1 在约旦河西， 住在山上、高原和对着黎巴嫩山大海沿岸所有的王， 就是赫人、亚摩利人、迦南人、比利洗人、希未人、耶布斯人的王， 听见了这些事的时候，

2 就聚集起来， 同心协力地要与约书亚和以色列人交战。

3 基遍的居民听见了约书亚向耶利哥和艾城所行的事，

4 就施诡计， 假冒使者而来， 把旧的布袋和破裂又修补过的旧皮酒袋驮在驴上，

5 脚上穿着补过的旧鞋， 身穿旧衣服， 所带的食物又干又碎。

6 他们去到吉甲营中约书亚那里， 对约书亚和以色列人说： "我们是从远地来的， 现在求你们和我们立约。"

7 以色列人对这些希未人说： "你们也许是这地的居民， 若是这样， 我们怎样和你们立约呢？"

8 他们对约书亚说： "我们是你的仆人。"约书亚问他们： "你们是什么人？是从哪里来的？"

9 他们回答约书亚： "你的仆人为了耶和华你 神的名从很远的地方而来， 因为我们听见了他的名声和他在埃及所行的一切事，

10 以及他对约旦河东亚摩利人的两个王， 就是希实本王西宏和在亚斯他录的巴珊王噩， 所行的一切事。

11 所以我们的长老和我们本国所有的居民对我们说： ‘你们手里要带着旅途用的干粮， 去迎见以色列人， 对他们说： 我们是你们的仆人， 现在求你们和我们立约。’

12 我们出门到你们这里来的时候， 从家里带出来作干粮的这饼还是热的； 看哪， 现在都又干又碎了。

13 这些皮酒袋， 我们盛酒的时候， 还是新的； 你看， 现在都破裂了。我们这些衣服和鞋因路途遥远， 都穿旧了。"

14 以色列人取了他们一些食物， 却没有求问耶和华的旨意。

15 于是约书亚与他们议和， 和他们立约， 容他们存活； 会众的首领也向他们起了誓。

16 以色列人和他们立约之后， 过了三天， 才听见他们是自己的近邻， 是住在这地的居民。

17 于是， 以色列人起程， 第三日就到了他们的城市； 他们的城市就是基遍、基非拉、比录、基列．耶琳。

18 以色列人没有击杀他们， 因为会众的首领曾经指着耶和华以色列的 神向他们起了誓， 全体会众就都向首领发怨言。

19 众首领对全体会众说： "我们曾经指着耶和华以色列的 神向他们起了誓， 现在我们不能伤害他们。

20 我们要这样待他们， 就是容他们存活， 免得 神的忿怒因我们向他们所起的誓， 临到我们身上。"

21 众首领又对会众说： "要让他们存活。"于是他们就给全体会众作了劈柴打水的人， 这是按照众首领对他们的吩咐。

22 约书亚把他们召了来， 质问他们： "你们为什么欺骗我们说： ‘我们离你们很远’， 其实你们却是住在这地的？

23 现在你们要受到咒诅， 你们中间必不断有人作奴仆， 为我 神的圣所作劈柴打水的人。"

24 他们回答约书亚， 说： "因为你的仆人确实地听见， 耶和华你的 神曾经吩咐他的仆人摩西， 要把这整片土地赐给你们， 并且要在你们面前把这地上所有的居民都消灭， 因此， 我们因你们的缘故， 很怕丧命， 才行了这事。

25 现在， 你看， 我们都在你的手里， 你看怎样处置我们算为好、算为对， 就怎样行吧。"

26 约书亚就这样处置他们， 救了他们脱离以色列人的手， 以色列人就没有杀他们。

27 在那一天， 约书亚指派他们在耶和华选择的地方， 为会众和耶和华的祭坛作劈柴打水的人， 直到今日。

1 Da de nu fikk høre dette alle kongene som bodde vestenfor Jordan, i fjellbygdene og i lavlandet og på hele kysten av det store hav til midt for Libanon - hetittene og amorittene, kana'anittene, ferisittene, hevittene og jebusittene -

2 da samlet de sig alle som én for å stride mot Josva og Israel.

