1 撒母耳拿了一瓶膏油， 倒在扫罗的头上， 又与他亲嘴， 说： "耶和华不是已经膏立你作他产业的领袖吗？
2 今天你离开我以后， 在便雅悯境内的泄撒， 靠近拉结坟墓的旁边， 必遇见两个人。他们会对你说： ‘你去寻找的那几头母驴已经找到了。现在你父亲放下了母驴的事， 反而为你担忧， 说： 我为我的儿子要怎么办呢？’
3 你要从那里再往前去， 直到他泊的橡树那里， 必遇见三个上伯特利去敬拜 神的人， 一个带着三只山羊羔， 一个带着三个饼， 一个带着一皮袋酒。
4 他们必向你问安， 并且给你两个饼， 你要从他们手中接过来。
5 然后， 你要到 神的山去， 那里有非利士人的驻军。你进城的时候， 会遇见一班先知从邱坛上下来。在他们前面有鼓瑟的、打鼓的、吹笛的、弹琴的。他们都受感说话。
6 耶和华的灵必大大感动你， 你就要与他们一同受感说话， 变成另一个人。
7 这些征兆临到你的时候， 你就可以见机行事， 因为 神与你同在。
8 你要在我以先下到吉甲去， 我也要下到你那里去献燔祭和平安祭。你要等候七天， 等我到了你那里， 指示你所当行的。"
9 扫罗转身离开撒母耳的时候， 神就改变了他， 赐给他一颗新心。那一天， 这一切征兆都实现了。
10 扫罗到了那山， 有一班先知迎面而来。 神的灵大大感动他， 他就在他们中间受感说话。
11 所有以前认识扫罗的人， 看见他和他们一起受感说话， 就彼此说： "基士的儿子怎么啦！ 扫罗也列在先知中间吗？"
12 那里有一个人回答： "这些人的父亲是谁呢？"因此， 后来有句俗语说： "扫罗也列在先知中间吗？"
13 扫罗受感说话完了以后， 就到邱坛去了。
14 扫罗的叔叔问扫罗和他的仆人说： "你们到哪里去了？"他回答： "找母驴去。我们找不到， 就去见撒母耳。"
15 扫罗的叔叔说： "你把撒母耳对你们所说的话告诉我。"
16 扫罗对他叔叔说： "他清楚地告诉我们， 母驴已经找到了。"至于撒母耳所说有关王国的事， 扫罗却没有告诉他的叔叔。
17 撒母耳召集众民到米斯巴耶和华那里，
18 对他们说： "耶和华以色列的 神这样说： ‘我把你们以色列人从埃及带上来， 我救你们脱离埃及人的手， 又救你们脱离所有欺压你们的列国人的手。’
19 你们今天却离弃了那位拯救你们脱离一切灾难和困苦的 神， 竟对他说： ‘求你立一个王统治我们。’现在你们要按着你们的支派和家族， 站在耶和华面前。"
20 撒母耳使以色列众支派都近前来， 抽签抽中了便雅悯支派；
21 他又使便雅悯支派按着家族近前来， 抽签抽中了马特利； 再抽签抽中了基士的儿子扫罗。众人寻找他， 却找不到。
22 于是他们求问耶和华： "那人到这里来了没有？"耶和华说： "他躲在那些物件中。"
23 他们就跑过去， 把他从那里领出来； 他站在众人中间， 比众人都高出一个头。
24 撒母耳对众民说： "你们看见耶和华所拣选的人没有？在众人中没有一个可与他相比。"众人就大声欢呼： "愿王万岁！ "
25 撒母耳把国法对众人述说了， 又记在书上， 存放在耶和华面前， 然后遣散众人， 各回自己的家去了。
26 扫罗也回基比亚自己的家里去了， 有一些勇士与他一起回去； 他们的心都被 神感动。
27 但是有些流氓说： "这人怎能拯救我们呢？"就藐视他， 也没有送他礼物。扫罗却没有说什么。
1 Og Samuel tok en oljekrukke og helte den ut over hans hode, og han kysset ham og sa: Nu har Herren salvet dig til fyrste over sin arv.
2 Når du idag går fra mig, skal du møte to menn ved Rakels grav på grensen av Benjamin i Selsah, og de skal si til dig: Aseninnene som du gikk ut for å lete efter, er funnet; din far tenker ikke mere på dem, men er nu urolig for eder og sier: Hvad skal jeg gjøre for å få min sønn igjen?
