1 "玛代人大利乌王第一年， 我曾经起来帮助米迦勒， 使他坚强。

2 现在我要把真理告诉你。看哪！ 在波斯还有三个王要兴起； 第四个王必非常富有， 远超过所有的王； 他因富足成为强盛以后， 就必煽动众民攻击希腊国。

3 后来必有一个英勇的王兴起， 他必执掌大权， 任意而行。

4 他兴起的时候， 他的国就破裂， 向天的四方（"四方"原文作"四风"）分开， 却不归给他的后代， 国势也不及他掌权的时候； 因为他的国必被拔出， 归给他后代以外的人。

5 "南方的王必强盛， 他的将领中必有一个比他更强盛的， 这人必掌权， 他的权势很大。

6 过了多年， 南方王的女儿必到北方王那里去修好， 他们必互相结盟。但这女子的势力必存留不住； 王和他的势力也站立不住； 她连同那些带她来的、那生她的， 和那帮助她的， 都被交出处死。

7 但这女子的本家（"本家"原文作"根"）必另有一个儿子（"儿子"原文作"枝子"）兴起， 继承父位； 他必来攻击北方王的军队， 进入北方王的堡垒， 攻打他们， 而且得胜。

8 他又把他们的神像、铸成的偶像， 连同金银的宝器， 都一起掳掠到了埃及去。此后数年之久， 他不再去攻击北方王。

9 后来北方王必侵入南方王的国土， 然后撤退归回本国。

10 "北方王的众子必备战， 招集大军； 这大军前进， 如洪水泛滥， 横扫南方王的国土； 之后他又再去争战， 直到南方王的堡垒。

11 南方王必发大怒， 出来和北方王交战； 北方王必摆列大军， 但这大军必交在南方王的手里。

12 这大军被扫除以后， 南方王就心高气傲； 他虽然使千万人倒毙， 他的胜利却不能持久。

13 北方王必再招聚大军， 比先前的更多； 时机成熟的时候， 他就率领装备好了的大军而来。

14 "那时， 必有许多人起来攻击南方王， 并且你同胞中的强暴人必挺身而起， 要使那异象应验， 但他们必失败。

15 北方王必来， 堆土筑垒攻取坚固城。南方的军力必抵挡不住， 甚至精锐的部队也无力抵抗。

16 那来攻击南方王的， 必任意而行； 没有人能在他面前站立得住； 他必站在那荣美之地， 手握毁坏之权。

17 他决意倾全国的力量而来， 但他先和南方王修好， 把自己的女儿给南方王为妻， 好毁灭南国； 可是他的计划没有成功， 他自己也得不到什么好处。

18 后来他必转向沿海的岛屿， 夺取了许多海岛。但有一个将领要制止他的骄横， 并且使他的骄横归回他身上。

19 于是他转向自己国中的堡垒， 终于绊跌仆倒， 不再存在了。

20 "那时， 必有一个人兴起来代替他； 这人要派一个横征暴敛的人， 为了王国的荣华， 走遍全地； 可是不多几日， 这人就必被毁灭， 不是因为忿怒， 也不是因为战争。

21 必另有一个卑鄙的人兴起来代替他； 虽然人未曾把王国的尊荣给这人， 这人却乘人不备的时候来到， 用奉承的话夺得了王国。

22 必有无数的军兵在他面前像洪水冲没， 并且溃败； 立约的君也必这样。

23 他结盟以后， 就必行诡诈； 他虽然只有少数的国民， 却渐渐强盛起来。

24 他必乘人不备的时候， 侵入省内最富庶的地区， 行他列祖和他列祖的祖先所未曾行过的； 他把掳掠之物和财物分给自己的部属； 又必设下计谋攻打堡垒， 只是这都是暂时的。

