1 有一个安息日， 耶稣从麦田经过， 他的门徒摘了麦穗， 用手搓着吃。
2 有几个法利赛人说： "你们为什么作安息日不可作的事呢？"
3 耶稣回答： "大卫和跟他在一起的人， 在饥饿的时候所作的， 你们没有念过吗？
4 他不是进了 神的殿， 吃了陈设饼， 也给跟他在一起的人吃吗？这饼除了祭司以外， 别的人是不可以吃的。"
5 他又对他们说： "人子是安息日的主。"
6 另一个安息日， 耶稣进入会堂教导人， 在那里有一个人， 右手枯干，
7 经学家和法利赛人要看他会不会在安息日治病， 好找把柄控告他。
8 耶稣知道他们的意念， 就对那一只手枯干了的人说： "起来， 站在当中！ "那人就起来站着。
9 耶稣对他们说： "我问你们： 在安息日哪一样是可以作的呢： 作好事还是坏事？救命还是害命？"
10 他环视周围所有的人， 就对那人说： "伸出你的手来！ "他把手一伸， 手就复原了。
11 他们却大怒， 彼此商议怎样对付耶稣。
12 在那些日子， 有一次耶稣出去到山上祷告， 整夜祷告 神。
13 天亮以后， 他把门徒叫来， 从他们中间挑选了十二个人， 称他们为使徒，
14 就是西门（又给他起名叫彼得）， 和他弟弟安得烈， 以及雅各、约翰、腓力、巴多罗迈、
15 马太、多马、亚勒腓的儿子雅各、称为激进派的西门、
16 雅各的儿子犹大， 和出卖主的加略人犹大。
17 耶稣和他们下了山， 站在平地上， 有一大群门徒同他在一起， 又有一大批从犹太全地、耶路撒冷和推罗、西顿海边来的人。
18 他们要听他讲道， 也要他们的疾病得医好。还有一些被污灵缠扰的也痊愈了。
19 群众都设法摸他， 因为有能力从他身上出来， 治好众人。
20 耶稣抬头看着门徒， 说： "贫穷的人有福了， 因为 神的国是你们的。
21 饥饿的人有福了， 因为你们要得饱足。哀哭的人有福了， 因为你们将要喜乐。
22 世人为人子的缘故憎恨你们、排斥你们、辱骂你们， 弃绝你们的名好像弃绝恶物， 你们就有福了。
23 那时你们应该欢喜跳跃， 因为你们在天上的赏赐是大的， 他们的祖先对待先知也是这样。
24 "然而你们富有的人有祸了， 因为你们已经得了你们的安慰。
25 你们饱足的人有祸了， 因为你们将要饥饿。你们喜乐的人有祸了， 因为你们将要痛哭。
26 人都说你们好的时候， 你们就有祸了， 因为你们的祖先对待假先知也是这样。
27 "只是我告诉你们听道的人： 当爱你们的仇敌， 善待恨你们的人。
28 咒诅你们的， 要为他们祝福， 凌辱你们的， 要为他们祷告。
29 有人打你一边的脸， 把另一边也转给他打； 有人拿你的外衣， 连内衣也让他拿去。
30 向你求的， 就给他； 有人拿去你的东西， 不用再要回来。
31 你们愿意人怎样待你们， 你们就应当怎样待人。
32 如果单爱那些爱你们的人， 那有什么好处呢？罪人也爱那些爱他们的人。
33 如果只善待那些善待你们的人， 那有什么好处呢？罪人也会这样行。
34 如果借给人， 又指望向人收回， 那有什么好处呢？罪人也借给罪人， 要如数收回。
35 你们要爱仇敌， 善待他们； 借出去， 不要指望偿还； 这样你们的赏赐就大了， 你们也必作至高者的儿子， 因为 神自己也宽待忘恩的和恶人。
36 你们要仁慈像你们的父仁慈一样。
37 "你们不要判断人， 就必不受判断； 不要定人的罪， 就必不被定罪； 要饶恕人， 就必蒙饶恕；
38 要给人， 就必有给你们的； 并且要用十足的升斗， 连按带摇， 上尖下流地倒在你们怀里； 因为你们用什么升斗量给人， 就必用什么升斗量给你们。"
39 耶稣又用比喻对他们说： "瞎子怎能给瞎子领路呢？两个人不都要掉在坑里吗？
40 学生不能胜过老师， 所有学成的， 不过和老师一样。
41 为什么看得见你弟兄眼中的木屑， 却想不到自己眼中的梁木呢？
42 你不看见自己眼中的梁木， 怎能对你弟兄说： ‘弟兄， 容我除去你眼中的木屑’呢？伪君子啊！ 先去掉自己眼中的梁木， 才能看得清楚， 好去掉弟兄眼中的木屑。
43 "因为好树不能结坏果子， 坏树不能结好果子。
44 凭着果子就可以认出树来。人不能从荆棘上采无花果， 也不能从蒺藜里摘葡萄。
45 良善的人从心中所存的良善发出良善， 邪恶的人从心中所存的邪恶发出邪恶； 因为心中所充满的， 口里就说出来。
46 "你们为什么称呼我‘主啊！ 主啊！ ’却不遵行我的吩咐呢？
47 每一个到我跟前， 听我的话并且去行的， 我要指示你们他像什么人。
48 他像一个人建造房屋， 挖深了地， 把根基建在磐石上。大水泛滥的时候， 急流冲击那房屋， 不能使它动摇， 因为它建造得好。
49 但那听见而不遵行的， 就像人在地上建屋， 没有根基， 急流一冲， 就立刻倒塌， 毁坏得很厉害。"
