1 "以色列啊， 你要听， 你今日快要过约旦河， 进去赶出比你又大又强的列国， 占领坚固、高得顶天的城市。

2 那地的民族又高又大， 就是亚衲族的人， 是你知道的， 你也听过有人指着他们说： ‘谁能在亚衲族人面前站立得住呢？’

3 所以今日你要知道， 耶和华你的 神要像烈火一样在你面前过去； 他要消灭他们， 他要在你面前把他们征服； 这样你就可以照着耶和华吩咐你的， 把他们赶走， 使他们迅速灭亡。

4 耶和华你的 神把这些国的民从你面前驱逐出去以后， 你心里不要说： ‘耶和华把我领进来取得这地， 是因着我的义。’其实耶和华从你面前把这些国的民赶出去， 是因着他们的恶。

5 你进去取得他们的地， 并不是因着你的义， 也不是因着你心里的正直， 而是因着这些国的民的恶， 耶和华你的 神才把他们从你面前赶出去， 为要实践他向你的列祖亚伯拉罕、以撒、雅各， 起誓应许的话。

6 你要知道， 耶和华你的 神把这美地赐给你作产业， 并不是因着你的义； 你本来是顽固的民族。

7 "你要记住， 不可忘记， 你在旷野怎样惹耶和华你的 神发怒； 自从你出了埃及地的那天起， 直到你们来到这地方， 你们常是反抗耶和华的。

8 你们在何烈山又惹耶和华发怒， 以致耶和华向你们发怒， 要灭绝你们。

9 那时， 我上了山， 要领受石版， 就是耶和华与你们立约的石版； 那时我在山上住了四十昼夜， 不吃不喝。

10 耶和华把那两块石版交给了我， 是 神用手指写的； 石版上所写的， 是耶和华在大会之日， 在山上从火中对你们所说的一切话。

11 过了四十昼夜， 耶和华把那两块石版， 就是约版， 交给了我。

12 耶和华对我说： ‘你起来， 从这里赶快下去， 因为你从埃及领出来的人已经败坏了， 他们很快就偏离了我吩咐他们走的道路， 为自己铸造了偶像。’

13 "耶和华又对我说： ‘你看这民族真是一个顽固的民族。

14 你不要管我， 我要消灭他们， 把他们的名字从天下除去； 我要使你成为一个比他们更强更大的国。’

15 于是我转身， 从山上下来， 山上有火烧着； 我手中拿着两块约版。

16 我观看， 见你们自己铸造了牛犊， 很快就离开了耶和华吩咐你们走的道路。

17 我拿着那两块石版， 从我两手中扔下去， 在你们眼前摔碎了。

18 为了你们所犯的一切罪， 作了耶和华看为恶的事， 惹他发怒， 我就像先前那样， 俯伏在耶和华面前， 四十昼夜， 不吃不喝。

19 因为耶和华向你们大发烈怒， 要消灭你们， 我就很惧怕； 但是那一次耶和华也听了我的恳求。

20 耶和华也向亚伦发怒， 要消灭他； 那时候我也为亚伦祈祷。

21 我把你们的罪， 就是你们铸造的牛犊， 拿去用火烧了， 又把它捣碎， 磨成细粉， 像灰尘一样； 我把这灰尘撒在从山上流下来的溪水中。

22 "后来你们在他备拉、玛撒、基博罗．哈他瓦， 又惹耶和华发怒。

23 耶和华打发你们离开加低斯．巴尼亚， 说： ‘你们上去得我赐给你们作产业的地。’那时你们竟违背耶和华你们的 神的命令， 不相信他， 不听从他的话。

24 自从我认识了你们那一天起， 你们就常常悖逆耶和华。

25 "因为耶和华说要消灭你们， 我就俯伏在耶和华面前， 共俯伏了四十昼夜。

26 我祈求耶和华， 说： ‘主耶和华啊， 求你不要毁灭你的子民， 你的产业， 就是你借着你的大能救赎， 借着你有力的手从埃及领出来的。

27 求你记念你的仆人亚伯拉罕、以撒、雅各； 不要看这民族的顽固、邪恶和罪过，

28 免得你领我们从那里出来的那地的人说： "耶和华因为不能把他们领进他应许的地， 又因为恨他们， 所以才把他们领出来， 要在旷野杀死他们。"

29 但是， 他们是你的子民， 是你的产业， 又是你借着大能和伸出来的膀臂领出来的。’"

1 Hør, Israel! Du går nu over Jordan for å komme inn og legge under dig folk som er større og sterkere enn du, og som har store byer med murer som når til himmelen,

2 et stort folk og høit av vekst, anakittenes barn, som du selv kjenner, og som du selv har hørt det ord om: Hvem kan stå sig mot Anaks barn?