25 他必竭尽己力， 鼓起勇气， 率领大军攻击南方王； 南方王也必带领极强大的军队奋起还击， 却抵挡不住， 因为有人设下计谋陷害南方王。

26 那些吃王膳的必毁灭他； 他的军队必被冲没， 受重伤而倒毙的很多。

27 至于那两个王， 他们都存心不良； 他们同桌吃饭， 也彼此说谎； 他们的阴谋却不成功， 因为要到了指定的时候， 结局才会来到。

28 "北方王必带着大批财物返回自己的国土去； 他的心既然反对圣约， 必任意而行， 然后返回自己的国土去。

29 "到了指定的时候， 他必回来， 再侵入南方的王国， 不过这次的情况却不像前一次。

30 因为基提的战船必来攻击他， 他就丧胆而回； 他又恼恨圣约， 任意而行； 他必回来， 听取那些背弃圣约的人的建议。

31 他的军队必起来， 亵渎圣殿， 就是那堡垒， 废除常献祭， 又在殿里设立了那使地荒凉的可憎的像。

32 那些作恶违背圣约的人， 他必用奉承的话败坏他们； 但认识 神的人民， 必刚强行事。

33 民中的智慧人必使许多人明白是非； 但他们必有很多日子倒在刀剑之下， 或被火烧， 或被掳去， 或被抢掠。

34 他们仆倒的时候， 必得到一些援助， 必有许多人用奉承的话要和他们联盟。

35 智慧人中有些仆倒的， 为要锻炼他们， 洁净他们， 使他们成为雪白， 直到末了， 因为要到了指定的时候， 结局才会来到。

36 "那王必任意而行， 自高自大， 超过所有的神， 又说一些怪诞的话攻击万神之 神。他必行事顺利， 直到 神的忿怒完毕； 因为所定的事必会实现。

37 他必不尊重他列祖所拜的神， 也不尊重妇女所爱慕的神， 无论什么神他都不尊重， 因为他必自大， 高过一切。

38 他倒要敬拜堡垒的神， 用金银宝石和各样珍宝去敬拜他列祖所不认识的神。

39 他必得着外族神的帮助， 攻破坚固的堡垒； 凡承认他的， 他必使他们大得尊荣， 又使他们管辖许多人， 并且把土地分给他们作赏赐。

40 "到了末期， 南方王要和他交战； 北方王必带着战车、骑兵和大批战船， 像暴风一般来到他那里； 他必侵入列国， 如洪水泛滥， 横扫而过。

41 他也必侵入那荣美之地； 必有许多国倾覆； 但那些以东人、摩押人和亚扪人的首领， 必被拯救脱离他的手。

42 他必伸手攻击列国， 埃及地也不能逃脱。

43 他必掌管埃及的金银宝藏和一切珍宝； 吕彼亚人和古实人都必追随他。

44 但从东方和北方必有消息传来， 使他惊惶， 他就在烈怒之下出兵， 要把许多人杀尽灭绝。

45 他必在海和荣美的圣山之间支搭如宫殿一般的帐幕； 然而他们的结局来到， 必没有人能帮助他。"

1 jeg stod også ved hans side som hjelper og som vern i mederen Darius' første år. / [DNL 11, 1 er i trykte bøker plassert på slutten av kapittel 10.]

2 Og nu vil jeg kunngjøre dig hvad som visst og sant vil hende: Ennu skal det opstå tre konger* i Persia, og den fjerde** skal samle større rikdom enn alle de andre, og når han har vunnet stor makt ved sin rikdom, skal han opbyde alt mot Grekenlands rike. / {* Kambyses, Smerdes og Darius Hystaspis.} / {** Xerxes.}

3 Så skal det opstå en veldig konge*, og han skal herske med stor makt og gjøre som han vil. / {* Aleksander den store.}

4 Men aldri så snart er han stått frem, så skal hans rike brytes i stykker og deles efter de fire verdenshjørner; det skal ikke tilfalle hans efterkommere og ikke være så mektig som da han rådet; for hans rike skal omstyrtes og tilfalle andre enn dem.

5 Og Sydens konge* skal bli mektig, og en av hans fyrster** skal bli mektigere enn han og råde over et eget rike; hans rike skal være et stort rike. / {* Egyptens konge, Ptolemeus Lagi.} / {** Syrias konge, Seleukus Nikator.}

6 Og mange år efter skal de inngå forbund med hverandre; en datter av Sydens konge skal komme til Nordens konge* for å skape vennskap mellem dem; men hun skal ikke lenge formå å utrette noget, og hverken han** eller datteren som skulde hjelpe ham, skal holde stand, men hun og de som førte henne dit, og hennes far og han som tok imot henne***, skal miste livet på den for hver av dem bestemte tid. / {* den egyptiske konge Ptolemeus Filadelfus gav den syriske konge Antiokus Teos sin datter Berenike til ekte.} / {** Ptolemeus.} / {*** Antiokus, Berenike og hennes venner blev drept.}

