1 耶稣对他们讲一个比喻， 论到人必须常常祈祷， 不可灰心。

2 他说： "某城里有一个法官， 不惧怕 神， 也不尊敬人。

3 那城里有一个寡妇， 常常来到他那里， 说： ‘求你给我伸冤， 使我脱离我的对头！ ’

4 他多次不肯， 后来心里说： ‘我虽然不惧怕 神， 也不尊敬人，

5 只是因为这寡妇常常来麻烦我， 就给她伸冤吧， 免得她不断地来缠扰我。’"

6 主说： "你们听听这不义的法官所说的话吧。

7 难道 神不会为昼夜呼吁他的选民伸冤吗？难道 神会耽误他们吗？

8 我告诉你们， 他要快快地给他们伸冤。然而人子来的时候， 在世上找得到这种信心吗？"

9 耶稣向那些自恃为义、轻视别人的人， 讲了这个比喻：

10 "有两个人上圣殿去祈祷， 一个是法利赛人， 一个是税吏。

11 法利赛人站着， 祷告给自己听， 这样说： ‘ 神啊， 我感谢你， 我不像别人， 勒索、不义、奸淫， 也不像这个税吏。

12 我一个礼拜禁食两次， 我的一切收入都奉献十分之一。’

13 税吏却远远站着， 连举目望天也不敢， 只捶着胸说： ‘ 神啊， 可怜我这个罪人！ ’

14 我告诉你们， 这个人回去， 比那个倒算为义了。因为高抬自己的， 必要降卑； 自己谦卑的， 必要升高。"

15 有人抱着婴孩到耶稣面前， 要他抚摩他们。门徒看见了， 就责备那些人。

16 耶稣却叫他们过来， 说： "让小孩子到我这里来， 不要禁止他们， 因为 神的国正属于这样的人。

17 我实在告诉你们， 凡不像小孩子一样接受 神的国的， 决不能进去。"

18 有一个官长问耶稣： "良善的老师， 我当作什么， 才可以承受永生？"

19 耶稣对他说： "你为什么称我是良善的呢？除了 神一位以外， 没有良善的。

20 诫命你是知道的： 不可奸淫， 不可杀人， 不可偷盗， 不可作假证供， 当孝敬父母。"

21 他说： "这一切我从小都遵守了。"

22 耶稣听了， 就告诉他： "你还缺少一件， 应当变卖你一切所有的， 分给穷人， 你就必定有财宝在天上， 而且你还要来跟从我。"

23 他听见这话， 非常忧愁， 因为他十分富有。

24 耶稣见他这样， 就说： "富有的人要进 神的国， 是多么难哪！

25 骆驼穿过针眼， 比有钱的人进 神的国还容易呢。"

26 听见的人说： "这样， 谁可以得救呢？"

27 耶稣说： "人所不能的， 在 神却是可能的。"

28 彼得说： "你看， 我们已舍弃自己所有的， 跟从你了！ "

29 耶稣说： "我实在告诉你们， 人为 神的国撇下房屋、妻子、弟兄、父母或儿女，

30 没有不在今世得许多倍， 来世得永生的。"

31 耶稣把十二门徒带到一边， 对他们说： "我们现在上耶路撒冷去， 先知所写的一切， 都要成就在人子身上。

32 他要被交给外族人， 受戏弄， 被凌辱， 他们要向他吐唾沫，

33 鞭打他， 杀害他； 第三日他要复活。"

34 这些话的含义对门徒是隐藏的。他们听了， 一点也不明白， 不知道他说的是什么。

35 耶稣走近耶利哥的时候， 有一个瞎眼的人坐在路旁讨饭，

36 他听见人群经过， 就问是什么事。

37 别人告诉他， 是拿撒勒人耶稣经过。

38 他就喊叫说： "大卫的子孙耶稣啊， 可怜我吧！ "

39 在前头走的人责备他， 叫他不要出声； 但他越发喊叫： "大卫的子孙， 可怜我吧！ "

40 耶稣站住， 吩咐领他过来。等他走近， 就问他：

41 "你要我为你作什么？"他说： "主啊， 叫我能看见！ "

42 耶稣说： "你就看见吧！ 你的信使你痊愈了。"

43 他立刻看见了， 就跟随耶稣， 颂赞 神。众人看见这事， 也赞美 神。

1 Og han sa en lignelse til dem om at de alltid skulde bede og ikke bli trette.

2 Der var en dommer i en by, som ikke fryktet Gud og ikke undså sig for noget menneske.

3 Og det var en enke der i byen, og hun kom til ham og sa: Hjelp mig til å få rett over min motstander!

4 Og lenge vilde han ikke; men til sist sa han ved sig selv: Om jeg enn ikke frykter Gud og ikke undser mig for noget menneske,

5 vil jeg dog hjelpe denne enke til å få rett fordi hun gjør mig uleilighet, så hun ikke til slutt skal komme og legge hånd på mig.

