1 那时， 约书亚把流本人、迦得人和玛拿西半个支派的人召了来，
2 对他们说： "耶和华的仆人摩西吩咐你们的一切， 你们都遵守了； 我吩咐你们的一切， 你们也都听从了。
3 这许多日子以来， 你们一直没有撇弃你们的兄弟， 直到今日； 耶和华你们的 神吩咐你们的命令， 你们也遵守了。
4 现在耶和华你们的 神， 照着他应许的， 已经使你们兄弟得享平安； 现在你们可以返回自己家里， 回到耶和华的仆人摩西在约旦河东赐给你们作产业的地方去。
5 只是你们要谨慎遵守耶和华的仆人摩西吩咐你们的诫命和律法， 爱耶和华你们的 神， 遵行他的一切道路， 谨守他的诫命， 紧紧倚靠他， 一心一意事奉他。"
6 于是约书亚给他们祝福， 打发他们回去， 他们就回自己的家里去了。
7 摩西在巴珊已经把产业分给了玛拿西半个支派； 至于另外半个支派， 约书亚在约旦河西他们的兄弟中间， 也把产业分给了他们。约书亚打发他们回家去的时候， 给他们祝福，
8 对他们说： "你们带着许多财物， 许多牲畜和金、银、铜、铁， 以及许多衣服， 回自己的家去吧； 也要把你们从仇敌夺得的战利品与你们的兄弟同分。"
9 于是流本人、迦得人和玛拿西半个支派的人， 从迦南地的示罗起程， 离开以色列人， 回到他们所得的产业基列地去， 就是照着耶和华借着摩西所吩咐， 赐给他们的产业。
10 流本人、迦得人和玛拿西半个支派的人， 来到迦南地靠近约旦河的地区， 就在约旦河边那里筑了一座祭坛， 那坛十分壮观。
11 以色列人听见了这事， 就说： "看哪， 流本人、迦得人和玛拿西半个支派的人， 在迦南地边境， 靠近约旦河的地区， 以色列人境内， 筑了一座坛。"
12 以色列人听见了这事， 以色列全体会众就聚集在示罗， 要上去讨伐他们。
13 以色列人派以利亚撒祭司的儿子非尼哈， 到基列地去见流本人、迦得人和玛拿西半个支派的人；
14 又派十个首领与非尼哈同去， 每一个都代表以色列的支派家族； 他们是全体以色列各家族的领袖。
15 他们去到基列地， 流本人、迦得人和玛拿西半个支派的人那里， 对他们说：
16 "耶和华的全体会众这样说： ‘你们作的是什么事？竟对以色列的 神不忠， 今日转离不跟从耶和华， 为自己筑了一座坛， 背叛了耶和华。
17 从前拜毗珥的罪孽， 我们还以为是小事吗？虽然有灾疫临到耶和华的会众， 直到今日我们还没有洗净这罪呢。
18 你们今日竟转离不跟从耶和华吗？今日你们既然背叛耶和华， 明日他必向以色列全体会众发怒了。
19 如果你们认为所得的地业不洁净， 你们可以过到耶和华的地业， 就是耶和华的帐幕居住的地方， 在我们中间得地业； 只是不可背叛耶和华， 也不可背叛我们， 在耶和华我们的 神的坛以外， 为自己筑另一座坛。
20 从前谢拉的曾孙亚干， 不是在当毁灭的物上犯了不忠的罪， 以致 神的忿怒临到以色列全体会众吗？因他的罪孽而死的， 还不只他一人呢！ ’"
21 于是流本人、迦得人和玛拿西半个支派的人回答以色列的统领说：
22 "大能者 神耶和华！ 大能者 神耶和华， 他是知道的， 愿以色列也知道； 如果我们存心背叛， 或是对耶和华不忠， 今日就不要放过我们。
23 我们若是为自己筑坛， 转离不跟从耶和华， 或是把燔祭、素祭和平安祭献在坛上， 愿耶和华亲自追究我们。
24 我们作这事， 实在是有理由的， 因为顾虑将来你们的子孙对我们的子孙说： ‘你们与耶和华以色列的 神有什么关系呢？
25 流本人和迦得人啊， 耶和华定了约旦河作我们和你们中间的疆界； 你们与耶和华无分了。’这样， 你们的子孙就使我们的子孙不再敬畏耶和华了。
26 "因此我们说： ‘我们筑一座坛吧， 不是为了献燔祭， 也不是为了献别的祭，
27 而是为了在你们和我们中间， 也在我们的后代中间作证据， 使我们也可以在耶和华面前用燔祭、别的祭和平安祭事奉耶和华， 免得你们的子孙将来对我们的子孙说： 你们与耶和华无分了。’
28 因此我们说： ‘将来有人对我们， 或是对我们的后代这样说， 我们就可以回答： 你们看我们列祖所筑的坛， 是耶和华的祭坛的模式， 这并不是用来献燔祭， 也不是用来献别的祭， 而是在我们和你们中间作证据。’
29 我们决没有背叛耶和华的意思， 今日要转离不跟从耶和华， 在耶和华我们的 神的帐幕前的祭坛以外， 另筑一座坛， 为了献燔祭、素祭和别的祭。"
30 非尼哈祭司和会众的领袖， 以及与祭司同来的以色列的统领， 听了流本人、迦得人和玛拿西人说的话， 都很满意。
31 以利亚撒祭司的儿子非尼哈对流本人、迦得人和玛拿西人说： "今天我们知道耶和华是在我们中间的， 因为你们并没有对耶和华不忠； 现在你们已经救了以色列人脱离耶和华的手。"
32 以利亚撒祭司的儿子非尼哈和众领袖离开了流本人和迦得人， 从基列地回到迦南地以色列人那里， 把这事向他们报告。
33 以色列人对这事都很满意， 就称颂 神， 不再说要上去讨伐流本人和迦得人， 毁灭他们所住的地方了。
34 流本人和迦得人给那坛起名叫证坛， 因为他们说： "这坛在我们中间证明耶和华是 神。"
1 Da kalte Josva til sig rubenittene og gadittene og den halve Manasse stamme
