1 大利乌按自己的心意， 立了一百二十个总督， 治理全国； （本节在《马索拉抄本》为6:2）

2 他又在这些总督之上， 设立三位监察司（但以理是其中之一）， 监管总督的工作， 免得王受亏损。

3 因为但以理里面有美好的灵性， 所以各方面都比其他的监察司和总督优胜； 王有意立他治理全国。

4 于是这些监察司和总督在但以理治国的事上， 寻找把柄控告他， 只是不能找到任何的把柄和过失， 因为他忠心可靠， 他们找不到他的任何错误和过失。

5 那些人就说： "如果我们要控告这但以理， 就只有在他 神的律法中去找把柄。"

6 这些监察司和总督就相约前来见王， 对他说： "愿大利乌王万岁！

7 国中所有的监察司、总监、总督、谋臣和省长， 一同商议， 请王立一条法例， 实施一道禁令： 无论何人， 在三十天内， 王啊！ 除了向你以外， 若向任何神或任何人求什么， 就必扔在狮子坑中。

8 王啊！ 现在求你立这禁令， 签署这份文告， 使禁令不能更改。按照玛代和波斯的律法， 这样的禁令是不能废除的。"

9 于是大利乌王签署了这禁令文告。

10 但以理知道这文告签署了以后， 就上到自己家里楼顶上的房间， 这房间的窗户朝向耶路撒冷开着； 他一日三次双膝跪下， 在他的 神面前祷告称谢， 像往日一样。

11 那些人相约前来， 看见但以理在他的 神面前祈祷恳求。

12 他们就来到王面前， 提起王的禁令， 说： "你岂不是签署了禁令， 无论何人， 在三十天内， 王啊！ 除了向你以外， 若向任何神或任何人求什么， 就必扔在狮子坑中？"王回答说： "确有此事。按照玛代和波斯的律法， 这样的禁令是不能废除的。"

13 于是他们对王说： "王啊， 在被掳的犹大人中的但以理不理会你的命令， 也不理会你签署的禁令， 竟仍一日三次向他的 神祈求。"

14 王听见了这话， 就非常愁烦； 他定意要搭救但以理， 直到日落的时候， 他还在设法营救但以理。

15 那些人就相约前来见王， 对他说： "王啊， 你该知道， 根据玛代和波斯的律法， 王所立的禁令和法例， 都是不能更改的。"

16 于是王下令， 人就把但以理带来， 扔在狮子坑中。王对但以理说： "你常常事奉的 神， 他必搭救你！ "

17 有人搬了一块石头， 放在坑口， 王又盖上自己的印鉴和众大臣的印鉴， 使惩办但以理的事不得更改。

18 王回到宫里， 整夜没有吃东西， 也不要任何娱乐解闷， 并且睡不着觉。

19 次日黎明， 天一亮， 王就起来， 急忙到狮子坑那里去。

20 他走近坑边的时候， 就用哀痛的声音呼叫但以理， 对但以理说： "永活 神的仆人但以理啊！ 你常常事奉的 神能搭救你脱离狮子吗？"

21 但以理对王说： "愿王万岁！

22 我的 神差遣了他的使者， 封住狮子的口， 使它们没有伤害我， 因为我在 神面前是清白的； 王啊！ 在你面前我也没有作过任何错事。"

23 王就非常高兴， 吩咐人把但以理从坑里拉上来。于是但以理从坑里被拉上来， 他身上一点损伤也没有， 因为他信靠他的 神。

24 王下令， 人就把那些诬蔑控告但以理的人， 连同他们的妻子和儿女都一起带来， 扔在狮子坑中； 他们还没有下到坑底， 狮子就抓住他们， 把他们所有的骨头都咬碎了。

25 后来大利乌王写信给住在全地的各国、各族和说各种语言的人， 说： "愿你们大享平安！

26 现在我下令， 我所统治的全国人民都要在但以理的 神面前战兢恐惧。"他是永活的 神， 他永远长存； 他的国度永不灭亡， 他的统治直到永远。

27 他搭救人， 拯救人； 他在天上地下施行神迹奇事； 他搭救了但以理脱离狮子的爪。"

28 于是这但以理在大利乌作王的时候， 和在波斯人古列作王的时候（本句或译： "于是这但以理在大利乌﹝即波斯人古列﹞作王的时候"）， 事事亨通。

1 Og mederen Darius mottok riket; han var da to og seksti år gammel.

2 Darius fant for godt å sette hundre og tyve satraper over riket; de skulde bo rundt omkring i hele riket.

3 Og over dem satte han tre riksråder, og av dem var Daniel den ene; for dem skulde satrapene avlegge regnskap, så kongen ikke skulde lide noget tap.

4 Men Daniel utmerket sig fremfor riksrådene og satrapene, fordi det var en høi ånd i ham, og kongen tenkte på å sette ham over hele riket.

