1 耶和华差派拿单去见大卫。于是拿单来到大卫那里， 对他说： "在一座城里有两个人， 一个富有， 一个贫穷。
2 那富有的有极多牛羊，
3 那贫穷的除了买来养的一只母羊羔以外， 什么也没有。那小羊在他家里和他的儿女一同长大， 小羊吃他的食物， 喝他杯中的饮料， 睡在他的怀里， 就像他的女儿一样。
4 有一个旅客来到富翁那里， 他舍不得从自己的牛群羊群中取一头出来， 款待到他那里来的旅客， 却取了那穷人的母羊羔， 款待到他那里来的客人。"
5 大卫就非常恼怒那人， 对拿单说： "我指着永活的耶和华起誓， 作这事的人该死。
6 他必须四倍赔偿这羊羔， 因为他作了这事， 又因他没有怜悯的心。"
7 拿单对大卫说： "你就是那人！ 耶和华以色列的 神这样说： ‘我膏立了你作以色列的王， 把你从扫罗的手里救了出来，
8 把你主人的家赐给你， 把你主人的妻妾交在你怀里， 又把以色列和犹大家赐给你。你若是还以为太少， 我还可以多多加给你。
9 你为什么藐视耶和华的话， 行他看为恶的事呢？你用刀击杀了赫人乌利亚， 娶了他的妻子作你的妻子， 你借着亚扪人的刀杀了乌利亚。
10 所以， 从今以后， 刀剑必不离开你的家， 因为你藐视了我， 娶了赫人乌利亚的妻子作你的妻子。’
11 耶和华这样说： ‘看哪！ 我必从你家中兴起祸患攻击你； 我要在你的眼前把你的妃嫔拿去赐给别人。他要在光天化日之下与她们同床。
12 你在暗中行了这事， 我却要在所有以色列人面前， 在光天化日之下行这事报应你。’"
13 大卫对拿单说： "我得罪了耶和华了。"拿单对大卫说： "耶和华已经除去了你的罪， 你必不至于死。
14 只是因为你作了这事， 使耶和华的仇敌大得亵渎的机会， 所以你所生的儿子必定死。"
15 于是拿单回自己的家去了。耶和华击打乌利亚的妻子给大卫所生的孩子， 他就害了重病。
16 大卫为那孩子恳求 神， 并且禁食。他进房里去， 终夜躺在地上。
17 他家中的老侍从站在他旁边， 要把他从地上扶起来， 他却不肯， 也不与他们一起吃饭。
18 到了第七天， 孩子死了。大卫的臣仆不敢告诉他孩子死了， 因为他们说： "看哪， 孩子还活着的时候， 我们劝他， 他尚且不听我们的话。现在我们怎么能告诉他孩子已经死了呢？他会伤心欲绝的。"
19 大卫看见他的臣仆彼此低声耳语， 就知道孩子已经死了。他问臣仆说： "孩子死了吗？"他们回答： "死了！ "
20 于是大卫从地上起来， 洗澡， 抹膏， 更换衣服， 进耶和华的殿去敬拜， 然后回到自己的宫里去， 吩咐人给他摆上饭， 他就吃了。
21 臣仆问他： "你为什么这样作呢？孩子还活着的时候， 你为他禁食哭泣； 孩子死了， 你倒起来吃饭！ "
22 他回答： "孩子还活着的时候， 我禁食哭泣， 因为我想： ‘也许耶和华怜悯我， 让孩子可以活着。’
23 现在他死了， 我为什么还要禁食呢？我还能使他回来吗？我要到他那里去， 他却不能回到我这里来。"
24 大卫安慰他的妻子拔示巴， 进到她那里去， 与她同睡。她生了一个儿子， 大卫给他起名叫所罗门； 耶和华也喜爱他，
25 就差派拿单先知去， 照着耶和华的吩咐， 给他起名叫耶底底亚。
26 那时， 约押正在攻打亚扪人的拉巴， 攻取了王城。
27 约押派遣使者去见大卫， 说： "我攻打拉巴， 已经攻取了水城。
28 现在， 请你聚集其余的人民， 安营攻打这城， 把城攻取； 免得我攻取了这城， 人就以我的名字来叫这城。"
29 于是大卫聚集所有的人民， 向拉巴进军； 攻打那城， 把它攻取了。
30 大卫从他们的王的头上夺取了王冠。王冠的金子重三十五公斤， 上面嵌有宝石， 人把这冠冕戴在大卫的头上。大卫又从这城里带走了许多战利品，
31 又把那城里的人民带出去， 使他们用锯子、铁耙、铁斧作工， 或使他们在砖窑服役。大卫对待亚扪各城的居民都是这样。后来， 大卫和众人都回耶路撒冷去了。
1 Og Herren sendte Natan til David. Da han kom inn til ham, sa han til ham: Det var to menn i en by, en rik og en fattig.
2 Den rike hadde småfe og storfe i mengdevis;
3 men den fattige hadde ikke annet enn et eneste lite lam, som han hadde kjøpt og fødd op; det vokste op hos ham sammen med hans barn; det åt av hans brød og drakk av hans beger og lå i hans fang og var som en datter for ham.
