1 那时有成千上万的人聚在一起， 甚至彼此践踏。耶稣就先对门徒说： "你们要提防法利赛人的酵， 就是虚伪。
2 没有什么掩盖的事不被揭露， 也没有什么隐藏的事不被人知道。
3 所以， 你们在暗处所说的， 必在明处被人听见； 在内室附耳所谈的， 必在房顶上宣扬出来。
4 "我的朋友， 我告诉你们， 那杀身体以后不能再作什么的， 不要怕他们。
5 我要指示你们当怕的是谁： 当怕那杀身体以后， 有权把人投入地狱里的； 我告诉你们， 应当怕他。
6 五只麻雀， 不是卖两个大钱吗？但在 神面前， 一只也不被忘记。
7 甚至你们的头发都一一数过了。不要怕， 你们比许多麻雀贵重得多呢。
8 "我告诉你们， 凡在人面前承认我的， 人子在 神的使者面前也承认他；
9 在人面前不认我的， 我在 神的使者面前也不认他。
10 凡说话得罪人子的， 还可以赦免； 但亵渎圣灵的， 必不得赦免。
11 人把你们拉到会堂、官长和当权者的面前， 你们不要思虑怎样申辩或说什么话。
12 到了时候， 圣灵必把当说的话教导你们。"
13 群众中有一个人对耶稣说： "老师， 请吩咐我的兄弟和我分家业。"
14 耶稣说： "你这个人， 谁立我作你们的审判官和分家业的人呢？"
15 于是他对众人说： "你们要谨慎， 远离一切贪心， 因为人的生命并不在于家道丰富。"
16 就对他们讲了一个比喻， 说： "有一个富翁的田地丰收。
17 他自己心里说： ‘怎么办呢？因为我没有足够的地方收藏出产了！ ’
18 又说： ‘我要这样办： 我要拆掉这些仓房， 建造更大的， 好在那里收藏我的一切粮食和货物。
19 然后， 我要对我的灵魂说： 灵魂啊， 你拥有许多好东西， 足够多年享用， 只管安安逸逸地吃喝快乐吧！ ’
20 神却对他说： ‘无知的人哪， 今天晚上， 你拥有的就要取去你的灵魂， 你所预备的要归给谁呢？’
21 凡为自己积财， 在 神面前却不富足的， 也是这样。"
22 耶稣又对门徒说： "所以我告诉你们， 不要为生命忧虑吃什么， 也不要为身体忧虑穿什么。
23 因为生命比饮食重要， 身体比衣服重要。
24 你们想想乌鸦： 它们不种也不收， 无仓又无库， 神尚且养活它们； 你们比飞鸟贵重得多了。
25 你们中间谁能用忧虑使自己的寿命延长一刻呢？
26 既然连这极小的事都不能作， 为什么还忧虑其他的事呢？
27 你们想想百合花， 怎样不劳苦， 也不纺织。但我告诉你们， 就是所罗门最荣华的时候所穿的， 也比不上这花中的一朵呢。
28 小信的人哪， 田野的草， 今天还在， 明天就投进炉里， 神尚且这样给它装饰， 何况你们呢？
29 你们不要求吃什么， 喝什么， 也不要忧虑，
30 因为这一切都是世上不信的人所寻求的。你们的父原知道你们需要这一切。
31 你们只管求他的国， 这些东西都必加给你们。
32 你们这小群， 不要怕， 因为你们的父乐意把国赐给你们。
33 当变卖你们所有的施舍给人， 为自己制造不朽坏的钱囊， 积蓄用不尽的财宝在天上， 就是贼不能近、虫不能蛀的地方。
34 因为你们的财宝在哪里， 你们的心也在哪里。
35 "你们的腰当束起来， 灯也该点着，
36 像等候自己的主人从婚筵回来一样， 好叫你们在主人回来敲门时， 立刻给他开门。
37 主人来到了， 看见仆人警醒， 这些仆人就有福了。我实在告诉你们， 主人必亲自束腰， 招待他们吃饭， 进前来侍候他们。
38 主人也许半夜之前， 或天亮之前回来， 看见他们这样， 这些仆人就有福了。
39 你们都知道， 家主若晓得窃贼什么时候来， 就不会让他摸进屋里。
40 你们也要准备妥当， 因为在想不到的时候， 人子就来了。"
41 彼得说： "主啊， 你说这比喻， 是为我们还是为众人呢？"
42 主说： "谁是那忠心精明的管家， 被主人指派管理家里的仆人， 按时分粮呢？
43 主人来到的时候， 看见他这样作， 那仆人就有福了。
44 我实在告诉你们， 主人要指派他管理主人的一切财产。
45 如果那仆人心里说： ‘我的主人不会那么快回来’， 就动手打其他的仆人使女， 并且吃喝醉酒；
46 在他想不到的日子、不知道的时间， 那仆人的主人要来， 严厉地处罚他， 使他和不信的人同在一起。
47 那仆人知道主人的意思， 却不预备， 也不照他的意思行， 必多受责打；
48 但那不知道的， 虽然作了该受责打的事， 也必少受责打。多给谁就向谁多取， 多托谁就向谁多要。
49 "我来要把火投在地上， 如果烧了起来， 那是我所愿意的。
50 我有应当受的洗， 我是多么迫切地期待这事完成。
51 你们以为我来是要地上有和平吗？不是的， 我告诉你们， 是要有纷争。
52 从今以后， 一家五口将起纷争， 三个反对两个， 两个反对三个。
53 他们将起纷争： 父亲反对儿子， 儿子反对父亲， 母亲反对女儿， 女儿反对母亲， 婆婆反对媳妇， 媳妇反对婆婆。"
54 耶稣又对众人说： "你们一看见西边有云彩升起来， 就说： ‘要下大雨’， 果然这样；
55 起了南风， 就说： ‘天要热了’， 也果然这样。
56 伪君子啊！ 你们知道分辨天地的气象， 怎么不知道分辨这个时代呢？
57 "你们为什么自己不能判断什么是对的呢？
58 你和你的对头去见官长， 还在路上的时候， 应当尽力向他求和， 免得他把你拉到法官面前， 法官把你交给差役， 差役把你关在监里。
59 我告诉你， 除非你还清最后的一个小钱， 否则决不能从那里出来。"
1 Da folket imens hadde samlet sig i tusentall, så de trådte på hverandre, tok han til orde og sa til sine disipler: Ta eder først og fremst i vare for fariseernes surdeig, som er hykleri!
