1 耶和华对约书亚说： "你不要惧怕， 也不要惊慌， 你只管带领所有能作战的人， 起来上艾城去； 你看， 我已经把艾城的王和他的人民、城市、土地都交在你手里了。
2 你怎样对待耶利哥和耶利哥的王， 也要照样对待艾城和艾城的王； 只是城中的战利品和牲畜， 你们可以据为己有； 你要在城后面设下攻城的伏兵。"
3 于是， 约书亚和所有能作战的人都起来上艾城去； 约书亚选了三万英勇的战士， 漏夜派他们出去，
4 吩咐他们说： "你们注意， 要在城后面埋伏攻城； 不可离城太远， 人人都要作好准备。
5 我和所有与我一起的人， 要向城推进。城里的人像前一次出来攻击我们的时候， 我们就在他们面前逃跑；
6 他们必定出来追赶我们， 我们就把他们引出城来， 因为他们必定说： ‘这些人像前一次一样在我们面前逃跑了。’所以我们要在他们面前逃跑。
7 那时你们就要从埋伏的地方起来， 占领那城， 因为耶和华你们的 神必把城交在你们的手里。
8 你们占领了城以后， 就要放火烧城； 要照着耶和华的话行事； 你们要谨慎， 我已经吩咐你们了。"
9 约书亚差派他们去了， 他们就上到埋伏的地方去， 住在伯特利和艾城的中间， 就是在艾城的西边。那一夜， 约书亚却在人民中间住宿。
10 约书亚清早起来， 召集人民上艾城去， 他和以色列的长老走在人民的前面。
11 所有与他在一起的战士都上去， 迫近艾城， 在城的北面安营； 在约书亚和艾城中间有一个山谷，
12 约书亚挑了大约五千人， 要他们埋伏在伯特利和艾城中间， 就是艾城的西面。
13 于是他们把众民， 就是在城北的全军和在城西的伏兵都布置好了。那一夜， 约书亚走进了山谷之中。
14 艾城的王看见了这情形， 就和艾城的人急忙在清早起来， 按着所定的时候出到亚拉巴， 要与以色列人交战； 王却不知道在城后面有伏兵要攻击他。
15 约书亚和以色列人在他们面前装败， 沿着通往旷野的路逃跑。
16 城里的众民都被召集， 去追赶他们； 艾城的人追赶约书亚的时候， 就都被诱离城。
17 艾城和伯特利城没有留下一个人不出来追赶以色列人； 他们撇下了敞开的城门， 去追赶以色列人。
18 耶和华对约书亚说： "你向着艾城伸出你手中的短枪， 因为我要把城交在你手里。"约书亚就向着艾城伸出他手里的短枪。
19 他一伸手， 伏兵就从埋伏的地方急忙起来， 冲进城去， 把城夺取， 并连忙放火烧城。
20 艾城的人转身观看， 看见城里浓烟冲天， 就全身乏力， 不能逃跑； 往旷野逃跑的以色列人就转过来攻击追赶他们的人。
21 约书亚和以色列人看见伏兵已经夺取了城， 又看见城中浓烟上升， 就转回， 击杀艾城的人。
22 伏兵也出城攻击艾城的人； 艾城的人就被困在以色列人中间， 前后受敌； 于是以色列人把他们击杀， 没有留下一个， 也没有一个逃脱。
23 他们活捉了艾城的王， 把他解到约书亚那里。
24 以色列人在田间、在旷野， 杀尽了所有追赶他们的艾城的居民， 艾城的人全部倒在刀下， 直到完全消灭； 接着， 以色列众人回到艾城， 用刀击杀了城中的人。
25 那一天被杀的人， 连男带女， 共有一万二千人， 就是艾城所有的人。
26 约书亚没有收回伸出短枪的手， 直到把艾城的居民都消灭为止。
27 只有那城里的牲畜和战利品， 以色列人照着耶和华吩咐约书亚的话， 都据为己有。
28 约书亚烧了艾城， 使城永远成为废堆， 一片荒凉， 直到今日。
29 他又把艾城的王悬在树上， 直到黄昏的时候； 日落的时候， 约书亚吩咐人把尸体从树上拿下来， 丢在城门口那里， 又在尸体上堆起了一大堆石头， 这堆石头一直存到今日。
30 那时， 约书亚在以巴路山上， 为耶和华以色列的 神筑了一座祭坛，
31 是照着耶和华的仆人摩西吩咐以色列人的， 照着摩西律法书上所写的， 用未经过铁器打凿的整块石块筑成的一座祭坛； 在这祭坛之上， 众人向耶和华献燔祭， 也献平安祭。
32 约书亚在那里， 当着以色列人面前， 把摩西所写的摩西律法抄写在石头上。
33 全体以色列人和他们的长老、官长， 以及审判官， 都站在约柜的两旁， 在抬耶和华约柜的利未支派的祭司前面； 无论是寄居的， 或是本地人， 一半对着基利心山， 一半对着以巴路山； 正如耶和华的仆人摩西以前所吩咐的， 好为以色列民祝福。
34 然后， 约书亚宣读律法上一切祝福和咒诅的话， 全都照着律法书上所写的一切。
35 摩西吩咐的一切话， 约书亚在以色列全体会众和妇女、小孩， 以及在他们中间来往的寄居者面前， 没有一句不向他们宣读出来的。
1 Og Herren sa til Josva: Frykt ikke og vær ikke redd, ta med dig alt krigsfolket, gjør dig rede og dra op mot Ai! Se, jeg har gitt kongen i Ai og hans folk og hans by og hans land i din hånd.
2 Og du skal gjøre med Ai og dets konge som du gjorde med Jeriko og dets konge; bare hærfanget og feet der kan I ta for eder selv. Legg nu et bakhold mot byen, på vestsiden!
