1 非利士人聚集他们的军队作战。他们聚集在属犹大的梭哥， 在梭哥和亚西加之间的以弗．大悯安营。
2 扫罗和以色列人也聚集起来， 在以拉谷安营； 他们列出战阵， 要迎战非利士人。
3 非利士人站在这边山上， 以色列人站在那边山上， 中间有山谷分隔。
4 有一个挑战的人从非利士人的军营中出来， 名叫歌利亚， 是迦特人， 身高三公尺。
5 他头戴铜盔， 身穿铠甲， 铠甲的铜重五十七公斤。
6 他的腿上有铜护膝， 两肩之间背着一根铜枪。
7 另外， 他手上拿着矛， 矛杆有织布的机轴那么粗， 矛头的铁重七公斤。还有一个拿大盾牌的人在他前面走。
8 歌利亚站着， 向着以色列人的军队喊叫， 对他们说： "你们为什么出来这里摆列战阵呢？我不是非利士人吗？你们不是扫罗的仆人吗？你们自己挑选一个人， 叫他下到我这里来吧。
9 如果他能与我决斗， 击杀了我， 我们就作你们的奴仆； 但是， 如果我能胜过他， 击杀了他， 你们就作我们的奴仆， 服事我们。"
10 那非利士人又说： "今天我向以色列人的军队骂阵。你们派一个人出来， 我们可以决斗！ "
11 扫罗和以色列众人听见了那非利士人所说的这些话， 就都惊惶， 非常害怕。
12 大卫是犹大伯利恒的以法他人耶西的儿子； 耶西有八个儿子。在扫罗的日子， 耶西已经年纪老迈了。
13 耶西的三个大儿子跟随了扫罗去作战。去了作战的这三个儿子的名字是： 长子以利押、次子亚比拿达、三子沙玛。
14 大卫是最小的， 那三个年长的都跟随扫罗去了。
15 大卫有时离开扫罗， 回到伯利恒牧放他父亲的羊群。
16 那非利士人每天早晚都近前来， 站着骂阵， 一连有四十天之久。
17 有一天， 耶西对他的儿子大卫说： "你拿这十公斤烘了的谷子和这十个饼去给你的哥哥们； 你要跑到营里去给你的哥哥们，
18 又拿这十块乳酪去给他们的千夫长， 看看你的哥哥们平安不平安， 把他们的家书带回来。"
19 扫罗和大卫的哥哥们， 以及以色列众人都在以拉谷与非利士人作战。
20 大卫清早起来， 把羊群托给一个看守的人， 就照着耶西所吩咐他的， 带着食物去了。他来到军营中的时候， 军队正出去列阵， 吶喊助阵。
21 以色列人和非利士人都摆列阵势， 互相对峙。
22 大卫把身上的东西留在看守物件的人手中， 跑到战阵上去， 向他的哥哥们问安。
23 大卫正与他们说话的时候， 那个讨战的人， 就是迦特的非利士人， 名叫歌利亚， 从非利士人阵中上来； 他说的又是同样的那些话， 大卫都听见了。
24 所有的以色列人一看见那人， 就都从他面前逃跑， 非常害怕。
25 以色列人彼此说： "这个上来的人你们看见了吗？他上来是要向以色列人骂阵的。如果有人能击杀他， 王必赏赐他大财富， 把自己的女儿给他作妻子， 并且使他的父家在以色列中免纳税， 免服役。"
26 大卫问站在他旁边的人说： "如果有人击杀这个非利士人， 除去以色列人的耻辱， 那人会得到怎么的对待呢？这未受割礼的非利士人是谁呢？竟敢向永活的 神的军队骂阵？"
27 于是众民用以上的那些话回答他说： "如果有人能击杀他， 那人必得这样的对待。"
28 大卫与那些人说话的时候， 他的大哥以利押听见了， 就向大卫发怒， 说： "你为什么下这里来呢？在旷野的那几只羊你托了给谁呢？我知道你的骄傲和你心里的恶意。你下来是要看打仗。"
29 大卫说： "我现在作了什么事呢？不是只说了一句话吗？"
30 大卫离开他的哥哥， 转向另一个人， 问同样的问题。众民还是用先前的话回答他。
31 有人听见大卫所说的这些话， 就告诉扫罗； 扫罗就派人去把大卫接来。
32 大卫对扫罗说： "大家都不要因这非利士人丧胆， 你的仆人要去与这非利士人决斗。"
33 扫罗对大卫说： "你不能去与这非利士人决斗， 因为你年纪还轻， 那人从小就作战士。"
34 大卫对扫罗说： "你仆人是为父亲放羊的， 有时狮子或熊来了， 从羊群中抓去一只小羊，
35 我就出去追赶它， 击打它， 从它的嘴里把小羊救出来。如果它起来攻击我， 我就揪住它的胡须， 击打它， 把它杀死。