2 Men intet er skjult som ikke skal bli åpenbaret, og intet er dulgt som ikke skal bli kjent;
3 derfor skal alt det som I sier i mørket, bli hørt i lyset, og det som I hvisker i øret inne i kammerne, det skal bli forkynt på takene.
4 Men jeg sier til eder, mine venner: Frykt ikke for dem som slår legemet ihjel og derefter ikke kan gjøre mere;
5 men jeg vil vise eder hvem I skal frykte for: Frykt for ham som har makt både til å slå ihjel og til derefter å kaste i helvede! Ja, sier jeg eder, for ham skal I frykte.
6 Selges ikke fem spurver for to øre? Og ikke én av dem er glemt hos Gud.
7 Men endog hårene på eders hode er tellet alle sammen; frykt ikke! I er mere enn mange spurver.
8 Men jeg sier eder: Hver den som kjennes ved mig for menneskene, ham skal også Menneskesønnen kjennes ved for Guds engler;
9 men den som fornekter mig for menneskene, han skal fornektes for Guds engler.
10 Og hver den som taler et ord mot Menneskesønnen, ham skal det bli forlatt; men den som taler bespottelig mot den Hellige Ånd, ham skal det ikke bli forlatt.
11 Men når de fører eder frem for synagogene og øvrighetene og myndighetene, da vær ikke bekymret for hvorledes eller hvad I skal svare for eder, eller hvad I skal si;
12 for den Hellige Ånd skal lære eder i samme stund hvad I skal si.
13 Og en av folket sa til ham: Mester! si til min bror at han skal skifte arven med mig!
14 Men han sa til ham: Menneske! hvem har satt mig til dommer eller skifter over eder?
15 Og han sa til dem: Se til og ta eder i vare for all havesyke! for ingen har sitt liv av sitt gods, om han er nokså rik.
16 Og han fortalte dem en lignelse og sa: Der var en rik mann hvis jord bar godt;
17 og han tenkte ved sig selv: Hvad skal jeg gjøre? jeg har ikke rum til å samle min grøde i.
18 Og han sa: Jo, dette vil jeg gjøre: Jeg vil rive mine lader ned og bygge dem større, og der vil jeg samle hele min avling og mitt gods;
19 og så vil jeg si til min sjel: Sjel! du har meget godt liggende for mange år; slå dig til ro, et, drikk, vær glad!
20 Men Gud sa til ham: Du dåre! i denne natt kreves din sjel av dig; hvem skal så ha det du har samlet?
21 Således er det med den som samler sig skatter og ikke er rik i Gud.
22 Og han sa til sine disipler: Derfor sier jeg eder: Vær ikke bekymret for eders liv, hvad I skal ete, heller ikke for eders legeme, hvad I skal klæ eder med!