3 Og når du går videre derfra og kommer til Tabors ek, skal du der møte tre menn som er på vei op til Gud i Betel, en som bærer tre kje, og en som bærer tre brød, og en som bærer en skinnsekk med vin.
4 De skal hilse på dig og gi dig to brød, og dem skal du ta imot.
5 Derefter kommer du til Guds Gibea, hvor filistrene har sine vaktposter; og når du kommer der til byen, skal du treffe på en flokk profeter som kommer ned fra haugen med harpe og tromme og fløite og citar foran sig, og selv er de i en profetisk henrykkelse.
6 Og Herrens Ånd skal komme over dig, så du skal gripes av profetisk henrykkelse likesom de og bli til et annet menneske.
7 Når du ser at disse tegn inntreffer, da gjør hvad du får leilighet til! For Gud er med dig.
8 Gå du før mig ned til Gilgal, så skal jeg komme ned til dig for å ofre brennoffer og takkoffer; syv dager skal du bie, inntil jeg kommer til dig, og da skal jeg la dig få vite hvad du skal gjøre.
9 Da nu Saul vendte sig og gikk sin vei fra Samuel, da gav Gud ham et annet hjerte, og samme dag traff alle disse tegn inn.
10 Da de kom til Gibea, kom en flokk profeter ham i møte; da kom Guds Ånd over ham, og han blev grepet av profetisk henrykkelse midt iblandt dem.
11 Og da alle de som kjente ham før, så at han var grepet av henrykkelse likesom profetene, da sa folket til hverandre: Hvad er det som har hendt med Kis' sønn? Er også Saul blandt profetene?
12 Da svarte en mann derfra og sa: Hvem er da far til disse? Derfor er det blitt til et ordsprog: Er også Saul blandt profetene?
13 Da hans profetiske henrykkelse hadde hørt op, kom han til offerhaugen,
14 og Sauls farbror* sa til ham og hans dreng: Hvor har I vært? Han svarte: Vi har vært ute og lett efter aseninnene, og da vi ikke så noget til dem, gikk vi til Samuel. / {* 1SA 14, 50.}
15 Da sa Sauls farbror: Kjære, fortell mig hvad Samuel sa til eder!
16 Saul svarte sin farbror: Han fortalte oss at aseninnene var funnet. Men det som Samuel hadde sagt om kongedømmet, fortalte han ham ikke.
17 Så kalte Samuel folket sammen til Herren, til Mispa.
18 Og han sa til Israels barn: Så sier Herren, Israels Gud: Jeg førte Israel op fra Egypten og fridde eder ut fra egypterne og fra alle de riker som undertrykte eder.
19 Men I har nu forkastet eders Gud, han som frelste eder ut av alle eders ulykker og trengsler, og sagt til ham: Nei, en konge skal du sette over oss! Så still eder nu frem for Herrens åsyn efter eders stammer og ætter!
20 Så lot Samuel alle Israels stammer gå frem, og loddet falt på Benjamins stamme.
21 Så lot han Benjamins stamme gå frem efter sine ætter, og loddet falt på Matris ætt, og derefter falt loddet på Saul, Kis' sønn. Og de lette efter ham, men kunde ikke finne ham.
22 Da spurte de atter Herren: Er det kommet nogen annen hit? Herren svarte: Han holder sig skjult ved trosset.
23 Da sprang de avsted og hentet ham derfra, og han gikk frem midt iblandt folket, og han var et hode høiere enn alt folket.
24 Og Samuel sa til alt folket: Her ser I ham som Herren har utvalgt! Det er ingen som han blandt alt folket. Da jublet alt folket og ropte: Kongen leve!
25 Så talte Samuel til folket om kongedømmets rett og skrev det op i en bok; den la han ned for Herrens åsyn. Derefter lot Samuel alt folket fare, hver til sitt hjem.
26 Saul drog og hjem til Gibea, og med ham fulgte den flokk hvis hjerte Gud hadde rørt ved.
27 Men nogen ugudelige mennesker sa: Hvad hjelp skal denne kunne gi oss? Og de ringeaktet ham og kom ikke med gaver til ham; men han lot som han ikke merket det.