5 Da søkte riksrådene og satrapene å finne skyld hos Daniel vedkommende rikets styrelse, men de kunde ikke finne nogen skyld eller nogen urett, eftersom han var tro, og det ikke fantes nogen forseelse eller nogen urett hos ham.

6 Så sa disse menn: Vi finner ingen skyld hos denne Daniel, det skulde da være at vi kunde finne noget å anklage ham for i hans gudsdyrkelse.

7 Da stormet disse riksråder og satraper inn til kongen og sa til ham: Kong Darius leve evindelig!

8 Alle riksrådene, stattholderne og satrapene, rådsherrene og landshøvdingene har rådslått om at det burde utstedes en kongelig forordning og gis et strengt forbud, at hver den som i løpet av tretti dager beder til nogen gud eller noget menneske uten til dig, konge, skal kastes i løvehulen.

9 Så utsted nu, konge, et sådant forbud, og la det sette op skriftlig, så det efter medernes og persernes uforanderlige lov ikke kan tilbakekalles.

10 I overensstemmelse hermed lot kong Darius sette op en skrivelse med et sådant forbud.

11 Men så snart Daniel fikk vite at skrivelsen var satt op, gikk han inn i sitt hus; der hadde han i sin sal åpne vinduer som vendte mot Jerusalem, og tre ganger om dagen bøide han sine knær med bønn og lovprisning for sin Guds åsyn, aldeles som han hadde gjort før.

12 Da stormet disse menn inn og fant Daniel bedende og bønnfallende for sin Gud.

13 Så gikk de frem for kongen og spurte med tanke på det kongelige forbud: Har du ikke latt sette op et forbud, at hvert menneske som i løpet av tretti dager beder til nogen gud eller noget menneske uten til dig, konge, skal kastes i løvehulen? Kongen svarte: Det ord står fast efter medernes og persernes uforanderlige lov.

14 Da tok de til orde og sa der de stod foran kongen: Daniel, som er en av de bortførte fra Juda, har ikke aktet på dig, konge, eller på det forbud du har latt sette op; tre ganger om dagen holder han bønn.

15 Da kongen hørte dette, blev han meget bedrøvet og tenkte på hvorledes han skulde kunne frelse Daniel, og helt til solen gikk ned, gjorde han sig umak for å utfri ham.

16 Da stormet disse menn inn på kongen og sa til ham: Vit, konge, at det gjelder den lov hos mederne og perserne at intet forbud og ingen forordning som kongen utsteder, kan forandres.

17 Så bød kongen at Daniel skulde hentes og kastes i løvehulen. Og kongen tok til orde og sa til Daniel: Din Gud, som du stadig dyrker, han frelse dig!

18 Så blev en sten ført frem og lagt over hulens åpning, og kongen forseglet den med sitt eget og sine stormenns segl, så det ikke skulde kunne skje nogen forandring i det som var gjort med Daniel.

19 Derefter gikk kongen hjem til sitt palass og fastet hele natten, og han lot ikke nogen av sine medhustruer komme inn til sig, og søvnen flydde fra ham.

20 Tidlig om morgenen, så snart det lysnet, stod kongen op og skyndte sig til løvehulen.

21 Og da han kom nær til hulen, ropte han med sorgfull røst på Daniel. Han tok til orde og sa til Daniel: Daniel, du den levende Guds tjener! Har din Gud, som du stadig har dyrket, maktet å frelse dig fra løvene?

22 Da svarte Daniel kongen: Kongen leve evindelig!

23 Min Gud sendte sin engel og lukket løvenes gap, så de ikke har gjort mig nogen skade, fordi jeg er funnet uskyldig for ham, og heller ikke mot dig, konge, har jeg gjort noget galt.

24 Da blev kongen meget glad og bød at Daniel skulde dras op av hulen; og da Daniel var dradd op av hulen, fantes det ingen skade på ham, fordi han hadde trodd på sin Gud.

25 Og kongen bød at de menn som hadde klaget på Daniel, skulde hentes, og de blev med sine barn og hustruer kastet i løvehulen; og før de nådde bunnen i hulen, falt løvene over dem og knuste alle deres ben.

26 Derefter skrev kong Darius til alle folk, ætter og tungemål som fantes på den hele jord: Alt godt bli eder i rikt mål til del!

27 Jeg gir hermed det bud at alle folk i hele mitt kongerikes område skal skjelve og frykte for Daniels Gud; for han er den levende Gud og blir i evighet, og hans rike ødelegges ikke, og hans herredømme varer inntil enden.

28 Han frelser og utfrir og gjør tegn og under i himmelen og på jorden - han som frelste Daniel av løvenes vold.

29 Og Daniel levde æret og lykkelig både under Darius' og perseren Kyros' regjering.