3 Da gjorde Josva og alt krigsfolket sig rede til å dra op mot Ai, og Josva utvalgte tretti tusen mann, djerve stridsmenn, og sendte dem avsted om natten.
4 Og han bød dem og sa: Nu skal I legge eder i bakhold mot byen, på vestsiden, ikke meget langt fra byen, og hold eder rede alle sammen!
5 Men jeg og alt det folk som er med mig, vil dra nær innimot byen, og når de da drar ut mot oss likesom første gang, vil vi flykte for dem.
6 Og de vil dra ut efter oss til vi får lokket dem bort fra byen; for de vil tenke: De flykter for oss likesom første gang. Men mens vi flykter for dem,
7 skal I reise eder fra bakholdet og innta byen, og Herren eders Gud skal gi den i eders hånd.
8 Og når I har inntatt byen, skal I sette ild på den; I skal gjøre efter Herrens ord. Se, jeg har nu sagt eder hvad I skal gjøre.
9 Så sendte Josva dem avsted, og de gikk og la sig i bakhold mellem Betel og Ai, vestenfor Ai; men Josva selv blev den natt midt iblandt folket.
10 Morgenen efter stod Josva tidlig op og mønstret folket; og han og Israels eldste drog foran folket op til Ai.
11 Og alt krigsfolket som var med ham, drog op og rykket frem til de kom midt foran byen, og de slo leir nordenfor Ai med dalen mellem sig og Ai.
12 Så tok han omkring fem tusen mann og la dem i bakhold mellem Betel og Ai, vestenfor byen,
13 og de fylket krigsfolket, både hele leiren som var nordenfor byen, og den del som lå i bakhold vestenfor byen, og Josva gikk samme natt midt ned i dalen.
14 Da kongen i Ai så dette, skyndte byens menn sig, han selv og hele hans folk, og drog tidlig om morgenen ut til strid mot Israel, til det fastsatte sted foran ødemarken; men han visste ikke at det lå et bakhold mot ham vestenfor byen.
15 Og Josva og hele Israel lot sig slå av dem og flyktet bortimot ørkenen.
16 Da blev alt folket som var i byen, ropt sammen til å forfølge dem, og de forfulgte Josva og kom således lenger og lenger bort fra byen.
17 Det blev ikke en mann tilbake i Ai og Betel; for de drog alle ut efter Israel; de lot byen ligge åpen efter sig og forfulgte Israel.
18 Da sa Herren til Josva: Rekk spydet som du har i din hånd, ut mot Ai! For jeg vil gi byen i din hånd! Så rakte Josva spydet som han hadde i sin hånd, ut imot byen.
19 Og med det samme han rakte sin hånd ut, reiste bakholdet sig fra sin plass og sprang avsted, og de kom inn i byen og inntok den, og de skyndte sig og satte ild på byen.
20 Da nu Ai-mennene vendte sig om, blev de var røken fra byen, som steg op imot himmelen, og de var ikke i stand til å flykte hverken hit eller dit, fordi de krigsfolk som var flyktet til ørkenen, nu vendte sig mot forfølgerne.
21 For da Josva og hele Israel så at bakholdet hadde inntatt byen, og at røken steg op fra byen, vendte de om og slo Ai-mennene.
22 Og de andre drog ut av byen imot dem, så de kom midt imellem israelittene og fikk dem omkring sig på begge sider. Så slo de* dem og levnet dem ikke nogen som slapp unda eller blev frelst. / {* israelittene.}
23 Men kongen i Ai blev tatt levende og ført til Josva.
24 Og da Israel hadde slått ihjel alle Ais innbyggere på slagmarken, ute i ørkenen, dit de hadde forfulgt dem, og de alle sammen var falt for sverdets egg til siste mann, da vendte hele Israel tilbake til Ai og slo alle som var der, med sverdets egg.
25 Og de som falt på den dag, menn og kvinner, var tolv tusen, alle Ais innbyggere.
26 Josva tok ikke til sig igjen hånden som han hadde rakt ut med spydet, før han hadde slått alle Ais innbyggere med bann.
27 Bare feet og hærfanget i denne by tok Israel for sig selv efter Herrens ord, som han hadde talt til Josva.
28 Og Josva brente op Ai og gjorde den til en grushaug for alle tider, til et øde sted, som den har vært til denne dag.
29 Og kongen i Ai lot han henge op på et tre, og der blev han hengende til om aftenen; men da solen gikk ned, bød Josva dem ta hans døde legeme ned av treet og kaste det ved inngangen til byens port, og de kastet en stor stenrøs sammen over ham; den er der den dag idag.
30 Ved denne tid bygget Josva et alter for Herren, Israels Gud, på Ebal-fjellet,
31 således som Moses, Herrens tjener, hadde befalt Israels barn, efter det som står skrevet i Mose lovbok, et alter av hele stener, som det ikke hadde vært brukt jern på; og på det ofret de brennoffer for Herren og slaktet takkoffer.
32 Og han skrev der på stenene en avskrift av Mose lov, den lov som Moses hadde skrevet for Israels barns åsyn.
33 Og hele Israel med sine eldste og tilsynsmenn og sine dommere stod på begge sider av arken midt imot de levittiske prester, som bar Herrens pakts-ark, hele Israel, både de fremmede og de innfødte, den ene halvdel av dem mot Garisim-fjellet, og den andre halvdel mot Ebal-fjellet, således som Moses, Herrens tjener, før hadde befalt å velsigne Israels folk.
34 Derefter leste han op alle lovens ord, velsignelsen og forbannelsen, i ett og alt således som skrevet er i lovens bok.
35 Det var ikke et ord av alt det Moses hadde befalt, som Josva ikke leste op for hele Israels menighet med kvinner og barn og for de fremmede som fulgte med dem.