36 你仆人不但击杀过狮子， 也击杀过熊。这个未受割礼的非利士人也必像一只狮子或熊一样， 因为他向永活的 神的军队骂阵。"
37 大卫又说： "那曾救我脱离狮爪和熊掌的耶和华， 也必救我脱离这非利士人的手。"于是扫罗对大卫说： "你去吧！ 愿耶和华与你同在。"
38 扫罗把自己的战袍给大卫穿上， 把铜盔戴在他的头上， 又给他穿上铠甲。
39 大卫把刀佩带在战袍上。因为他以前没有穿过， 现在试着走一下。大卫对扫罗说： "穿戴着这些东西， 我不能走动， 因为我从前没有穿过。"大卫就把这些装备从身上脱下来。
40 他手中拿着自己的杖， 又从溪里挑选了五块光滑的石子， 放在口袋里， 就是牧人用的那种袋子， 手里又拿着甩石的机弦， 就向那非利士人走近去。
41 那非利士人也向着大卫慢慢走过来， 拿大盾牌的人在他前面走。
42 那非利士人观看， 看见了大卫， 就藐视他， 因为他年纪还轻， 面色红润， 外貌英俊。
43 那非利士人对大卫说： "难道我是一条狗吗？你竟拿杖来攻击我。"于是指着自己的神咒诅大卫。
44 那非利士人又对大卫说： "你到我这里来吧！ 我要把你的肉给空中的飞鸟和田野的走兽吃。"
45 大卫回答那非利士人： "你来攻击我是靠刀、靠枪， 但我来攻击你是靠万军之耶和华的名； 万军之耶和华就是你所辱骂的以色列军队的 神。
46 今天耶和华要把你交在我手里， 我必击杀你， 砍下你的头。今天我还要把非利士人军队的尸体给空中的飞鸟和地上的野兽吃。这样， 全地的人就都知道以色列中有一位 神。
47 也使这些人群都知道， 耶和华拯救人不是靠刀， 不是靠枪， 因为战争的胜败在于耶和华， 他必把你们交在我们的手里。"
48 那非利士人起身， 迎着大卫慢慢走过来； 大卫也赶快往阵上跑去， 迎战那非利士人。
49 大卫伸手入口袋里， 从里面拿出了一块石子来， 用机弦甩去， 击中了那非利士人的前额； 石子穿入前额里面， 他就仆倒， 面伏于地。
50 这样， 大卫用机弦和一块石子胜过了那非利士人。大卫击杀了那非利士人， 但他手中没有刀。
51 大卫跑过去， 站在那非利士人的身边， 拿起他的刀来， 把刀从鞘中拔出来， 杀死他， 又用刀砍下他的头。非利士人看见他们的勇士死了， 就都逃跑。
52 以色列人和犹大人就起来， 高声吶喊， 追赶非利士人， 直到迦特的入口和以革伦的城门。被刺死的非利士人都倒在沙拉音的路上， 直到迦特和以革伦。
53 以色列人穷追非利士人回来以后， 就抢掠他们的营房。
54 大卫拿起那非利士人的头， 把它带到耶路撒冷去， 却把那人的武器放在自己的帐棚里。
55 扫罗看见大卫出去迎战那非利士人， 就问元帅押尼珥： "押尼珥啊， 这个年轻人是谁的儿子？"押尼珥回答： "我敢指着王起誓， 我不知道。"
56 王说： "你去问问这个少年是谁的儿子。"
57 大卫击杀了那非利士人回来的时候， 押尼珥迎接他， 把他带到扫罗面前， 大卫手中还拿着那非利士人的头。
58 扫罗问他： "年轻人啊， 你是谁的儿子？"大卫回答： "我是你仆人伯利恒人耶西的儿子。"
1 Filistrene samlet sine hærer til strid og kom sammen i Soko, som hører til Juda; og de slo leir mellem Soko og Aseka ved Efes-Dammim.
2 Og Saul og Israels menn samlet sig og; de leiret sig i Terebintedalen og fylket sig mot filistrene.
3 Filistrene stod ved fjellet på den ene side, og israelittene ved fjellet på den andre side, så de hadde dalen imellem sig.
