1 在约旦河西， 亚摩利人的众王和靠近海边迦南人的众王， 听见耶和华怎样使约旦河的水在以色列人面前干了， 直到他们都过河去， 他们都心里惊怕， 因以色列人的缘故， 勇气全失。

2 那时， 耶和华对约书亚说： "你要制造火石刀， 第二次给以色列人行割礼。"

3 约书亚就制造了火石刀， 在包皮山那里给以色列人行了割礼。

4 约书亚给以色列人行割礼的原因是这样： 所有从埃及出来的人民， 就是所有能作战的男丁， 出埃及以后， 都死在旷野的路上。

5 因为所有从埃及出来的人民都受过割礼； 唯有从埃及出来以后， 所有在旷野的路上出生的人民， 都没有受过割礼。

6 以色列人在旷野走了四十年， 直到全国的人， 就是从埃及出来能作战的男丁， 都灭尽了， 因为他们不听耶和华的话； 耶和华曾经向他们起誓， 必不容许他们看见耶和华向他们列祖起誓要赐给我们的地， 就是流奶与蜜的地。

7 他们的子孙， 就是耶和华兴起来代替他们的， 约书亚给他们行了割礼； 这些人是未受割礼的人， 因为他们在路上没有受过割礼。

8 全国的人受了割礼之后， 都住在营中自己的地方， 直到痊愈。

9 耶和华对约书亚说： "我今日把埃及的耻辱从你们身上辊去了。"因此， 那地方名叫吉甲（"吉甲"意即"辊"）， 直到今日。

10 以色列人在吉甲安营； 正月十四日晚上， 他们在耶利哥的平原守逾越节。

11 逾越节后次日， 他们吃了那地的出产； 就在那一天， 吃了无酵饼和烘的谷物。

12 他们吃了那地的出产之后， 第二天吗哪就停止降下； 以色列人不再有吗哪了； 那一年他们却吃迦南地的出产。

13 约书亚走近耶利哥的时候， 抬头观看， 看见一个人站在他对面， 手里拿着拔出来的刀。约书亚走到他那里， 对他说： "你是我们的人， 还是我们的仇敌呢？"

14 那人回答： "不是的； 我现在来是作耶和华军队的元帅。"约书亚就脸伏在地， 向他下拜， 对他说： "我主有什么事要吩咐仆人呢？"

15 耶和华军队的元帅对约书亚说： "把你脚上的鞋脱下来， 因为你站的地方是圣地。"约书亚就照着行了。

1 Da nu alle amoritter-kongene som bodde på vestsiden av Jordan, og alle kana'anitter-kongene som bodde ved havet, hørte at Herren hadde latt Jordans vann tørke bort foran Israels barn inntil vi var kommet over, da blev deres hjerte fullt av angst, og de hadde ikke lenger mot til å møte Israels barn.

2 På denne tid sa Herren til Josva: Gjør dig stenkniver og omskjær atter Israels barn, for annen gang!

3 Da gjorde Josva sig stenkniver og omskar Israels barn ved Ha'aralot-haugen*. / {* forhudenes haug.}

4 Grunnen til at Josva omskar dem, var denne: Alt det folk som drog ut av Egypten - alle mennene, alle krigsfolkene - var død i ørkenen på veien fra Egypten.

5 Alt det folk som drog ut, var omskåret; men alt det folk som var født i ørkenen på veien fra Egypten, var ikke blitt omskåret.

6 For i firti år vandret Israels barn i ørkenen, inntil alt folket - krigsfolkene som drog ut av Egypten - var utdød; de hørte ikke på Herrens røst, derfor svor Herren at han ikke vilde la dem se det land Herren hadde tilsvoret deres fedre å ville gi oss, et land som flyter med melk og honning.

7 Men deres barn, som han hadde latt vokse op i deres sted, dem omskar Josva; for de hadde forhud, da de ikke var blitt omskåret på veien.

8 Da hele folket således var blitt omskåret, holdt de sig i ro der hvor de var i leiren, til de blev friske igjen.

9 Og Herren sa til Josva: Idag har jeg veltet av eder skammen fra Egypten. Siden har dette sted vært kalt Gilgal* like til denne dag. / {* avveltning.}

10 Mens Israels barn lå i leir ved Gilgal, holdt de påske den fjortende dag i måneden om aftenen på Jerikos ødemarker.

11 Og dagen efter påsken åt de av landets grøde; usyret brød og ristet korn åt de den dag.

12 Og mannaen hørte op dagen efter*, for nu åt de av landets grøde; Israels barn fikk ikke mere manna, men de åt det år av det som var avlet i Kana'ans land. / {* nemlig efter påsken.}

13 Mens Josva var ved Jeriko, hendte det at han løftet op sine øine og fikk se en mann som stod foran ham med et draget sverd i sin hånd; og Josva gikk bort til ham og sa: Hører du til oss eller til våre fiender?

14 Han svarte: Nei, jeg er høvdingen over Herrens hær; nu er jeg kommet. Da falt Josva på sitt ansikt til jorden og tilbad og sa til ham: Hvad har min herre å si til sin tjener?

15 Og høvdingen over Herrens hær sa til Josva: Dra skoen av din fot! For det sted du står på, er hellig. Og Josva gjorde så.