1 于是， 嫩的儿子约书亚从什亭秘密地差派两个探子， 对他们说： "你们去窥探那地和耶利哥。"二人去了， 来到一个名叫喇合的妓女家中， 就在那里住宿。

2 有人向耶利哥王报告： "今夜从以色列人那里有人进来， 要窥探这地。"

3 耶利哥王派人到喇合那里， 说： "把那些来到你这里， 进了你家中的人带出来， 因为他们来是要窥探全地的。"

4 但那女人已把那两个人藏起来， 还这样回答王： "不错， 那些人到过我这里来， 但是， 我不知道他们是从哪里来的。

5 天黑、城门快要关的时候， 那些人出去了； 我不知道他们到哪里去。你们快去追赶， 必可以追上他们。"

6 其实她领他们上了屋顶， 把他们藏在堆放在屋顶的麻秸里面。

7 那些人就沿着往约旦河的路上追赶他们， 直到渡口； 追赶的人一出城， 城门就关上了。

8 两个探子还没有躺下睡觉， 那女人就上屋顶到他们那里去，

9 对他们二人说： "我知道耶和华已经把这地赐给你们了， 你们使我们十分害怕， 这地所有的居民都在你们面前胆战心惊。

10 因为我们听见你们从埃及出来的时候， 耶和华怎样使红海的水在你们面前干了， 以及你们怎样对待约旦河东亚摩利人的两个王西宏和噩， 把他们完全消灭。

11 我们听见了， 就都心里惊怕； 没有一人再有勇气在你们面前站立； 因为耶和华你们的 神是天上、也是地上的 神。

12 现在求你们指着耶和华向我起誓： 我既然恩待了你们， 你们也要恩待我的父家， 并且给我一个确实的凭据，

13 放过我的父母、兄弟姊妹和他们所有的一切， 救我们的命不致死亡。"

14 两个探子就对她说： "如果你不泄漏我们这次行动， 我们愿以性命作你们的保证； 耶和华把这地赐给我们的时候， 我们必定以慈爱和诚实待你们。"

15 于是， 那女人用绳子把二人从窗户缒下去， 因为她的房屋是在城墙上， 她就住在城墙上。

16 她对他们二人说： "你们要到山上去， 免得追赶的人遇上你们； 你们要在那里躲藏三天， 等追赶的人回城， 然后你们才可以走你们的路。"

17 他们二人对她说： "如果你不遵照我们的话行， 你叫我们起的誓就与我们无关了。

18 你要留意， 我们再到这地方的时候， 你要把这条朱红色线系在你缒我们下去的窗户上； 你也要把你的父母、兄弟和你父的全家， 都聚集在你的屋里。

19 任何人走出你家门， 到外面去的， 他的血就必归到他自己的头上， 与我们无关； 任何人同你在屋里的， 如果有人下手加害他， 他的血就归到我们头上。

20 如果你泄漏了我们这次的行动， 那么， 你叫我们起的誓就与我们无关了。"

21 那女人回答： "照你们的话， 就这样吧。"于是打发他们二人走了。他们走了以后， 她就把朱红色线系在窗户上。

22 二人离去， 上到山上， 在那里住了三天， 等追赶的人回城去了； 追赶的人一路搜寻他们， 却找不着。

23 二人于是下山回去， 过了约旦河， 回到嫩的儿子约书亚那里， 把他们遭遇的一切事向他报告。

24 他们又对约书亚说： "耶和华真的把那地全交在我们手里了； 那地所有的居民都在我们面前胆战心惊。"

1 Josva, Nuns sønn, sendte hemmelig to speidere fra Sittim og sa: Gå avsted og se eder om i landet og særlig i Jeriko! De gikk avsted og kom inn i huset til en skjøge som hette Rahab, og de lå der om natten.

2 Da blev det meldt til kongen i Jeriko: Nogen menn av Israels barn er kommet hit i natt for å utspeide landet.

3 Så sendte kongen i Jeriko bud til Rahab og lot si: Kom hit med de menn som kom til dig og tok inn i ditt hus! De er kommet for å utspeide hele landet.

4 Men kvinnen tok og skjulte de to menn, og så sa hun: Det er så at disse menn kom til mig, men jeg visste ikke hvor de var fra;

5 og i mørkningen da porten skulde lukkes, gikk mennene ut; jeg vet ikke hvor de tok veien. Skynd eder og sett efter dem, så når I dem nok igjen.

6 Men hun hadde latt dem stige op på taket og skjult dem under linstenglene som hun hadde liggende utbredt der på taket.

7 Så satte mennene efter dem på veien til Jordan, til vadestedene; og porten blev lukket, så snart de som satte efter dem, var gått ut.

8 Før speiderne hadde lagt sig, gikk hun op til dem på taket,

9 og hun sa til dem: Jeg vet at Herren har gitt eder landet, og at redsel for eder er falt på oss, og at alle landets innbyggere forgår av angst for eder.

10 For vi har hørt at Herren tørket ut vannet i det Røde Hav foran eder da I drog ut av Egypten, og vi har hørt hvad I gjorde med begge amoritter-kongene på hin side Jordan, Sihon og Og, som I slo med bann.

11 Da vi hørte det, blev vårt hjerte fullt av angst, og nu er det ikke mere nogen som har mot til å møte eder; for Herren eders Gud han er Gud både i himmelen der oppe og på jorden her nede.

12 Så sverg mig nu til ved Herren, siden jeg har vist barmhjertighet mot eder, at også I vil vise barmhjertighet mot min fars hus, og gi mig således et tegn på eders ærlighet,

13 og la min far og min mor og mine brødre og mine søstre og alle som hører dem til, leve, og frels vårt liv fra døden!

14 Da sa mennene til henne: Med vårt eget liv skal vi svare for eders liv! Så sant I ikke lar nogen få vite noget om vårt ærend, skal vi, når Herren gir oss landet, vise barmhjertighet og trofasthet mot dig.

15 Så firte hun dem ned gjennem vinduet med et rep; for hennes hus lå ved byens mur, så hun bodde like ved muren.

16 Og hun sa til dem: Gå op i fjellene, så at de som forfølger eder, ikke treffer på eder, og hold eder skjult der i tre dager, til forfølgerne kommer tilbake; siden kan I gå hvor I vil.

17 Mennene svarte: Vi holder oss for å være løst fra denne ed som du tok av oss,

18 hvis du ikke, når vi kommer inn i landet, binder denne snor av skarlagenfarvet tråd i det vindu som du har firet oss ned igjennem, og så samler din far og din mor og dine brødre og hele din slekt i huset hos dig.

19 Enhver som går ut av din husdør, hans blod komme over hans eget hode, og vi er skyldfri; men enhver som er hos dig i huset, hans blod komme over vårt hode, dersom der blir lagt hånd på ham.

20 Og dersom du lar nogen få vite noget om vårt ærend, så er vi løst fra den ed du tok av oss.

21 Hun sa: La det være som I sier! Så lot hun dem gå, og de drog avsted; siden bandt hun den skarlagenfarvede snor i vinduet.

22 De gikk til de kom op i fjellene; der blev de i tre dager, inntil de som forfulgte dem, var vendt tilbake; og forfølgerne lette på hele veien, men fant dem ikke.

23 Så vendte de to menn om og gikk ned fra fjellene og satte over elven og kom til Josva, Nuns sønn, og fortalte ham alt det som hadde hendt dem.

24 Og de sa til Josva: Herren har gitt hele landet i vår hånd; alle landets innbyggere holder endog på å forgå av angst for oss.