2 og sa til dem: I har holdt alt det Moses, Herrens tjener, bød eder, og I har vært lydige mot mig i alt det jeg har befalt eder;
3 I har ikke sviktet eders brødre i denne lange tid, like til denne dag, men I har tatt vare på alt det Herren eders Gud har befalt eder å vareta.
4 Og nu har Herren eders Gud gitt eders brødre ro, således som han hadde tilsagt dem; så vend nu om og dra til eders telt, til eders eget land, det som Moses, Herrens tjener, gav eder på hin side Jordan.
5 Men gi nøie akt på å holde det bud og den lov Moses, Herrens tjener, gav eder, å elske Herren eders Gud og å vandre på alle hans veier og holde hans bud og holde fast ved ham og tjene ham av alt eders hjerte og av all eders sjel.
6 Så velsignet Josva dem og lot dem fare, og de drog til sine telt.
7 Den ene halvdel av Manasse stamme hadde Moses gitt deres arvelodd i Basan, og den andre halvdel hadde Josva gitt arvelodd sammen med deres brødre på den andre side av Jordan - på vestsiden. Da Josva nu lot dem fare til sine telt, velsignet han dem også
8 og sa til dem: Vend nu tilbake til eders telt med eders store rikdommer, med store mengder av fe, med sølv og gull og kobber og jern og med klær i stor mengde! Del med eders brødre det hærfang I har tatt fra eders fiender!
9 Så vendte Rubens barn og Gads barn og den halve Manasse stamme tilbake; de skiltes fra Israels barn og brøt op fra Silo, som ligger i Kana'ans land, for å dra til Gilead, sitt eget land, hvor de hadde fått sin eiendom efter den befaling Herren hadde gitt ved Moses.
10 Og da de kom til landet ved Jordan, den del derav som hører til Kana'ans land, bygget Rubens barn og Gads barn og den halve Manasse stamme et alter der ved Jordan, et stort alter, som såes lang vei.
11 Da hørte Israels barn at folk sa: Se, Rubens barn og Gads barn og den halve Manasse stamme har bygget et alter lengst fremme i Kana'ans land, i landet ved Jordan, midt imot Israels barn.
12 Og da Israels barn hørte dette, samlet hele Israels barns menighet sig i Silo for å dra op til strid mot dem.
13 Og Israel sendte Pinehas, presten Eleasars sønn, til Rubens barn og Gads barn og den halve Manasse stamme i Gileads land
14 og sammen med ham ti høvdinger, én familiehøvding for hver av Israels stammer, og hver av dem var overhode for sin familie blandt Israels tusener.
