1 大卫对扫罗说完了话， 约拿单的心和大卫的心就深相契合。约拿单爱大卫如同爱自己的命。
2 从那天起， 扫罗就把大卫留下来， 不让他回到父家去。
3 约拿单与大卫立盟约， 因为他爱大卫如同爱自己的命。
4 约拿单把自己身上的外袍脱下来给大卫， 又把自己的战衣、刀、弓和腰带都给了他。
5 扫罗无论差派大卫到哪里去， 他都去， 并且凡事亨通。于是扫罗立他作军兵的将领。所有的人民和扫罗的臣仆都非常高兴。
6 大卫击杀了那非利士人， 与众人一同回来的时候， 妇女们从以色列各城里出来， 唱歌、跳舞、打鼓、欢呼、击磬迎接扫罗王。
7 妇女们跳舞、歌唱， 说： "扫罗杀死千千！ 大卫杀死万万！ "
8 扫罗非常恼怒， 不喜欢这话， 就说： "他们给大卫万万， 只给我千千， 就只剩下王位没给他。"
9 从那天起， 扫罗就妒忌大卫。
10 第二天， 从 神那里来的恶鬼降在扫罗身上， 他就在家中胡言乱语。大卫照常弹琴， 扫罗手里拿着枪。
11 扫罗把枪掷过去， 心里说： "我要把大卫刺在墙上。"大卫两次避开了他。
12 扫罗惧怕大卫， 因为耶和华与大卫同在， 却离开了扫罗。
13 因此扫罗使大卫离开自己， 立他作千夫长， 大卫就领导众民出入。
14 大卫所行的一切都亨通， 因为耶和华与他同在。
15 扫罗看见大卫所行的十分亨通， 就怕他。
16 但是所有的以色列人和犹大人都爱大卫， 因为他领导他们出入。
17 扫罗对大卫说： "我的大女儿米拉在这里。我要把她赐给你作妻子； 只要你作我的勇士， 为耶和华争战。"原来扫罗心里说： "我不好亲手害他， 让非利士人害他吧。"
18 大卫回答扫罗： "我是谁？我是什么身分？我父家在以色列人中算得什么？我怎么作王的女婿呢？"
19 到了扫罗的女儿米拉该嫁给大卫的时候， 扫罗却把她给了米何拉人亚得列作妻子。
20 扫罗的女儿米甲爱大卫。有人把这事告诉扫罗， 扫罗就欢喜，
21 心里想： "我要把米甲给大卫， 利用米甲作他的陷阱， 好让非利士人的手害他。"于是扫罗对大卫说： "你今天可以第二次作我的女婿。"
22 扫罗吩咐他的臣仆： "你们要私下对大卫说： ‘王喜欢你， 他的臣仆也都爱你， 现在你要作王的女婿！ ’"
23 于是扫罗的臣仆把这些话说给大卫听。大卫说： "你们以为作王的女婿是一件小事吗？我是个贫穷卑微的人。"
24 扫罗的臣仆把大卫所说的这些话都报告了扫罗。
25 扫罗说： "你们要对大卫这样说： ‘王不要什么聘礼， 只要一百个非利士人的包皮， 好在王的仇敌身上报仇。’"扫罗企图使大卫死在非利士人的手里。
26 扫罗的臣仆把这些话告诉了大卫， 大卫就乐意作王的女婿。在日期未满之时，
27 大卫和跟随他的人就起身出去， 在非利士人中击杀了二百人， 把他们的包皮带回来， 满数交给王， 要作王的女婿。于是扫罗把他的女儿米甲给大卫作妻子。
28 扫罗看见耶和华与大卫同在， 又知道自己的女儿米甲也爱大卫，
29 就更怕大卫， 常常与他为敌。
30 非利士人的领袖常常出征， 每逢他们出征， 大卫作事都比扫罗所有的臣仆所作的更亨通， 所以他的名字极为人尊重。
1 Efter hans samtale med Saul droges Jonatans sjel til David, og Jonatan fikk ham kjær som sitt eget liv.
2 Samme dag tok Saul ham til sig og lot ham ikke mere få vende tilbake til sin fars hus.
3 Og Jonatan gjorde en pakt med David, fordi han hadde ham kjær som sitt eget liv.
4 Og Jonatan tok av sig den kappe han hadde på, og gav den til David og likeså sine krigsklær, ja endog sitt sverd og sin bue og sitt belte.