23 Livet er mere enn maten, og legemet mere enn klærne.
24 Gi akt på ravnene: de hverken sår eller høster, de har ikke matbod eller lade, og Gud før dem allikevel. Hvor meget mere er ikke I enn fuglene!
25 Og hvem av eder kan med all sin bekymring legge en alen til sin livslengde?
26 Formår I da ikke engang det minste, hvorfor er I da bekymret for det andre?
27 Gi akt på liljene, hvorledes de vokser: de arbeider ikke, de spinner ikke; men jeg sier eder: Enn ikke Salomo i all sin herlighet var klædd som én av dem.
28 Men klær Gud således gresset på marken, som står idag og imorgen kastes i ovnen, hvor meget mere skal han da klæ eder, I lite troende!
29 Så skal da I heller ikke søke efter hvad I skal ete, eller hvad I skal drikke, og ikke la eders tanker fare hit og dit.
30 For alt slikt søker hedningene i verden efter; men eders Fader vet at I trenger til det.
31 Men søk hans rike, så skal I få dette i tilgift!
32 Frykt ikke, du lille hjord! for det har behaget eders Fader å gi eder riket.
33 Selg det I eier, og gi almisse! Gjør eder punger som ikke eldes, en skatt som ikke forgår, i himmelen, der hvor tyve-hånd ikke når, og møll ikke tærer!
34 For hvor eders skatt er, der vil også eders hjerte være.
35 La eders lender være ombundet og eders lys brennende,
36 og vær I likesom folk som venter på sin herre når han vil fare hjem fra bryllupet, forat de kan lukke op for ham straks han kommer og banker på!
37 Salige er de tjenere som herren finner våkne når han kommer. Sannelig sier jeg eder: Han skal binde op om sig og la dem sette sig til bords og gå frem og tjene dem.
38 Og om han kommer i den annen vakt, og om han kommer i den tredje og finner det så, salige er de.
39 Men dette skal I vite at dersom husbonden visste i hvilken time tyven kom, da vilde han våke og ikke la nogen bryte inn i sitt hus.
40 Vær da også I rede! for Menneskesønnen kommer i den time I ikke tenker.
41 Da sa Peter til ham: Herre! er det oss du taler om i denne lignelse, eller alle?
42 Og Herren sa: Hvem er da den tro og kloke husholder, som hans husbond vil sette over sine tjenestefolk for å gi dem deres mat i rette tid?
43 Salig er den tjener som hans husbond finner å gjøre så når han kommer.
44 Sannelig sier jeg eder: Han skal sette ham over alt det han eier.
45 Men dersom denne tjener sier i sitt hjerte: Min herre dryger med å komme, og så gir sig til å slå drengene og pikene og å ete og drikke og fylle sig,
46 da skal denne tjeners herre komme en dag han ikke venter, og en time han ikke vet, og hugge ham sønder og gi ham lodd og del med de utro.
47 Men den tjener som kjente sin herres vilje, og ikke stelte til eller satte i verk det han vilde, han skal få mange slag;
48 men den som ikke kjente den, men gjorde det som er slag verd, han skal få færre. Hver den som meget er gitt, av ham skal meget kreves, og den som meget er overgitt, av ham skal dess mere fordres.
49 Ild er jeg kommet for å kaste på jorden; og hvor gjerne jeg vilde den alt var tendt!
50 Men en dåp har jeg å døpes med; og hvor jeg gruer til den er fullført!
51 Tror I at jeg er kommet for å gi fred på jorden? Nei, sier jeg eder, men strid.
52 For fra nu av skal fem være i strid i ett hus, tre mot to og to mot tre,
53 far mot sønn og sønn mot far, mor mot datter og datter mot mor, svigermor mot svigerdatter og svigerdatter mot svigermor.
54 Men han sa også til folket: Når I ser det stiger en sky op i vest, sier I straks: Det kommer regn, og det skjer så;
55 og når I ser det blåser sønnenvind, sier I: Det blir hete, og det blir så.
56 I hyklere! Jordens og himmelens utseende vet I å tyde; hvorfor kan I da ikke tyde denne tid?
57 Hvorfor dømmer I da ikke også av eder selv hvad rett er?
58 For når du går avsted til øvrigheten med din motstander, da gjør dig umak for å bli forlikt med ham mens du er på veien, forat han ikke skal dra dig frem for dommeren, og dommeren overgi dig til fangevokteren, og fangevokteren kaste dig i fengsel.
59 Jeg sier dig: Du skal ingenlunde komme ut derfra før du har betalt til siste øre.