7 Men et av skuddene fra hennes røtter* skal trede op på hans plass; og han skal dra mot fiendens hær og trenge inn i Nordens konges** festninger og gjøre med dem som han vil, og ha overmakt. / {* Ptolemeus Euergetes, en bror av Berenike.} / {** Nordens konge er den syriske konge Seleukus Kallinikus.}

8 Endog deres guder med deres støpte billeder, med deres kostbare kar av sølv og gull, skal han føre bort til Egypten; siden skal han i nogen år la Nordens konge få være i fred.

9 Så skal Nordens konge dra mot Sydens konges rike, men måtte vende tilbake til sitt land igjen*. / {* Kallinikus' tog mot Egypten mislyktes aldeles.}

10 Og hans sønner* skal ruste sig til strid og samle en veldig krigshær, og den skal dra inn i landet og oversvømme og overskylle det; så skal den komme igjen, og krigen skal føres helt frem til hans festning**. / {* Kallinikus' sønner, Seleukus Keraunus og Antiokus den store.} / {** den egyptiske konge Ptolemeus Filopators festning Rafia.}

11 Da skal Sydens konge* bli harm og dra ut og stride mot Nordens konge, og han skal stille op en stor hær, men den skal gis i hans* hånd. / {* Ptolemeus Filopator.}

12 Når denne hær er sprengt, skal han bli overmodig; han skal felle titusener, men allikevel ikke få overmakten.

13 Og Nordens konge* skal komme igjen og stille op en hær som er ennu større enn den første; og når nogen år er gått til ende, skal han komme med en stor hær og store forråd. / {* Antiokus den store. DNL 11, 10.}

14 Og i de tider skal mange reise sig mot Sydens konge*, og voldsmenn** av ditt eget folk skal også reise sig, så synet blir stadfestet; men de skal falle. / {* Egyptens konge Ptolemeus Epifanes.} / {** ugudelige jøder som falt fra Egypten og holdt sig til Antiokus.}

15 Og Nordens konge skal komme og opkaste en voll og innta en sterk festning*, og Sydens makt skal ikke kunne holde stand, og enn ikke hans** utvalgte mannskap har kraft til å holde stand. / {* Sidon.} / {** Egyptens konges.}

16 Og den som rykker mot ham, skal gjøre som han vil, og ingen skal kunne stå sig mot ham; han skal feste fot i det fagre land* og føre ødeleggelse med sig. / {* DNL 8, 9.}

17 Og han* skal ta sig fore å komme med hele sitt rikes makt**, men er villig til å inngå forlik, og det skal han også få i stand; og en kvinne, sin egen datter***, skal han gi ham, forat hun skal volde ødeleggelse; men det skal ikke komme i stand og ikke lykkes for ham. / {* Antiokus den store.} / {** imot Egyptens konge.} / {*** Kleopatra, datter av Antiokus.}

18 Så skal han vende sig mot øene og innta mange, men en hærfører* skal gjøre ende på hans hån og endog la hans hån falle tilbake på ham selv. / {* Lucius Scipio.}

19 Da skal han vende sig mot festningene i sitt eget land, men han snubler og faller og er ikke mere til.

20 Og på hans plass skal det opstå en* som skal la en skattekrever** dra gjennem rikets pryd***; og nogen dager efter skal han omkomme, men ikke ved vrede, heller ikke i krig****. / {* Seleukus Filopator, konge i Syria.} / {** Heliodorus.} / {*** Judea.} / {**** Seleukus blev drept med gift av Heliodorus.}

21 Og på hans plass skal det opstå et foraktelig menneske*, som de ikke har overgitt kongedømmets herlighet; men han kommer uventende og tilegner sig kongedømmet ved list og svik. / {* Antiokus Epifanes, som hadde vært gissel hos romerne.}

22 Og de oversvømmende hærer* skal oversvømmes av ham og tilintetgjøres, og likeså forbundsfyrsten**; / {* d.e. den egyptiske hær.} / {** den egyptiske konge Ptolemeus Filometor.}

23 for efterat han har inngått forbund med ham, skal han fare frem med svik; han skal dra ut og få overmakten med få folk.