3 Men da innbyggerne i Gibeon hørte hvad Josva hadde gjort med Jeriko og Ai,

4 da gikk de på sin side frem med list: De tok avsted og gav sig ut for sendebud; de la utslitte sekker på sine asener og utslitte, sprukne og bøtede vinsekker;

5 de tok utslitte og lappede sko på sine føtter og hadde utslitte klær på sig, og alt brødet de hadde til reisekost, var tørt og smuldret.

6 Således drog de til Josva i leiren ved Gilgal og sa til ham og Israels menn: Vi kommer fra et land langt borte; gjør nu en pakt med oss!

7 Da sa Israels menn til hevittene: Kanskje bor I her midt iblandt oss; hvorledes kan vi da gjøre nogen pakt med eder?

8 Da sa de til Josva: Vi vil være dine tjenere. Og Josva sa til dem: Hvem er I, og hvor kommer I fra?

9 De svarte: Dine tjenere kommer fra et land langt, langt borte, for Herrens, din Guds navns skyld; for vi har hørt ryktet om ham og alt det han har gjort i Egypten,

10 og alt det han har gjort med begge amoritter-kongene østenfor Jordan, Sihon, kongen i Hesbon, og Og, kongen i Basan, som bodde i Astarot.

11 Derfor sa våre eldste og alle vårt lands innbyggere til oss: Ta reisekost med eder og gå dem i møte og si til dem: Vi vil være eders tjenere; gjør nu en pakt med oss!

12 Her ser I vårt brød; det var varmt da vi tok det med oss hjemmefra til reisekost den dag vi drog avsted til eder, men se nu hvor tørt og smuldret det er!

13 Og her ser I våre vinsekker; de var nye da vi fylte dem, men nu er de sprukket! Og her ser I våre klær og våre sko; de er blitt utslitt på denne lange, lange reise.

14 Da tok mennene og smakte på deres reisekost; men Herren spurte de ikke til råds.

15 Og Josva tilsa dem fred og gjorde pakt med dem om at de skulde få leve; og menighetens høvdinger tilsvor dem det.

16 Men da tre dager var gått efterat de hadde gjort pakt med dem, fikk de vite at de hørte hjemme der i nærheten og bodde midt iblandt dem.

17 For da Israels barn brøt op, kom de den tredje dag til deres byer; det var Gibeon og Hakkefira og Be'erot og Kirjat-Jearim.

18 Men Israels barn slo dem ikke ihjel, fordi menighetens høvdinger hadde tilsvoret dem fred ved Herren, Israels Gud. Da knurret hele menigheten mot høvdingene;

19 men alle høvdingene sa til hele menigheten: Vi har tilsvoret dem fred ved Herren, Israels Gud, og nu kan vi ikke legge hånd på dem.

20 Således vil vi gjøre med dem: Vi vil la dem få leve, forat det ikke skal komme vrede over oss for den eds skyld som vi har svoret dem.

21 Høvdingene sa altså til dem*: De skal få leve. Så blev de vedhuggere og vannbærere for hele menigheten, således som høvdingene hadde sagt til dem*. / {* Israels menighet.}

22 Da kalte Josva dem for sig og sa til dem: Hvorfor narret I oss og sa: Vi bor langt, langt borte fra eder, og så bor I midt iblandt oss?

23 Derfor skal I nu være forbannet; ingen av eder skal slippe for å være træl og hugge ved og bære vann til min Guds hus.

24 De svarte Josva og sa: Dine tjenere hadde fått vite at Herren din Gud hadde sagt til Moses, sin tjener, at han vilde gi eder hele landet og utrydde alle landets innbyggere for eder; da blev vi så redde for at I skulde ta vårt liv; derfor gjorde vi dette.

25 Men nu er vi i din hånd; gjør med oss som det er godt og rett i dine øine!

26 Og han gjorde således* med dem; han reddet dem av Israels barns hånd, så de ikke slo dem ihjel; / {* JOS 9, 21.}

27 men Josva gjorde dem på den samme dag til vedhuggere og vannbærere for menigheten og for Herrens alter, på det sted han vilde utvelge, og det har de vært til denne dag.