4 Da gikk en tvekjemper ut av filistrenes leir; han hette Goliat og var fra Gat; han var seks alen og et spann høi.
5 På hodet hadde han en kobberhjelm og var klædd i en skjellbrynje, og brynjens vekt var fem tusen sekel kobber.
6 Han hadde kobberskinner på leggene og et kastespyd av kobber på ryggen.
7 Skaftet på hans spyd var som en veverstang, og odden på hans spyd veide seks hundre sekel jern, og hans skjoldbærer gikk foran ham.
8 Han stod frem og ropte til Israels fylking og sa til dem: Hvorfor drar I ut og fylker eder til strid? Er ikke jeg filisteren og I Sauls træler? Velg eder en mann og la ham komme ned til mig!
9 Hvis han kan stride med mig og feller mig, så skal vi være eders træler; men hvis jeg får bukt med ham og feller ham, så skal I være våre træler og tjene oss.
10 Så sa filisteren: Idag har jeg hånet Israels fylking; kom hit med en mann, så vi kan stride med hverandre!
11 Da Saul og hele Israel hørte disse filisterens ord, blev de forferdet og fryktet storlig.
12 David var en sønn av den før omtalte efratitt fra Betlehem i Juda som hette Isai, og som hadde åtte sønner. Denne mann var i Sauls dager gammel og avfeldig.
13 Isais tre eldste sønner hadde draget ut og fulgt Saul i krigen; og av disse hans tre sønner som hadde draget i krigen, hette den førstefødte Eliab, den annen Abinadab og den tredje Samma.
14 David var den yngste. De tre eldste hadde fulgt Saul,
15 men David gikk stundom hjem igjen fra Saul for å vokte sin fars småfe i Betlehem.
16 Filisteren gikk frem både morgen og aften; i firti dager stilte han sig frem.
17 Så sa Isai til sin sønn David: Kjære, ta en efa av dette ristede korn og disse ti brød til dine brødre og skynd dig til leiren med det, til dine brødre!
18 Men disse ti skiver fersk ost skal du ha med til den øverste høvedsmann; så skal du se til dine brødre om det går dem vel, og ta med et pant fra dem.
19 Saul er med dem og alle Israels menn i Terebinte-dalen og strider med filistrene.
20 Morgenen efter stod David tidlig op og overlot småfeet til en gjæter; så tok han det han skulde ha med, og gikk avsted, som Isai hadde befalt ham. Da han kom til vognborgen, drog hæren nettop ut for å fylke sig til strid og opløftet krigsropet.
21 Og Israel og filistrene stilte sig op, fylking mot fylking.
22 David la de ting han hadde med sig ned hos den som hadde tilsyn med trosset, og sprang frem til fylkingen, og da han kom dit, hilste han på sine brødre.
23 Mens han talte med dem, kom tvekjemperen, filisteren Goliat fra Gat, nettop frem fra filistrenes fylking og ropte de samme ord som før, og David hørte det.
24 Og alle Israels menn flyktet for mannen da de så ham, og var meget redde.
25 Og en mann av Israel sa: Ser I den mann som kommer frem der? Han kommer for å håne Israel; den mann som feller ham, ham vil kongen gi stor rikdom og la ham få sin datter og gjøre hans fars hus skattefritt i Israel.
26 Da sa David til de menn som stod tett ved ham: Hvad skal han få den mann som feller denne filister og tar skammen bort fra Israel? For hvem er denne uomskårne filister, at han har hånet den levende Guds hær?
27 Og folket gjentok for ham de samme ord* og sa: Det og det skal den mann få som feller ham. / {* 1SA 17, 25.}
28 Eliab, hans eldste bror, hørte hvad han talte med mennene om; da optendtes hans vrede mot David, og han sa: Hvorfor er du kommet her ned, og til hvem har du overlatt de to-tre får der i ørkenen? Jeg kjenner ditt overmot og ditt hjertes ondskap; det er for å se på striden du er kommet her ned.
29 Men David sa: Hvad har jeg gjort nu? Det var jo bare et ord.
30 Så vendte han sig fra ham til en annen og spurte om det samme*; og folket svarte ham som første gang. / {* 1SA 17, 26.}
31 Det kom ut hvad David hadde sagt, og Saul fikk og høre det. Han lot ham hente,
32 og David sa til Saul: Ingen må tape motet! Din tjener vil gå og stride med denne filister.
