1 耶稣又对门徒说： "有一个财主的管家， 有人在他主人面前告他浪费主人的财物。
2 主人把他叫来， 对他说： ‘我听见关于你的是怎么一回事呢？把你管理的帐目交代清楚， 因为你不能再作管家了。’
3 那管家心里说： ‘主人不要我再作管家了， 我作什么才好呢？锄地吧， 没有力气！ 讨饭吧， 怕羞！
4 我知道要怎么作了， 好使人在我离开管家的职务以后， 接我到他们家里去。’
5 于是把欠他主人债的人， 一个一个地叫来， 问头一个说： ‘你欠我主人多少？’
6 他说： ‘四千公升油。’管家说： ‘拿你的欠单去， 快坐下写二千。’
7 又问一个说： ‘你欠多少？’他说： ‘四万公升麦子。’管家说： ‘拿你的欠单去， 写三万。’
8 主人就夸奖这不义的管家作事机警； 因为在应付自己的世事上， 今世之子比光明之子更精明。
9 我告诉你们， 要用不义的钱财去结交朋友， 好叫钱财无用的时候， 他们可以接你们到永恒的帐棚里。
10 在最小的事上忠心的， 在大事上也忠心； 在最小的事上不义的， 在大事上也不义。
11 如果你们在不义的钱财上不忠心， 谁还把真实的钱财托付给你们呢？
12 如果你们在别人的东西上不忠心， 谁还把你们自己的东西交给你们呢？
13 "一个家仆不能服事两个主人； 他若不是恨这个爱那个， 就是忠于这个轻视那个。你们不能服事 神， 又服事金钱。"
14 贪财的法利赛人听见这些话， 就嗤笑耶稣。
15 耶稣对他们说： "你们在人面前自称为义， 神却知道你们的心； 因为人所高举的， 神却看作是可憎恶的。
16 律法和先知到约翰就结束了。从此， 神的国的福音就传开了， 人人都要努力进去。
17 天地过去， 要比律法的一点一画失效还容易呢。
18 凡休妻另娶的， 就犯了奸淫； 娶被丈夫所休的， 也是犯了奸淫。
19 "有一个财主， 身穿紫色袍和细麻衣， 天天奢华宴乐。
20 又有一个乞丐， 名叫拉撒路， 满身是疮， 被人放在财主门口，
21 想得财主桌子上掉下来的零碎充饥； 并且有狗来舔他的疮。
22 后来乞丐死了， 被天使送到亚伯拉罕的怀里。那财主也死了， 并且埋葬了。
23 财主在阴间受痛苦， 举目远远望见亚伯拉罕， 和他怀里的拉撒路，
24 就喊着说： ‘我祖亚伯拉罕啊， 可怜我吧！ 打发拉撒路来用指头蘸点水， 凉凉我的舌头吧！ 因为我在这火焰里非常痛苦。’
25 亚伯拉罕说： ‘孩子， 你应该回想你生前享过福， 同样拉撒路受过苦， 现在他在这里得安慰， 你却要受苦了。
26 不但这样， 我们与你们之间， 有深渊隔开， 人想从这边过到你们那里是不可能的， 从那边过到我们这边也是不可能的。’
27 那人说： ‘我祖啊， 那么求你差遣拉撒路到我家里去，
28 因为我有五个兄弟， 他可以警告他们， 免得他们也到这受苦的地方来。’
29 亚伯拉罕说： ‘他们有摩西和先知可以听从。’
30 他说： ‘不然， 我祖亚伯拉罕啊， 如果有人从死人中复活， 到他们那里去， 他们必定会悔改。’
31 亚伯拉罕说： ‘如果他们不听从摩西和先知， 就算有一个从死人中复活的人， 他们也不会接受劝告。’"
1 Men han sa også til sine disipler: Der var en rik mann som hadde en husholder, og han blev angitt for ham som en som ødte hans eiendom.
2 Og han kalte ham for sig og sa til ham: Hvad er dette jeg hører om dig? Gjør regnskap for din husholdning! for du kan ikke lenger forestå mitt hus.
