1 扫罗死后， 大卫杀退了亚玛力人回来， 就在洗革拉住了两天。
2 第三天， 忽然有一个人从扫罗的营回来， 衣服撕裂， 头上蒙灰。这人一来到大卫面前， 就俯伏在地上叩拜他。
3 大卫问他： "你从哪里来？"他对他说： "我是从以色列的营中逃出来的。"
4 大卫又问他： "情况怎么样？请你告诉我！ "他回答： "众人都逃离战场， 他们中间不但有许多人倒地阵亡， 连扫罗和他的儿子约拿单也死了。"
5 于是， 大卫问那向他报信的年轻人： "你怎么知道扫罗和他的儿子死了呢？"
6 那个向大卫报信的年轻人回答： "我刚巧在基利波山， 看见扫罗靠在自己的矛枪上， 又见有战车和马兵紧紧地追赶他。
7 他回头看到我， 就呼唤我。我说： ‘我在这里。’
8 他问我： ‘你是谁？’我回答他： ‘我是亚玛力人。’
9 于是他对我说： ‘请你站到我身边来， 把我杀死， 因为痛苦抓住我， 我却还死不了。’
10 我就站到他身边去， 把他杀了， 因为我知道他一倒下， 就不能再活了。我摘下他头上的王冠， 取下他臂上的手镯， 带到这里来奉给我主。"
11 大卫就抓住自己的衣服， 把它们全都撕裂。所有与他在一起的人也都是这样。
12 他们为了扫罗、他的儿子约拿单、耶和华的子民和以色列家的缘故悲哀、哭泣、禁食直到晚上， 因为他们已经倒毙在刀下。
13 大卫问那向他报信的年轻人： "你是哪里的人？"他回答： "我是个寄居这地的亚玛力人的儿子。"
14 大卫对他说： "你伸手毁灭耶和华的受膏者， 怎么还不惧怕呢？"
15 于是大卫叫了一个年轻人来， 说： "你上前去， 砍倒他。"那年轻人击杀他， 他就死了。
16 大卫对他说： "你流人血的罪要归到自己的头上， 因为你亲口作证指控自己说： ‘我杀了耶和华的受膏者。’"
17 大卫为扫罗和他的儿子约拿单作了这首哀歌。
18 他又吩咐要把这首"弓歌"教导犹大人。（这首歌记录在《雅煞珥书》上。）
19 "以色列啊！ 尊荣的人都在高处被杀， 勇士怎么都已仆倒！
20 你们不要在迦特报道， 不要在亚实基伦的街上宣扬， 免得非利士的女子欢喜， 免得未受割礼之人的女子快乐。
21 基利波的群山啊！ 愿雨露都不降在你们上面， 愿你们的田地不产供物。因为勇士的盾牌在那里玷污， 扫罗的盾牌没有用油抹亮。
22 不见被杀者的血、勇士的脂油， 约拿单的弓不缩回， 扫罗的剑也不空空返回。
23 扫罗和约拿单， 生时相亲相爱， 死时也不分离。他们比鹰还快速， 比狮子更勇猛。
24 以色列的女子啊！ 你们要为扫罗哭泣， 他曾给你们穿上紫色豪华的衣服， 又给你们的外衣加上金饰。
25 勇士怎么会在战阵上倒毙， 约拿单在高处被刺死！
26 我的兄弟约拿单啊！ 我为你悲痛， 你是我最好的朋友， 你对我的爱情远超过妇女的爱情。
27 勇士怎么会倒毙！ 争战的武器怎么会毁灭！ "
1 Da Saul var død, og David var vendt tilbake efterat han hadde slått amalekittene, blev David ennu to dager i Siklag.
2 Da hendte det den tredje dag at det kom en mann fra Sauls leir med sønderrevne klær og jord på sitt hode; og da han kom til David, kastet han sig ned på jorden for ham.
3 David spurte ham: Hvor kommer du fra? Han svarte: Jeg har flyktet fra Israels leir.
4 Da sa David til ham: Hvorledes er det gått? Fortell mig det! Han svarte: Folket flyktet fra striden; mange av folket falt og døde, og Saul og hans sønn Jonatan er også død.
5 Da sa David til den gutt som kom med denne tidende til ham: Hvorledes vet du at Saul og hans sønn Jonatan er død?
6 Gutten, han som var kommet med tidenden til ham, svarte: Ved en hendelse kom jeg op på Gilboafjellet, og der fikk jeg se Saul som stod og støttet sig på sitt spyd, mens vognene og hestfolket satte hårdt inn på ham.
7 Han vendte sig om, og da han så mig, ropte han på mig. Jeg svarte: Her er jeg.
8 Så spurte han: Hvem er du? Jeg svarte: Jeg er en amalekitt.
9 Da sa han til mig: Kom hit til mig og drep mig! For krampen har grepet mig, men jeg har ennu min fulle livskraft.
10 Så gikk jeg bort til ham og drepte ham, for jeg visste at han ikke vilde overleve sitt fall; og jeg tok kongesmykket som han hadde på hodet, og ringen han bar på armen, og tok dem med hit til min herre.
11 Da tok David og sønderrev sine klær, og det samme gjorde alle de menn som var hos ham.
12 Og de klaget og gråt og fastet helt til aftenen over Saul og hans sønn Jonatan og over Herrens folk og over Israels hus, fordi de var falt for sverdet.
13 Så spurte David gutten som var kommet med tidenden til ham: Hvor er du fra? Han svarte: Jeg er sønn av en amalekitt som er flyttet inn her.
14 Da sa David til ham: Hvorledes kunde du driste dig til å utrekke din hånd og ta livet av Herrens salvede?
15 Og David kalte på en av sine menn og sa: Kom hit og hugg ham ned! Og han slo ham ihjel.
16 Men David sa til ham: Ditt blod komme over ditt hode; for din egen munn vidnet mot dig da du sa: Jeg har drept Herrens salvede.
17 Og David kvad denne klagesang over Saul og hans sønn Jonatan,
18 og han bød at Judas barn skulde lære den; "buen"* heter den, og den er opskrevet i Den rettskafnes bok**: / {* således kaltes den efter ordet bue, 2SA 1, 22.} / {** JOS 10, 13.}
19 Din pryd, Israel, ligger ihjelslått på dine hauger; o, at heltene skulde falle!
20 Forkynn det ikke i Gat, meld det ikke på gatene i Askalon, at ikke filistrenes døtre skal glede sig, de uomskårnes døtre juble!
21 I Gilboa-fjell! Ikke falle det dugg eller regn på eder, ei heller være der marker som bærer offergaver! For der blev heltes skjold plettet med blod, Sauls skjold, ei salvet med olje.
22 Fra falnes blod, fra heltes kjøtt vek Jonatans bue aldri tilbake, aldri kom Sauls sverd umettet hjem.
23 Saul og Jonatan, elskelige og milde i livet, blev heller ikke skilt i døden; hurtigere var de enn ørner, sterkere enn løver.
24 I Israels døtre! Gråt over Saul som klædde eder yndig i purpur, som satte smykker av gull på eders klædebon!
25 O, at heltene skulde falle i striden! Jonatan ligger ihjelslått på dine hauger!
26 Hjertelig bedrøvet er jeg over dig, min bror Jonatan! Du var mig inderlig kjær; din kjærlighet var mig dyrebarere enn kvinners kjærlighet.
27 O, at heltene skulde falle, og krigens redskaper omkomme!