1 Det skjedde på den næst-første sabbat at han gikk gjennem en aker, og hans disipler plukket aks og gned dem ut med hendene og åt.
2 Da sa nogen av fariseerne: Hvorfor gjør I det som det ikke er tillatt å gjøre på sabbaten?
3 Og Jesus svarte og sa til dem: Har I da ikke lest hvad David gjorde da han var sulten, han selv og de som var med ham,
4 hvorledes han gikk inn i Guds hus og tok skuebrødene og åt, og gav også dem som var med ham? Og dem har ingen lov til å ete uten prestene alene.
5 Og han sa til dem: Menneskesønnen er herre også over sabbaten.
6 Og det skjedde på en annen sabbat at han gikk inn i synagogen og lærte; og der var en mann hvis høire hånd var vissen.
7 Men de skriftlærde og fariseerne lurte på ham, om han vilde helbrede på sabbaten, forat de kunde finne klagemål imot ham.
8 Men han visste deres tanker, og han sa til mannen som hadde den visne hånd: Stå op og kom frem! Og han stod op og trådte frem.
9 Da sa Jesus til dem: Jeg spør eder om det er tillatt på sabbaten å gjøre godt eller å gjøre ondt, å berge liv eller å spille det?
10 Og han så omkring på dem alle og sa til ham: Rekk din hånd ut! Og han gjorde så, og hans hånd blev frisk igjen.
11 Men de blev rent rasende, og talte med hverandre om hvad de skulde gjøre med Jesus.
12 Og det skjedde i de dager at han gikk op i fjellet for å bede, og han var der hele natten i bønn til Gud.
13 Og da det blev dag, kalte han sine disipler til sig, og han valgte sig ut tolv av dem og gav dem navnet apostler:
14 Simon, som han også gav navnet Peter, og hans bror Andreas, og Jakob og Johannes og Filip og Bartolomeus
15 og Matteus og Tomas og Jakob, Alfeus' sønn, og Simon, som kaltes ivreren,
16 og Judas, Jakobs sønn, og Judas Iskariot, som blev forræder.
17 Og han gikk ned med dem, og han blev stående på en slette, og med ham en stor flokk av hans disipler og en stor mengde folk fra hele Judea og Jerusalem og fra havkanten ved Tyrus og Sidon,
18 som var kommet for å høre ham og for å bli lægt for sine sykdommer; og de som var plaget av urene ånder, blev helbredet.