6 Og Herren sa: Hør hvad den urettferdige dommer sier!

7 Men skulde da ikke Gud hjelpe sine utvalgte til deres rett, dem som roper til ham dag og natt, og er han sen når det gjelder dem?

8 Jeg sier eder at han skal skynde sig å hjelpe dem til deres rett. Men når Menneskesønnen kommer, mon han da vil finne troen på jorden?

9 Han sa også denne lignelse til nogen som stolte på sig selv at de var rettferdige, og foraktet de andre:

10 To menn gikk op til templet for å bede; den ene var en fariseer og den andre en tolder.

11 Fariseeren stod for sig selv og bad således: Gud! jeg takker dig fordi jeg ikke er som andre mennesker: røvere, urettferdige, horkarler, eller og som denne tolder.

12 Jeg faster to ganger om uken, jeg gir tiende av all min inntekt.

13 Og tolderen stod langt borte og vilde ikke engang løfte sine øine mot himmelen, men slo sig for sitt bryst og sa: Gud! vær mig synder nådig!

14 Jeg sier eder: Denne gikk rettferdiggjort ned til sitt hus fremfor den andre; for hver den sig selv ophøier, skal fornedres, og den sig selv fornedrer, skal ophøies.

15 De bar også sine små barn til ham, forat han skulde røre ved dem; men da disiplene så det, truet de dem.

16 Men Jesus kalte dem til sig og sa: La de små barn komme til mig, og hindre dem ikke! for Guds rike hører sådanne til.

17 Sannelig sier jeg eder: Den som ikke tar imot Guds rike som et lite barn, han skal ingenlunde komme inn i det.

18 Og en rådsherre spurte ham: Gode mester! hvad skal jeg gjøre for å arve evig liv?

19 Jesus sa til ham: Hvorfor kaller du mig god? Ingen er god uten én, det er Gud.

20 Budene kjenner du: Du skal ikke drive hor, du skal ikke slå ihjel, du skal ikke stjele, du skal ikke si falskt vidnesbyrd, hedre din far og din mor.

21 Men han sa: Alt dette har jeg holdt fra min ungdom av.

22 Da Jesus hørte det, sa han til ham: Ett fattes dig ennu: selg alt det du har, og del det ut til fattige, så skal du få en skatt i himmelen; kom så og følg mig!

23 Men da han hørte det, blev han meget bedrøvet; for han var meget rik.

24 Og da Jesus så det, sa han: Hvor vanskelig det er for de rike å komme inn i Guds rike!

25 For det er lettere for en kamel å gå gjennem et nåleøie enn for en rik å gå inn i Guds rike.

26 Da sa de som hørte det: Hvem kan da bli frelst?

27 Men han sa: Det som er umulig for mennesker, er mulig for Gud.

28 Og Peter sa: Se, vi har forlatt alt vårt og fulgt dig.

29 Da sa han til dem: Sannelig sier jeg eder: Det er ingen som har forlatt hus eller hustru eller brødre eller foreldre eller barn for Guds rikes skyld

30 uten at han skal få mangefold igjen her i tiden, og i den kommende verden evig liv.

31 Men han tok de tolv til sig og sa til dem: Se, vi går op til Jerusalem, og alt det som er skrevet av profetene om Menneskesønnen, skal fullbyrdes.

32 For han skal overgis til hedningene og bli spottet og hånet og spyttet på,

33 og de skal hudstryke ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå.

34 Og de forstod ikke noget av dette, og dette ord var skjult for dem, og de skjønte ikke det han sa.

35 Og det skjedde da han kom nær til Jeriko, at en blind mann satt ved veien og tigget.

36 Da han hørte folk gå forbi, spurte han hvad dette var.

37 De fortalte ham da at Jesus fra Nasaret gikk forbi.

38 Og han ropte: Jesus, du Davids sønn! miskunn dig over mig!

39 Og de som gikk foran, truet ham at han skulde tie. Men han ropte enda meget mere: Du Davids sønn! miskunn dig over mig!

40 Da stod Jesus stille, og bød at han skulde føres til ham; og da han kom frem, spurte han ham:

41 Hvad vil du jeg skal gjøre for dig? Han sa: Herre! at jeg må bli seende!

42 Og Jesus sa til ham: Bli seende! din tro har frelst dig.

43 Og straks fikk han sitt syn igjen, og fulgte ham og lovet Gud; og alt folket som så det, priste Gud.