvinner og barn!

11 Således skal I gjøre: Alt mannkjønn og hver kvinne som har hatt samleie med nogen mann, skal I slå med bann.

12 Da fant de blandt innbyggerne i Jabes i Gilead fire hundre jomfruer som ikke hadde vært nær nogen mann og hatt samleie med ham; dem tok de med sig til leiren i Silo i Kana'ans land.

13 Og hele menigheten sendte bud til Benjamins barn, som var på Rimmons klippe, og lovte dem fred.

14 Da vendte Benjamin med én gang tilbake, og de gav dem de kvinner som de hadde latt bli i live blandt kvinnene i Jabes i Gilead; men det blev ikke nok for dem.

15 Og det gjorde folket ondt for Benjamin; for Herren hadde gjort et skår i Israels stammer.

16 Og menighetens eldste sa: Hvad skal vi gjøre for dem som ennu er tilbake, så de kan få sig hustruer, siden alle kvinner i Benjamin er utryddet?

17 Og de sa: Benjamins arvedel skal høre de undkomne til, så ikke en hel stamme i Israel skal utslettes.

18 Men vi kan ikke gi dem nogen av våre døtre til ekte. For Israels barn har svoret: Forbannet være den som gir nogen av Benjamin sin datter til hustru!

19 Så sa de: År for år holdes det jo en høitid for Herren i Silo, som ligger nordenfor Betel, østenfor alfarveien som fører fra Betel op til Sikem, og sønnenfor Lebona.

20 Og de sa til Benjamins barn: Gå og legg eder på lur i vingårdene

21 og pass på, og når I ser Silos døtre gå ut til dans, da skal I springe frem fra vingårdene og røve eder hver sin hustru blandt Silos døtre og så dra hjem til Benjamins land.

22 Og når deres fedre eller brødre kommer og vil gå i rette med oss, da skal vi si til dem: Unn oss dem! For vi har ikke alle fått oss hustruer i krigen*, og I har jo ikke selv gitt dem pikene; da vilde I nu være skyldige**. / {* nemlig mot Jabes (v. 10-14); de eldste taler disse første ord i benjaminittenes navn.} / {** DMR 21, 1. 7.}

23 Og Benjamins barn gjorde således og tok sig hver sin hustru, så mange som de var, blandt de dansende kvinner som de røvet; og de drog avsted og vendte tilbake til sin arvedel og bygget op igjen byene og blev boende der.

24 På samme tid reiste Israels barn også derfra, hver til sin stamme og sin ætt; de drog bort derfra, hver til sin arvedel.

25 I de dager var det ingen konge i Israel; hver mann gjorde hvad rett var i hans øine.