1 有一天， 耶稣在一个地方祈祷， 祈祷完了， 有一个门徒对他说： "主啊， 求你教导我们祷告， 像约翰教导他的门徒一样。"
2 耶稣说： "你们祷告的时候， 要说： ‘父啊， 愿你的名被尊为圣， 愿你的国降临（有些抄本在此有"愿你的旨意行在地上， 如同行在天上"一句）；
3 我们需用的食物， 求你每天赐给我们；
4 赦免我们的罪， 因为我们也饶恕所有亏负我们的人； 不要让我们陷入试探（有些抄本在此有"救我们脱离那恶者"一句）。’"
5 耶稣又对他们说： "你们当中， 谁有朋友半夜去找他， 说： ‘请你借给我三个饼，
6 因为我有一个朋友旅行来到我这里， 我没有什么可以招待他。’
7 而他却在里面回答： ‘不要麻烦我， 门已经关好了， 孩子也跟我在床上了， 我不能起来拿给你。’
8 我告诉你们， 即使不因为他是朋友而起来给他， 也会因为他厚颜地直求， 而起来照他所需要的给他。
9 我又告诉你们， 你们祈求， 就给你们； 寻找， 就寻见； 叩门， 就给你们开门。
10 因为所有祈求的就得着， 寻找的就寻见， 叩门的就给他开门。
11 你们中间作父亲的， 哪有儿子求鱼， 反拿蛇给他呢？
12 或求鸡蛋， 反给他蝎子呢？
13 你们虽然不好， 尚且知道把好东西给自己的儿女， 何况天父， 岂不更把圣灵赐给求他的人吗？"
14 耶稣赶出一个哑巴鬼， 鬼既出去， 哑巴就说起话来， 众人都希奇。
15 有人说： "他靠鬼王别西卜赶鬼。"
16 又有人试探他， 向他求一个从天上来的神迹。
17 耶稣知道他们的心意， 就对他们说： "如果一个国家自相纷争， 就必定荒凉； 如果一个家庭自相为敌， 就必然败落。
18 如果撒但自相纷争， 他的国怎能站立得住呢？你们说我靠别西卜赶鬼，
19 我若靠别西卜赶鬼， 你们的子孙赶鬼又靠谁呢？因此， 他们必要作你们的审判官。
20 我若靠 神的能力赶鬼， 这就是 神的国临到你们了。
21 一个壮汉拿着武器， 看守自己的家园， 他的家财就平安无事。
22 但是一个比他更强的人来了， 胜过了他， 夺去他所倚靠的武器， 就把他的家财当作掠物分了。
23 不站在我这一边的就是反对我的； 不跟从一起收聚的就是分散的。
24 "一个污灵离开了一个人， 走遍干旱之地， 寻找栖身的地方， 却没有找到， 就说： ‘我要回到我从前离开了的那房子。’
25 到了之后， 看见里面已经打扫干净， 粉饰好了，
26 他就去带了另外七个比自己更恶的污灵来， 进去住在那里； 那人后来的情况， 比以前更坏了。"
27 耶稣正说这些话的时候， 群众中有一个女人高声对他说： "怀你胎的和哺养你的有福了！ "
28 他说： "是的， 却还不如听 神的道而遵守的人有福。"
29 众人聚集的时候， 耶稣就说： "这世代是个邪恶的世代。这世代寻求神迹， 可是除了约拿的神迹以外， 再没有神迹给他们了。
30 约拿怎样成了尼尼微人的神迹， 人子也照样成为这个世代的神迹。
31 审判的时候， 南方的女王要和这世代的人一同起来， 她要定他们的罪， 因为她从地极来到， 要听所罗门智慧的话。你看， 这里有一位是比所罗门更大的。
32 审判的时候， 尼尼微人要和这世代的人一同起来， 他们要定这个世代的罪， 因为尼尼微人听了约拿所传的就悔改了。你看， 这里有一位是比约拿更大的。
33 "没有人点了灯， 把它放在地窖里， 或量器底下， 却放在灯台上， 叫进来的人看得见光。
34 你的眼睛就是你身体的灯， 你的眼睛健全， 全身就明亮； 如果不健全， 全身就黑暗。
35 所以要谨慎， 免得你里面的光黑暗了。
36 你若全身明亮， 没有一点黑暗， 你就完全明亮， 好像明亮的灯光照你一样。"
37 耶稣说话的时候， 有一个法利赛人请耶稣和他一起吃饭； 他就进去坐席。
38 这个法利赛人见耶稣吃饭之前不洗手， 觉得奇怪。
39 主对他说： "你们法利赛人把杯盘的外面洗净， 但你们里面却充满了抢夺和邪恶。
40 无知的人哪， 那造外面的， 不也造里面吗？
41 只要把里面的施舍出去， 你们的一切就都洁净了。
42 然而你们法利赛人有祸了！ 因为你们把薄荷、茴香和各样菜蔬献上十分之一， 却把公义和爱 神的事疏忽了； 这些是你们应当作的， 但其他的也不可疏忽。
43 你们法利赛人有祸了！ 因为你们喜爱会堂里的高位和人在巿中心的问安。
44 你们有祸了！ 因为你们好像不显露的坟墓， 走在上面的人并不知道。"
45 律法师中有一个回答他： "老师， 你这样说， 把我们也侮辱了！ "
46 耶稣说： "你们律法师也有祸了， 因为你们把难担的担子叫人担， 自己连一个指头也不动。
47 你们有祸了！ 因为你们修造先知的坟墓， 而那些先知正是你们祖先所杀的，
48 这样， 你们就成了证人， 对你们祖先的作为表示同意； 他们杀害先知， 你们修造先知的坟墓。
49 所以， 神的智慧说： ‘我要差遣先知和使徒到他们那里去， 有的他们要杀害， 有的他们要迫害，
50 为要使创世以来众先知所流的血， 从亚伯的血起， 直到在祭坛和圣所之间受害的撒迦利亚的血为止， 都向这一代追讨。’是的， 我告诉你们， 都要向这一代追讨。
52 你们律法师有祸了！ 因为你们拿去知识的钥匙， 自己不进去， 又阻止要进去的人。"
53 耶稣从那里出来， 经学家和法利赛人非常敌视他， 质问他很多问题，
54 等机会从他的口中找把柄。
