1 有一天， 耶稣在殿里教导人， 宣讲福音， 众祭司长、经学家和长老上前来，

2 对他说： "告诉我们， 你凭着什么权柄作这些事？给你这权柄的是谁？"

3 他回答他们： "我也要问你们一句话， 你们告诉我：

4 约翰的洗礼是从天上来的， 还是从人来的呢？"

5 他们就彼此议论说： "如果我们说： ‘是从天上来的’， 他就会问： ‘那你们为什么不相信他呢？’

6 如果我们说： ‘是从人来的’， 众人都会用石头打我们， 因为他们都认定约翰是先知。"

7 于是他们回答耶稣： "我们不知道是从哪里来的。"

8 耶稣说： "我也不告诉你们， 我凭着什么权柄作这些事。"

9 于是耶稣向众人讲了这个比喻： "有一个人栽种了一个葡萄园， 租给佃户， 就远行去了很久。

10 到了时候， 园主派了一个仆人到佃户那里， 叫他们把葡萄园当纳的果子交给他。佃户却打了他， 放他空手回去。

11 园主又派另一个仆人去， 佃户又打了他， 并且侮辱他， 也叫他空手回去。

12 于是他又派第三个去， 佃户把他打伤， 赶他走了。

13 葡萄园的主人说： ‘怎么办呢？我要派我的爱子去， 也许这一个他们会尊敬的。’

14 佃户一看他， 就彼此商议说： ‘这是继承产业的， 让我们杀了他， 那么， 产业就成为我们的了。’

15 于是他们把园主的爱子推出葡萄园外杀了。主人要怎样对待他们呢？

16 他要来除掉这些佃户， 把葡萄园租给别人。"他们听见了就说： "千万不要有这样的事发生！ "

17 耶稣看着他们， 说： "那么， ‘建筑工人所弃的石头， 成了房角的主要石头’， 这经文是什么意思呢？

18 凡是跌在那石头上的， 就必摔碎； 那石头掉在谁的身上， 就必把他压得粉碎。"

19 经学家和祭司长知道这比喻是针对他们说的， 当时就想动手拿他， 可是又害怕群众。

20 经学家和祭司长差派奸细伪装好人去窥探耶稣， 要抓着他的把柄， 好把他交由总督全权裁决。

21 奸细问他： "老师， 我们知道你所说所教的都对， 并且不讲情面， 只照着真理把 神的道教导人。

22 我们纳税给凯撒可以不可以？"

23 耶稣看透他们的诡计， 就对他们说：

24 "给我一个银币看看， 上面是谁的像， 谁的名号？"他们说： "凯撒的。"

25 耶稣说： "这样， 凯撒的应当归给凯撒， 神的应当归给 神。"

26 他们在群众面前， 不能抓住耶稣的把柄， 又希奇他的回答， 就沉默下来。

27 撒都该人向来否认有复活的事， 他们当中有几个人来问耶稣：

28 "老师， 摩西曾写给我们说： ‘如果一个人娶了妻子， 还没有儿女就死了， 他弟弟就应当娶他的妻子， 为哥哥立后。’

29 从前有兄弟七人， 头一个娶了妻子， 没有孩子就死了。

30 第二个、

31 第三个， 也娶过她； 七个都是这样， 都没有留下孩子就死了。

32 后来那女人也死了。

33 那么， 这女人在复活的时候， 要作哪一个的妻子呢？因为七个人都娶过她。"

34 耶稣说： "这世界的人又娶又嫁，

35 但配得那世界的， 又配从死人中复活的人， 也不娶也不嫁。

36 他们和天使一样， 不能再死； 既然是复活了的人， 就是 神的儿女了。

37 至于死人复活的事， 摩西在荆棘篇上提过， 他称主是亚伯拉罕的 神、以撒的 神、雅各的 神；

38 神不是死人的 神， 而是活人的 神， 因为在他那里的人都是活的。"

39 经学家中有几个说： "老师， 你说得好。"

40 从此他们再不敢问他什么了。

41 耶稣问他们： "人怎么能说基督是大卫的子孙呢？

42 大卫自己在诗篇上说： ‘主对我的主说： 你坐在我的右边，

43 等我使你的仇敌作你的脚凳。’

44 大卫既然称他为主， 他又怎会是大卫的子孙呢？"

45 众人听着的时候， 耶稣对门徒说：

46 "你们要提防经学家， 他们好穿长袍走来走去， 喜欢人在巿中心向他们问安， 并且喜欢会堂里的高位、筵席上的首座。

47 他们吞没了寡妇的房产， 又用冗长的祷告作掩饰。这等人必受更重的刑罚。"

1 Og det skjedde en av dagene mens han lærte folket i templet og forkynte evangeliet, da stod yppersteprestene og de skriftlærde frem sammen med de eldste

2 og sa til ham: Si oss: Med hvad myndighet gjør du dette, eller hvem er det som har gitt dig denne myndighet?