4 Så kom det en veifarende mann til den rike; men han nente ikke å ta noget av sitt småfe eller storfe og lage det til for den reisende som var kommet til ham, men tok den fattige manns lam og laget det til for den mann som var kommet til ham.
5 Da optendtes Davids vrede høilig mot den mann, og han sa til Natan: Så sant Herren lever: Den mann som har gjort dette, er dødsens,
6 og lammet skal han betale firedobbelt, fordi han gjorde dette og ikke viste barmhjertighet.
7 Da sa Natan til David: Du er mannen. Så sier Herren, Israels Gud: Jeg salvet dig til konge over Israel, og jeg fridde dig ut av Sauls hånd,
8 og jeg gav dig din herres hus og din herres hustruer i din favn, og jeg gav dig Israels og Judas hus, og var det for lite, så vilde jeg ha gitt dig ennu mere, både det ene og det annet.
9 Hvorfor har du foraktet Herrens ord og gjort hvad som er ondt i hans øine? Hetitten Uria har du slått med sverdet; hans hustru har du tatt til hustru for dig selv, og ham har du drept med Ammons barns sverd.
10 Så skal nu sverdet aldri vike fra ditt hus, fordi du har foraktet mig og tatt hetitten Urias hustru til hustru for dig selv.
11 Så sier Herren: Se, jeg lar ulykke komme over dig fra ditt eget hus; jeg vil ta dine hustruer for dine øine og gi dem til en annen mann, og han skal ligge hos dine hustruer, så solen her er vidne til det.
12 For det du gjorde, gjorde du i lønndom, men jeg vil gjøre dette for hele Israels øine og midt på lyse dagen.
13 Da sa David til Natan: Jeg har syndet mot Herren. Og Natan sa til David: Så har også Herren borttatt din synd; du skal ikke dø.
14 Men fordi du ved denne gjerning har gitt Herrens fiender årsak til å spotte, så skal også den sønn du har fått, visselig dø.
15 Så gikk Natan hjem igjen, og Herren slo barnet som David hadde fått med Urias hustru, så det blev meget sykt.
16 Og David søkte Gud for barnets skyld, og David fastet strengt, og hver gang han gikk inn, blev han liggende på jorden hele natten.
17 De eldste i hans hus kom og vilde reise ham op fra jorden; men han vilde ikke og åt ikke sammen med dem.
18 På den syvende dag døde barnet; men Davids tjenere torde ikke fortelle ham at barnet var død; de tenkte: Mens barnet var i live, talte vi til ham, men han hørte ikke på oss; hvorledes kan vi da nu si til ham at barnet er død? Han kunde gjøre en ulykke på sig.
19 Da David så at hans tjenere hvisket sig imellem, skjønte han at barnet var død; og han sa til sine tjenere: Er barnet død? De svarte: Ja, han er død.
20 Da stod David op fra jorden og tvettet sig og salvet sig og skiftet klær og gikk inn i Herrens hus og tilbad. Så gikk han hjem igjen og bad om mat, og de satte mat frem for ham, og han åt.
21 Da sa hans tjenere til ham: Hvorledes er det du bærer dig at? Mens barnet var i live, fastet du og gråt for ham; men nu som barnet er død, står du op og eter.
22 Han svarte: Så lenge barnet var i live, fastet jeg og gråt; for jeg tenkte: Hvem vet om ikke Herren forbarmer sig over mig, så barnet blir i live?
23 Men nu som han er død, hvorfor skulde jeg nu faste? Kan jeg hente ham tilbake igjen? Jeg går til ham, men han vender ikke tilbake til mig.
24 David trøstet Batseba, sin hustru, og han gikk inn til henne og lå hos henne; og hun fødte en sønn, som han kalte Salomo*. Og Herren elsket ham. / {* d.e. den fredsommelige, 1KR 3, 5. 1KR 22, 9.}
25 og han sendte bud med profeten Natan, og han kalte ham Jedidja*, for Herrens skyld. / {* d.e. Herrens elskede, 2SA 12, 24.}
26 Joab stred mot Rabba i ammonittenes land og inntok kongestaden.
27 Så sendte Joab bud til David og lot si: Jeg har stridt mot Rabba og inntatt vannbyen.
28 Samle nu du resten av folket og leir dig mot byen og innta den, så det ikke blir jeg som inntar byen, og mitt navn blir nevnt over den*! / {* d.e. byen kalles den av mig inntatte.}
29 Da samlet David alt folket og drog til Rabba; og han stred mot det og inntok det.
30 Og han tok deres konges krone fra hans hode; den veide en talent gull, og der var på den en kostbar sten; nu kom den på Davids hode. Og det store hærfang han hadde tatt i byen, førte han med sig bort.
31 Og folket som bodde der, førte han ut og la dem under sager og treskesleder av jern og jernøkser og lot dem gå gjennem teglovner. Så gjorde han med alle Ammons barns byer. Derefter vendte David og alt folket tilbake til Jerusalem.