3 Så skal du da vite idag at Herren din Gud, han som går frem foran dig som en fortærende ild, han skal ødelegge dem, og han skal ydmyke dem for dig, så du skal drive dem bort og tilintetgjøre dem i hast, således som Herren har sagt til dig.

4 Når nu Herren din Gud driver dem ut for dig, må du ikke tenke som så: Det er for min rettferdighets skyld Herren har ført mig inn i dette land og latt mig få det til eiendom. Nei, det er for disse hedningers ugudelighets skyld Herren driver dem ut for dig.

5 Ikke for din rettferdighets skyld eller for ditt opriktige hjertes skyld kommer du inn i deres land og tar det i eie; men det er for deres ugudelighets skyld Herren din Gud driver disse hedninger ut for dig, og for å holde det ord Herren har svoret dine fedre Abraham, Isak og Jakob.

6 Så skal du da vite at det ikke er for din rettferdighets skyld Herren din Gud gir dig dette gode land til eie; for du er et hårdnakket folk.

7 Kom i hu og glem ikke hvorledes du vakte Herrens, din Guds vrede i ørkenen! Like fra den dag du gikk ut av Egyptens land, og til I kom til dette sted, har I vært gjenstridige mot Herren.

8 Allerede ved Horeb vakte I Herrens vrede, og Herren harmedes på eder, så han vilde ha gjort ende på eder.

9 Da jeg var gått op på fjellet for å ta imot stentavlene, tavlene med den pakt som Herren hadde gjort med eder, blev jeg på fjellet i firti dager og firti netter uten å ete brød og uten å drikke vann.

10 Og Herren gav mig de to stentavler, skrevet med Guds finger, og på dem stod alle de ord Herren hadde talt med eder på fjellet midt ut av ilden den dag I var samlet der.

11 Det var da de firti dager og firti netter var til ende at Herren gav mig de to stentavler, paktens tavler.

12 Og Herren sa til mig: Skynd dig og stig ned herfra! Ditt folk, som du førte ut av Egypten, har fordervet sin vei; de er hastig veket av fra den vei jeg bød dem å vandre; de har gjort sig et støpt billede.

13 Og Herren sa til mig: Jeg har lagt merke til dette folk og sett at det er et hårdnakket folk.

14 La nu mig få råde, så vil jeg gjøre ende på dem og utslette deres navn under himmelen, og jeg vil gjøre dig til et sterkere og større folk enn dette.

15 Da vendte jeg mig og gikk ned av fjellet, mens fjellet stod i brennende lue, og i mine to hender hadde jeg paktens to tavler.

16 Og jeg fikk se at I hadde syndet mot Herren eders Gud og gjort eder en støpt kalv; I var hastig veket av fra den vei Herren hadde befalt eder å vandre.

17 Så tok jeg og kastet fra mig begge tavlene som jeg hadde i mine hender, og slo dem i stykker for eders øine.

18 Og jeg kastet mig ned for Herrens åsyn, likesom første gang, i firti dager og firti netter, uten å ete brød og uten å drikke vann - for alle eders synders skyld som I hadde forsyndet eder med ved å gjøre det som ondt var i Herrens øine, så I egget ham til vrede.

19 For jeg fryktet for den vrede og harme som optendtes mot eder hos Herren, så han vilde gjøre ende på eder. Og Herren hørte mig denne gang og.

20 Også på Aron var Herren så vred at han vilde ødelegge ham; men jeg bad også for Aron den gang.

21 Men eders syndige verk, kalven som I hadde gjort, tok jeg og kastet på ilden og knuste og malte den vel, til den blev til fint støv, og støvet kastet jeg i bekken som flyter ned fra fjellet.

22 Også i Tabera og i Massa og i Kibrot-Hatta'ava vakte I Herrens vrede.

23 Og da Herren sendte eder fra Kades-Barnea og sa: Dra op og innta landet som jeg har gitt eder, da var I gjenstridige mot Herrens, eders Guds ord og trodde ikke på ham og hørte ikke på hans røst.

24 Gjenstridige har I vært mot Herren så lenge jeg har kjent eder.

25 Så kastet jeg mig da ned for Herrens åsyn i de firti dager og firti netter I vet, fordi Herren hadde sagt at han vilde gjøre ende på eder.

26 Og jeg bad til Herren og sa: Herre, Herre, ødelegg ikke ditt folk og din arv, som du frelste med din store kraft, og som du førte ut av Egypten med sterk hånd!

27 Kom i hu dine tjenere Abraham, Isak og Jakob! Se ikke på dette folks hårdhet og dets ugudelighet og dets synd,

28 forat ikke de som bor i det land du har ført oss ut av, skal si: Fordi Herren ikke maktet å føre dem inn i det land han hadde tilsagt dem, og fordi han hatet dem, førte han dem ut i ørkenen og lot dem omkomme der.

29 De er jo ditt folk og din arv, som du har ført ut med din store kraft og med din utrakte arm.