5 Så drog David ut i krigen; i alt det Saul sendte ham til, bar han sig klokt at; Saul satte ham over sine krigsmenn, og han var vel likt av hele folket, også av Sauls tjenere.
6 Så hendte det da de kom hjem, da David vendte tilbake efterat han hadde slått filisteren, at kvinnene gikk ut fra alle Israels byer for å møte kong Saul med sang og dans, med trommer og med gledesrop og med musikk.
7 Og de dansende kvinner istemte en sang og sa: Saul har slått sine tusener, men David sine titusener.
8 Da blev Saul meget vred; for dette ord likte han ille, og han sa: De har gitt David titusener, og mig har de gitt tusener, og nu står det bare tilbake at han får kongedømmet.
9 Fra den dag så Saul stadig skjevt til David.
10 Dagen efter kom det en ond ånd fra Gud over Saul, og han raste inne i sitt hus, mens David spilte på harpen, som han pleide å gjøre hver dag, og Saul hadde et spyd i hånden.
11 Da svang Saul spydet og tenkte: Jeg vil støte det gjennem David og inn i veggen. Men David bøide sig til side for ham to ganger.
12 Saul var redd for David; for Herren var med ham, men fra Saul var han veket bort.
13 Derfor sendte Saul ham fra sig og satte ham til høvedsmann over tusen; og han drog ut og drog inn foran folket.
14 Og David bar sig klokt at i alt han tok sig fore, og Herren var med ham.
15 Da nu Saul så at han bar sig meget klokt at, grudde han for ham.
16 Men hele Israel og Juda hadde David kjær; for det var han som drog ut og drog inn foran dem.
17 Og Saul sa til David: Her er min eldste datter Merab; henne vil jeg gi dig til hustru; la mig bare se at du er en djerv stridsmann og fører Herrens kriger! For Saul tenkte: Min hånd skal ikke ramme ham, men filistrenes hånd skal ramme ham.
18 David svarte Saul: Hvem er jeg, og hvem er mine frender, min fars ætt i Israel, at jeg skulde bli kongens svigersønn?
19 Men da tiden kom at Merab, Sauls datter, skulde gis til David, blev hun gitt Adriel fra Mehola til hustru.
20 Mikal, Sauls datter, elsket David. Da Saul fikk vite dette, syntes han godt om det.
21 Saul tenkte: Jeg vil la ham få henne, så hun kan bli til en snare for ham, og filistrenes hånd kan ramme ham. Og Saul sa til David: Ved min annen datter skal du idag bli min svigersønn.
22 Og Saul bød sine tjenere: Tal hemmelig med David og si: Kongen liker dig, og alle hans tjenere har dig kjær; bli derfor nu kongens svigersønn!
23 Da Sauls tjener sa disse ord til David, svarte han: Synes I det er en ringe ting å bli kongens svigersønn? Jeg er jo en fattig og ringe mann.
24 Sauls tjenere fortalte ham dette og sa: Således sa David.
25 Da sa Saul: Så skal I si til David: Kongen krever ingen annen festegave enn hundre filister-forhuder, så han kan få hevnet sig på kongens fiender. Men Saul tenkte å felle David ved filistrenes hånd.
26 Da hans tjenere fortalte David dette, var David glad over at han skulde bli kongens svigersønn. Og før tiden ennu var ute,
27 gjorde David sig rede og drog avsted med sine menn og slo ihjel to hundre mann blandt filistrene. Og David tok deres forhuder med sig og la dem fulltallig frem for kongen, så han kunne bli kongens svigersønn. Da gav Saul ham sin datter Mikal til hustru.
28 Nu så Saul og forstod at Herren var med David; og Mikal, Sauls datter, elsket ham.
29 Da blev Saul ennu mere redd David, og Saul var Davids fiende all sin tid.
30 Så drog filistrenes høvdinger ut i krigen, og så ofte de drog ut, bar David sig klokere at enn alle Sauls tjenere, og han fikk et stort navn.