1 Og det skjedde at han var ensteds og bad; og da han holdt op, sa en av hans disipler til ham: Herre! lær oss å bede, likesom Johannes lærte sine disipler!
2 Da sa han til dem: Når I beder, skal I si: Fader vår, du som er i himmelen! Helliget vorde ditt navn; komme ditt rike; skje din vilje, som i himmelen, så og på jorden;
3 gi oss hver dag vårt daglige brød;
4 og forlat oss våre synder, for også vi forlater hver den som er oss skyldig; og led oss ikke inn i fristelse; men fri oss fra det onde.
5 Og han sa til dem: Om nogen av eder har en venn og kommer til ham midt på natten og sier til ham: Kjære, lån mig tre brød!
6 for en venn er kommet til mig fra reisen, og jeg har ikke noget å sette frem for ham
7 - skulde da han der inne svare: Gjør mig ikke uleilighet! Døren er alt lukket, og mine småbarn er i seng med mig; jeg kan ikke stå op og gi dig det?
8 Jeg sier eder: Om han ikke står op og gir ham det fordi han er hans venn, så vil han stå op for hans ubluhets skyld og gi ham alt det han trenger til.
9 Og jeg sier eder: Bed, så skal eder gis; let, så skal I finne; bank på, så skal det lukkes op for eder!
10 For hver den som beder, han får, og den som leter, han finner, og den som banker på, for ham skal det lukkes op.
11 Men hvem av eder som er far, vil gi sin sønn en sten når han ber om brød, eller når han ber om en fisk, gi ham en orm i stedet for fisken,
12 eller når han ber om et egg, gi ham en skorpion?
13 Dersom da I, som er onde, vet å gi eders barn gode gaver, hvor meget mere skal da Faderen, som er i himmelen, gi dem den Hellige Ånd som beder ham!
14 Og han drev ut en ond ånd, og den var stum; men det skjedde da den onde ånd var faret ut, da talte den stumme. Og folket undret sig.
15 Men nogen av dem sa: Det er ved Be'elsebul, de onde ånders fyrste, han driver de onde ånder ut.
16 Andre igjen fristet ham og krevde et tegn fra himmelen av ham.
17 Men da han visste deres tanker, sa han til dem: Hvert rike som kommer i strid med sig selv, legges øde, og hus faller på hus.
18 Men er nu også Satan kommet i strid med sig selv, hvorledes kan da hans rike bli stående? I sier jo at jeg driver de onde ånder ut ved Be'elsebul.
19 Men driver jeg de onde ånder ut ved Be'elsebul, ved hvem er det da eders barn driver dem ut? Derfor skal de være eders dommere.
