1 黄金怎么竟然失去光泽， 纯金怎么竟然变色？圣殿的石头都被拋弃在各街头上。
2 锡安尊贵的众民， 本来和精金一样贵重； 现在怎么竟被看为瓦器， 好像陶匠手中所作的呢？
3 野狗尚且用乳房哺养它们的幼儿； 但我的众民变得多么残忍， 像旷野的鸵鸟一样。
4 婴儿的舌头因干渴而紧贴上膛； 孩童求饼， 却没有人分给他们。
5 那些从前吃美食的， 现今都在街上孤单凄凉； 那些从前在豪奢生活中长大的， 现今却在垃圾堆中打滚。
6 我众民（"我众民"原文作"我子民的女子"）的罪孽比所多玛的罪恶更大； 所多玛在转眼之间倾覆了， 尽管无人攻击它。
7 锡安的贵族素来比雪更明亮， 比奶更洁白； 他们的身体比红宝石更红润， 他们的样貌像蓝宝石一样美丽。
8 现在他们的面貌比煤炭还黑， 在街上再没有人认得他们； 他们皮包骨头， 枯瘦如柴。
9 那些死于刀下的比饿死的还好； 饿死的因缺乏田间的出产， 就日渐消瘦而死亡。
10 慈心的妇人亲手烹煮自己所生的孩子； 在我众民（"我众民"原文作"我子民的女子"）遭毁灭的时候， 孩子竟成了母亲的食物。
11 耶和华大发震怒， 倾倒他的烈怒； 他在锡安放火， 吞灭了锡安的根基。
12 地上的君王， 以及世上所有的居民都不相信， 会有任何敌人攻进耶路撒冷的城门。
13 因为锡安先知的罪恶， 和祭司的罪孽， 就是他们在城中流了义人的血，
14 所以， 他们像瞎子在街上流荡， 他们被血玷污， 没有人可以触摸他们的衣服。
15 有人向他们喊叫： "走开！ 你们不洁的人； 走开！ 走开！ 不要触摸我。"他们到处逃亡飘流的时候， 列国的人就说： "他们再不能在这里寄居。"
16 耶和华亲临分散他们， 不再看顾他们； 人不再尊重祭司， 也不厚待长老。
17 我们徒然等待帮助， 等到双目失去视力； 我们在瞭望台上期望一个不能拯救我们的国家来临。
18 敌人追踪我们， 使我们不敢在自己的街道上行走。我们的结局近了， 我们的日子满了； 我们的结局已经到了。
19 追赶我们的比空中的鹰还快； 他们在山上追赶我们， 在旷野埋伏攻击我们。
20 耶和华所膏立的， 我们鼻孔的气息， 在他们的陷坑中被捉住； 我们论到他曾说： "我们要在他的荫庇之下， 在列国中存活。"
21 以东人哪， 乌斯地的居民哪， 欢喜快乐吧！ 这杯也要传到你那里， 你必喝醉以致赤身露体。
22 锡安的居民（"居民"原文作"女子"）哪！ 你的刑罚已经受够了， 耶和华必不再使你流亡； 以东的居民哪！ 他必惩罚你的罪孽， 揭露你的罪恶。
1 Hvor gullet blir mørkt, det edleste gull forandret, de hellige stener strødd omkring ved alle gatehjørner!
2 Sions barn, de dyrebare, like i verd med det fineste gull, hvor de er blitt aktet som lerkrukker, et verk av en pottemakers hender!
3 Endog sjakaler rekker bryst, gir sine unger die; mitt folks datter er blitt grusom som strutsen i ørkenen.
4 Diebarnets tunge henger fast ved ganen av tørst; små barn ber om brød, det er ingen som deler ut til dem,
5 De som åt fine retter, ligger elendige på gatene; de som blev båret på skarlagen, favner møkkdynger.
6 Så blev straffen over mitt folks datter større enn straffen over Sodoma, som blev lagt i grus i et øieblikk, uten at hender blev løftet imot det.
7 Hennes fyrster var renere enn sne, hvitere enn melk; de var rødere på legemet enn koraller; som safir var deres utseende.
8 Mørkere enn sort er nu deres utseende, de blir ikke kjent på gatene; deres hud henger ved deres ben, den er blitt tørr som tre.
9 Lykkeligere var de som blev drept ved sverd, enn de som blev drept ved hunger, de som tærtes bort og gikk til grunne av mangel på brød.
10 Ømhjertede kvinner kokte selv sine egne barn, de tjente dem til føde da mitt folks datter gikk under.
11 Herren uttømte sin harme, han utøste sin brennende vrede og tendte en ild i Sion, og den fortærte dets grunnvoller.
12 Jordens konger og alle som bodde på jorderike, trodde ikke at nogen motstander og fiende skulde komme inn gjennem Jerusalems porter.
13 For dets profeters synder, dets presters misgjerninger, de som utøste rettferdiges blod i byen, er det skjedd.
14 De vanket omkring på gatene som blinde, tilsølt med blod, så ingen kunde røre ved deres klær.
15 Vik bort! Uren! ropte folk til dem - vik bort, vik bort, rør ikke ved oss! For de har flyktet og vanker omkring; det sies blandt folkene: De skal ikke bli her lenger!
16 Herrens åsyn har spredt dem, han ser ikke mere til dem; prester akter de* ikke, over de gamle forbarmer de sig ikke. / {* kaldeerne; JES 47, 6.}
17 Da det* ennu stod, stirret våre matte øine forgjeves efter hjelp; på vårt vakttårn speidet vi efter et folk som ikke kunde frelse oss**. / {* d.e. Jerusalem.} / {** d.e. egypterne. JES 30, 5. 7. JER 37, 5-8.}
18 De lurte på våre skritt, så vi ikke kunde gå på våre gater; vår ende var kommet nær, vår tid var omme, ja, vår ende var kommet.
19 Våre forfølgere var raskere enn himmelens ørner; på fjellene forfulgte de oss, i ørkenen lurte de på oss.
20 Vår livsånde, Herrens salvede, blev fanget i deres graver, han om hvem vi sa: I hans skygge vil vi leve blandt folkene.
21 Fryd dig og gled dig bare, Edoms datter, du som bor i landet Us! Også til dig skal begeret komme; du skal bli drukken og klæ dig naken.
22 Din straff er til ende, Sions datter! Han vil ikke mere bortføre dig. Han vil hjemsøke dig for din misgjerning, Edoms datter, åpenbare dine synder.