19 Og alt folket søkte å få røre ved ham; for en kraft gikk ut fra ham og helbredet alle.
20 Og han løftet sine øine på sine disipler og sa: Salige er I fattige; for Guds rike er eders.
21 Salige er I som nu hungrer; for I skal mettes. Salige er I som nu gråter; for I skal le.
22 Salige er I når menneskene hater eder, og når de ikke vil vite av eder, og spotter eder og kaster eders navn fra sig som noget ondt, for Menneskesønnens skyld.
23 Gled eder på den dag og spring av fryd! for se, eders lønn er stor i himmelen; for på samme vis gjorde deres fedre med profetene.
24 Men ve eder, I rike! for I har allerede fått eders trøst.
25 Ve eder, I som nu er mette! for I skal hungre. Ve eder, I som nu ler! for I skal sørge og gråte.
26 Ve eder når alle mennesker taler vel om eder! for på samme vis gjorde deres fedre med de falske profeter.
27 Men til eder som hører, sier jeg: Elsk eders fiender, gjør vel imot dem som hater eder,
28 velsign dem som forbanner eder, bed for dem som taler ille om eder!
29 Når en slår dig på det ene kinn, så by og det andre frem, og når en tar din kappe fra dig, da nekt ham heller ikke kjortelen!
30 Gi hver den som ber dig, og om en tar fra dig det som ditt er, da krev det ikke igjen!
31 Og som I vil at menneskene skal gjøre imot eder, så skal og I gjøre imot dem.
32 Og om I elsker dem som elsker eder, hvad er det å takke eder for? Også syndere elsker jo dem som dem elsker.
33 Og om I gjør vel imot dem som gjør vel imot eder, hvad er det å takke eder for? Også syndere gjør det samme.
34 Og om I låner til dem som I håper å få igjen av, hvad er det å takke eder for? Også syndere låner til syndere for å få like igjen.
35 Men elsk eders fiender, og gjør vel og lån uten å vente noget igjen! så skal eders lønn være stor, og I skal være den Høiestes barn; for han er god mot de utakknemlige og onde.
36 Vær barmhjertige, likesom eders Fader er barmhjertig,
37 og døm ikke, så skal I ikke dømmes, og fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes; forlat, så skal eder forlates;
38 gi, så skal eder gis! et godt, stoppet, rystet, overfylt mål skal gis eder i fanget; for med det samme mål som I måler med, skal eder måles igjen.
39 Han sa også en lignelse til dem: Kan en blind lede en blind? kommer de ikke begge til å falle i grøften?
40 En disippel er ikke over sin mester, men enhver som er full-lært, blir som sin mester.
41 Og hvorfor ser du splinten i din brors øie, men bjelken i ditt eget øie blir du ikke var?
42 Hvorledes kan du si til din bror: Bror! la mig dra ut splinten som er i ditt øie, du som ikke ser bjelken i ditt eget øie? Du hykler! dra først bjelken ut av ditt eget øie, så kan du se å dra ut splinten som er i din brors øie!
43 For det er ikke noget godt tre som bærer dårlig frukt, og heller ikke noget dårlig tre som bærer god frukt.
44 For hvert tre kjennes på sin frukt; en sanker jo ikke fiken av tornebusker, og en plukker ikke vindruer av tornekratt.
45 Et godt menneske bærer det gode frem av sitt hjertes gode forråd, og et ondt menneske bærer det onde frem av sitt onde forråd; for hvad hjertet flyter over av, det taler hans munn.
46 Men hvorfor kaller I mig Herre, Herre, og gjør ikke det jeg sier?
47 Hver den som kommer til mig og hører mine ord og gjør efter dem - hvem han er lik, vil jeg vise eder.
48 Han er lik et menneske som skulde bygge et hus, og som gravde dypt ned og la grunnvollen på fjell; og da det blev flom, brøt strømmen imot det hus, og den var ikke i stand til å rokke det, fordi det var godt bygget.
49 Men den som hører og ikke gjør derefter, han er lik et menneske som bygget sitt hus på bare jorden uten grunnvoll; og strømmen brøt imot det, og det falt straks, og det blev et stort fall da det hus falt.