33 Men Saul sa til David: Du kan ikke gå mot denne filister og stride med ham; for du er ung, og han er en krigsmann fra sin ungdom av.
34 Men David svarte Saul: Din tjener voktet småfeet for sin far; kom det da en løve eller en bjørn og tok et får av hjorden,
35 sprang jeg efter den og slo den og rev fåret ut av gapet på den; og reiste den sig så imot mig, tok jeg fatt i dens skjegg og slo den og drepte den.
36 Både løve og bjørn har din tjener slått ihjel, og det skal gå denne uomskårne filister som dem, fordi han har hånet den levende Guds hær.
37 Så sa David: Herren, som har fridd mig av løvens og bjørnens vold, han skal også fri mig av denne filisters vold. Da sa Saul til David: Gå! Herren skal være med dig.
38 Og Saul lot David få sine egne klær og satte en kobberhjelm på hans hode og hadde på ham en brynje.
39 Og David bandt hans sverd om sig utenpå sine klær og vilde til å gå; for han hadde ikke prøvd det før. Og David sa til Saul: Jeg kan ikke gå med dette, for jeg har ikke prøvd det før. Så tok David alt dette av sig
40 og tok sin stav i hånden og søkte sig ut fem glatte stener i bekken; dem la han i hyrdetasken som han hadde med sig, og sin slynge hadde han i hånden; og så gikk han frem mot filisteren.
41 Og filisteren kom nærmere og nærmere bortimot David, og hans skjoldbærer gikk foran ham.
42 Da filisteren så frem for sig og blev var David, foraktet han ham, fordi han var ung og rødkinnet og fager å se til.
43 Og filisteren sa til David: Er jeg en hund, siden du kommer mot mig med kjepper? Og filisteren bante David ved sin gud.
44 Så sa filisteren til David: Kom hit til mig, så skal jeg gi ditt kjøtt til himmelens fugler og markens dyr.
45 David svarte filisteren: Du kommer mot mig med sverd og lanse og kastespyd; men jeg kommer mot dig i Herrens, hærskarenes Guds navn, han som er Gud for Israels fylkinger - han som du har hånet.
46 På denne dag skal Herren gi dig i min hånd, og jeg skal slå dig ihjel og skille ditt hode fra din kropp, og jeg skal på denne dag gi likene fra filistrenes leir til himmelens fugler og til jordens ville dyr, og all jorden skal få se at Israel har en Gud.
47 Og hele dette folk skal få se at det ikke er ved sverd og spyd Herren frelser; for Herren råder for krigen, og han skal gi eder i var hånd.
48 Da nu filisteren gjorde sig rede og gikk frem og kom nærmere bortimot David, skyndte David sig og sprang frem mot fylkingen, filisteren i møte.
49 Og David stakk sin hånd i tasken og tok frem av den en sten; den slynget han ut og traff filisteren i pannen, og stenen trengte dypt inn i hans panne, og han falt på sitt ansikt til jorden.
50 Således vant David over filisteren med slyngen og stenen, og han slo filisteren og drepte ham, enda David ikke hadde noget sverd i sin hånd.
51 Og David sprang frem og stilte sig tett ved filisteren og tok og drog hans sverd ut av skjeden og drepte ham og hugg hans hode av med det. Og da filistrene så at deres kjempe var død, tok de flukten.
52 Da gikk Israels og Judas menn frem, opløftet krigsropet og forfulgte filistrene til bortimot Gat og like til Ekrons porter; og det lå falne filistrer på veien til Sa'ara'im og helt frem til Gat og til Ekron.
53 Så forfulgte ikke Israels barn filistrene lenger, men vendte tilbake og plyndret deres leir.
54 Og David tok filisterens hode og hadde det med sig til Jerusalem; men hans våben la han i sitt telt.
55 Da Saul så David gå ut imot filisteren, sa han til Abner, hærføreren: Hvem er denne gutt sønn til, Abner? Abner svarte: Så sant du lever, konge, jeg vet det ikke.
56 Da sa kongen: Spør efter hvem denne gutt er sønn til.
57 Da så David vendte tilbake efterat han hadde slått filisteren ihjel, tok Abner ham og førte ham frem for Saul; han hadde ennu filisterens hode i sin hånd.
58 Og Saul sa til ham: Hvem er du sønn til, unge mann? David svarte: Jeg er sønn til din tjener Isai fra Betlehem.