3 Da sa husholderen ved sig selv: Hvad skal jeg gjøre, nu da min herre tar husholdningen fra mig? Jeg er ikke i stand til å grave, jeg skammer mig ved å tigge.
4 Nu vet jeg hvad jeg vil gjøre, forat de skal ta imot mig i sine hus når jeg blir avsatt fra husholdningen.
5 Og han kalte til sig hver især av sin herres skyldnere, og sa til den første: Hvor meget er du min herre skyldig?
6 Han sa: Hundre anker olje. Da sa han til ham: Her har du ditt gjeldsbrev; sett dig ned, skynd dig og skriv femti!
7 Derefter sa han til en annen: Og du, hvor meget er du skyldig? Han sa: Hundre tønner hvete. Han sier til ham: Her har du ditt gjeldsbrev; skriv åtti!
8 Og Herren roste den urettferdige husholder for at han hadde båret sig klokt ad; for denne verdens barn er klokere mot sin egen slekt enn lysets barn.
9 Og jeg sier eder: Gjør eder venner ved den urettferdige mammon, forat de, når den svikter, må ta imot eder i de evige boliger!
10 Den som er tro i smått, er også tro i stort, og den som er urettferdig i smått, er også urettferdig i stort.
11 Dersom I da ikke har vært tro i den urettferdige mammon, hvem vil da betro eder de sanne skatter?
12 Og dersom I ikke har vært tro i det som hører andre til, hvem vil da gi eder noget til eget eie?
13 Ingen tjener kan tjene to herrer; for han vil enten hate den ene og elske den andre, eller holde sig til den ene og forakte den andre; I kan ikke tjene Gud og mammon.
14 Fariseerne, som var pengekjære, hørte på alt dette, og de spottet ham.
15 Da sa han til dem: I er de som gjør eder selv rettferdige for menneskene; men Gud kjenner eders hjerter; for det som er høit i menneskers øine, er en vederstyggelighet for Gud.
16 Loven og profetene hadde sin tid inntil Johannes; fra den tid forkynnes evangeliet om Guds rike, og enhver trenger sig inn i det med makt;
17 men før skal himmel og jord forgå før en eneste tøddel av loven skal falle bort.
18 Hver den som skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en annen kvinne, han driver hor, og hver den som gifter sig med en kvinne som er skilt fra sin mann, han driver hor.
19 Der var en rik mann, og han klædde sig i purpur og kostelig linklæde og levde hver dag i herlighet og glede.
20 Men der var en fattig mann ved navn Lasarus, som var kastet for hans port, full av sår,
21 og hans attrå var å få mette sig med det som falt fra den rikes bord; men endog hundene kom og slikket hans sår.
22 Men det skjedde at den fattige døde, og at han blev båret bort av engler i Abrahams skjød; men også den rike døde og blev begravet.
23 Og da han slo sine øine op i dødsriket, der han var i pine, da ser han Abraham langt borte og Lasarus i hans skjød.
24 Da ropte han: Fader Abraham! forbarm dig over mig og send Lasarus, forat han kan dyppe det ytterste av sin finger i vann og svale min tunge! for jeg pines storlig i denne lue.
25 Men Abraham sa: Sønn! kom i hu at du fikk ditt gode i din levetid, og Lasarus likeså det onde! men nu trøstes han her, og du pines.
26 Og dessuten er et stort svelg festet mellem oss og eder, forat de som vil gå herfra og over til eder, ikke skal kunne det, og forat heller ikke de på den andre side skal fare derfra og over til oss.
27 Da sa han: Så ber jeg dig, fader, at du sender ham til min fars hus
28 - for jeg har fem brødre - forat han kan vidne for dem, så ikke også de skal komme til dette pinens sted.
29 Men Abraham sier til ham: De har Moses og profetene; la dem høre dem!
30 Men han sa: Nei, fader Abraham! men om nogen fra de døde kommer til dem, da omvender de sig.
31 Men han sa til ham: Hører de ikke Moses og profetene, da vil de heller ikke tro om nogen står op fra de døde.