20 Men er det ved Guds finger jeg driver de onde ånder ut, da er jo Guds rike kommet til eder.
21 Når den sterke med våben vokter sin egen gård, da får hans eiendom være i fred;
22 men når en som er sterkere enn han, kommer over ham og overvinner ham, da tar han hans fulle rustning, som han hadde satt sin lit til, og utdeler det rov han har tatt fra ham.
23 Den som ikke er med mig, han er imot mig, og den som ikke samler med mig, han spreder.
24 Når den urene ånd er faret ut av et menneske, går den gjennem tørre steder og søker hvile, og når den ikke finner det, sier den: Jeg vil vende tilbake til mitt hus som jeg fór ut av.
25 Og når den kommer dit, finner den det feiet og pyntet.
26 Så går den bort og tar med sig syv andre ånder, verre enn den selv, og de går inn og bor der, og det siste blir verre med det menneske enn det første.
27 Og det skjedde da han sa dette, at en kvinne blandt folket løftet sin røst og sa til ham: Salig er det liv som bar dig, og det bryst som du diet.
28 Men han sa: Ja, salige er de som hører Guds ord og bevarer det.
29 Da nu folket strømmet til, tok han til orde: Denne slekt er en ond slekt; den krever tegn, og tegn skal ikke gis den, uten Jonas' tegn.
30 For likesom Jonas blev et tegn for folket i Ninive, således skal også Menneskesønnen bli det for denne slekt.
31 Dronningen fra Syden skal stå op på dommens dag sammen med mennene av denne slekt og fordømme dem; for hun kom fra jordens ende for å høre Salomos visdom, og se, her er mere enn Salomo.
32 Ninives menn skal stå op på dommens dag sammen med denne slekt og fordømme den; for de omvendte sig ved Jonas' forkynnelse, og se, her er mere enn Jonas.
33 Ingen som tender et lys, setter det i kjelleren eller under en skjeppe, men i staken, forat de som kommer inn, skal se skinnet av det.
34 Ditt øie er legemets lys; når ditt øie er friskt, da er også hele ditt legeme lyst; men er det sykt, da er også ditt legeme mørkt.
35 Se derfor til at lyset i dig ikke er mørke!
36 Dersom altså hele ditt legeme er lyst og ikke har nogen del som er mørk, da først blir det rett lyst helt igjennem, som når lyset lyser på dig med strålende skinn.
37 Men da han hadde talt, bad en fariseer ham at han vilde ete hos ham; han gikk da inn og satte sig til bords.
38 Men da fariseeren så at han ikke først vasket sig før måltidet, undret han sig.
39 Da sa Herren til ham: I fariseere renser nu beger og fat utvendig; men eders indre er fullt av rov og ondskap.
40 I dårer! han som gjorde det utvendige, har ikke han også gjort det innvendige?
41 Men gi det som er inneni, til almisse, og se, da er alt rent for eder.
42 Men ve eder, I fariseere, I som gir tiende av mynte og rute og alle slags maturter, og ikke spør efter rett og kjærlighet til Gud! Dette burde gjøres, og det andre ikke lates ugjort.
43 Ve eder, I fariseere, I som så gjerne vil ha de øverste seter i synagogene og hilsninger på torvene!
44 Ve eder, I som ligner de ukjennelige graver, som menneskene går omkring på uten å vite av det!
45 Da svarte en av de lovkyndige og sa til ham: Mester! ved å si dette krenker du også oss.
46 Men han sa: Ve også eder, I lovkyndige, I som lesser byrder på menneskene, som de vanskelig kan bære, og selv rører I ikke byrdene med én av eders fingrer!
47 Ve eder, I som bygger gravsteder for profetene, og eders fedre slo dem ihjel!
48 Så gir I da eders fedres gjerninger vidnesbyrd og samtykke; for de slo dem ihjel, og I bygger.
49 Derfor sa også Guds visdom: Jeg vil sende profeter og apostler til dem, og nogen av dem skal de slå ihjel, og nogen skal de forfølge,
50 forat alle profeters blod, som er utøst fra verdens grunnvoll blev lagt, skal bli krevd av denne slekt,
51 fra Abels blod til Sakarias' blod, han som blev drept mellem alteret og templet. Ja, sier jeg eder, det skal bli krevd av denne slekt.
52 Ve eder, I lovkyndige, I som har tatt kunnskapens nøkkel til eder! Selv er I ikke gått inn, og dem som var i ferd med å gå inn, har I hindret.
53 Og da han gikk ut derfra, begynte de skriftlærde og fariseerne å trenge hårdt inn på ham og å spørre ham ut om mangt og meget,
54 for de lurte på ham for å lokke noget ut av hans munn.