3 Men han svarte og sa til dem: Også jeg vil spørre eder om en ting; si mig:

4 Johannes' dåp, var den fra himmelen eller fra mennesker?

5 Men de samrådde sig med hverandre og sa: Sier vi: Fra himmelen, da sier han: Hvorfor trodde I ham da ikke?

6 Men sier vi: Fra mennesker, da stener hele folket oss; for de tror fullt og fast at Johannes var en profet.

7 Og de svarte at de ikke visste hvor den var fra.

8 Da sa Jesus til dem: Så sier heller ikke jeg eder med hvad myndighet jeg gjør dette.

9 Han begynte da å si denne lignelse til folket: En mann plantet en vingård og leide den ut til vingårdsmenn og drog utenlands for lange tider.

10 Og da tiden kom, sendte han en tjener til vingårdsmennene, forat de skulde gi ham av vingårdens frukt; men vingårdsmennene slo ham, og lot ham gå bort med tomme hender.

11 Og han blev ved og sendte en annen tjener; men de slo også ham og hånte ham og lot ham gå bort med tomme hender.

12 Og han blev ved og sendte en tredje; men de slo også ham til blods og kastet ham ut.

13 Da sa vingårdens herre: Hvad skal jeg gjøre? Jeg vil sende min sønn, den elskede; de vil da vel undse sig for ham.

14 Men da vingårdsmennene fikk se ham, la de op råd med hverandre og sa: Dette er arvingen; la oss slå ham ihjel, så arven kan bli vår!

15 Og de kastet ham ut av vingården og slo ham ihjel. Hvad skal nu vingårdens herre gjøre med dem?

16 Han skal komme og drepe disse vingårdsmenn og overgi vingården til andre. Da de hørte det, sa de: Det må aldri skje!

17 Men han så på dem og sa: Hvad er da dette som er skrevet: Den sten som bygningsmennene forkastet, den er blitt hjørnesten?

18 Hver den som faller på denne sten, han skal knuses; men den som den faller på, ham skal den smuldre til støv.

19 Og de skriftlærde og yppersteprestene søkte å få lagt hånd på ham i samme stund; men de fryktet for folket; for de skjønte at det var om dem han hadde sagt denne lignelse.

20 Og efterat de nogen tid hadde voktet på ham, sendte de lurere, som lot som de var rettferdige, for å fange ham i ord, så de kunde overgi ham til øvrigheten og til landshøvdingens makt.

21 Og de spurte ham og sa: Mester! vi vet at du taler og lærer rett og gjør ikke forskjell på folk, men lærer Guds vei i sannhet;

22 er det oss tillatt å gi keiseren skatt, eller ikke?

23 Men han merket deres list og sa til dem:

24 Vis mig en penning! Hvis billede og påskrift har den? De svarte: Keiserens.

25 Da sa han til dem: Så gi da keiseren hvad keiserens er, og Gud hvad Guds er!

26 Og de var ikke i stand til å fange ham i ord i folkets påhør, og de undret sig over hans svar, og tidde.

27 Men det kom nogen av sadduseerne til ham, de som nekter at det er nogen opstandelse, og de spurte ham og sa:

28 Mester! Moses har foreskrevet oss at når en manns gifte bror dør og ikke har barn, da skal hans bror ta hans hustru til ekte og opreise sin bror avkom.

29 Nu var det syv brødre; og den første tok sig en hustru og døde barnløs.

30 Og den annen

31 og den tredje tok henne, og likeså alle syv; de efterlot ikke barn, og døde.

32 Til sist døde også kvinnen.

33 Hvem iblandt dem skal nu få kvinnen til hustru i opstandelsen? for alle syv har jo hatt henne til hustru.

34 Og Jesus sa til dem: Denne verdens barn tar til ekte og gis til ekte;

35 men de som aktes verdige til å få del i hin verden og i opstandelsen fra de døde, de hverken tar til ekte eller gis til ekte;

36 for de kan ikke mere dø, for de er englene like og er Guds barn, idet de er opstandelsens barn.

37 Men at de døde står op, det har også Moses gitt til kjenne, der hvor det tales om tornebusken, når han kaller Herren Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud;

38 men han er ikke de dødes Gud, men de levendes; for de lever alle for ham.

39 Da svarte nogen av de skriftlærde og sa: Mester! du taler vel.

40 For de vågde ikke mere å spørre ham om noget.

41 Men han sa til dem: Hvorledes kan det sies at Messias er Davids sønn?

42 David selv sier jo i Salmenes bok: Herren sa til min herre: Sett dig ved min høire hånd,

43 til jeg får lagt dine fiender til skammel for dine føtter!

44 David kaller ham altså herre; hvorledes kan han da være hans sønn?

45 Men i hele folkets påhør sa han til sine disipler:

46 Vokt eder for de skriftlærde, som gjerne vil gå i side klær og gjerne vil la sig hilse på torvene og ha de øverste seter i synagogene og sitte øverst ved gjestebudene;

47 de som opeter enkers hus og for et syns skyld holder lange bønner! Disse skal få dess hårdere dom.