15 Og da de kom til Rubens barn og Gads barn og den halve Manasse stamme i Gileads land, talte de til dem og sa:
16 Således sier hele Herrens menighet: Hvad er dette for en troløshet I har gjort mot Israels Gud, at I idag har vendt eder bort fra Herren og bygget eder et alter - at I idag har satt eder op mot Herren?
17 Var det ikke nok med den misgjerning vi gjorde da vi holdt oss til Peor, en misgjerning som vi like til den dag idag ikke har renset oss fra, og for hvis skyld hjemsøkelsen kom over Herrens menighet?
18 Og I vender eder idag bort fra Herren! Sannelig, setter I eder idag op mot Herren, så vil han imorgen la sin vrede bryte løs mot hele Israels menighet.
19 Og synes I eders eiendomsland er urent, så kom bare over til Herrens eiendomsland, der hvor Herrens tabernakel står, og få eder eiendom midt iblandt oss, men sett eder ikke op mot Herren og sett eder ikke op mot oss ved å bygge eder et alter foruten Herrens, vår Guds alter!
20 Bar ikke Akan, Serahs sønn, sig troløst at med det bannlyste gods? Og det kom vrede over hele Israels menighet, og han var ikke den eneste som omkom for hans misgjernings skyld.
21 Da svarte Rubens barn og Gads barn og den halve Manasse stamme og sa til høvdingene for Israels tusener:
22 Gud, Gud Herren, ja, Gud, Gud Herren, han vet det, og Israel skal vite det: Sannelig, det var ikke i tross eller i troløshet mot Herren - da frelse du oss ikke idag! -
23 at vi bygget oss et alter, som om vi vilde vende oss bort fra Herren; og sannelig, ikke for å ofre brennoffer og matoffer på det, og sannelig, ikke for å frembære takkoffer på det - da straffe Herren selv oss! -
24 men sannelig, vi gjorde det av frykt for hvad som kunde hende, for vi tenkte at eders barn engang kunde komme til å si til våre barn: Hvad har I å gjøre med Herren, Israels Gud?
25 Herren har jo satt Jordan til grense mellem oss og eder, Rubens barn og Gads barn; I har ingen del i Herren. Således kunde eders barn få våre barn til å holde op med å frykte Herren.
26 Derfor sa vi: La oss ta oss fore å bygge et alter, ikke til brennoffer eller til slaktoffer,
27 men det skal være et vidne mellem oss og eder og mellem våre efterkommere om at vi vil tjene Herren for hans åsyn med våre brennoffer og slaktoffer og takkoffer, forat ikke eders barn engang skal si til våre barn: I har ingen del i Herren.
28 Og vi sa: Hvis de engang skulde si noget sådant til oss og våre efterkommere, da vil vi svare: Se på den efterligning av Herrens alter som våre fedre gjorde, ikke til brennoffer eller til slaktoffer, men til et vidne mellem oss og eder!
29 Det være langt fra oss å sette oss op mot Herren og idag vende oss bort fra Herren ved å bygge et alter til brennoffer eller matoffer eller slaktoffer foruten Herrens, vår Guds alter, som står foran hans tabernakel.
30 Da Pinehas, presten, og menighetens høvdinger og overhodene for Israels tusener, som var med ham, hørte de ord som Rubens barn og Gads barn og Manasses barn talte, syntes de godt om det.
31 Og Pinehas, presten Eleasars sønn, sa til Rubens barn og Gads barn og Manasses barn: Idag skjønner vi at Herren er midt iblandt oss, siden I ikke har gjort denne troløshet mot Herren; dermed har I frelst Israels barn av Herrens hånd.
32 Så skiltes Pinehas, presten Eleasars sønn, og høvdingene fra Rubens barn og Gads barn i Gileads land og vendte om til Kana'ans land, til Israels barn, og kom tilbake med svar til dem.
33 Og Israels barn syntes godt om svaret; de lovet Gud og tenkte ikke mere på å dra op til strid mot dem og ødelegge det land hvor Rubens barn og Gads barn bodde.
34 Og Rubens barn og Gads barn gav alteret navn og sa: Et vidne er det mellem oss om at Herren er Gud.