24 Uventende skal han falle inn i landets fruktbareste bygder og gjøre ting som hans fedre og hans fedres fedre ikke har gjort; hærfang og rov og gods skal han strø ut til sine folk, og mot faste byer skal han legge op onde råd, og det vil vare en tid.

25 Han skal opbyde sin makt og sitt mot mot Sydens konge og komme med en stor hær; men Sydens konge skal også ruste sig til krig med en overmåte stor og sterk hær; men han skal ikke kunne holde stand; for det blir lagt op onde råd mot ham.

26 De som eter ved hans bord, skal felle ham; hans hær skal strømme frem, og det skal bli et stort mannefall.

27 Begge konger* har ondt i sinne, og mens de sitter ved samme bord, skal de tale løgn; men det skal ikke lykkes, for ennu dryger det med enden, til den fastsatte tid kommer. / {* Ptolemeus Filometor og Antiokus.}

28 Han* skal vende tilbake til sitt land med meget gods, og han skal legge op råd mot den hellige pakt, og efterat han har utført dem, skal han vende tilbake til sitt land. / {* Antiokus.}

29 Til fastsatt tid skal han atter dra mot Syden; men den siste gang skal det ikke gå som første gang;

30 for skib fra Kittim* skal komme imot ham, og han skal bli motfallen og vende om og la sin vrede gå ut over den hellige pakt; så skal han vende om og legge merke til dem som forlater den hellige pakt. / {* d.e. romerske. DNL 11, 28.}

31 Og hærer som han sender ut, skal komme og vanhellige helligdommen, den faste borg*, og avskaffe det stadige offer og stille op den ødeleggende vederstyggelighet. / {* d.e. templet.}

32 Og dem som synder mot pakten, skal han gjøre til hedninger ved glatte ord; men de av folket som kjenner sin Gud, skal stå fast og holde ut.

33 Og de forstandige blandt folket skal lære mengden, og de skal falle ved sverd og bål og ved fangenskap og plyndring en tid lang.

34 Men mens de holder på å ligge under, skal de få en liten hjelp, og mange skal slå sig i lag med dem på skrømt.

35 Og nogen av de forstandige skal falle, sa de kan bli prøvd og renset og tvettet til endens tid; for ennu dryger det med enden, til den fastsatte tid kommer.

36 Og kongen skal gjøre som han vil, og ophøie sig og heve sig over enhver gud, og mot gudenes Gud skal han tale forferdelige ord, og han skal ha fremgang, inntil vreden er til ende; for det som er fast besluttet, vil bli fullbyrdet.

37 På sine fedres guder skal han ikke akte, heller ikke på kvinnenes lyst* eller på nogen annen gud skal han akte; for han skal ophøie sig over alle. / {* en især av kvinner dyrket avgud.}

38 Men festningenes gud skal han ære i stedet; en gud som hans fedre ikke har kjent, skal han ære med gull og sølv og dyre stener og andre kostelige ting;

39 og således skal han gjøre med de sterke festninger og med den fremmede gud: Dem som vedkjenner sig denne gud, skal han vise stor ære, og han skal sette dem til å råde over mange, og han skal dele ut jord til dem som lønn.

40 Men i endens tid skal Sydens konge føre krig med ham, og Nordens konge skal storme frem mot ham med vogner og hestfolk og mange skib og falle inn i landene og oversvømme og overskylle dem.

41 Han skal også falle inn i det fagre land, og store skarer skal falle; men disse skal slippe unda hans makt: Edom og Moab og de ypperste av Ammons barn.

42 Og han skal utstrekke sin hånd mot andre land, og Egyptens land skal ikke slippe unda.

43 Han skal tilegne sig skattene av gull og av sølv og alle Egyptens kostelige ting, og libyere og etiopere skal være i hans følge.

44 Men tidender fra Østen og fra Norden skal forferde ham, og han skal dra ut i stor harme for å ødelegge og tilintetgjøre mange.

45 Og han skal slå op sine palasstelt mellem havet og helligdommens fagre berg; men så bærer det til enden med ham, og det er ingen som hjelper ham.