1 奉 神旨意作基督耶稣使徒的保罗， 和提摩太弟兄， 写信给在哥林多 神的教会， 和全亚该亚所有的圣徒。

2 愿恩惠平安从我们的父 神和主耶稣基督临到你们。

3 我们主耶稣基督的父 神是应当称颂的。他是满有怜悯的父， 赐各样安慰的 神。

4 我们在一切患难中， 神都安慰我们， 使我们能用他所赐的安慰， 去安慰那些在各样患难中的人。

5 我们既然多受基督所受的痛苦， 就靠着基督多得安慰。

6 如果我们遭遇患难， 那是要使你们得着安慰， 得着拯救； 如果我们得到安慰， 也是要使你们得到安慰。这安慰使你们能够忍受我们所受那样的痛苦。

7 我们对你们的盼望是坚定的， 因为知道你们既然一同受痛苦， 也必照样同得安慰。

8 弟兄们， 我们在亚西亚遭受的患难， 我们很想让你们知道。那时我们受到了过于我们所能忍受的压力， 甚至活下去的希望都没有了，

9 而且断定自己是必死的了； 然而， 这正是要我们不倚靠自己， 只倚靠那叫死人复活的 神。

10 他救我们脱离了那极大的死亡， 而且他还要救我们， 我们希望他将来仍要救我们。

11 请你们一同用祷告支持我们， 好使许多人为着我们所蒙的恩献上感谢。这恩是借着许多人的代求而得到的。

12 我们引以为荣的， 就是我们处世为人， 是本着 神的圣洁和真诚， 不是靠着人的聪明， 而是靠着 神的恩典， 对你们更是这样， 这是我们的良心可以作证的。

13 我们现在写给你们的， 不外是你们可以宣读、可以明白的。

14 正如你们对我们已经有些认识， 我盼望你们可以彻底明白： 在我们的主耶稣的日子， 我们是你们的光荣， 你们也是我们的光荣。

15 我既然有这样的信念， 就打算先到你们那里， 使你们再一次得到恩惠，

16 然后经过你们那里， 往马其顿去， 再从马其顿回到你们中间， 让你们给我送行往犹太去。

17 我这样决定， 难道是反复不定吗？我所决定的， 难道是体贴肉体而定， 使我忽是忽非吗？

18 神是信实的， 我们向你们所传的道并不是"是"而又"非"的，

19 因为我、西拉和提摩太， 在你们中间所宣扬的耶稣基督， 神的儿子， 并不是"是"而又"非"的， 在他总是"是"的。

20 因为 神的一切应许， 在基督里都是"是"的， 为此我们借着他说"阿们"， 使荣耀归于 神。

21 那在基督里坚定我们和你们， 又膏抹我们的， 就是 神。

22 他在我们身上盖了印， 就是赐圣灵在我们心里作凭据。

23 我呼求 神给我作证， 我没有再到哥林多来， 是要宽容你们。

24 我们并不是要辖制你们的信仰， 而是要作你们的同工， 使你们喜乐， 因为你们在信仰上已经站稳了。

1 Paulus, ved Guds vilje Kristi Jesu apostel, og broderen Timoteus - til den Guds menighet som er i Korint, tillikemed alle de hellige som er i hele Akaia:

2 Nåde være med eder og fred fra Gud vår Fader og den Herre Jesus Kristus!

3 Lovet være Gud og vår Herre Jesu Kristi Fader, miskunns Fader og all trøsts Gud,

4 han som trøster oss i all vår trengsel, forat vi skal kunne trøste dem som er i all slags trengsel, med den trøst hvormed vi selv blir trøstet av Gud!

5 For likesom Kristi lidelser kommer rikelig over oss, så er og vår trøst rikelig ved Kristus.

6 Men lider vi trengsel, da er det eder til trøst og frelse; trøstes vi, da er det eder til en trøst som viser sig kraftig i tålmod under de samme lidelser som vi lider;

7 og vårt håp om eder er fast, da vi vet at likesom I har del i lidelsene, så skal I og ha del i trøsten.

8 For vi vil ikke, brødre, at I skal være uvitende om at den trengsel som kom over oss i Asia, var overmåte tung, mere enn vi kunde bære, så vi endog mistvilte om livet;

9 ja, vi hadde opgjort med oss selv at vi måtte dø, forat vi ikke skulde sette vår lit til oss selv, men til Gud, som opvekker de døde,

10 han som fridde oss og frir oss fra slik en død, han som vi har det håp til at han og herefter vil fri oss derfra,

11 idet også I kommer oss til hjelp med bønn, forat det fra manges munn må lyde rikelig takksigelse for oss, for den nåde som er oss gitt.

12 For dette er vår ros: vår samvittighets vidnesbyrd om at vi har vandret i verden, og særlig hos eder, i Guds hellighet og renhet, ikke i kjødelig visdom, men i Guds nåde.

13 For vi skriver ikke annet til eder enn det I leser eller skjønner, og jeg håper at I og skal skjønne det inntil enden

14 - likesom I jo for en del har skjønt oss - at vi er eders ros, likesom og I er vår på den Herre Jesu dag.

15 Og i tillit til dette vilde jeg komme til eder først, forat I skulde få ennu en nåde,

16 og fra eder dra til Makedonia, og så fra Makedonia igjen komme til eder og få følge av eder til Judea.

17 Da jeg nu altså vilde dette, gikk jeg da kan hende lettsindig frem? eller hvad jeg foresetter mig, foresetter jeg mig det på kjødelig vis, så at der hos mig skulde være både ja, ja og nei, nei?

18 Så sant Gud er trofast: mitt ord til eder er ikke ja og nei!

19 For Guds Sønn, Kristus Jesus, han som blev forkynt iblandt eder ved oss, ved mig og Silvanus og Timoteus, han var ikke ja og nei, men ja er der blitt i ham;

20 for så mange som Guds løfter er, i ham har de sitt ja, derfor får de og ved ham sitt amen, Gud til ære ved oss.

21 Men den som binder oss tillikemed eder fast til Kristus, og som salvet oss, det er Gud,

22 han som og satte sitt innsegl på oss og gav Ånden til pant i våre hjerter.

23 Men jeg kaller Gud til vidne for min sjel at det var for å skåne eder jeg ennu ikke er kommet til Korint;

24 ikke at vi er herrer over eders tro, men vi arbeider med på eders glede; for I står i troen.